Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra Nikolaj Elf, lektor, ph.d., ved Syddansk Universitet 7. november 2016 Kl. 14-14.40 1
Grundspørgsmål / -udfordring Hvordan kan man udvikle brugen af Skoleintra fra at forstå det som et informationsværktøj til at forstå det som en literacypraksis, dvs. et livfuldt sted i og udenfor skolen hvor der skabes faglig mening i mange udtryksformer af elever og lærere? Og hvordan kan man specifikt gøre det i faget dansk? 2
Disposition 30 min. Det brogede felt for uddannelse og teknologi Fire metaforer for en teknologiorienteret danskundervisning Eksempler og viden fra projekter, bl.a. Faglighed og skriftlighed og MultiL1 10 min. Kommentarer, spørgsmål, diskussion 3
Det brogede felt for uddannelse og teknologi Læremidler som social praksis i fag (Elf, 2014, online) En fagdidaktisk etnografs blik
Feltet set fra et lærer- og Intra-perspektiv Mht. Elevintra er du velkommen til at se screendumps, men problemet er, at jeg pt. ikke har nogle :-( Jeg skiftede job sidste år, hvorefter skolen blev nedlagt og mine arbejdsrum fra tidligere er derfor ikke eksisterende og jeg er ganske enkelt ikke kommet i gang med det i år, hvor der har været rigeligt at se til med alle mulige andre måder at tænke undervisning på. Vi har skullet sættes os ind i Educa og hvad dertil følger af læringsmålstyret undervisning etc, etc. :-) Når det er sagt, vil jeg sagtens kunne embedde nogle af de forløb, jeg i år har lavet med min 3. klasse ( ) Jeg har tidligere lavet arbejdsrum og gør det igen til min kommende 1. klasse. Jeg laver arbejdsrum til forskellige typer værksteder eller links til forskellige gode træningsopgaver eller gør arbejdsrummene emnespecifikke og lægger fx. tekster, links, links til billedsamlinger, opgaver til bogkassen, links til specifikke værktøjer i Skoletube og lign. i arbejdsrummet. ( ) for de læsesvage er det en fordel at samle dokumenter, der skal arbejdes i på denne måde, så de har en mulighed for oplæsning på pc/tablet. Jeg har ligeledes ofte intregreret med Skoletube ift. at embedde elevernes produktioner ind eller embedde fra web 2.0 værktøjer som fx. wordle. Det er den convenience, der ligger i konverteringen af Skoletubes produktioner, som gør, at integrationen med Elevintra er så god. Få klik og så er elever og forældre præsenteret for produktioner på en sikker platform. Eleverne er jo også lidt stolte over at se dem selv i deres eget forum - og de synes desuden, det er sjovt, at de kan modellere deres egen profil. (e-mail-kommunikation, 2016) 5
Fire metaforer for en teknologiorienteret (dansk)undervisning (Hanghøj, 2013) VÆRKTØJ Disciplin: Informatik Policy: ITfærdigheder, effektiv læring MEDIE Discipliner: Medieanalyse, multimodalitet Policy: Media literacy / mediekompetencer SOCIALISATION Disciplin: CSCL; sociologi, filosofi Policy: 21. årh. s nøglekompetencer LITERACYPRAKSIS Disciplin: Etnografi, kultur-og identitetsstudier Policy:Brobygning mellem literacypraksisser i og uden for skolen
Projekt Faglighed og skriftlighed (www.sdu.dk/fos) Etnografisk studie 2009-2015 i folkeskolens 9. kl. og gymnasieskolen Antagelse Kommunikationsteknologiske udviklinger har fundamentalt ændret skrivepraksisser i og uden for skolen (Kress oa.) Projektets spørgsmål Hvad betyder det for skolers skrivekultur (literacykultur)? Hvad betyder det for fags skrivekultur? Hvad betyder det for den enkelte skrivers læringsbiografi? 7
Bog 1 (2014; data fra 2009-2010) Fund Skole: Skrivning og teknologi ikke vævet naturligt sammen i daglige praksisser. Snarere noget man eksperimenterer med på mere eller mindre systematisk vis. Fag: Skrivepraksisser i dansk: domineret af verbale produktioner med lidt brug af it, typisk som værktøj, fx i læsetest Elev: Stærkt oplevet ikke-sammenhæng mellem elevers skrivekultur uden for skolen og skrivekultur i skole og fag hvilket ikke nødvendigvis tolkes negativt af elever! Mønsteret kan måske bedst beskrives sådan at vi på skolerne har været vidne til en ustabil og også vanskeligt håndterbar balance mellem veletablerede og kulturelt nødvendige skriftlighedsformer og skriftlighedsaktiviteter der drives frem i kommercialiserede fora med stor fascinationskraft og en anden social nødvendighed for aktørerne. 8
MultiL1: Multimodal literacy practices in L1 - a Nordic perspective (www.sdu.dk/multil1) Formål: Udforskning af multimodalt blik på dansk-, svensk, norsk- og finlandssvenskfagenes repræsentations- og kommunikationsformer i nordisk perspektiv Mål: Åbne for diskussioner af fagets hvad, hvordan og hvorfor dets didaktik Perspektiv: Mere viden om praksis; udfordring af praksis, efteruddannelse af lærere i praksis? Metoder: Review, styredokumentanalyse og studier af tidligere studier! 9
Foreløbige fund i MultiL1 Curriculum-studiet: Historisk ny situation at der i alle modersmålsfag er stærkt kompetencefokus på multimodal literacy I praksis behov for mere fokus på feedback Fund fra forskningsprojektet Fra novelle til film (Burgess 2016): Initiering via SkoleIntra-lignende platform; fravær af formativ feedback; summativ feedback Lignende fund om feedback-udfordringer i andre projektet i Norden Fravær af feedback og refleksion over normer for hvordan man giver feedback måske største barriere for faglig udvikling 10
Forslag: Multimodal feedback i SkoleIntra? Skru mere op for den formative, multimodale feedback på SkoleIntra Ritualiser feedbacken: gør den undersøgelsesorienteret, ikke kumulativ kræver træning gør den skrive- og på anden vis multimodal: blogs and vlogs gør den kollaborativ ved at variere kommunikationsformerne i semi-offentlige samtalefora: elev-elev, gruppe-gruppe, lærer-gruppe osv. Didaktiser over feedbackens betydning dvs. reflekter og kommuniker i lokale faglige fællesskaber 11
Referencer Burgess, M. Ø. (2016). Fra novelle til film : Elevproduserte multimodale tekster på 9. trinn. (PhD), Universitetet i Oslo, Oslo. Christensen, T. S., Elf, N. F., & Krogh, E. (2014). Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Ebbensgaard, A. H. B., Elf, N. F., & Søndergaard, S. (Eds.). (2011). At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg (Vol. 81). Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Elf, N. F. (2012). Verbalisering, visualisering, multimodalisering! En interviewanalyse af hf-lærernes syn på det visuelle i undervisningen på Visuel hf. In N. F. Elf & A. H. B. Ebbensgaard (Eds.), Visuel hf vision og virkelighed. Viborg: Systime. Elf, N. F. (2014). Læremidler som social praksis i fag. In E. Krogh & S. E. Holgersen (Eds.), Cursiv. Tema: Sammenlignende fagdidaktik (pp. 97-122). Emdrup: Institut for Uddanelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Univsersitet. Elf, N. F., Hanghøj, T., Erixon, P.-O., & Skaar, H. (2015). Technology in L1: A Review of Empirical Research Projects in Scandinavia 1992-2014. L1 - Educational Studies in Language and Literature(Special Issue: Paradoxes and negotiations in Scandinavian L1 research in languages, literatures and literacies, guest edited by Ellen Krogh and Sylvi Penne), 1-88. Hanghøj, T. (2013). It og medier som grænseobjekter i danskfaget: med computerspil som eksempel. Cursiv, 12, 103-116. Meyer, B. (2011). It-didaktisk design (Vol. 8): Aarhus Universitet. Selwyn, N. (2011). Education and Technology : Key Issues and Debates. London/New York: Continuum. Selwyn, N. (2014). Distrusting Educational Technology: Critical Questions for Changing Times. Oxon: Routledge. Søndergaard, K. D., & Hasse, C. (Eds.). (2012). Teknologiforståelse - på skoler og hospitaler. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 12