Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed
Kvinder 1995 Juel & Christensen. UFL 2007
Middellevetid for mænd 1987-2009. Indkomstkvartiler. Mænd.
Social ulighed i sundhed fra vugge til grav Andel nyfødte som ammes i de anbefalede fire måneder Mors uddannelse National Institute of Public Health
Andel nyfødte udsat for passiv rygning i hjemmet - mors uddannelse
National Institute of Public Health Svær overvægt, Hyppig fastfood og Daglige symptomer
Fysisk inaktivitet, Frugt- Grønt-indtag, og Rygning 25 Forældres socialgruppe, 11-15-årige 2010 20 15 10 5 I II III IV V VI 0 0 timers fysisk aktivitet Spiser ugl frugt < ugl Spiser grønt < ugl Dagligryger National Institute of Public Health Rasmussen & Due: Skolebørnsundersøgelsen 2010
Skolebørn Procent, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere, 1984-2014 % 15- år i ge 50 40 37 38 30 20 22 33 33 31 25 25 25 31 29 26 25 27 26 24 18 18 10 0 1984 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010 2014 Den internationale skolebørnsundersøgelse, HBSC 2016
Unge Rygevaner Rygevaner G y m n asier E r h v er v su d dan n elser Piger Drenge Total Piger Drenge Total (n=42.728) (n=27.396) (n=70.124) (n=1.018) (n=3.442) (n=4.460) R y ger aldr ig 55% 54% 55% 41% 44% 43% R y ger lej ligh edsv ist 35% 32% 34% 19% 20% 20% R y ger h v er d ag 11% 14% 12% 40% 37% 37% Ungdomsprofilen 2014
Storrygning Køns- og aldersjusteret procent Ingen erhvervsudd. Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 0 5 10 15 20 25 30 Den nationale sundhedsprofil 2010
Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 48 indikatorer for sundhed, sygelighed og trivsel Smerter og ubehag Langvarige sygdomme Sundhedsadfærd Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Sociale relationer Arbejdsmiljø Juel og Koch, SIF 2012
Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Juel og Koch, SIF 2012
Ulighed i adgang til speciallæger The Inverse Care Law (Julian Tudor Hart 1971) 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby- Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro Det giver en lægetæthed på 104 per 100.000 i landets rigeste kommuner sammenlignet med ca. 15 i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Ulighed i behandlingsresultater Kort vs mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse (1994-2006) Dalton et al : Eur J C 2008;44:2074
Ulighed i rehabiliteringsresultater Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret) Mænd Kvinder Grundskole Videregående uddannelse Grundskole Videregående uddannelse Hele befolkningen 25 4 33 3 Indlagt skader 26 5 42 5 Indlagt kræft 39 8 43 8 Indlagt hjertekar 45 13 52 9 Indlagt psykiatri 71 38 74 30 Ordineret psykofarmaka 58 14 59 12 Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Borger/patient-rettet forebyggelse Diagnose Borger Patient
Borger/patient-rettet forebyggelse Alkoholstorforbrugere Patient
Borger/patient-rettet forebyggelse Alkoholstorforbrugere Dårlig forebyggelse giver dårlige behandlingsresultater
KRAM-undersøgelsen
Sundhedstilstanden i Danmark Årsager Kvinder Mænd 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Antal ekstra dødsfald
Tab i middellevetid Kvinder Mænd 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Tab i middelelevetid (måneder)
Ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær Rygning Dårlig mental sundhed Søvnbesvær Kvinder Svær overvægt Ensomhed Mænd Fysisk inaktivitet Psykisk belastende arbejdsmiljø Alkohol 0 500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 Antal ekstra sygedage
Ulighed i middellevetid efter uddannelse blandt mænd er fordoblet fra 1987 til 2010 Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 400 350 300 250 200 Rygning og alkohol 150 100 50 Mange årsager 0 1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 Juel og Koch, SIF, Ugens Tal, marts 2013
L E V E T I D M E D O G U D E N L A N G V A R I G B E L A S T E N D E S Y G D O M 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Mænd Kvinder 90 11,6 8,7 80 10,5 17,2 70 1,8 0,1 13,4 17,3 60 41,9 10,4 50 10,5 40,2 31,5 40 29,7 Med 30 Med Uden 20 Uden 25 <25 25 10 25 <25 25 0 Aldrigryger Storryger Aldrigryger Storryger Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF
MAKS Variation og nydelse ind i forebyggelsen Motion Alkohol Kost S Søvn Sex Stress
Hvad er alkohol? Et organisk opløsningsmiddel (ethanol)? Et (sundt) nydelsesmiddel? Et rusmiddel? En ernæringskomponent? En risikofaktor for ca. 60 forskellige sygdomme? Et afhængighedsskabende stof?
Alkohol: Død af alle årsager Relativ risiko 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 Mænd 0 1 2 3 4 5 6 Alkohol / genstande per dag Boffetta et al, Epidemiology 1990 (277.000 amerikanske mænd)
Alkohol og årsagsspecifik dødelighed 1,8 1,6 Cancer Relative mortality 1,4 1,2 1 0,8 All Coronary heart disease 0,6 0,4 0,2 0 <1 1 2 3 4 5 6+ Alcohol, drinks per day Boffetta et al, Epidemiology 1990
Alkohol drikkemønster og dødelighed Men Women 3 Abstainers Binge Steady 2 Mortality 1 0 0 <1 1-6 7-13 14-20 >21 0 <1 1-6 7-13 14+ Drinks per week Tolstrup et al, Addiction 2003
Hvad er sund kost?
De officielle kostråd
Mange bud
Stenaldermand efter at en profet har orienteret ham om trends i 2015
Kost og hjerte-kar-sygdom Højt indtag af frugt og grønt og mindre mættet fedt forebygger hjerte-kar-sygdom: 17% færre ville dø af hjerte-kar-sygdom, hvis danskernes indtag af frugt og grønt blev øget til 500 gram pr. dag 22% af dødsfald pga. hjertesygdom kan forebygges, hvis danskerne spiste højst 10% mættet fedt i kosten Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
Kostfaktorer Meget små udsving i risikoestimater Relativ risiko Frugt & grønt: 0 vs 6/d => Hjertesygdom 1,17 Alkoholstorforbrug => Skrumpelever 15 Rygning => Lungekræft 24
Social ulighed i sundhed Region Midt Hvad kan vi gøre ved det? Prioritèr! - for KRAM faktorerne er ikke lige farlige Lige adgang til behandling forskelsbehandling? Visioner sæt mål
Nationale mål for danskernes Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes sundhed Indsatser Flere børn skal trives og have god mental sundhed Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Flere skal vælge et røgfrit liv Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Kampagner Strukturer Lovgivning Politikker Forebyggelsespakker Færre børn skal være overvægtige Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen
Eksempler på befolkningsrettede indsatser Politikområder som udføres under andre overskrifter end sundhed, men som har stor betydning for lighed i sundhed Minimere fattigdom blandt børnefamilier Daginstitutioner af god kvalitet for alle Skoler som motiverer for uddannelse Fuld beskæftigelse og integration Mindre fysiske risici i arbejdet Indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet
Tak for opmærksomheden! Statens Institut for Folkesundhed www.si-folkesundhed.dk tlf. 65507777 Vidensråd for Forebyggelse www.vidensraad.dk tlf. 35448276 mg@niph.dk