BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

Relaterede dokumenter
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad (2. forelæggelse)

Områdefornyelse mellem Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st. Interessentforum 21. marts 2017

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)

Plangrundlag forud for lokalplanforslag til Morsbøl Søpark Dato: 22. marts 2018

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Godkendelse af forslag til lokalplan for et boligområde i Frisholmparken anden etape, Them

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Godkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Nyt boligområde i Smørumnedre


HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST

Retningslinjerevision 2019 Klima

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

RAMMELOKALPLAN NR. H.9.5.

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Disse forhold har utrolig stor betydning for livskvaliteten for en masse omkringboende mennesker hver dag.

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området.

LOKALPLAN Handelsskole

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2017 til den xx.xx Helhedsplan for Guldbæk

Strukturbillede VIBY Sjælland

Offentlig høring. Fra den til den Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

Projekt for afskærmning mod Ringvejen i forbindelse med plan for byudvikling i Højene, Hjørring.

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Odder Kommune. Strukturplan for Saksild

Randers - Neder Hornbæk

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

LOKALPLAN NR. 77. August Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

FORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

SKOVPARCELLER I DREJENS

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Forslag til lokalplan nr. 316 og forslag til kommuneplantillæg nr. 21 har været i offentlig høring i perioden 20. marts til 15. maj 2008.

Samlet uddrag af trafikanalyser.

Forslag til Kommuneplan 2017 udlæg af boligområde ved Hørretvej/Oddervej

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

NOTAT. Bilag 1 - opsummering af modtagne bemærkninger

Lindeparken, Ny Nørup

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Udvikling af boligområde i Stjær

1. Udkast til helhedsplan for den østlige del af Ry. Skitse til disponering Skitse til aflastningsområde

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale

Høringsnotat for Lokalplan 1074 for Boliger på Højelsevej

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

LOKAL PLAN SEPTEMPER 1991

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Strategi for håndtering af regnvand

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.

Væsentligste indhold Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer af lokalplanen

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Foroffentlig høring for byudvikling i Saksild

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

Tillæg nr. 5 til Kommuneplan for Odsherred Kommune

LOKAL PLAN AUGUST 1988

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Lokalplan nr. 18. Sti ved Kystbanen. Vedtagelsesdato: 16. maj Ikrafttrædelsesdato: 12. september Teknik & Miljø

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

Transkript:

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016

BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet

Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter sig på den omkringliggende by/bebyggelse. De tre områder får forskellig karakter med en reference til omgivelserne, hvilket er medvirkende til at Tommerup Vest, som er en stor udvidelse af Tommerup, tilpasser sig det omgivende bebyggede miljø. LandsBymidten Området i nordøst ligger op til byens centerområde bymidten, hvor der er en tættere bebyggelse, og hvor der er let adgang til byens butikker og byliv i byrummet som jf. Udviklingsplanen vil kunne styrkes her. Det overordnede princip for det nordøstlige område, er at skabe en bymæssig karakter med tættere bebyggelse og offentlige rum med belagte arealer. Området tænkes fortrinsvis udbygget med tæt/lav bebyggelse og/eller åben/ lav med en højere tæthed. Området er attraktivt for dem, der ikke har et ønske om at have udearealer de skal passe, som måske ønsker en lidt mindre bolig eller som ønsker at bo til leje. Området vil være oplagt til ændreboliger, bofællesskaber, almennyttige boliger mv. Karakteren i området kan underbygges ved, at bebyggelsen placeres tæt ud til vejen, og at der på bagsiden af bebyggelsen placeres mindre fortrinsvis semi-private grønne rum. I området er et mindre forurenet areal (del af matr. 6am). En forureningsundersøgelse af matr. giver grundlag for at, afgrænse forureningen og for at der ikke arbejdes med planlægning af boliger, men at det foreurende areal med særlige foranstaltninger evt. kan anvendes til befæstet areal eller friareal. Parcelhusområdet Det sydlige område ligger i forlængelse af Vestervangen, som er et typisk, endog meget grønt, parcelhusområde, der er udbygget i 1970 erne-1990 erne, som den nyeste udstykning i Tommerup. Princippet for det sydlige område i Tommerup Vest er, at det udbygges med åben/lav bebyggelse og med et afsæt i de værdier, der typisk kendetegner parcelhuskvarteret som tryghed, børnevenligt og rammer for fællesskab. Området har en grøn karakter med adskilte parceller, men danner også en ramme om fællesskab på tværs. Den grønne struktur skaber fælles friarealer og en mulighed for, at man kan bevæge sig rundt. Det enkelte hus har en have med et privat grønt rum. Boligveje kan være rammen for ophold og leg som et fællesskab for et afgrænset antal boliger. Livet på landet i byen Mod nordvest vil et fremtidigt boligområde være placeret på arealer, som i dag hører til ejendomme langs Skovstrupvej. Ejendomme, der har den særlige karakter at være på landet i byen, og hvor kvaliteter som ro, plads og natur er centrale. Princippet for det nordvestlige område er en fortolkning af livet på landet i byen. Grundene vil blive mindre, end dem der er i dag, men der kan i strukturen arbejdes med at opnå fornemmelsen af, at de enkelte ejendomme har god plads, og at naturen kommer helt tæt på. Udgangspunktet er, at området udbygges med åben/lav bebyggelse og måske også med nogle bebyggelsestyper, som lægger sig op af landejendommen med mulighed for bygninger, der giver lidt ekstra plads og muligheder. Geotekniske forhold I forbindelse med jordbundskortlægninger i områrdet, er der indhentet en viden om de geotekniske forhold, som kan være relevant i forhold til placering af byggeri og anlæg. Der er udpeget blødbundsarealer og derudover er der fundet forekomster af flydejord, som er et kendetegn for området og som kan være ganske udpræget. Begge kan have geoteknisk betydning ved opførelse af bebyggelse og anlæg. Blødbundsarealerne kan friholdes for bebyggelse jf. det overordnede princip om at grønne områder placeres i lavtliggende arealer. Forekomsterne af flydejord er ikke afgrænsede, men vil sandsynligvis ikke udgøre et egentligt problem. Det bør dog undersøges nærmere ved geoteknisk undersøgelse og kan betyde øgede udgifter til fundering.

GRØN STRUKTUR

I den nærmere disponering af de bebyggede områder tages der udgangspunkt i et princip om, at bebyggelsen placeres højt i terræn, mens de lavtliggende arealer, hvor der kan være risiko for oversvømmelser, friholdes for bebyggelse. Det vil overvejende være de lavtliggende arealer med risiko for oversvømmelse, og hvor vandet skal have mulig for at strømme, der i de bebyggede områder friholdes til fælles friarealer. Tommerup Vest er i dag i overvejende grad præget af landbrugsarealer, men der er også eksisterende kvalitetsfulde grønne strukturer, såsom læhegn, diger og beplantede områder. Disse strukturer søges indarbejdet i den fremtidige struktur for området, således de også fortsat kan aflæses og danne afsæt for udviklingen af ny natur og rekreative kvaliteter. Centralt i området mellem de tre adskilte boligområder udlægges et grønt naturområde, som skaber nærrekreative muligheder og kvaliteter. Det grønne område vil blive et fælles grønt samlingspunkt, som binder de tre bebyggede områder med nord og syd, den eksisterende by mod øst og børnehaven mod vest sammen. I det centralt placerede grønne område, hvor der er god plads, vil der være mulighed for at etablere forskellige rum og aktiviteter, som imødekommer forskellige ønsker og behov. Det grønne område vil rumme regnvandsbassiner, som opsamler og forsinker regnvandet fra de nordligt bebyggede områder og bibringer med en rekreativ mulighed og kvalitet til det grønne område. Områdets lavninger som grøn struktur Eksisterende hegn og diger

INFRASTRUKTUR Skovstrupvej Skolevej Vestervangen

Igennem det centrale grønne område placeres en sti, som en rygrad igennem hele Tommerup Vest. Stien er rekreativ forbindelse igennem det grønne område, men er også samtidig den fysiske forbindelse for bløde trafikanter fra byen ud til børnehaven og på tværs af de bebyggede områder. Stien placeres i terræn, således den er så plan som mulig og dermed tilgængelig. Det etableres således flere tilkoblinger fra de bebyggede områder til den gennemgående stiforbindelse. Internt i de bebyggede områder vil der, i hvert fald på boligveje, ikke blive etableret separate stier, men i større grad lagt op til at bløde trafikanter færdes på vejene, som indrettes således dette er trafiksikkert. Den trafikale betjening af Tommerup Vest bygges op omkring et overordnet princip om separate vejadgange til de tre bebyggede områder, uden gennemkørende trafik imellem de tre områder og på tværs af det centrale grønne område. Tre separate vejadgange fordeler den fremtidige trafikale belastning jævnt på den eksisterende by, ligesom det medvirker til en bedre integrering af de fremtidige boligområder. Der er blevet gennemført en trafiktælling- og analyse for de tre vejadgange. Resultatet af analysen er en anbefaling om, at der etableres en adgang til hvert af de tre bebyggede områder. Beregningerne viser, at der ved løsningen med tre adgange ikke vil opstå afviklingsmæssige problemer i nogle af krydsene til det eksisterende vejnet eller i byens centrale kryds Sortebrovej/Skolevej. Det anbefales for alle vejadgange, at der etableres overkørsler, hvilket også vil være en tilstrækkelig løsning ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Det er ikke vurderet muligt, at koble alle 200-250 boliger på en enkelt vejtilslutning, uden at det vil kræve en omfattende ændring af eksisterende veje dvs. omlægning af kryds og vejføring. Det vil heller ikke svare til ønsket om en etapevis og sandsynligvis længerevarende udbygning af Tommerup Vest, da vejadgangen ville skulle etableres allerede ved den første udbygning og svare til behovet for et fuldt Børnehaven udbygget boligområde med 200-250 boliger. En samlet vejadgang ville ydermere betyde et brud med princippet om, at der ikke skal være gennemkørende trafik i området, og at det centrale grønne område ikke skal gennemskæres af en vej. Byrådet traf d. 29. juni 2016 principiel beslutning om ikke at fastholde en udlagt vejreservation til omfartsvej vest om Tommerup. Det indgik ligeledes i beslutningen, at der planlægges for en byudvikling i Tommerup Vest, hvor området fra byen og ud til børnehaven Overmarksgården ikke bliver gennemskåret af en omfartsvej. Skolen

BLÅ STRUKTUR

Det er et centralt princip for området, at der er fokus på håndtering af regnvand. Det sætter også sit tydelige præg på de øvrige strukturer i det fremtidige boligområde, som vil skulle tilpasse sig terrænet og vandet. Det vil være stærkt karaktergivende til det fremtidige boligområde, som vil få sin helt individuelle udformning som er tilpasset stedet. Det grundlæggende princip for den blå struktur er, at regnvandet i området ledes til regnvandsbassiner og videre herfra til Pindstofteafløbet, som har behov for, at der tilføres vand i tørre perioder. Pindstofteafløbet løber igennem den sydlige del af området og er i dag rørlagt, men der lægges op til en åbning af vandløbet, hvilket vil være en stor rekreativ kvalitet for de fremtidige boliger i det sydlige bebyggede område. udbygningen af Tommerup Vest her. Regnvandsbassinet placeres i det sydlige område indenfor det bebyggede område, mens de øvrige regnvandsbassiner for de nordlige områder indpasses i det centrale grønne område. I den vestligste del af det sydlige område vil der fremfor et stort regnvandsbassin være behov for flere mindre forsinkelsesløsninger. I de bebyggede områder er det som beskrevet ovenfor et princip, at der dannes en grøn struktur indeholdende de lavtliggende områder, hvor der er risiko for oversvømmelser eller som udgør en naturlig strømningsvej. Regnvandet fra de højere liggende strukturer, bebyggelse og infrastruktur, ledes via de grønne områder til regnvandsbassiner. I de grønne lavninger sker en naturlig forsinkelse af regnvandet, og der vil ved større regnskyl stå vand på overfladen og dermed være en synlighed på vandet og principperne bag områdets disponering. Der er blevet foretaget jordbundskortlægning i Tommerup Vest, som viser at der ikke er et væsentligt potentiale for nedsivning i området, men at der kan være begrænsede lokale muligheder. Nedsivning kan således ikke være et overordnet og bærende koncept, men kan evt. indgå som et begrænset supplement vise steder i området. Det overordnede princip med forsinkelse og udledning af regnvand er således hensigtsmæssig i forhold til de geotekniske forhold. Kortlægninge har derudover kvalificeret, at den principele placering af regnvandsbassiner er hensigtsmæssig i forhold til de geotekniske forhold. Inddelingen i de tre bebyggede områder er overordnet set i overensstemmelse med områdets inddeling i naturlige vandoplande. Det betyder, at udbygningen af det enkelte område ikke er afhængig af de løsninger, der laves i de andre områder. Der kan således, ligesom med infrastrukturen, ske en udbygning af de enkelte bebyggede områder uafhængigt af hinanden. Der etableres separate løsninger til håndtering af regnvandet for hvert af de tre bebyggede områder med separate udledninger til vandløbet. Det sydlige område ligger imidlertid nedstrøms, dvs. nærmest Pindstofteafløbet, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at starte Pindstofteafløbet Tagvand Regnvandsbassin Vejvand