1. Status på det overordnede arbejde med læreplaner

Transkript

1 1. Status på det overordnede arbejde med læreplaner Der er blevet arbejdet med alle læreplanstemaerne gennem hele forløbet. Der har dog været særlig fokus på to hovedområder: a. sprog b. Krop og bevægelse. Det har fra starten været tiltænkt at de pædagogiske læreplaner skulle være et arbejdsmateriale med bred decentralt ejerskab. For at nå dertil blev læreplanerne udarbejdet af leder i samarbejde med personalet, gennemgået og godkendt af institutionens bestyrelse. Ligesom alle forældre via nyhedsbrev blev orienteret om de pædagogiske læreplaners fokusområder, og gjort opmærksom på at læreplanerne kunne nærlæses på institutionens hjemmeside. I den forbindelse har de pædagogiske læreplaner været en hjælp til at nå omkring hele barnets udvikling. Dermed har læreplanerne være med til at holde os fast på pædagogisk praksis og været en hjælp i det daglige arbejde. 2. Dagtilbuddets værdier Helsted Børnehus skal være en institution med trivsel og udviklingsmuligheder. Et sted hvor det er rart at være, for både børn og voksne. Et sted hvor forældre med sindsro kan aflevere deres børn vel vidende, at barnet er i et trygt og udviklende miljø. Vi arbejder ud fra et tankesæt om at læring foregår bedst når barnet bliver set, hørt, forstået og anerkendt i et miljø hvor glæde, rummelighed, omsorg ikke kun er begreber men virkelighed. Helsted Børnehus ønsker, at det arbejde, der bliver udført på og ud fra institutionen er fagligt velfunderet med sigte på en høj kvalitet. Institutionen antager at en grundlæggende forudsætning for dette er arbejdspladsens vigtigste ressource er personalet. For at underbygge denne faglighed / kvalitet, ligger der en principiel beslutning om at der skal være meget uddannet personale ansat. Helsted Børnehus ser et godt forældresamarbejde som afgørende i forhold til at sikre en god udvikling for barnet. Derfor er det et princip for os at forældre medinddrages. Ikke kun i forhold til barnet, men også i forhold til tiltag / beslutninger som indirekte har med barnet at gøre. For at underbygge dette princip holder vi fast i forældresamtaler, forældremøder, arbejdsdage / sommerfest, forældreforenings arrangementer. 1

2 3. Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner Vi arbejder med ICDP og anderkendende tilgang til børnene som pædagogiske principper. Disse principper bruges i det daglige arbejde med pædagogiske læreplaner. Vi synliggør det for forældrene via vores tavler, hvor dagens aktiviteter beskrives via læreplanstemaerne. Fortællerkufferten: bruges i det pædagogiske arbejde som et middel til at få børnene til at stå frem og fortælle i større fora. (sociale kompetencer, sprog, barnets alsidige personlige udvikling) Garderobe: vi skal som voksne støtte barnet i det der er svært og opmuntre til selvhjulpenhed. (Barnets alsidige personlige udvikling, sprog, krop og bevægelse) 4. Dagtilbuddets læringsforståelse Pædagogens rolle: I vores daglige interager en med børn skal vi huske, hvor vigtig vores fremtoning er for barnets læringsproces. Vi skal være engagerede og autentisk i de pædagogiske aktiviteter vi skaber i hverdagen. Vores engagement virker som katalysator for barnets interesse og personlige udvikling. Vi skal i det pædagogiske arbejde, se os selv som vigtige tydelige rollemodeller som børnene ønsker at kopiere. Institutionens læringsforståelse bygger på at alle mennesker lære hele tiden, og at læring styrkes og får flere vinkler i sammenhænge med meningsfulde relationer. Hvor også de fysiske rammer er understøttende i forhold hertil. Vores læringsforståelse er inspireret af nærmeste udviklings zone. I den forbindelse er vi optaget af at se og forstå hvor barnet er, og herudfra at udfordre barnet til at springe grænser ved at motivere efter princippet vi tror/ved du kan. Vi er bevidste om hvor børnene er, bevidste om vigtigheden af mulighed for fri leg og strukturerede / målrettede aktiviteter. Vi underbygger dette ved både at have en løs og fast dagsstruktur. Hvor dagen indeholder planlagte strukturerede aktiviteter / læring, men også planlagte frie aktiviteter. Vi er bevidste om at de fysiske rammer skal være understøttende for institutionens læringsforståelse eks. i form af mange disponible rum (både inde og ude) med forskellige inspirerende udviklingsmuligheder. Opdeling af børn i mindre grupper så de alders udviklingsmæssigt passer sammen. Men også alders differenceret ud fra den anskuelse at små lærer af de store, og de store lære at tage hensyn (empati) til små. 2

3 Vi ser vores forældre som en vigtig samarbejdspartner i forhold til barnets hele udvikling. Eksempel: Spise med kniv og gaffel i institutionen her opfordrer vi forældrene til at det samme gøres hjemme. 5. Børnemiljøet Helsted Børnehus er børnenes hus. Vi er bevidste om at ind tænke vores opgave og formål med institutionen vi skal være her for børnene skyld, det er ikke børnene der skal være her for vores skyld. Vi finder det betydningsfuld at alle børn har meningsfulde relationer og føler sig inkluderet i fællesskabet. At dette fællesskab underbygges at et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø som fremmer trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med læringsmiljøer, hvor der sker udvikling af børnefællesskabets handlekompetencer. Vha. en daglig genkendelig struktur sikrer vi at børnene har overblik over og tryghed ved dagens program. Vi mener overblik og struktur er gode forudsætninger i forhold til at sikre inklusion og læring. Vi vil sikre en bred vifte af aktivitetsmuligheder både inde og ude. Ud over at have mange aktiviteter ude, deler vi børnene op i mindre grupper inde, bl.a. arbejdes der i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne i børnehaven. Vi tilstræber gode bygningsmæssige rammer i form af mange gode disponible rum. Vi ønsker at vække børns nysgerrighed og forskertrang både når det gælder voksenstyret aktivitet og når det gælder børnenes selvvalgte aktiviteter. Derfor tilstræber vi legetøj, aktivitetsmateriale mv. er attraktive, i øjne/gribe højde. Vi ønsker der skal være et godt æstetisk miljø som vækker alle sanser. F.eks. - det åbne køkken som ligger i institutionens centrum hvorfra dufte, lyde, farver, smag og sundhed fordeles ud i hele huset. (køkkenet laver hver dag mad til både vuggestuebørn og børnehavebørn). Vi sikre ligeledes en god rengøring af institutionens lokaler og er bevidste om at holde institutionen godt ved lige. I den forbindelse får vi god hjælp af forældre i forbindelse med arbejdsdage hvor der bliver malet og repareret både inde og ude. Vi er bevidste om, at der sker megen god læring og udvikling børn imellem hvorfor der også skal være voksen frie lærings rum. Vi er samtidig bevidste om som voksne, at træde i karakter og hindre uhensigtsmæssig læring som eks. kan medføre eksklusion og isolering af børn. Vi er bevidste om at et godt børnemiljø også er afhængigt af medbestemmelse og demokrati. 3

4 Vi vil have et godt psykisk børnemiljø (bruger og kollegaer) som er præget af glæde opmuntring du kan og smil. Vi vil være ressourceorienteret i form af at se børnene og hinanden som stjerner. 6. De pædagogiske læringsmål Overordnede læringsmål for sprog er: at styrke børnenes sproglige kompetencer. Vi vil skærpe børnenes sproglige opmærksomhed, samt give dem en oplevelse af, at sprog er en styrke og en nødvendighed når man indgår i sociale fællesskaber. Vi vil give dem en oplevelse af, at det er sjovt at bruge sprog. Konkrete læringsmål for sprog er: Vi arbejder med at styrke den sproglige udvikling igennem motorisk udfoldelse, rim, remser, sang, musik, spil, højtlæsning, genfortælling m.m. Desuden vægter vi samtalen barn/voksen højt. At den voksne er nærværende og prøver at få tid til at kommunikere med det enkelte barn. Dagen igennem bruges sproget i alle aktiviteter. Den voksne har f.eks. et par børn med til de daglige praktiske gøremål- dække bord, tørre støv af, bage osv., hvor samtalen er prioriteret højt. Til samling hvor vi skifter kalender, taler om ugedage, måneder og år samt børnene fortæller om oplevelser, vi taler om emner, læser bøger og kommer her omkring ord vi ikke kender på forhånd. Når vi leger forskellige sproglege, læser og fortæller for børn, styrkes både den indholdsmæssige side af sproget, børnenes begrebsdannelse, forståelse og opmærksomhed overfor lyd og udtale. Når vi viser børnene, at vi selv bruger skrivning og læsning som vigtige ingredienser i dagligdagen, vil børnene også finde interesse for disse aktiviteter. De voksnes bevidste brug af skriftsproget vil have en afsmittende effekt på børnene, der selv begynder at læse og skrive, det vi kalder legelæsning og legeskrivning, og børnene er dermed godt på vej til at tage fat på læsningen og skriftsproget. Overordnede læringsmål for krop og bevægelse er: Børn skal opleve glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet. Derfor skal barnet befinde sig i et udfordrende, stimulerende og inspirerende miljø, der udvikler dets bevidsthed om kroppens funktioner og muligheder, og som udvikler deres motoriske sans og alderssvarende færdigheder. Konkrete læringsmål for krop og bevægelse er: Børnene skal se fysisk aktivitet og brugen af alle sanser som en naturlig del af hverdagen, både ude og inde. For at lave et kropsligt udfordrende område på vores legeplads, har vi valgt at etablere en motorikbane i skoven. Banen er lavet med et tov, der snor sig gennem et bevokset område. Børnene kan gå/kravle under/over tovet, flytte ringe, lytte til klokkerne, rundt om træer, over træstubbe osv. 4

5 Derudover har vi arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. Overordnede læringsmål for barnets alsidige personlige udvikling er: at børnene, Udvikler et godt selvværd, Udvikler respekt for egne og andres grænser, Udfolder sig som selvstændige og alsidige, initiativrige personer, Oplever sig som værdifulde deltager i og medskaber af et kulturelt og socialt fælleskab. Konkrete læringsmål for barnets alsidige personlige udvikling er: at vi griber børnenes initiativer. vi er anerkendende, vi er ressourceorienteret, vi danner diff. Fællesskaber, vi lærer børnene at håndterer konflikter, vi giver os tid til at lade børnene lære, at vi opmuntre børnene, anerkendende, vi støtter børnene i at mærke sig selv og vise respekt, vi sætter ord på følelser og handlinger, styrke børnenes selvværd og tro på sig selv. Overordnede læringsmål for sociale kompetencer er: at børnene oplever sig anerkendt og respekteret som de individer de er og selv er i stand til at anerkende og respektere andre. Har trygge og tillidsfulde relationer/venskaber til såvel de voksne som andre børn i institutionen. Føler sig inkluderet og er i stand til at inkludere andre i fællesskabet. Kan samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser. Konkrete læringsmål for sociale kompetencer er: Barn barn relationen/børnenes venskaber undersøges (4 gange årligt) ved sociogrammer hvis der er børn der ikke har gode venskaber, laves der handleplan på at udvikle dette ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang f.eks. guidning af det enkelte barn i forhold til at deltage i lege. Alle børn har krav på mindst en rigtig god, nær voksen/barn relation og hvis, der ikke er dette, laves der en handleplan for de voksne på at skabe en god relation. Relationen er altid den voksnes ansvar. Fast personale på stuen. Tryghed, ro og stabilitet. God indkøring komme godt fra start. At aflæse mimik og kropssprog. 7. De pædagogiske metoder og aktiviteter Alle læreplanstemaer er som sagt i spil. Men under dette punkt vil vi forsøge at afgrænse punktet til de to områder som vi har haft særlig fokus på: 1. Sprog 2. Krop og bevægelse Ad. 1. Sprog: Dialogisk læsning: Er en del af sprogpakken, som blev introduceret i 2011/12. Ved dialogisk læsning forstås en læsning/fortælling af en bog, eller som vi gør, en fortælling ud fra en kuffert. I begge tilfælde er det vigtigste at inddrage børnene i fortællingen, så de bliver en del af 5

6 historien og finder det spændende, nødvendigt og udfordrende at bruge sproget. For vores aldersgruppe er det ikke kun det verbale sprog der er vigtigt, men også den spæde sprogstart via det nonverbale sprog. Vi skal kunne afkode det nonverbale sprog og hjælpe barnet til at sætte ord på følelser, handlinger og ønsker. Vores brug af sprog i dagligdagen skal være tydelig og med korrekt udtale, så børnene kan lære fra os rollemodeller. Sproget skal være så nyttigt for barnet at det finder det vigtigt at lære. Musikaktivitet: Sprog læres også gennem musik og sang. Vores ugentlige musik og bevægelses aktivitet ser vi som et læringsrum, hvor gentagelse bliver en vigtig del. De mindste børn iagttager meget, hvorefter de oftest begynder at være med på fagterne til sangene, derefter lidt melodisk mumle med enkelte ord, frem til en sangtekst fra ende til anden. Nogle børn kan have lettere ved at få sproget ud hvis der er en bevægelse sammen med lyden/ordet. Vi vælger også at bruge babytegn (udvalgte ord) til at understøtte sprogudviklingen. Ad. 2.: Krop og bevægelse: Påskejagt: Til denne aktivitet blev børnene delt i grupper efter alder, dette for at skabe en aktivitet, der netop rammer det udviklingsmæssige niveau børnene er på. I vores lille skov var der blevet lagt æg ud i forskellige farver, størrelser og uden/med dyremotiv på. Her gjaldt det om at bruge øjnene for at finde æggene som var gemt under grene, i træerne, på træstubben osv. Børnene blev motorisk udfordret i det ujævne terræn samtidig med de forskellige sanser var i spil. Krop & bevægelse uddrag af aktiviteter: Romalt bakker (2 gange) ABC ugentlige ture ud i naturen Grupper på tværs: bevægelse/multibane/ Lilleskov Forhindringsbane i Lilleskoven Udegruppe i foråret: lange gåture med skridt tæller Motionsuge i oktober Ud i det blå ture fokus på sanglege Cykeldage Natur-OL dag på fodboldbanen Randers naturcenter i tre dage Juletræstur i skoven Gennem EVA-skemaer planlægger og evaluere vi de pædagogiske forløb, der er planlagt gennem året. Herigennem får vi tydeliggjort, om vi nåede vores succeskriterier eller ikke, hvad skal ændres til næste projekt osv.. Dette hjælper os til at holde fokus på fagligheden og fastholde den personlige udvikling og læring for det enkelte barn. 6

7 Sociale kompetencer: Differentierede fællesskaber: En vuggestue ses ofte som én gruppe, men for nogle børn kan det være svært at agere i det store forum og blive inkluderet. Ved at arbejde med differentierede fællesskaber, kan der bedre tages højde for, at børn har individuelle kompetencer og behov for støtte. Ved denne arbejdsform får barnet mulighed for at indgå i forskellige roller og positioner på stuen, og herigennem skabe en personlig og social udvikling. Vi hjælper hinanden : I vuggestuen er der en stor forskel på, hvilke kompetencer de forskellige aldersgrupper besidder. Ved at udnytte børnenes evner til at hjælpe andre børn, opnås glæde og begejstring ved at kunne yde til fællesskabet. Målet er fremadrettet at lære børnene, at vi alle er en del af et socialt fællesskab med en forpligtigelse til at tænke/hjælpe andre og ikke agere ego. Barnets alsidige personlige udvikling: Venskaber: Mennesket er et socialt væsen, derfor er det en naturlig del for os at have venskaber. Nogle børn har let ved at indgå i legerelationer, som er affødt af venskaber eller venskaber kan opstå heraf. I vores observationer (sociogrammer) af børnene, har vi fokus på, at alle indgår i mindst en venskabelig relation. Mange børn har flere forskellige venskaber, mens andre går lidt for sig selv. Vores opgave er at skabe grundlag for relations dannelse med et eller flere børn, så barnet bliver inkluderet i fællesskabet/venskabet. Stamtræer: Hvem er jeg? Stamtræerne er lavet som en billedliggørelse af familien, hvem er min mor og far, bedsteforældre og søskende. Mange børn kan næsten få en diskussion i gang over min mor, min mor er min mor og ikke din!. Med billederne tydeliggøres det, at alle har en mor og far, men at det ikke er den samme person. Det bliver også tydeligt at familier er meget forskellige, nogle er ene børn mens andre har 6 søskende. Vi valgte også at lave stamtræer for personalets familier, hvilket gav anledning til meget snak. Alle børnene er rigtig glade for deres stamtræ, som de ofte kigger på, enten alene eller sammen med andre børn. Alsidig personlig udvikling uddrag af aktiviteter: Venskaber Venskabsteater (ABC) Mentor ordning / gå-makker Ridderprojekt (venskaber) Vaske hænder Fortællekuffert 7

8 8. Børn med særlig behov I Helsted Børnehus fokusere vi på de ressourcer som barnet har. Vi ønsker at bruge disse ressourcer som nøgle til udvikling og læring. Det sker i et rummeligt fællesskab efter princippet inklusion. Uanset hvilke specifikke behov et barn måtte have som udgangspunkt. Dette gælder for alle børn i Helsted børnehus, men i særdeleshed når der er tale om børn med særlig behov. Det er vigtigt at et barn oplever sig værdifuldt og i gruppefællesskab oplever succes vi antager det giver selvtillid og er motiverende for positiv udvikling. Derfor sammensætter vi efter behov grupper, hvor omdrejningspunktet f.eks. er et barn med særlig behov. I disse fællesskaber har vi taget udgangspunkt i, at barns særlige ressourcer bliver dyrket. Den udfordring det er at tilgodese børns individuelle behov, stiller krav til personalet om, at der løbende arbejdes med opdatering og videreudvikling, både på et fagligt og på et personligt niveau, herunder metoder til afdækning af barnets ressourcer, vanskeligheder og Uopfyldte behov. Vi har brugt video, praksisfortællinger mv. for at finde de gyldne øjeblikke i samværet mellem børn men også i samværet mellem børn og voksne. Vi har givet hinanden sparring på det pædagogiske arbejde. 9. Dokumentation og evaluering. Vi har gennem forløbet nået både de overordnede og konkrete mål. Vi har i processen fundet ud af at det er vigtigt at tilpasse projekterne i forhold til aldersgruppen. Der er lavet EVA skemaer på alle vores store projekter, som ligger i en database, som personalet fremadrettet kan bruge til videreudvikling af deres projekter. Hver dag har vi skrevet på stuernes whiteboard tavler med læreplanstemaerne for øje med hvad stuerne har beskæftiget sig med. Jævnligt har vi på vist billeder af aktiviteter på stuernes digitale fotorammer. Hver måned er der blevet udarbejdet månedsplan om stuens aktiviteter. 11 gange er der blevet udfærdiget et fælles nyhedsbrev til hele institutionen. Hver stue har månedsvis lagt billeder ind på forældrecomputer. Herfra har forældre tilegne sig de ønskede billeder. Sprog materialet TRAS er blevet brugt og har dermed sikret en god sproglig udvikling hos alle børn. 8

9 På de ugentlige stuemøder er der blevet drøftet og planlagt forløb for det enkelte barn / stuens børn / institutionens børn. Vi har bl.a. benyttet os af evalueringsmaterialet EVA, som laves ved alle store projekter. På de årlige personale dage er der blevet evalueret og målsat mere overordnede pædagogiske praksis. Aftalemål indgået mellem Randers kommune og Helsted børnehus er blevet drøftet og evalueret løbende i forhold til husets samlede aktiviteter. Bestyrelsen er blevet holdt orienteret af leder og personale på de 4 5 årlige bestyrelsesmøder. Vi har sammen med børnene evalueret aktiviteter og inddraget dem i forhold til indkøb. 9