Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A7 Bornholms amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984.'. 22 s- r_/
ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrorende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0613-9 Bornholms amtskommune 2 2 OKT. 1984 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET
Forord Folke- og bolgtællngen 1981 er lgesom folketæilngen 1976 en regsterbaseret tællng, det den er foretaget ved at sammenkæde oplysnnger fra de regstre som Danmarks Statstk forer tl statstsk brug. I dsse regstre ndgár statstsk bearbejdede oplysnnger fra admnstratve regstre, et vst omfang suppleret med oplysnnger ndsamlet alene tl statstske formal. Tællngen vedrorer den hjemmehorende befolknng Danmark den 1. januar 1981. De statstske regstre, hvorpa oplysnngerne folke- og bolgtællngen 1981 bygger, danner ogsa grundlaget for en stor del af den lebende person- og bolgstatstk, som udarbejdes Danmarks Statstk. Folke- og bolgtællngen má derfor ses sammenhæng med de artge statstkker, som ndeholder en række af de strukturbelysende data, der tdlgere var folke- og bolgtællngens særkende. I dette perspektv er formalet med folke- og bolgtællngen at belyse varabelsammenhænge, som kke ndgár den lobende statstk. Det drejer sg om sammenhænge, der kun er behov for at belyse med ars mellemrum og som kræver fere sammenkoblnger end de, der normalt foretages tt den lobende statstkprodukton. Formalet er endvdere at offentlggore centrale befolknngs- og bolgdata pa en mere specfceret form, herunder for mndre geografske omrader, end det er hensgtmæssgt den lobende statstk. Folke- og bolgtællngen 1981 ndgár rækken af folketællnger, som sden 1834 er gennemfort med 5-10 ars mellemrum. Tællngen er endvdere et led det nternatonale samarbejde. Tællngstdspunktet er bl.a. valgt under hensyn tt EF's drektv af 22. november 1973 om synkronserng af de almndelge folketællnger medlemslandene. Tællngen medekommer endvdere en henstllng fra FN om afholdelse af folke- og bolgtællnger hvert 10. Ar. Tællngerne 1976 og 1981 adskller sg fra alle andre folketællnger save) pa natonalt som pa nternatonalt plan dened. at der kke anlednng af tællngen er sket en drekte henvendelse tl befolknngen om udfydese af spar - geskemaer. Dette har vsse tlfælde betydnng for defntonen af de begreber, som tællngerne er baseret pa, men med hensyn tl emnevalg og specfkatonsgrad adskller 1981 tællngen sg mdlertd kke fra de fleste andre landes folke- og bolgtællnger 1980-runden eller fra den sdste tradtonelle folke- og bolgtællng Danmark, der bev gennemfort 1970. Tællngen offentlggores tre landsdækkende tabelværker ndeholdende (I) folke- og bolgtal pa landsnveau (landstabelværk) og (II) pendlngen mellem de enkelte kommuner (pendlngstabelværket) og (Ill) folketal for forskellge admnstratve omrader (Danmarks admnstratve Inddelng) samt 15 tabelværker, der dækker hver sn amtskommune og som ndeholder opgerelser for hele amtet og for de enkelte kommuner, sogne og byer. I en særlg publkaton, dokumentatonspublkatonen, gores der endvdere rede for folke- og bolgtællngens opbygnng og begrebsmæssge ndhold samt de begrænsnnger med hensyn tl sammenlgnelgheden forhold tl tdlgere tællnger, som den ændrede opgmrelsesteknk medforer. Herudover er det mulgt at kobe opgorelser, hvor brugerne solo defnerer tabelndholdet, des pa grundlag af folke- og bolgtællngen, des drekte pa grundlag af de statstske regstre, som tællngen bygger pa. Sdstnævnte opgerelser vl kke være bundet tl folke- og bolgtællngens opgorelsestdspunkt, det oplysnngerne af hensyn tl de lobende opgerelser tlvejebrnges argt. Nrmere oplysnng om servcemulghederne fas ved henvendelse tl Dan- marks Statstk. Tællngen omfatter kke befolknngen Gronland og pa Færmerne. Den seneste afholdte folke- og bolgtællng GrOnland og pa Færmerne daterer sg tl henholdsvs 26. oktober 1976 og 22. september 1977. Danmarks Statstk jul 1984 N.V. Skak -Nelsen /Lene Skotte Prs: 41,00 kr. nkl. 22% moms Danmarks Statstks trykker Udsendt oktober 1984
Lst of tables Table Parshes and towns (urban areas) 1. Total populaton by sex and age. Table 2. Populaton aged 16 years and over, by actvty status, soco- economc group and ndustry n 1980. Table 3. The dwellng stock by type of buldng, sze and facltes. Persons by type of buldng. Muncpaltes (communes) Table 4. Actvty rates for fve -year age groups of men, women and women wth chldren (actvty data relatng to 1980). Table 5. Economcally actve populaton n 1980 by sex, age, ndustry and socoeconomc group. Table 6. Economcally actve populaton n 1980 by sex, ndustry and soco- economc group. Table 7. Famles by actvty status, number of chldren and age of chldren. Chldren by famly type. The county (amtskommune.) Table 8. Populaton aged 16 years and over, by actvty status n 1980 and by sex, age, soco- economc group and occupatonal group. Table 9. Economcally actve populaton n 1980, by sex, soco- economc group, occupatonal group and ndustry. Table 10. Employees aged 17-66 years, by sex, sze of supplementary penson (ATP) contrbuton n 1980, soco- economc group, ndustry and age. Table 11. Employees aged 17-66 years, by degree of unemployment n 1980, sex, nsurance category, age, soco- economc group and ndustry. Table 12. Populaton aged 16-59 years, by actvty status n 1980 and by sex, age and level of completed vocatonal educaton. Table 13. Economcally actve populaton aged 16-59 years (actvty data for 1980), by sex, age, soco- economc group, ndustry and level of completed vocatonal educaton. Table 14. Famles by actvty status n 1980 and by number of chldren, age of youngest chld and age of woman.
Indholdsfortegnelse Sde Systematsk tabelndholdsoversgt 006 Amtskommunekort med kommuner, sogne og byer 008 Tekst Folke- og bolgtællngens datagrundlag 011 Defntoner og begreber 013 Folke- og bolgtællngen og den lobende statstk 023 Oplysnnger pa servcebass 023 Tabeller Sogne og bytabeller: Tabel 1. Hele befolknngen fordelt pa kon og aldersgrupper 024 Tabel Tabel 2. Personer pa 16 ár og derover og uden for erhverv Aret 1980. Fordelt efter socoekonomsk gruppe og branche 030 3. Bolger fordelt efter art, sterrelse og udstyr. Personer fordelt efter bolgens art 036 Kommunetabeller: Tabel 4. Erhvervsfrekvensen for 5 Ars aldersgrupper for mend, kvnder og kvnder med born. (Erhvervsaktvtet Aret 1980) 042 Tabel 5. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, branche og socoekonomsk gruppe 043 Tabel 6. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, branche og socookonomsk gruppe 048 Tabel 7. Famler og uden for erhvery fordelt efter antal born og bernenes alder. Born fordelt efter famletype 052 Tabel Tabel Amtskommunetabeller: 8. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter kan, alder, socoekonomsk gruppe og faggruppe 054 9. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter kon, socoekonomsk gruppe, faggruppe og branche 058 Tabel 10. Lenmodtagere 17-66 Ar fordelt efter ken, ATP -bdragets st0rrelse Aret 1980, socoekonomsk gruppe, branche og alder 064 Tabel 11. Lenmodtagere 17-66 Ar fordelt efter Iedghedsgrad Aret 1980, ken, forskrngskategor, alder, socoekonomsk gruppe og branche 068 Tabel 12. Personer 16-59 Ar og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder og afsluttet erhvervsuddannelse 072 Tabel 13. Personer 16-59 Ar erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socoekonomsk gruppe, branche og nveau for afsluttet erhvervsuddannelse.. 074 Tabel 14. Famler og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter antal born, yngste barns alder samt de voksne kvnders alder 080 Blag Blag 1. Geokode 1. Kommunegrupper efter bymæssghed 082 Blag 2. Geokode 2. Kommunegrupper efter amtskommune og bymæssghed 083 Blag 3. Socookonomsk grupperng, DFK-grupperng og faggrupperng 085 Blag 4. Uddannelsesgrupperng 091 Blag 5. Branchegrupperng 093 Udsnt af kort, hvortl Geodmtsk Insttut har ophavsret, er gengvet med nsttuttets tlladelse.
Chart of table contents X sgnfes that the table as a whole deals wth the subject concerned F and H sgnfy that the subject s mentoned n, respectvely, the front column or headng of the table Table nos. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 I. Enumeraton unts Persons Populaton, total X... X Populaton aged 16 years and over X X Populaton aged 16-59 years Economcally actve populaton X X...... X Employees aged 17-66 years Chldren X Famles Dwellngs Derved unts m2 per dwellng.. X Actvty rates ( %).. X X X X X X... X X........... X II. Geography Denmark, total F F F F F F F Countes /The Copenhagen regon F F F F F F F F F F F F F F Muncpaltes /dstrcts F F F F F F F Parshes /urban areas /tax dstrcts F F F Groups of urban areas F F F Geocodel F F F Geocodell F F F III. Person characterstcs Demographc characterstcs Age H..... H H...... H... F F H H Sex H H... F H H... F F F F H H Women wth chldren......... F Economc characterstcs Actvty status... H............ F F...... H Occupaton.................... F H Soco- economc group... H......... H... _.... Unemployment nsurance category....... F Degree of unemployment........ H ATP contrbuton n % of full contrb -- H F F... F H H F H Industry F H F F F F Educatonal characterstcs Completed vocatonal educaton F F Level of educaton beng receved F Educaton wth /wthout pay F H H IV. Famly Characterstcs Famly type F F............... Number of chldren........ H... F Age of chldren H Age of youngest chld...... F The age of the woman... F.. _......... V. Household Characterstcs Household type... H VI. Housng Characterstcs Type of dwellng..... H Number of rooms...... H Type of energy used for heatng..... H Facltes...... H
.. F X......... Systematsk tabelndholds-oversgt X betyder, at tabellen som helhed omhandler den págældende personkreds F og H betyder, at den págældende nddelng eller gruppe er anf rt tabellens forspalte eller hoved Tabel nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14.. I. Taellngsenheder Personer Personer alt X... X Personer 16 ár og derover. X... X Personer 16-59 ár Personer erhverv X X.... X Lonmodtagere 17-66 ár Antal born...... X Famler X.... Bolger. Afledte tællngsenheder m2 pr. bolg... X Erhvervsfrekvens. X X X X X... X X II. Geograf Hele landet F F F F F F F Amtskommuner/Hovedstadsregonen Kommuner/dstrkter F F F F F F F Sogne/byer/roder F F F Bygrupper F F F Geokode I F F F Geokode II F F F F F F F F F F F F F F F F F III. Personkendetegn Demografske kendetegn Alder H...... H H...... H... F F HH Ken H H... F H H... F F F F H H Kvnder med born......... F...................... Erhvervsmæssge kendetegn I/uden for erhverv... H............ F F.... H... Fagguppe.................. F H Socookonomsk gruppe... H.... F F F HH F H Branche... H.... F H... F F F F... Forskrngskategor.. F Ledghedsgrad......... H ATP-bdrag pct. af fuldt bdrag. _....... H......... Uddannelsesmæssge kendetegn Afsluttet erhvervsuddannelse........................... Under uddannelse.......... F F Under uddannelse med/uden Ion............... F H..._ H IV. Famlemæssge kendetegn Famletype Antal born Bornenes alder Yngste barns alder Kvndens alder..... F H... H F F F F V. Husstandsmæssge kendetegn Personer /uden for prvate husstande.. H VI. Bolgkendetegn Bolgart Antal vmrelser Varmenstallaton /opvarmnngsmddel. Installatonsforhold............ H H..... H H
Kommuner og sog ne 729 PURHUS Kommunenavn Grenholt Sognenavn 411 CHRISTIANSO Iuden for kommunenddelngenl Chrst?anse Olsker j ursker Re 01 G LINGE DHJEM terlarsker Nyker 0stermare 407 R nudske Vestermare 5 NNE anne 409 A IRKEBY ylarsker Aker to -5 Ibsker u' Bodlske EKSO; Pedersker Povlsker
Bymæssge omráder ODENSE 10000 ndb. og derover Lynge nary... 2 000-9 999 ndbyggere Under 2 000 ndbyggere ANìnge-Sandvìg Tejn L \Gudhlem Haste Muleby RONN o O Klemensker NyOker oll ev gen. bbaek O 0 Vester a e 0 Arn.e a ster Lars 0 o Akrkeby Pede Oster Mare O ker O 44, LISl(:C} Arsdalé Snogebæk "17 Svanehe % Nekso BORNHOLMS AMT 1: 500 000 Grundkort: Geodastsk Insttut. Copyrght. 1981/82.
Folke- og bolgtaellngens datagrundlag 1. Grundlæggende regstersystemer I lebet af de sdste 15 Ar er der Danmark opbygget en række admnstratve regstersystemer, der har Met betydnng for statstkproduktonen. Regstrene, som alle er edbregstre, er landsdækkende og fores centrat statslgt reg eller kommunalt reg efter ensartede retnngslner. Som det ferste af dsse regstersystemer oprettedes det centrale personregster (CPR) 1968. Regstret ndeholder almndelge persondata, bl.a. navn, ken, alder, bopæl, stllng, statsborgerskab og famlerelatoner. Herefter fulgte oprettelsen af kldeskattesystemets regstre 1970, der foruden ndtægts -, formue- og skatteoplysnnger tllge rummer persondata, som drekte eller ndrekte gver oplysnnger om beskæftgelses- og erhvervsforhold. Erhvervsregstersystemet, som oprettedes 1975, ndeholder en række forskellge oplysnnger om vrksomheder og selvstændge erhvervsdrvende, herunder oplysnng om brancheforhold, sterrelsesndkatorer, ejerforhold, vrksomhedsadresser m.m. 1 1977 oprettedes bygnngs- og bolgregstret (BBR). Dette regster ndeholder bl.a. oplysnnger om bolgens sterrelse, nstallatonsforhold og husleje samt bygnngens alder, anvendelse, standard m.v. Et vgtgt led den samlede nformatonskæde er desuden de offentlge lenanvsnngssystemer. Herfra hentes supplerende oplysnnger om offentlgt ansattes beskæftgelse, des stllngsoplysnnger, des oplysnng om, hvlken arbejdsplads, den enkelte er ansat pa. I lebet af 1970'erne er endvdere Danmarks Statstk opbygget et regster over samtlge uddannelsessegende pa 8. klassetrn og derover. Tl regstret ndsamles hvert ar oplysnnger om hvlke personer, der er tlmeldt en uddannelse og hvlke, der arets leb har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. Endelg er 1979 oprettet det centrale regster for ar- bejdsmarkedsforhold (CRAM), som ndeholder oplysnnger pa personnveau vedrerende arbejdsloshedsforskrng og ledghed. Regstersystemerne er - bortset fra uddannelsesstatstkregstret - tarot og fremmest oprettet med henblk pa at tlgodese admnstratve formal. Samtdg har det dog ogsa været forudsat, at regstrene skulle kunne udnyttes tl statstske formal. Enkelte af de oplysnnger, der ndgar de admnstratve regstre, er turned medtaget alene af hensyn tl den statstske udnyttelse af regstret. I takt med etablerngen af regstrene har Danmarks Statstk da ogsá pa fere og fere omrader baseret person - og bolgstatstkken p oplysnnger dsse regstre; stgende omfang er dette gjort ved at sammenkæde oplysnnger fra fere regstre. Et vgtgt led denne udvklng har været regsterfolketællngen 1976. I denne tællng gen - nemfertes en sammenkoblng af CPR -regstrets oplysnnger med personoplysnnger fra kldeskattesystemets reg - stre og med vrksomhedsoplysnnger fra erhvervsregstret. Et andet vgtgt led har været bolgtællngen 1980, der bygger pa en sammenkoblng af personoplysnnger fra det centrale personregster med bolgoplysnnger fra bygnngsog bolgregstret. Ved folke- og bolgtællngen 1981 er der for forste gang gennemfrrt en sammenkoblng en og samme tællng af oplysnnger fra alle de nævnte regstre. 2. Identfkatonsnogler De negler, der gar det mulgt at kombnere forskellge regstres oplysnnger om den enkelte person er: 1. Personnummeret 2. CIR- nummeret suppleret med en eventuel arbejdsstedskode 3. Bopælsadressen Personnummeret er et dentfkatonsnummer for hver enkelt borger landet. Personnummeret anvendes alle offentlge regstre, der vedrarer de enkelte borgere. CIR- nummeret er et dentfkatonsnummer, der er tdelt alle arbejdsgvere (frmaer) af de centrale skattemyndgheder. (CIR: Det centrale ndeholdelsesregster). Det anvendes prmært ved betalnger af kldeskat for ansatte medarbejdere og ved betalnger tl ATP -fonden. (ATP: Arbejdsmarkedets tllægspenson). Arbejdsstedskoden er en undernummererng of CIRnummeret. Koden dentfcerer det enkelte arbejdssted de tlfælde, hvor frmaet har fere arbejdssteder og aftales mellem frmaet og Danmarks Statstk. Arbejdsstedskoden og CIR- nummeret anferes p I0nmodtagerens oplysnngsseddel, der af frmaet ndsendes tf skattemyndghederne med oplysnnger om den udbetalte Ion m.v. For offentlgt ansatte anferes arbejdsstedskoden dog kke pa oplysnngssedlen, men den fndes stedet de offentlge lenanvsnngssystemer. CIR- nummer og arbejdsstedskode er save' for offentlge som prvate vrksomheder tllge ndfert erhvervsregstret sammen med oplysnng om branche m.m. Bolgadressen er dentfkatonsnummeret pa den enkelte bolg bygnngs- og bolgregstret. Den bestr of kommunenr., vejkode (et of kommunen valgt kodenummer, der dentfcerer et vejnavn), husnummer og evt. bogstav, eta - geangvelse, angvelse of sdenr. eller værelsesnummer. Bopælsadressen det centrale personregster er udtrykt pa samme made.
3. Statstkregstre Oplysnngerne fra de admnstratve regstre bearbejdes Danmarks Statstk pa forskellg made, /wend de anvendes tl statstske opgmrelser. Der foretages saledes en tdsafgrænsnng, hvorved der for hver enhed (person, bolg eller arbejdssted) udvælges de oplysnnger, der gadder pa et bestemt tdspunkt eller for et bestemt tdsrum. Endvdere má der ofte foretages et valg mellem fere mulgheder. Eksempelvs kan en person bade være sevstændg nærngsdrvende og Imnmodtager pa samme td. De fleste statstske opgmrelser vl kræve, at der tages stllng tl hvlken erhvervsaktvtet, der er den vgtgste, og ogsa den regsterbaserede statstk má der opstlles regler for valget. Tlsvarende má der opstlles regler for at mmdega de stuatoner, hvor der fremkommer modstrdende oplysnnger, fx pa grund af fejl et regster eller ford det kke er mulgt at tdsafgrænse alle regstre tl samme tdspunkt. Oplysnngerne fra de admnstratve regstre samles denne bearbejdede form en række statstkregstre supple - ret med oplysnnger, der pa anden made er ndsamlet af Danmarks Statstk. Det enkelte statstkregster er enten grundlaget for den bebende statstk nden for et statstkomrade, fx befolknngsstatstk eller arbejdslmshedsstatstk, eller det kan ndeholde et sæt beslægtede varable, der ska ndga fere statstkomrader. Uddannelsesklassfkatonsmodulet og arbejdsklassfkatonsmoduet, som er omtalt nedenfor, er eksempler pa det sdste. Et of statstkregstrene er folke- og bolgtællngsstatstkregstret, der er baseret pa data fra felgende andre statstkregstre: - Det befolknngsstatstske regster, der bygger pa udtræk fra CPR. Regstret ndeholder oplysnnger om personer, der er eher har været opfort et dansk folkeregster. Udtrækket herfra tl folke- og bolgtællngen er en befolknngsstatus pr. 1. januar 1981 med oplysnnger for de enkelte personer om ken, alder, bopælsadresse, fodested, ægteskabelg stllng, famlemæssge relatoner, statsborgerskab m.v. - Byklassfkatonsmodulet, som ndeholder et bynummer for alle beboede adresser. Modulet opbygges Danmarks Statstk derved, at beboede adresser (pr. 1. januar) plottes nd pa et kortmaterale, hvorefter grænserne for byomraderne fastlægges. - Det bolgstatstske regster, der bygger pa udtræk fra BBR. Regstret ndeholder oplysnnger om ejendomme, bygnnger og bolger pr. 1. januar. Oplysnngerne vedrerer bl.a. de enkelte bolgers adresse, udstyr, storrelse, opfmrelsesar, ejer- og lejerforhold m.m. - Fælleshusholdnngsmodulet, der er en fortegnelse Danmarks Statstk over adresser pa fælleshusholdnnger m.v. Modulet anvendes folke- og bolgtællngen tl at korrgere de oplysnnger om fælleshusholdnnger, der fas fra bygnngs- og bolgregstret. - Uddannelsesklassfkatonsmodulet (UKM), der ndeholder oplysnnger om befolknngens skole- og erhvervsuddannelse og om gangværende uddannelse pr. 1. oktober et gvet ar. Oplysnngerne bygger pa uddannelsesoplysnngerne Folke- og bolgtællngen 1970 og pa senere arlgt ndhentede oplysnnger om elevforhold oktober maned samt oplysnnger om afsluttede eller evt. afbrudte uddannelser det forlebne Ar. Endelg bygger oplysnngerne pf senere ndsamlede data om afsluttede uddannelser peroden 1970-1973/74. Tl Folke- og bolgtællngen 1981 er fra UKM hentet oplysnnger om 14-59 arges seneste eller hojeste skole- og erhversuddannelse samt om gangværende uddannelser oktober 1980, herunder oplysnnger om hvlken uddannelse, der er tale om, hvlket trn uddannelsen den pagældende elev er naet tl samt oplysnnger om uddannelsesnsttutonens adresse. - Arbejdsklassfkatonsmodulet (AKM). I dette regster er samtlge skatteplgtge personer opfort med oplysnng om forskellge beskæftgelsesmæssge og skattemæssge forhold et gvet kalenderar. Oplysnngerne bygger pa udtræk fra andre statstkregstre og fra fere admnstratve regstre. Fra AKM er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnnger om befolknngens beskæftgeselsforhold Aret 1980 dvs. oplysnng om beskæftgelsesstatus, fag, branchemæssg tlknytnng og ndkomst m.v. - Beskæftgelsesstatstkregstret, der ndeholder oplysnnger om befolknngens beskæftgelse og arbejdssted ultmo november. Oplysnngerne er baseret pa data arbejdsklassfkatonsmodulet, det erhvervsstatstske regstersystem, arbejdspladsstatstkregstret samt data arbejdslmshedsstatstkregstet. Fra beskæftgelsesstatstkregstret er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnng om befolknngens beskæftgelsesforhold ultmo 1980, herunder oplysnng om arbejdsstedets belggenhed og branche. I dokumentatonspublkatonen vl blve gvet en mere ndgaende beskrvelse af folke- og bolgtællngens datagrundlag og opbygnng. Edb-regstre med personoplysnnger, hvor personerne kan dentfceres er omfattet at bestemmelserne loven om offentlge myndgheders regstre, hvorefter der for hvert regster ska fastsættes et sæt forskrfter. I forskrfterne for et statstkregster fndes en beskrvelse af regstrets anvendelse og formal og regler om, hvlke typer oplysnnger, der ma ndga, hvordan regstret ma opdateres, herunder samkmres med andre regstre samt regler om opbevarng og skrng af oplysnngerne. Oplysnngerne statstkregstret ma kun bruges tl at fremstlle statstk. Der er derfor kke adgang tl egenndsgt, dvs. en persons adgang tl at fa oplyst, hvad der er regstreret om ham/hende. Regsterforskrfterne for Danmarks Statstks regstre, herunder ogsa folke- og bolgtællngsstatstkregstret, kan fas ved henvendelse tl Danmarks Statstks bblotek. 12
Defntoner og begreber 1. Indlednng I det folgende gves en beskrvelse af de enheder, der ndgar tællngen og af de kendetegn (varable), der er knyttet tl enhederne. Ikke alle kendetegn er anvendt tabelværkerne, men er medtaget denne oversgt for at gve et samlet overblk over hvlke oplysnnger, der er tl radghed. Enkelte kendetegn, der specelt anvendes pendlngsopgorelser, er nævnt, men kke beskrevet sa detaljeret som pendl ngstabelværket. Beskrvelsen er delt folgende afsnt: 2. Tællngsenheder 3. Geografske nddelnger 4. Personkendetegn 5. Famlemæssge kendetegn 6. Husstandsmæssge kendetegn 7. Bolgkendetegn 8. Summarske mal 9. EEndrnger forhold tl tdlgere tællnger 2. Tællngsenhederne Folke- og bolgtællngen ndeholder folgende tællngsenheder: - Personer - Famler - Husstande - Bolger Tællngen omfatter samtlge personer pr. 1. januar 1981, der ved dognets begyndelse havde fast bopæl Danmark (de jure- befolknngen). Afgrnsnngen af befolknngen sker pa baggrund af oplysnnger det centrale personregster - CPR. Udgangspunktet er bopælsbegrebet, som er afgorende for optagelse en dansk kommunes folkeregster. Begrebet er omtalt lov om folkeregstrerng (lov nr. 239 of 10. jun 1968), hvor dets ndhold dog kke er fastlagt. Indenrgsmnsteret har 1976 udgvet en supplerende vejlednng om prakss sporgsmal om regstrerng of bopæl (adresse) folkeregstrene og CPR. Her anfores folgende defnton: «Ved en persons bopæl forstas almndelghed det sted (bolg), hvor den pagældende regelmæssgt tager sn dognhvle (nattesovn eller tlsvarende hvle), nar han kke er mdlertdgt fraværende pa grund of fere, forretnngsrejse, sygdom eller lgnende, og hvor han opbevarer st bohave-. I almndelghed optages folkeregstret personer, der agter at tage fast ophold landet en perode pa over 3 maneder eller som har arbejdstlladelse. Endvdere ma bemærkes, at tællngen omfatter sofolk udenrgsfart med hjemsted Danmark, danske dplomater (med famle) med ophold udlandet samt personer, som er bosat Danmark, men som arbejder udlandet. Dermod omfatter tællngen kke udlandets dplomater med famle her landet eller personer, som arbejder her landet, men har fast bopæl udlandet. Vejlednngen opregner tllge retnngslner vedrorende afgorelsen af en lang række tvvlstlfælde, fx personer med fere bolger, værneplgtge, fængslede, somænd og personer, som tager Iængerevarende ophold andetsteds pa grund af arbejdsforhold. En famle bestar af en person eller en gruppe personer, som (I) har samme bopælsadresse CPR og (II) har bestemte ndbyrdes famlerelatoner. De famlemæssge relatoner regstreres gennem henvsnngsnumrene CPR (1) mellem ægtefæller og (2) mellem forældre og born under 26 Ar. Henvsnngsnumrene er baseret pa de jurdske famlerelatoner. Relatonerne mellem paprlose samboende regstreres derfor kke. Paprlose samboende med fælles born knyttes dog sammen tl en famle ud fra henvsnngsnumrene mellem forældre og born. En husstand bestar af personer/famler med samme bopælsadresse CPR. Bolger pr. 1. januar 1981 afgrænses ud fra oplysnnger bygnngs- og bolgregstret - BBR. En bolg er defneret som et værelse eller flere sammenhængende værelser med tlhorende ovrge rum, der (I) anvendes tl beboelse og evt. tllge tl andet formal (erhverv eller nsttuton), (II) har selvstændg adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem fælles gang - eller trappeareal, (Ill) er belggende permanent bygnng. Afgorende krterum er, om bolgen kan adresseres selystændgt overensstemmelse med ovenstaende krav om selvstændg adgang. Det er dermod kke afgorende, om bolgen er forsynet med kokken, kogenstallaton, aflob m.v. Specelt ska bemærkes, at begrebet bolger ogsa omfatter sommerhuse. Sammenkoblng af oplysnnger om personer, famler og husstande CPR med oplysnnger om bolgerne BBR sker ved hjælp af adresseangvelsen de to regstre, jf. afsnttet om dentfkatonsnegler. Sely om en husstand defneres som de personer, der har samme adresse CPR, vl antallet af husstande og antallet af beboede bolger kke være helt det samme. I det omfang, der er uoverensstemmelse mellem adresseangvelserne CPR og BBR vl antallet af beboede bolger være mndre end antallet af husstande. Derudover fndes personer, som er tlmeldt et folkeregster uden at have fast bopæl en kommune og som derfor har en adresse CPR, som kke fndes BBR. Endelg kan nogle bo pa steder, der kke er defneret som bolger, fx husbade. 13
3. Geografske nddelnger 3.1. Adresseoplysnnger Grundlaget for geografske nddelnger folke- og bolgtællngen er adresseoplysnngerne. I tællngen ndgár fol- gende: - Bopælsadresse - Bolgadresse - Arbejdsstedsadresse - Uddannelsesstedsadresse Bopælsadressen er den adresse, hvor personen var tlmeldt folkeregstret 1. januar 1981. Bolgadressen er den adresseoplysnng, der ndgár BBR. For beboede bolger er bolg- og bopælsadressen sammenfaldende. Arbejdsstedsadressen er adressen pá det arbejdssted, hvor personen var beskæftget ultmo november 1980 jf. pkt. 4.2.2. Uddannelsesstedsadressen er adressen pá uddannelsesnsttutonen, hvor den uddannelsessragende (pá 16 ár og derover) var tlmeldt som elev 1. oktober 1980 jf. pkt. 4.4. Adresseoplysnngerne bestár alle tlfælde det mndste af en kommunekode, en vejkode og et husnummer. Der kan derfor tællngen foretages en hvlken som hest omrádenddelng, som kan beskrves ved hjælp af kommunenavn, vejnavn og husnummer, bade for sá vdt angár bopæls og bolgoplysnngen som arbejdssteds- og uddannelsesstedsoplysnngen. I tlknytnng tl folke- og bolgtællngen er oprettet et adresseregster, der for samtlge adresser tællngsmateralet- save' bopæls - som arbejdsstedsadresser m.v. - ndeholder oplysnng om adressens placerng forhold tl de nddelnger pr. 1. januar 1981, der er beskrevet punkt 3.2.- 3.10. Som led folke- og bolgtællngen udgves publkatonen Danmarks admnstratve nddelng, som ndeholder folke- tallet for en række admnstratve omráder samt oplysnng om arealets strorrelse kommuner, sogne og byer. 3.2. Kommuner og amtskommuner Opdelngen kommuner og amtskommuner felger den kommunale nddelng pá tællngstdspunktet 1. januar 1981. 3.3. Hovedstadsregonen Kebenhavns og Frederksberg kommuner samt Kobenhavns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner udg0r tlsammen hovedstadsregonen. 3.4. Sogne Opdelngen sogne er baseret pá den krkelge nddelng 1. januar 1981. Hvs sognegrnserne krydser kommunegrænserne, er der foretaget en opdelng delsogne, hvlket anferes som»sogn, del af«. Sogne og delsogne med færre end 50 ndbyggere er tabelværket opgjort sammen med nabosognet. Der er ud for det págældende sogn anf0rt henvsnng tl noteblag. 3.5. Dstrkter og roder Som ved tdlgere tællnger er det for Kobenhavns kommune fundet mest hensgtsmæssgt at anvende dstrkter og roder som mndste geografske enheder stedet for sogne som landets r vrge kommuner. Dstrkts- og rode - nddelngen er den pá tællngstdspunktet gældende. 3.6. Postnummer Postnummeret felger den gældende nddelng pr. 1. januar 1981. Oplysnngen er hentet CPR's adresseregster. 3.7. Byomráder og landdstrkter Som led tællngen er der Danmarks Statstk foretaget en afgrænsnng af bymæssge bebyggelser pá mndst 200 ndbyggere pr. 1. januar 1981. Et byomráde er defneret som en sammenhngende bebyggelse med hejst 200 meters afstand mellem husene, med mndre afbrydelsen skyldes offentlge anlæg, krkegárde, drætspladser, erhvervsmæssge anlæg og lgnende. Afgrænsnngen er foretaget med udgangspunkt bopælsadresserne pá tlsvarende made som ved regsterfolketællngen 1976 og ved byopgr resen í 1979. Hovedstadsomrádet omfatter Kobenhavns og Frederksberg kommuner, samtlge kommuner Kobenhavns amtskommune, Allerrod, Brkermd, Farum, Fredensborg-Humlebk, Hersholm og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrr d kommuner Rosklde amtskommune. Afgrnsnngen af hovedstadsomrádet er dentsk med afgrnsnngen 1979, men en udvdelse forhold tl Regsterfolketællngen 1976 det yderlgere folgende kommuner er medtaget: Ishej og Ledoje- Smrorum kommuner Kobenhavns amtskommune, Allerrod, Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrr d kommuner Roskldeamtskommune. 3.8. Bygrupper og landdstrkter I tællngens adresseregster fndes folgende grupperng af byer og landdstrkter: 1. Hovedstadsomrádet 2. Byer med 100 000 ndbyggere og derover 3. Byer med 50-99 999 ndbyggere 4. Byer med 40-49 999 ndbyggere 5. Byer med 30-39 999 ndbyggere 6. Byer med 20-29 999 ndbyggere 7. Byer med 10-19 999 ndbyggere 8. Byer med 5-9 999 ndbyggere 9. Byer med 2-4 999 ndbyggere 10. Byer med 1-1 999 ndbyggere 11. Byer med 500-999 ndbyggere 12. Byer med 200-499 ndbyggere 13. Landdstrkter 3.9. Geokode I I Geokode I er samtlge kommuner landet grupperet efter bymæssghed pá felgende made: 1. Hovedstadsregonen 11. Hovedstaden 14
udlandet 12. Forstads- og omegnskommuner 13. Andre kommuner hvs sturste by har mndst 10 000 ndbyggere 14. Andre kommuner uvrgt 2. Bykommuner uden for hovedstadsregonen Kommuner, hvs sturste by har: 21. 100 000 ndbyggere eller fere 22. 40 000-99 999 ndbyggere 23. 20 000-39 999 ndbyggere 24. 10 000-19 999 ndbyggere 3. Andre kommuner Kommuner, hvs andel af ndbyggere byer pa mndst 2 000 ndbyggere udger: 31. 50 pct. og derover 32. 33,3-49,9 pct. 33. Under 33,3 pct. 34. Ingen by pa 2 000 ndbyggere eller fere Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgar af blag 1. Det ska bemærkes, at opgerelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pa byafgrænsnngen fra 1976. 4. Personkendetegn 4.1. Demografske kendetegn 4.1.1. Ken Oplysnng om ken er afledt af det 10- cfrede personnummer. Det sdste cffer angver ken: lge cffer for kvnde og ulge cffer for mand. 4.1.2. Alder Befolknngen er opdelt efter alder pr. 1. januar 1981 udtrykt antal fydte Ar. Aldersberegnngen er baseret pa personnummerets 6 ferste cfre, der angver fudsesdag, -maned og -Ar samt pa det 7. cffer, der angver fedselsárhundredet. 4.1.3. Cvlstand Befolknngen nddees efter cvstand pr. 1. januar 1981 grupperne ugft, gft, frasklt og enkestand. Separerede ndgár kategoren gfte personer. 4.1.4. Dato for sdste ændrng cvlstand Oplysnngen vedrerer kun ændrnger, der er sket lebet af 1980. 3.10. Geokode II I Geokode II grupperes kommunerne nden for hver amts- kommune efter bymæssghed, det der skelnes mellem bykommuner og evrge kommuner. Som bykommuner regnes kommuner, hvs sturste by har 10 000 ndbyggere og derover (nkl. kommuner hovedstadsomrádet). Frederksberg, Kobenhavn, Odense, Alborg og Arhus kommuner udger dog hver st omrade og Kubenhavns amtskommune er - uanset bysturrelse - opdelt : 1. Amagerkommuner 2. Nordkommuner 3. Vestkommuner Placerngen of landets kommuner de enkelte grupper fremgar of blag 2. Det ska bemærkes, at opgerelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981 Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pa byafgrnsnngen fra 1976. 4.1.5. Famlestatus En famle bestár af en person eller en gruppe personer, som har samme bopælsadresse og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner, jf. pkt. 2 om tællngsenheder. Famlestatus angver, hvlken stllng de enkelte famlemedlemmer har famlen. Ugfte under 18 Ar, der kke bur hos en af forældrene opfattes som en særlg kategor af enlge. Herunder hrer eksempelvs plejeburn. Inddelngen er herefter felgende: 1. /Egteflle (nkl. paprluse med fælles burn) 2. Ikke hjemmeboende barn under 18 Ar, dvs. ugfte personer under 18 Ar, der kke sev har burn, og sum bur pa en anden adresse end forældrene. 3. Enlg uvrgt 4. Hjemmeboende barn under 26 Ar Hvor ntet andet fremgar, benyttes betegnelsen»voksne«om personer med famlestatus 1-3, mens betegnelsen «barn«benyttes om personer med famlestatus 4. I regsterfolketllngen 1976 er hjemmeboende burn defneret som burn under 18 Ar, der bur hos en of forældrene. 4.1.6. Fedested For personer fudt her landet, herunder Grunland og Fruerne, er fra CPR medtaget oplysnng om fudesogn (præstegld) eller personregsterfurerdstrkt. For personer fudt forelgger der CPR oplysnng om, hvlket land vedkommende er fudt. 4.1.7. Dato for tlflytnng tl adressen Oplysnngen vedrurer kun tlflytnnger, der er sket af 1980. lebet 15
4.1.8. Bopælskommune 1. januar 1980 I tæilngen ndgár oplysnng om bopælskommune 1. januar 1980 for den del af befolknngen 1. januar 1981, der ogsá var tlmeldt folkeregstret 1 ár tdlgere. 4.1.9. Statsborgerskab Oplysnnger om statsborgerskab fndes CPR. I de tlfælde, hvor statsborgerskabet undtagelsesvs kke forelgger oplyst, henfores personen om mulgt tl den verdensdel, hvorfra págæidende kommer. Hvs oplysnnger herom heller kke forelgger, henfores personen tl gruppen statsborgere uden nærmere angvelse. Sáfremt en person har dobbelt statsborgerskab, er der det centrale personregster alene angvet et statsborgerforhold efter den págældendes onske. En person, der har dansk ndfodsret, er dog altd anon som dansk. 4. 2. Erhvervsmæssge kendetegn 4.2.1. Beskæftgelsesstatus áret 1980 Pá baggrund af oplysnnger om ndkomsttype og -sterrelse, ansættelsesforhold m.m. kalenderáret 1980 klassfceres samtlge personer pá 16 ár og derover folgende statusgrupper: I erhvery 1. Selvstændge 2. Medhjælpende ægtefæller 3. Lenmodtagere Uden for erhvery 4. Pensonster 5. Ovrge uden for erhvery Som bass for klassfcerngen anvendes oplysnnger fra kldeskattesystemets regstre samt det erhvervsstatstske regstersystem. Afgorende for, hvorvdt en person klassfceres som erhvervsaktv, er den págældendes ndkomstforhold 1980. Personer med en arbejdsndkomst pá mndst 20300 kr. og sterre end en eventuel offentlg penson betragtes som erhvervsaktve. For selvstændge erhvervsdrvende anvendes dog supplerende afgrænsnngsregler, ford denne gruppe kan have stærkt svngende ndkomster. Som arbejdsndkomst medtages ogsá lonkompenserende ydelser som sygedagpenge og arbejdsloshedsunderstottelse. Klassfcerngen er hovedtræk den samme som ved Regsterfolketællngen 1976. Dog er ndkomstgrnserne justeret under hensyn tl ndkomstudvklngen. Klassfcerngen af personerne de ovenfor nævnte statusgrupper sker successvt. Afgrænsnngen af en status - gruppe sker nden for den restgruppe af personer, der kke er blevet klassfceret en af de foranstáende grupper. Fx har personer, som er klassfceret som lonmodtagere, saledes allerede»været gennem«reglerne for selvstændge og medhjælpende ægtefæller. Hovedlnerne den successve afgrnsnng af de enkelte grupper er folgende: Som selvstændge klassfceres personer, hvs overskud af egen vrksomhed er storre end en eventuel Ienndtægt, og som er optaget erhvervsregstret som ndehaver (arbejdsgvere og momsplgtge), (hovedregel). For personer, der er ndehavere sammen med andre, stlles skærpede regler for sterrelsen of overskud af egen vrksomhed. Herudover klassfceres folgende personer som selystndge: - Personer optaget erhvervsregstret, hvs ATP-bdrag som lonmodtager er mndre end fuldt bdrag, og hvs overskud af egen vrksomhed er sterre end en eventuel offentlg penson. - Personer ovrgt, der har et relatvt stort overskud af egen vrksomhed forhold tl andre ndkomstarter. Som medhjælpende ægtefælle klassfceres herefter personer, der har en ndkomst som medhjælpende ægtefælle og ngen eller kun beskeden lonndkomst. Personer klassfceres som lenmodtagere, hvs de har en lenndtægt pá mndst 20 300 kr. 1980, og hvs lonndtæg- ten samtdg er sterre end en eventuel offentlg penson, forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller (hovedregel). Personer, der samtdg med en lonndkomst har overskud af egen vrksomhed, klassfceres kun som lenmodtagere, hvs de har fuldt ATP-bdrag. Herudover klassfceres folgende personer som lanmodtagere - forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller: - Personer, der kke modtager offentlg penson, men som har oppebáret honorarer pá mndst 20 300 kr. - Personer under 60 Ar, der kke modtager offentlg penson, men som har en A-ndkomst pá mndst 20 300 kr. Denne gruppe omfatter personer, som har modtaget vederlag eller lonkompenserende ydelser sásom sygedagpenge og arbejdsloshedsunderstottelse. Personer pá 60 Ar og derover, der ellers opfylder krtererne for at falde denne gruppe, er for hovedpartens vedkommende efterlensmodtagere og er derfor klassfceret som personer uden for erhverv. Som pensonst klassfceres herefter personer uden for erhverv, som modtager offentlg penson, dvs. folke-, nvalde- eller enkepenson. Det ma erndres, at personer med en relatv stor arbejdsndkomst forhold tl en eventuel pensonsydelse er klassfceret som erhvervsaktve (selvstndge, medhjælpende ægtefæller eller lenmodtagere). Personer, som modtager prvate pensonsydelser uden samtdg at modtage offentlg penson, kan kke klassf ceres som pensonster, ford der kke kan skelnes mellem, hvorvdt en person modtager vederlag eller prvat pensonsydelse.,0vrge uden for erhverv er en restgruppe, der underopdeles : - Uddannelsessegende. Denne gruppe afgrænses pá baggrund af oplysnnger om gangværende uddannelse (jf. afsnt 4.4.). - Husmedre. Kvnder, der er ægteflle, og som kke er under uddannelse. - Uden for erhverv ovrgt. De 0-15 árge er kke opdelt efter beskæftgelsesstatus tællngen, da de pr. defnton er uden for erhverv. Det ska bemærkes, at der ogsá er uddannelsessegende blandt de erhvervsaktve. 16
4.2.2. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 I forhold tl beskæftgelsesstatus Aret 1980 adskller beskæftgelsesstatus ultmo 1980 sg des ved tdsreferencen og des ved, at personer, der er arbejdslese hele uge 48, samt efterlonsmodtagere, er udsklt som selvstændge grupper. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 er baseret pá oplysnnger fra det erhvervsstatstske regstersystem samt pa ndkomstoplysnnger fra 1980 herunder specelt oplysnngssedlerne. Endvdere er oplysnnger fra det centrale regster for arbejdsmarkedsstatstk (CRAM) benyttet. Begrebet anvendes prmært forbndelse med pendlngsopgorelser og en nærmere beskrvelse af det fndes pendlngstabelværket. 4.2.3. Socookonomsk grupperng PA baggrund af oplysnnger om beskæftgelsesstatus og stllngsbetegnelser grupperes samtlge erhvervsaktve folgende socookonomske grupper: 1. Selvstændge uden ansatte 2. Selvstændge med 1-10 ansatte 3. Selvstændge med over 10 ansatte 4. Funktonærgruppe I (overordnede funktonærer) 5. Funktonærgruppe II (ledende funktonærer) 6. Funktonærgruppe Ill (ovrge funktonærer) 7. Faglærte arbejdere 8. Ikke faglærte arbejdere 9. Lonmodtagere uden nærmere angvelse Medhjælpende ægtefæller henfores tl gruppe 1-3. Antal ansatte er beregnet ved at sætte frmaets samlede ndbetalte ATP-bdrag 1980 forhold tl et Ars bdrag for en heltdsansat. Opdelngen socookonomske grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgár de offentlge lonanvsnngssystemer, er den socookonomske grupperng afledt af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgár somandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen pa selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en socookonomsk gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er storst mulgt omfang placeret socookonomske grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden nærmere angvelse. Ved grupperngen er fulgt samme ntentoner som ved den tlsvarende grupperng 1970; fordelngen mellem funktonærgruppe I, II og III er der herved lagt vægt pa det normale uddannelsesnveau og den normale placerng forhold tl medarbejdere pa arbejdspadsen, som en stllngsbetegnelse antyder, at den págældende har. Ved fordelngen mellem funktonærer og arbejdere og mellem faglærte og kke faglærte er lagt vægt pa den tradtonelle placerng. Som nævnt er nddelngen socookonomske grupper 1981 sket drekte ud fra stllngsoplysnngerne. Ved tællngen 1970 og 1976 er den enkelte stllngsbetegnelse dermod forst placeret fagkodesystemet, hvorved forskel- lge stllngsbetegnelser far samme fagkode. Derefter er fagkoderne placeret socookonomske grupper. Tl trods for de fælles ntentoner er samme stllngsbetegnelser derfor kke altd henfort tl samme socookonomske gruppe ved de forskellge tællnger. En oversgt over opdelngen socookonomske grupper fremgár af blag 3. 4.2.4. Dansk Fagkode (DFK) Lonmodtagerne er grupperet efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau. Dansk Fagkode er offentlggjort af arbejdsdrektoratet publkatonen Dansk Fagkode 1979 (DFK). Opdelngen DFK-grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgár de offentlge lonanvsnngssystemer, er grupperngen sket pa grundlag af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgár somandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen fra selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en DFK-gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er placeret DFK-grupper pá baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden nærmere angvelse. Som udgangspunkt for DFK's systematk er anvendt Internatonal Standard Classfcaton of Occupatons (ISCO) 1968. DFK's systematk er dog sogt tlpasset danske forhold og svarer derfor kun pa 1-cffer nveau tl ISCO. En oversgt over ndholdet grupperngen er gvet blag 3. 4.2.5. Fag Lonmodtagere fordelt efter fag er en opgorelse, hvor nddelngen efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau er kombneret med nddelngen socookonomske gruppper, jf. pkt. 4.2.3. og 4.2.4. En oversgt over ndholdet den anvendte faggrupperng fremgár af blag 3. 4.2.6. Branche I tællngen fndes 3 forskellge brancheoplysnnger: Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgesen Aret 1980 er den brancheoplysnng, der normalt anvendes. Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgesen ultmo 1980 ndgár opgorelser vedrorende pendlng og dertl knyttede begreber. Frmabranchen med relaton tl beskæftgesen Aret 1980 er den branche, hvor frmaet har den sturste aktvtet. Brancheopgorelserne Regsterfolketællngen 1976 er sket pa grundlag af begrebet frmabranche. For selvstændge og medhjælpende ægtefæller fás bran - cheoplysnngerne som hovedregel fra det erhvervsstatst - ske regstersystem. For selvstændge, der kke er optaget erhvervsregstret, dannes brancheoplysnngen ud fra stllngsoplysnngen pa selvangvelsen. Ved brancheklassfcerngen af lonmodtagere hentes oplysnngerne ogsa det erhvervsstatstske regstersystem. 11
Alle arbejdsgvere er erhvervsregstret regstreret ved hjælp af CIR -nummeret, der er tldelt arbejdsgveren (fr- maet) af skattemyndghederne. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekoden for hvert CIR -nr. Denne branchekode angver frmaets hovedaktvtet og kaldes folke- og bolgtællngen frmabranchen. Fere forskellgartede aktvteter kan vere samlet under samme CIR -nr. Lgeledes kan et frma, der afregner overfor skattevæsenet under eet CIR -nr., have arbejdspladser pa forskellge adresser. I begge tlfælde er pa foranlednng af Danmarks Statstk ndfort en arbejdsstedskode tl regstrerng af de enkelte aktvteter eller arbejdssteder. Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIR- nummeret og aftales mellem Danmarks Statstk og arbejdsgveren. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekode for hver arbejdsstedskode. Sammenhængen mellem branche - oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem og den enkelte lonmodtager pa det prvate arbejdsmarked skabes va oplysnngssedlerne. Oplysnngssedlerne ndsendes af arbejdsgverne tl skatteadmnstratonen med oplysnng om lonmodtagerens personnummer, arbejdsgverens CIR -nr. og den eventuelle arbejdsstedskode samt oplysnng om den udbetalte len m.v. Arbejdsstederne nden for offentlg vrksomhed er ogsa opfert det erhvervsstatstske regstersystem med oplysnng om CIR -nr., arbejdsstedskode, branche og adresse. Oplysnngssedlen vedrr rende dsse ansættelsesforhold ndeholder mdlertd kke oplysnng om arbejdsstedskode, men forbndelsen mellem oplysnngerne pa oplysnngssedlen og oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem skabes va lonanvsnngssystemerne, som for hvert ansættelsesforhold ndeholder oplysnng om arbejdsstedskode og personnummer. For kommunal og amtskommunalt ansatte er det stedet for arbejdsstedsbranchen fundet mere hensgtsmæssgt at foretage brancheklassfcerngen ud fra formalskoden det kommunale budget- og regnskabssystem. FormAlskoden er et led det kommunale budget- og regnskabssystem, der trádte kraft 1977. Ved hjælp af koden kan de kommunale udgfter, bl.a. lonnnger, fordeles efter de formal, bel0bene anvendes tl, fx vejvæsen, undervsnng og forsknng, sygehusvæsen osv. FormAlskoden ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer for hver enkelt ansat. SAfremt en lonmodtager har været ansat hos fere arbejdsgvere bestemmes branchen pa grundlag of ansttelsesforholdet med det storste 10nbelob. Ved branchekodnngen er anvendt Danmarks Statstks erhvervsgrupperngskode af 1. aprl 1977. Koden bygger pa defntoner og nddelnger den nternatonale branchenomenklatur ISIC (Internatonal Standard Industral Classfcaton of All Economc Actvtes) fra 1968 og kan pa et overordnet nveau oversættes tl EF's branchenomenklatur (NACE). En oversgt over de tabellerne anvendte branchenddelnger fremgár of blag 5. 4.2.7. Ejerforhold - Frma Pá grundlag of oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem er de erhvervsaktve grupperet efter ejerforhold for det frma, de er beskeftget Aret 1980: 1. Enkeltperson 2. Interessentskab 3. Kommandtselskab 4. Akteselskab 5. Anpartsselskab 6. Andelsforenng 7. Stat 8. Kommune, amtskommune 9. Selvejende nsttuton, forenng 10. Ovrge, uoplyst 4.2.8. Forskrngskategor Ud fra oplysnnger det Centrale Regster for Arbejdsmarkedsstatstk (CRAM), som ndeholder oplysnnger for arbejdsloshedskassemedlemmer og for kke -arbejdsloshedsforskrede, ledge personer, der er henvst tl den offentlge arbejdsformdlng fra de kommunale bstandskontorer, er foretaget en opdelng af lonmodtagere : 1. Fuldtdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 2. Deltdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 3. Ikke forskrede Opdelngen forskrngskategor refererer tl ultmo Aret 1980. Som kke forskrede regnes alle, der kke er medlemmer af en arbejdsl0shedskasse. 4.2.9. Ledghedsgrad áret 1980 Ledghedsgrad Aret 1980 fás p5 bass af oplysnnger CRAM. For forskrede arbejdsloshedskassemedlemmer beregnes ledghedsgraden áret 1980 ud fra antal regstrerede ledge tmer de enkelte uger Aret 1980 forhold tl antal forskrede tmer. Antal forskrede tmer er for fuldtdsforskrede 40 tmer pr. uge og for deltdsforskrede 15-30 tmer pr. uge, afhngg af antal beskæftgede tmer forud for ledgheden. For kke forskrede personer er ved beregnngen af praktske grunde forudsat en normalarbejdsuge pa 40 tmer. I ledghedsopgerelsen medregnes kun de kke forskrede, der har været ledge pa onsdage. De der medregnes betragtes som fuldt ledge hele kalenderugen. 4.2.10. ATP -bdrag áret 1980 pct. af fuldt ATP -bdrag Oplysnng om ATP -bdrag vedrorer lonmodtagere og fás de feste tlfælde ud fra oplysnngssedlens oplysnng om det samlede ATP -bdrag Aret 1980. Dette belob sættes forhold tl ATP- bdraget for en fuldtdsbeskæftget, alt 432 kr. Det ndbetate ATP -bdrag afhænger af antallet of udfr rte arbejdstmer lobet of Aret, dvs. bade of den daglge arbejdstd og den samlede beskæftgelsesperode lobet of Aret. 4.2.11. Heltds- /deltdsbeskæftget ultmo 1980 Oplysnng om heltds- eller deltdsbeskftgelse vedrorer kun lonmodtagere ultmo 1980 og er baseret pa data fra oplysnngssedlerne om ATP -bdrag og ansættelsesperode m.m. og fra CRAM om forskrngskategor m.m. 4.3. Indkomstoplysnnger 4.3.1. Bruttondkomst 1980 Bruttondkomsten opgores pa grundlag af oplysnngerne fra selvangvelsen 1980 og bestár af samtlge skatteplgtge 18
blag ndkomster, herunder overskud eller underskud af fast ejendom og selvstandg vrksomhed opgjort uden hensyn tl evt. prortetsrenter og andre renteydelser. En narmere redegßrelse for ndkomstbegrebet fndes Statstsk Tabelvark 1982:V, Indkomst og formuer 1980. 4.3.2. Skatteplgtg ndkomst 1980 Den skatteplgtge ndkomst beregnes som bruttondkomsten mnus forskellge lgnngsmassge fradrag, dvs. alle renteudgfter herunder bl.a. prortetsrenter og renter af vrksomhedsgald samt almene fradrag som lenmodtagerfradrag, fradrag for pensons- og forskrngsordnnger og underholdnngsbdrag m.m. 4.3.3. Famle- og husstandsndkomst I famlens/husstandens ndkomst ndgar alle famlemedlemmers/husstandsmedlemmers ndkomst, herunder ogsa berms ndkomst. 4.4. Igangværende uddannelse 4.4.1. Afgransnng af uddannelsesaktvtet Personer klassfceres som varende under uddannelse Aret 1980, hvs de er under uddannelse 1. oktober 1980 og har varet tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder 1980. Begrebet omfatter save' almene uddannelser som erhvervsuddannelser. Alle oplysnnger om gangvarende uddannelse er base - ret pa Danmarks Statstks uddannelsesstatstkregster. Oplysnngerne tl dette regster ndsamles Arlgt fra de enkelte uddannelsesnsttutoner, og der ndgar oplysnnger om alle elever ved nasten alle statsanerkendte uddannelser af over 80 tmers varghed fra 8. klassetrn tl lcentatuddannelserne pa unverstetsnveau. I Regsterfolketaallngen 1976 fndes ogsa en opgorelse af personer under uddannelse Aret 1976. Her er person - gruppen afgraanset tl personer tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder 1976. 4.4.2. Uddannelsesnveau og -retnng Personer, der er under uddannelse 1. oktober 1980, fordeles efter uddannelsesnveau og -retnng. Grupperngen er baseret pa Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN), som er en systematsk klassfkaton af de enkelte uddannelser efter deres faglge ndhold, og hvor uddannelserne uafhanggt heraf kan grupperes efter uddannelsesnveau pa grundlag af det n0dvendge antal uddannelsesar m.v. En oversgt over ndholdet af den tabelvarkerne benyttede nddelng fremgar af blag 4. 4.4.3. Uddannelse med /uden Ion Ud fra de oplysnnger, der er navnt under afsnt 4.4.2. fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt arbejdsgveren betaler eleven Ion. Delvs lonnet uddannelse betragtes som uddannelse med Ion. Uddannelser med Ion er for sterstedelens vedkommende larlngeuddannnelser. Delvs lonnede uddannelser besar af vsse erhvervsskoleuddannelser med Ion praktkperoden lobet af uddannelsesforlobet. 4.4.4. Heltds-/deltdsuddannelse Ud fra de oplysnnger, der er navnt under afsnt 4.4.2. fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt uddannelsen er en heltds- eller deltdsuddannelse. Deltdsuddannelserne forekommer hovedsagelg pa handelshojskoler. 4.5. Afsluttet uddannelse Samtlge personer 16-59 Ar grupperes efter bade afsluttet almen-uddannelse og erhvervsuddannelse. Oplysnngerne er baseret pa uddannelsesoplysnngerne fra Folke- og bolgtallngen 1970 samt pa materale ndsamlet fra de enkelte uddannelsesnsttutoner af Danmarks Statstk og undervsnngsmnsteret for peroden efter 1970. Ved Folke- og bolgtællngen 1970 blev oplysnngerne om afsluttet uddannelse kun bearbejdet for personer under 50 gr, da oplysnngerne for de aldre aldersklasser var mangelfulde. Derfor er det ogsa kun mulgt at medtage oplysnnger om afsluttet uddannelse for personer under 60 Ar Folke- og bolgtallngen 1981. Som afsluttet almen-uddannelse vælges den senest afsluttede. I tlfalde af flere fuldf0rte erhvervsuddannelser amgos den hrajest afsluttede Helga Dansk Uddannelses- Nomenklatur (DUN). Det ma understreges, at ogsa personer under uddannelse grupperes efter afsluttet uddannelse. Dette betyder, at en person 3. gymnaseklasse har fuldfort almenuddannelse 2. gymnaseklasse, og en person pa en erhvervsfaglg grunduddannelse 2. del har tlsvarende afsluttet 1. del. Indholdet af den anvendte nddelng af uddannelserne hovedgrupper er vst 4. 5. Famlemæssge kendetegn 5.1. Famletyper Der skelnes mellem felgende famletyper: 1. Et samboende ægtepar med eller uden hjemmeboende (seer- og /eller falles) born under 26 ár 2. Et paprleest samboende par med falles hjemmeboende born under 26 Ar (fallesbarn ska forekomme) og eventuelle sarb0rn under 26 Ar 3. En enlg person med eller uden hjemmeboende born under 26 Ar En person medregnes kke som barn en famle, hvs den pagaeldende er gft, forhenvaerende gft eller selv har born. I sadanne tlfalde danner personen en selvstændg famle, evt. sammen med agtefalle og /eller hjemmeboende born. Under famletypen»enlge«medtages ogsa ugfte personer under 26 A., som bor pa en anden adresse end foraldrene. Paprlose samboende uden falles born er klassfceret som to enlge. I tabellerne er betegnelsen»ægtepar«anvendt om famletyperne under punkt 1-2. Hvs kun de jurdske ægtepar medtages, benyttes betegnelsen»egentlge ægtepar «. Famletypen kan anvendes som kendetegn bade for famler og de enkelte famlemedlemmer. 19