Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod KIF Håndbold Elite A/S vedrørende træner Carlos Ortega

Relaterede dokumenter
Lemvig-Thyborøn Håndbold Pr. mail. Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod Lemvig-Thyborøn Håndbold

Disciplinærinstansen for Håndboldliga og 1. division har dags dato truffet nedenstående afgørelse i den af Roskilde Håndbold indgivne protestsag.

Protestafgørelse kamp nr Frederikshavn FI mod Odder Håndbold spillet den 25. marts 2017 i Frederikshavn.

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod Team Tvis Holstebro Damer A/S Landspokalturneringen 2013 kamp nr

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod AG København ApS vedrørende håndboldspiller Nikolaj Koch-Hansen Genoptagelse

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod AG København ApS vedrørende håndboldspiller Nicolai Koch-Hansen

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) har dags dato truffet nedenstående afgørelse i den af Tarm-Foersum GF indgivne protestsag.

Afgørelse i sag vedrørende protestsag kamp Skive fh mod Rødovre HK søndag den divisions damer kamp nr

AFGØRELSE I SAGEN DIVISIONSFORENINGEN HÅNDBOLD MOD AG KØBENHAVN

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Subsidiært skal FIF idømmes en anden sanktion efter Disciplinærudvalgets skøn.

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod Skanderborg Håndbold 1. division damer kamp nr

Kamp nr Protestsag 1. division herrer Team Sydhavsøerne mod Ajax København spillet 2. februar 2018 i Maribo Hallerne 2

Kamp nr DH SUS Nyborg Skive FH spillet 12. november 2016 i Ullerslev Hallen.

Den opførsel spilleren udviser er ikke acceptabel og derfor indberetning af spilleren.

DIF s APPELINSTANS KENDELSE

Afgørelse i sagen TMS Ringsted mod Faaborg Midtfyn-Elite Håndbold A/S

Afgørelse i protestsag indgivet af Randers HH under kamp nr afviklet den 6. april 2015 mellem Skanderborg Håndbold og Randers HH

Afgørelse i sagen mellem Svendborg Håndbold Klub og Faaborg Midtfyn- Elite Håndbold A/S

Skanderborg nedlagt protest mod udvist spiller der scorer. Tidspunkt 1. halvleg 20 min. Stillingen var 3-9.

Reglement for kontraktforeninger og spillerkontrakter

Skjern Håndbold og HC Midtjylland

KENDELSE. Danmarks Idræts Forbunds Appeludvalg. i sag nr. 7/2012: Borris GUF. mod. Dansk Håndbold Forbund (DHF)

En forening kan lade et selskab eller lign. udnytte sin licens til at drive virksomhed med professionel ishockey i den bedste danske ishockeyliga.

Rækker Mølle har indgivet protest ved protestskema dateret den 16. november 2014 og har anført følgende:

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

Den 5. juli 1996 traf styrelsen den påklagede afgørelse, der er adresseret til de enkelte medlemmer af selskabets ledelse. Afgørelsen lyder således:

Team Esbjerg og Herning-Ikast Håndbold Pr. mail

Reglement for spillerkontrakter

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 *

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Stoholm Håndbold og Frederikshavn FI Pr. mail

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod Ribe-Esbjerg Herre Håndbold A/S vedrørende håndboldspiller Pelle Schilling

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DHF har indbragt sagen for Disciplinærinstansen ved skrivelse af 5. september 2017 og har heri anført bl.a. følgende:

Den 20. februar 2014 blev der i sag nr. 53/2012 & 54/2012. Revisortilsynet. mod. B (cvr. xx xx xx xx) og Statsautoriseret revisor A.

kendelse: Ved skrivelse af 7. juni 2016 har Erhvervsstyrelsen i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

Afgørelse i protestsag indgivet af Randers HK under kamp nr mod HC Odense afviklet tirsdag den 31. januar 2012 i Odense Idrætshal

Kamp nr Protestsag 888Ligaen TTH Holstebro - Skanderborg Håndbold spillet 30. oktober 2016 i Gråkjær Arena

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 29. juni 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder:

kendelse: Ved skrivelse af 7. januar 2016 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

Punkt 1 Underskrift af referat fra møde 2 d. 17. december 2018 Referatet blev underskrevet

Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået.

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 26.november 2007 (sag nr R)

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor B for Revisornævnet.

KIF Håndbold Elite A/S (advokat Jon Stefansson) har ved af 16. marts 2016 fremsendt til DHF ligeledes påklaget den pågældende afgørelse.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Den 9. juni 2015 blev der i sag nr. 2/2015. Erhvervsstyrelsen. mod. registreret revisor Preben Møgelmose.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

Cirkulære nr. 116 (2018) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

kendelse: Kvalitetskontrollanten har afgivet erklæring med følgende forbehold og konklusion:

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A.

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25. april 2006 (sag nr R)

KENDELSE. Afsagt den 1. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Befordringsgodtgørelse til amatørspillere Odder IGF Fodbold

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 27. august samt 27. september 2010 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen klaget over registreret revisor A.

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé København Ø. Sendt pr. til:

BEKENDTGØRELSE OM NETVIRKSOMHE- DERS REGULERINGSREGNSKABER

Sagens omstændigheder:

Den 21. oktober 2013 blev i sag nr. 84/2012. Finanstilsynet. mod. Statsautoriseret revisor A. Statsautoriseret revisor B.

kendelse: Den 31. august 2018 blev der i sag nr. 008/2018 A ApS under konkurs mod forhenværende registreret revisor B afsagt sålydende

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Kendelse. Protesten er behandlet af DBF s holdturneringsudvalg (HU) den 8. april

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

B e s l u t n i n g. Den 14. marts 2012 blev der i. sag nr. 83/2011. A ApS (Cvr-nr. xx xx xx xx) under konkurs v/ kurator advokat B.

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

Kamp nr DD Roskilde Håndbold TMS Ringsted spillet 19. november 2016 i Roskilde Hallerne

Den sendte indklagede en oversigt over manglende betalinger med et indbetalingskort på 8.522,53 kr. (bilag 2).

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet:

K e n d e l s e: Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har deltaget i krydsende revision.

K E N D E L S E. [advokat A], for Advokatnævnet for at have tilsidesat advokatpligterne, jf. retsplejelovens 126 og 143, stk. 5.

K e n d e l s e: Den 28. februar 2011 blev der i sag nr. 44/2009. A som anpartshaver i B ApS under tvangsopløsning. mod. Statsautoriseret revisor C

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE

K e n d e l s e: Ved brev af 16. maj 2014 har A i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, klaget over registreret revisor B.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

K e n d e l s e: De erklæringer, der ligger til grund for klagen, er erklæringer med sikkerhed og omfattet af lovens 1, stk. 2.

K E N D E L S E: Den 22. maj 2015 blev der i. sag nr. 073/2014. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor H. afsagt sålydende

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

ERHVERVSANKENÆVNET. Nævnenes Hus * Toldboden 2

kendelse: Den 24. oktober 2014 blev der i sag nr. 162/2013 Revisortilsynet mod registreret revisor Tommy Karl Larsen afsagt sålydende

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Dansk Skytte Union. Vedtægter

Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...]

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 27. august 2010 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen klaget over registreret revisor A.

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors

K E N D E L S E. [Klager] har endvidere klaget over advokat [advokat A s] salær på inkl. moms.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Transkript:

KIF Håndbold Elite A/S Brøndby den 2. marts 2016 Journal nr. 1143-16-FS Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod KIF Håndbold Elite A/S vedrørende træner Carlos Ortega Disciplinærinstansen for Håndbold Liga og 1. division har dags dato truffet nedenstående afgørelse i sagen rejst af Dansk Håndbold Forbund (DHF) mod KIF Håndbold Elite A/S om uberettiget benyttelse af træner Carlos Ortega i foreløbigt tre kampe, henholdsvis 10. februar 2016 mod Skive fh, 18. februar 2016 mod SønderjyskE og 25. februar 2016 mod Mors Thy Håndbold. DHF har ved skrivelse (indstilling) af 12. februar 2016 med bilag og supplerende skrivelser af 23. og 26. februar 2016 gjort gældende, at KIF Håndbold Elite A/S ansættelse af træner Carlos Ortega i henhold til ansættelseskontrakt af 30. december 2015 med opstart den 1. februar 2016 indebærer en overskridelse af Ligareglementets kapitalkrav (krav til lønsummer), jf. 156, stk. 3, og at KIF Håndbold Elite A/S benyttelse af træneren i de nævnte tre kampe herefter har været uberettiget. DHF har i den anledning indstillet følgende: KIF Håndbold Elite A/S taberdømmes i de kampe, hvor Carlos Ortega har deltaget, jf. Ligareglementets 188 c. KIF Håndbold Elite A/S pålægges at betale en bøde på kr. 5.000 pr. kamp for manglende iagttagelse af Ligareglementet. Det anses herudover for en skærpende omstændighed, at KIF Håndbold Elite A/S i direkte modsætning til DHF s gentagende skriftlige advarsler, har valgt at benytte træneren i strid med Ligareglementets bestemmelser. Subsidiært indstilles KIF Håndbold Elite A/S til en bøde i henhold til 188 b på kr. 5.000 pr. kamp, som Carlos Ortega deltager i, indtil den ansvarlige lånekapital berettiger KIF Håndbold Elite A/S til at benytte træneren. Det indstilles i den forbindelse, jf. supplementet af 26. februar 2016, at KIF Håndbold Elite A/S taberdømmes i de kampe, hvor Carlos Ortega deltager, uden at der foreligger et nyt regnskab, hvor lønsummen kan indeholdes i den ansvarlige kapital.

KIF Håndbold Elite A/S har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse. Sagen har været i høring hos såvel KIF Håndbold Elite A/S som DHF, og der er afgivet indlæg af de respektive advokater. Fra sagens materiale, som er forelagt Disciplinærinstansen, gengives følgende: Den 6. januar 2016 ved mailbrev fra DHF til KIF Håndbold Elite A/S: Brøndby, d. 6. januar 2016 Journal nr. 1010/16 Indsendelse af årsrapport Dansk Håndbold Forbund bekræfter hermed modtagelsen af selskabets revidere årsrapport 2014/2015. Opgørelsen af den ansvarlige kapital til brug for kontraktregistrering ser således ud jf. 159: Egenkapital Ansvarlig lånekapital* Ansvarlig lånekapital x,- kr. x,- kr. x,- kr. Materialerne giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Dansk Håndbold Forbund Den 6. januar 2016 kl. 10:27 ved mail fra DHF til KIF Håndbold Elite A/S: Hej Pernille Godt nytår! I har før nytår meldt ud, at I får ny cheftræner. I den forbindelse vil jeg blot minde om, at hans kontrakt sammen med et opdateret lønsumsskema jf. Ligareglementet, skal indsendes til godkendelse forinden han bringes i kamp. Mailen besvares samme dag kl. 10.37: Hej Frank Tak og godt nytår til dig.

Tak for orienteringen. Jeg sender det med det samme, når jeg har det samlet. Ha en fortsat god dag. DHF følger op den 1. februar 2016 kl. 10:41 ved mail til KIF Håndbold Elite A/S: Hej Pernille For god ordens skyld skal jeg henlede opmærksomheden på, at I fortsat ikke har opgivet ny lønsum med ny hovedtræner samt indsendt dennes ansættelseskontrakt som dokumentation herfor. På den baggrund skal jeg derfor oplyse om, at såfremt han benyttes i kampe under DHF, vil dette blive betragtet som overtrædelse af Ligareglementet og indbragt for Disciplinærinstansen. Manager hos Deloitte, Kim Søndergaard, besvarer mailen på KIF Håndbold Elite A/S vegne samme dag kl. 14:46: Hej Frank På vegne af KIF Håndbold Elite A/S fremsendes hermed korrigeret lønoplysning samt kontrakt på ny cheftræner (Antonio Carlos Ortega Perez). KIF Håndbold Elite A/S følger op den 4. februar 2016 kl. 17:47 ved mail til DHF: Kære Frank jeg skriver til dig, da jeg i går sendte dig en mail, som jeg ikke har fået din tilbagemelding på. Se venligst nedenstående mail: Til DHF og Frank Smith, I anerkendelse af nødvendigheden af at aflægge et nyt regnskab anmoder vi om at dette sker inden ligakampen d. 18/2 på udebane mod SønderjyskE og hermed at opnå en dispensation om at anvende vores nye cheftræner Carlos Ortega til kampen mod Skive fh d. 10/2 på hjemmebane i Kolding. Denne anmodning skal ses i lyset af tidsforbruget mht. revisor og det faktum at vores mangeårige medarbejder Bent Ladefoged har valgt nye udfordringer pr. 1/1 2016. På forhånd tak Jens Boesen.

DHF besvarer mailen samme dag kl. 19:48: Kære Pernille og Jens Udvalget for Professionel Håndbold har på møde i dag behandlet jeres ansøgning om dispensation. Desværre må jeg på udvalgets vegne meddele afslag på ansøgningen. Udvalget har henset til at alle klubber skal have lige vilkår at konkurrere på. KIF Håndbold Elite A/S sender herefter den 9. februar 2016 kl. 9:05 en mail til DHF: Til DHF og Frank Smith KIF Kolding København har ansat Ortega som træner. I den forbindelse har vi indsendt Ortegas kontrakt samt nyt lønsumsskema, således som ligareglementet foreskriver. Dermed er det vores opfattelse, at vi er berettiget til at benytte Ortega som træner, hvilket vil ske fra næstkommende kamp onsdag den 10. februar 2016. DHF har fremført, at træner skal godkendes på samme måde som spillere; men dette er ikke tilfældet og har heller ikke været hidtidig praksis. Det fremgår således ikke af Ligareglementet, idet dette ud fra et fortolkningsmæssigt synspunkt alene forholder sig til spillerkontrakter og derfor ikke til trænerkontrakter. Der findes ikke i Ligareglementet bestemmelser om, at trænere skal registreres og godkendes hos DHF. Vores eksterne advokat Andersen Partners har udarbejdet en redegørelse, som afviser at DHF skal godkende trænere. Uagtet det ikke er et krav, at der skal indsendes nyt regnskab med opgørelse af egenkapital og ansvarlig kapital, så har vi igangsat udarbejdelse af et sådant regnskab opgjort ultimo januar. Når regnskabet foreligger vil vi inden for Ligareglementets frist på 30 dage indsende det sammen med en opgørelse af den ansvarlige kapital til DHF for godkendelse således at der foreligger et opdateret grundlag for godkendelse af fremtidige spillerkontrakter. DHF besvarer mailen samme dag kl. 10:19: KIF Kolding København DHF er enig i, at der ikke foreligger en hidtidig praksis på dette område, idet reglen om at hovedtrænerens løn skal medregnes, først er trådt i kraft 1. juli 2014.

Det er imidlertid fremdeles DHF s opfattelse, lovlig benyttelse af den pågældende træner, er betinget af at klubbens lønsum rummer mulighed for at kunne indeholdes vedkommendes løn. Dette er for nærværende ikke tilfældet. Såfremt selskabet benytter den pågældende træner forinden dette forhold er bragt på plads, vil DHF indbringe sagen for Disciplinærinstansen med påstand om overtrædelse af Ligareglementet. KIF Kolding København følger op ligeledes samme dag kl. 16:03 via deres advokat ved mail til DHF: Til Frank Smith og DHF, Jeg henvender mig på vegne af KIF Kolding København i forbindelse med uoverensstemmelsen vedrørende brug af Ortega som træner i kampen, der finder sted i morgen den 10. februar 2016. Helt overordnet er det vores opfattelse, at reglementet ud fra et fortolkningsmæssigt synspunkt alene forholder sig til spillerkontrakter og således ikke til trænerkontrakter. I praksis er der tale om to forskellige typer kontrakter, der ikke på nuværende tidspunkt underlægges samme regler med hensyn til DHF s godkendelse. Reglementets 158 vedrørende kravet om overholdelse af lønsummerne henviser til 173, der som nævnt alene forholder sig til spillerkontrakter. Det angives således i bestemmelsens stk. 1., at spillerkontrakten skal indsendes til DHF til godkendelse og registrering. Endvidere fremgår det i stk. 3, at spillerkontrakter skal registreres og godkendes hos DHF, førend spilleren er spilleberettiget. Sådanne bestemmelser findes ikke noget sted i reglementet at være gældende for trænere. Igennem hele reglementet kan det desuden ses, at spiller og træner flere steder er nævnt specifikt hver for sig. I de tilfælde hvor både spillere og trænere er omfattet af samme regler, kan det ses, at de tilsammen benævnes som kontraktspiller/træner. Dette antyder således, at man ved revideringen af reglementet har taget stilling til, hvornår hvilke regler skulle gælde for henholdsvis spilleren og træneren. Af reglementets 162, stk. 2 fremgår det, at trænere kun kan virke på holdet, såfremt foreningen forinden har udfyldt og indsendt erklæring om lønnede forhold samt en kopi af ansættelseskontrakt til registrering hos DHF.

KIF Kolding København har allerede udfyldt og indsendt den pågældende erklæring samt en kopi af Ortegas ansættelseskontrakt. Der er således ikke grundlag for at tildele kontraktforeningen nogen sanktion for dette grundlag. Reglementets 162, stk. 2 bestemmer endvidere, at den pågældende spiller først vil kunne spille på foreningens hold, når DHF har godkendt, hvorvidt der skal udarbejdes en spillerkontrakt efter standardkontraktformularen. I denne del af bestemmelsen er det således igen alene spilleren, der specifikt er taget stilling til. Der er således heller ikke i denne del af bestemmelsen krav om, at trænerens kontrakt i noget tilfælde skal forhåndsgodkendes af DHF, førend træneren anvendes i kamp. For at opsummere er det således KIF Kolding Købehavns opfattelse, at der ikke ud fra reglementets bestemmelser er grundlag for at idømme nogen sanktion i forbindelse med anvendelsen af Ortega i morgendagens kamp. DHF besvarer mailen den 10. februar 2016 kl. 8:52: Kære Sarah Det vil være Disciplinærinstansen for Liga og 1. division, der må tage stilling til spørgsmålet om hvorvidt brugen af træneren, Ortega, er en overtrædelse af Ligareglementet og i bekræftende fald hvorvidt der kan idømmes en sanktion. DHF vil anmode Disciplinærinstansen om at foretage denne vurdering, såfremt træneren anvendes på holdet forinden selskabets lønsum berettiger dette. I skrivelsen (indstillingen) af 12. februar 2016 fra DHF s advokat til Disciplinærinstansen anføres bl.a. følgende: Den 1. juli 2014 ændredes Ligareglementet således at det herefter fremgår af bestemmelsen i 156, at en kontraktforenings maksimale årlige forpligtelser i henhold til spillerkontrakter, kontrakt med hovedtræner, lejekontrakter af spillere samt erklæringer om lønnede forhold ikke må overstige 3,5 gange den regnskabsmæssige ansvarlige kapital i henhold til den senest aflagte årsrapport, eller det af DHF senest godkendte perioderegnskab, jf. 157, stk. 2, såfremt den således opgjorte årlige lønsum overstiger kr. 2.500.000. Ved ændringen blev lønudgiften til en hovedtræner inkluderet i opgørelsen, hvilket ikke tidligere havde været tilfældet, jf. det tidligere gældende reglement.

Af 158 fremgår ikke, at der alene er tale om spillerkontrakter, og en sådan forståelse eller fortolkning kan efter DHFs opfattelse ikke udledes af reglementet, herunder som følge af ændringen i 2014. Uanset dette, ændrer bestemmelsen i 158 ikke på indholdet af reglerne i 156, om grænserne for de maksimale årlige forpligtelser. Det er korrekt, at reglerne i 173 alene omtaler spillere. Dette giver ikke DHF anledning til at ændre den af forbundet meddelte opfattelse, herunder særligt henset til indholdet af 156, som er den bestemmelse der vedrører. 173 vedrører alene den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med registrering af kontrakter spillerkontrakter. Spørgsmålet er ikke, hvorvidt Ortegas kontrakt skal godkendes af DHF, men derimod alene, hvorvidt trænerens vederlag skal indgå i opgørelsen i 156 om den samlede lønsum. Det fremgår i den sammenhæng af 156, stk. 4, at hovedtrænerens løn indgår med 100 % i opgørelsen. DHF kan ikke tilslutte sig selskabets opfattelse af, at ligareglementet alene forholder sig til spillerkontrakter modsat trænerkontrakter. En sådan opfattelse er i direkte modstrid med det sproglige indhold i 156, og tilblivelsen heraf i øvrigt. Selskabet er efter DHFs opfattelse bekendt med dette, herunder med DHFs opfattelse, som den gentagne er meddelt selskabet inden kampen den 10. februar, jf. sagsfremstillingen ovenfor. Det er DHFs opfattelse, at den samlede lønsum inkl. Carlos Ortegas vederlag overstiger grænserne for den samlede lønsum henset til den sidste måling af den ansvarlige kapital, og at Carlos Ortega på det grundlag ikke var berettiget til at deltage i kampen mod Skive fh. Det er videre DHFs opfattelse, at dette skal sidesættes med en spiller der ikke er spilleberettiget, jf. 188 c). Såfremt træneren ikke kan sidestilles med en spiller i den kontekst, vil den manglende overholdelse af kapitalreglerne ikke være sanktioneret i ligareglementet. Dette er ikke og har ikke været hensigten. Hensigten med at inddrage trænerens løn i lønsummen har været den, at sidestille spillere og trænere i den henseende. Det faktum, at trænerens kontrakt ikke formelt skal godkendes efter de gældende regler af DHF, kan ikke føre til et andet resultat DHF s advokat har den 23. februar 2016 suppleret med bl.a. følgende:

Det relevante i sagen er, at 156 foreskriver, at trænerlønnen indgår i en kontraktforenings maksimale årlige forpligtelser i forbindelse med en måling af den nødvendige regnskabsmæssige ansvarlige kapital. Som jeg forstår KIF s indlæg, så er kontraktforeningen ikke uenig i dette synspunkt, men anfægter, at det har betydning, da trænerkontrakten (efter KIF s opfattelse) ikke skal godkendes forud. Dette kan ikke tiltrædes. Efter 156 må den samlede lønsum ikke overstige 3,5 gange den regnskabsmæssige kapital. Det betyder, at den pågældende træner ikke er berettiget til at deltage i kampene. Efter 157 kan KIF til enhver tid meddele DHF en ny regnskabsmæssig kapital. Det har man ikke gjort, på trods af, at det blev tilkendegivet fra klubbens side, at dette ville ske, og at KIF var bekendt med DHF s opfattelse af reglementet. Uanset fortolkningen af 158 ændrer dette ikke på indholdet af 156 og 188, stk. 1, nemlig at lønsummen ikke må overstige 3,5 gange den ansvarlige kapital, opgjort efter 159. Det gør den i KIF s tilfælde ubestridt, og på den baggrund foreligger der en overtrædelse af reglementet Per Lauritsen, Økonomichef ved DHF, meddeler den 29. februar 2016 kl. 14:06 ved mail følgende: Som det fremgår af nedenstående så er vedhæftede opgørelse af ansvarlig kapital for KIF fremsendt d. 6. januar 2016 til følgende mail jb@kif.dk bent@kif.dk kpetersen@deloitte.dk Efterfølgende er der modtaget kontrakt på ny cheftræner d. 1. februar 2016 se svar på vedhæftede mail fra 1. februar. DHF har efterfølgende ikke modtaget et nyt revideret perioderegnskab til en ny måling ligesom der heller ikke er modtaget flere kontrakter. KIF Håndbold Elite A/S advokat har i sit indlæg af 17. februar 2016 bl.a. fremført følgende: Overordnet er der mellem KIF og DHF enighed om, at lønudgiften til hovedtræneren efter ordlyden af Ligareglementets 156 skal inkluderes i opgørelsen.

Tvisten drejer sig dog imidlertid om, hvorvidt der i Ligareglementet indgår bestemmelser om, at opgørelsen efter 156 skulle have været indsendt og godkendt af DHF, inden der kunne gøres brug af Carlos Ortega som hovedtræner i kampen den 10. februar 2016 mod Skive fh. Ligareglementet indeholder efter KIFs overbevisning ikke sådanne bestemmelser Den bestemmelse i Ligareglementet, der derimod positivt forholder sig til brugen af trænere, er 162, som angiver følgende: For trænere [ ] gælder, at de uanset gyldigt spillercertifikat i henhold til nærværende reglements 11, stk. 5, kun kan virke på kontraktforeningens hold i Håndboldligaen, 1. division eller 2. division, såfremt kontraktforeningen forinden har udfyldt og indsendt en erklæring om lønnede forhold vedlagt en kopi af ansættelsesaftalen til DHF s administration til registrering. Som det kan ses, stiller denne bestemmelse således ikke krav om forudgående indsendelse af en opgørelse efter 156 eller godkendelse af DHF, forinden der gøres brug af den pågældende træner. Der stilles alene krav om, at dokumentationen skal indsendes til DHF s administration til registrering. For god ordens skyld skal det nævnes, at KIF forinden anvendelsen af Carlos Ortega i kampen den 10. februar 2016 havde indsendt den af bestemmelsen anførte og nødvendige dokumentation Det er således KIF s overbevisning, at en opgørelse efter 156 alene skal indsendes til DHF s godkendelse og registrering, når der er tale om spillerkontrakter, således som Ligareglementet positivt foreskriver. For så vidt angår DHF s indstilling vedrørende idømmelse af sanktioner foreligger der et almindeligt kendt princip om, at straf kræver en klar hjemmel. Dette er ikke tilfældet i denne situation. En sanktion kan således ikke hjemles i Ligareglementets 188, stk. 1, c), da denne bestemmelse ikke giver plads til fortolkning, idet den ligesom 158 alene forholder sig til spillere og spillerkontrakter og således ikke til trænere og trænerkontrakter. Hvorvidt det har været hensigten, at også trænerkontrakter skulle have været omfattet af pligten til indsendelse af opgørelse efter 158 og herunder strafsanktionen i 188, stk. 1, c), kan derfor ikke udgøre et objektivt og tilstrækkeligt klart hjemmelsgrundlag for at idømme KIF nogen form for sanktion, således som DHF har indstillet til. Der kan således ikke

idømmes straf eller sanktioner ud fra en efterrationalisering af, hvad hensigten med et Ligareglement har været. Som det ses flere steder i Ligareglementet differentieres der mellem spillere og trænere. Såfremt det havde været hensigten at sidestille trænere og spillere, da Ligareglementet blev justeret 1. juli 2014, havde det været nærliggende også at foretage justeringer i 158 og 188, stk. 1, c) m.fl. ved samme lejlighed. Da dette ikke er sket, skal der alene støttes ret på de nugældende bestemmelsers ordlyd. Til orientering skal det endeligt bemærkes, at KIF er ved at udarbejde et revideret perioderegnskab pr. 31. januar 2016, der viser, at selskabet overholder og har overholdt de nødvendige kapitalkrav som anført i Ligareglementets 156 i forbindelse med ansættelsen af Carlos Ortega. Det fremgår af den lønopgørelse, der er fremsendt af KIF Håndbold Elite A/S revisionsfirma, Deloitte, med skæringsdag den 1. februar 2016, at KIF Håndbold Elite A/S aktuelle lønforpligtelser for sæsonen 2015/2016 udgør i alt kr. x Ansættelseskontrakten med træner Antonio Carlos Ortega Perez er dateret den 30. december 2015 og er underskrevet. Carlos Ortega skal tiltræde pr. 1. februar 2016, jf. præamblen 1, og aflønnes indtil den 30. juni 2016 med månedligt kr. x, hvilket stemmer overens med det beløb, der er angivet i lønopgørelsen pr. 1. februar 2016 fra revisionsfirmaet Deloitte. Det er i samme forbindelse oplyst i sagen, at KIF Håndbold Elite A/S' regnskabsmæssige ansvarlige kapital i henhold til Ligareglementets 159 udgør kr. x baseret på KIF Håndbold Elite A/S reviderede årsrapport for 2014/2015, jf. DHF s mailbrev af 6. januar 2016. Herudover har DHF oplyst over for Disciplinærinstansen, at DHF ikke har modtaget noget revideret perioderegnskab til ny måling af KIF Håndbold Elite A/S regnskabsmæssige ansvarlige kapital, jf. Ligareglementets 157, stk. 2. DHF har heller ikke modtaget flere kontrakter til registrering og/eller godkendelse, ud over den i sagen omhandlede kontrakt med træner Carlos Ortega. Disciplinærinstansen skal herefter udtale følgende: Indledningsvis bemærkes, at det følger af Ligareglementets 151, at kontraktforeninger er forpligtede til at aflægge en af en statsautoriseret eller registreret revisor revideret årsrapport i henhold til årsregnskabsloven og gældende regnskabsvejledninger, og den lovligt vedtagne og reviderede årsrapport skal efterfølgende indsendes til DHF.

Det følger af Ligareglementets 152, at kontraktforeninger også er forpligtede til at udarbejde og indsende budget for det kommende regnskabsår. Ligareglementets 159, stk. 1, indeholder en definition på regnskabsmæssig ansvarlig kapital. Herved forstås indskudskapital, eventuelle reserver samt ansvarlig lånekapital. Den regnskabsmæssige ansvarlige kapital skal benyttes til at beregne den lønsum, som den enkelte kontraktforening er berettiget til. KIF Håndbold Elite A/S har via revisionsfirmaet Deloitte pr. 1. februar 2016 opgjort selskabets aktuelle lønforpligtelser til kr. x for sæsonen 2015/2016. KIF Håndbold Elite A/S skal derfor iagttage Ligareglementets 156, stk. 3, som har følgende ordlyd: Stk. 3 for så vidt angår lønsummer der overstiger kr. 2.500.000 gælder: En kontraktforenings maksimale årlige forpligtelser i henhold til spillerkontrakter, kontrakt med hovedtræner, lejekontrakter af spillere samt erklæringer om lønnede forhold må ikke overstige 3,5 gange den regnskabsmæssige ansvarlige kapital i henhold til den senest aflagte årsrapport, eller det af DHF senest godkendte perioderegnskab, jf. 157, stk. 2, såfremt den således opgjorte årlige lønsum overstiger kr. 2.500.000. I opgørelsen af lønsummen medregnes hovedtrænerens løn med 100%, jf. Ligareglementets 156, stk. 4. Det er ubestridt, at KIF Håndbold Elite A/S regnskabsmæssige ansvarlige kapital udgør kr. x baseret på selskabets reviderede årsrapport for 2014/2015. Det indebærer, at KIF Håndbold Elite A/S samlede lønsum ikke må overstige kr. x, svarende til den regnskabsmæssige ansvarlige kapital multipliceret med 3,5. En kontraktforeningen skal hvert år efter udløbet af sit regnskabsår indsende denne generalforsamlings lovligt vedtagne revideret årsrapport i original forsynet med generalforsamlingens dirigents påtegning om vedtagelse, dette skal ske senest 5 måneder efter udløbet af regnskabsåret. Det følger af Ligareglementets 157, stk. 2, at hvis en kontraktforenings regnskabsmæssige forpligtelser ændrer sig, kan kontraktforeningen på et hvilket som helst tidspunkt meddele DHF en ny regnskabsansvarlig kapital. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Ændrer en kontraktforenings regnskabsmæssige forpligtelser sig, kan en kontraktforening på et hvilket som helst tidspunkt af året meddele DHF en ny regnskabsansvarlig kapital. Som dokumentation for den ændrede regnskabsmæssige ansvarlige kapital stilles krav om et revideret perioderegnskab for tiden fra den sidst aflagte årsrapport og frem til kapitalændringen. Det reviderede perioderegnskab må ikke være ældre end 30 dage ved modtagelsen af DHF. Det fremgår af sagens oplysninger, at KIF Håndbold Elite A/S ikke har fremsendt noget perioderegnskab til ny måling af selskabets regnskabsmæssige ansvarlige kapital, som i givet fald ville kunne hjemle en forhøjelse af selskabets samlede berettigede lønsum, jf. Ligareglementets 156, stk. 3. De foreliggende tal, henholdsvis den regnskabsmæssige ansvarlige kapital pr. 6. januar 2016 på kr. x, indebærende en samlet berettiget lønsum på indtil kr. x, og den aktuelle lønopgørelse pr. 1. februar 2016 på kr. x, kan således lægges til grund. Disciplinærinstansen kan følgelig konstatere, at KIF Håndbold Elite A/S ansættelse af træner Carlos Ortega ikke kan indeholdes i den samlede berettigede lønsum. Ansættelsen af Carlos Ortega udgør derfor en overtrædelse af Ligareglementets 156, stk. 3, jf. 159. Det følger af Ligareglementets 162, stk. 2, 1. afsnit, at der for trænere skal udfyldes og indsendes en erklæring om lønnede forhold samt en kopi af ansættelseskontrakten til registrering hos DHF for at kunne virke i bl.a. Håndboldligaen. Bestemmelsen har følgende ordlyd: For trænere gælder, at de uanset gyldigt spillercertifikat i henhold til nærværende reglements 11, stk. 5, kun kan virke på kontraktforeningens hold i Håndboldligaen, 1. division og 2. division, såfremt kontraktforeningen forinden har udfyldt og indsendt en erklæring om lønnede forhold vedlagt en kopi af ansættelsesaftalen til DHF s administration til registrering. Det er ubestridt, at KIF Håndbold Elite A/S har iagttaget denne bestemmelse. Det synes også at være ubestridt, at en trænerkontrakt ikke skal godkendes af DHF, men blot indsendes til registrering, hvorimod en spillerkontrakt både skal godkendes og registreres, jf. Ligareglementets 173, stk. 1 og 3. KIF Håndbold Elite A/S påberåber sig disse forhold og gør gældende, at der ikke er grundlag for at idømme KIF Håndbold Elite A/S nogen sanktion for at benytte Carlos Ortega i efterfølgende kampe.

Det er imidlertid Disciplinærinstansens opfattelse, at Ligareglementets 162, stk. 2, ikke kan stå alene. Bestemmelsen må nødvendigvis sammenholdes med andre relevante bestemmelser i Ligareglementet, herunder reglerne om kapitalkrav, jf. 156. Det indebærer, at en kontraktforening for at kunne benytte en træner på kontraktforeningens hold i bl.a. Håndboldligaen både skal opfylde dokumentationskravene i Ligareglementets 162, stk. 2, 1. afsnit, og reglerne til kapitalkrav i 156. KIF Håndbold Elite A/S manglende iagttagelse af Ligareglementets 156, stk. 3, indebærer således også ifølge Disciplinærinstansen, at KIF Håndbold Elite A/S ikke har været berettiget til at benytte Carlos Ortega i de pågældende tre kampe, som er afviklet den 10. februar 2016 mod Skive fh, 18. februar 2016 mod SønderjyskE og 25. februar 2016 mod Mors Thy Håndbold. Disciplinærinstansen har i samme forbindelse noteret sig, at KIF Håndbold Elite A/S oprindeligt ved mail af 4. februar 2016 søgte om dispensation til benyttelse af Carlos Ortega, hvilket Udvalget for professionel håndbold afslog samme dag. KIF Håndbold Elite A/S valgte alligevel at benytte træneren i de pågældende tre kampe. Disciplinærinstansen kan således konstatere, at KIF Håndbold Elite A/S har overtrådt 156, stk. 3, jf. 159 i Ligareglementet ved tegning af kontrakten med træneren, idet den beregnede regnskabsmæssige ansvarlige kapital pr. 6. januar 2016 er kr. x og lønsummen er pr. 1.februar 2016 opgjort til kr. x, jf. opgørelse fra Deloitte. Den maksimale lønsum kunne således ikke overstige kr. x gange 3,5, eller kr. x. Disciplinærinstansen kan således konstatere, at den af revisionen beregnede lønsum pr. 1. februar 2016 på kr. x væsentlig oversteg den tilladte lønsum på kr. x og at KIF Håndbold Elite A/S således har overtrådt kapitalkravene, således som de er opstillet i 156, stk. 3, jf. 159. Der foreligger således efter Disciplinærinstansens opfattelse en overtrædelse af 156, stk. 3 og efter Disciplinærinstansens opfattelse har KIF Håndbold Elite A/S ved benyttelse af den ansatte træner, Antonio Carlos Ortega Perez, i de 3 kampe der har fundet sted den 10. februar, 18. februar og 25. februar 2016, overtrådt 156, stk. 3. I henhold til Ligareglementets 183, stk. 2, jf. 187, stk. 1, har Disciplinærinstansen hjemmel til at sanktionere for overtrædelse af Ligareglementet efter de sanktionsregler, der følger af DHF s love 23. Ved fastsættelse af sanktionen har Disciplinærinstansen særligt lagt vægt på, at Ligareglementets regler om kapitalkrav, herunder 156, jf. 159, udgør centrale og væsentlige regler, der er fundamentale for

håndboldsporten i bestræbelserne på at sikre gode og ordentlige rammer for sportslig konkurrence mellem klubberne. Endvidere finder instansen, at bestemmelserne omkring de nævnte kapitalkrav har stor betydning for den lige økonomiske og sportslige konkurrence blandt klubberne. Endvidere finder instansen, at bestemmelserne efter instansens opfattelse er indsat af hensyn til sporten og for sportens skyld. Der er derfor som nævnt efter instansens opfattelse stærke væsentlige hensyn bag bestemmelserne om kapitalkrav. Reglerne om kapitalkrav skal værne om håndboldsporten, og Disciplinærinstansen finder det derfor alvorligt, når reglerne overtrædes, og i dette tilfælde endda i kombination med trænerens benyttelse i flere kampe. Disciplinærinstansen finder endvidere, at det er skærpende, at der som nævnt er sket flere overtrædelser, idet KIF Håndbold Elite A/S har benyttet træneren i tre kampe, henholdsvis den 10. februar, 18. februar og 25. februar 2016. Ligesom Disciplinærinstansen har tillagt det skærpende vægt, at KIF Håndbold Elite A/S uanset afslag på dispensationsansøgning fra udvalget for professionel håndbold af 4. februar 2016 og uagtet KIF Håndbold Elite A/S i en mail af 4. februar 2016 oplyste, at nyt regnskabsmateriale ville blive fremsendt alligevel har valgt at benytte træneren i ovennævnte kampe trods afslag på dispensationsansøgning og uden at fremkomme med det lovede regnskabsmateriale før de nævnte kampdatoer 10. februar, 18. februar og 25. februar 2016. På baggrund heraf fastsætter Disciplinærinstansen følgende sanktion i henhold til Ligareglementets 183, stk. 2, jf. 187, stk. 1, og DHF s love 23: KIF Håndbold Elite A/S udelukkes fra at få registreret spillerkontrakter i DHF fra datoen for denne afgørelse, indtil KIF Håndbold Elite A/S over for DHF har dokumenteret, at KIF Håndbold Elite A/S opfylder kapitalkravene, jf. 156, stk. 3, jf. 159. KIF Håndbold Elite A/S pålægges endvidere en bøde på kr. 100.000. Disciplinærinstansen pålægger samtidig i medfør af DHF s love 23, stk. 1, KIF Håndbold Elite A/S, at betale retsgebyret for sagens behandling. Retsgebyret udgør kr. 3.231, jf. gebyrlisten.

Bøden og retsgebyret opkræves via faktura fra DHF. Da den samlede bøde overstiger kr. 10.000, jf. DHF s love 23, stk. 5, kan den samlede afgørelse indbringes for Håndboldens Appelinstans. En Appel til Håndboldens Appelinstans skal i medfør af DHF s love 23, stk. 6, meddeles skriftligt inden 14 dage efter, at afgørelsen er kommet frem til parten med oplysning om appeladgang og frist herfor til sekretariatet for den Disciplinærinstans, der har truffet afgørelse i sagen og ledsages af et gebyr i henhold til den til enhver tid gældende gebyrliste. Et sådant gebyr tilbagebetales, såfremt appellanten får medhold. DHF s administration skal umiddelbart videresende appellen til Håndboldens Appelinstans efter de herfor gældende retningslinjer, og der skal samtidig tilgå kopi af appellen til den Disciplinærinstans, der har truffet afgørelse i sagen. Er afgørelsen ikke appelleret inden 14 dage efter, at afgørelsen er kommet frem til parten, er afgørelsen endelig. Jens Bertel Rasmussen (formand) / Frank Smith (sekretær) Sigurd Slot Jacobsen / Claus Mundus-Pedersen