INVESTERING I VÆKST MED SOCIAL BUNDLINJE VÆKSTPROGRAM FOR SOCIALT ANSVARLIGE VIRKSOMHEDER OG UDVIKLING AF NY DANSK MODEL FOR SOCIALE INVESTERINGER September 2016 Side 1 af 7
Udfordring: Hvordan skaber vi plads til de udsatte borgere på arbejdsmarkedet? Over 400.000 1 udsatte danskere er i disse år udenfor arbejdsmarkedet. Det koster for den enkelte udsatte og for kommunen samt det udfordrer det danske velfærdssamfund. I dag tager ca. 1/3 af små og mellemstore virksomheder (SMV) et socialt ansvar i form af beskæftigelse af udsatte borgere 2. Der er dermed et stort uudnyttet potentiale hos de resterende 2/3 af virksomhederne. Potentialet kan forløses via vækst, der betyder øget behov for ressourcer - på den måde skabes varige arbejdspladser til alle. Løsning: Investering i lokal vækst med social bundlinje Gennem de sidste fem år har Den Sociale Kapitalfond vist, at det er muligt at skabe vækst og flere arbejdspladser hos SMVer via målrettet forretningsudvikling og støtte. Intensive forretningsudviklingsforløb (acceleratorprogrammer) for socialøkonomiske og socialt ansvarlige SMVer viser, at den økonomiske og sociale bundlinje kan balancere samtidig med at den øges væsentligt. Det vil sige virksomheder bliver i stand til at kombinere forretningsmæssig vækst med øget beskæftigelse af udsatte ledige. Det er derfor en god investering for erhvervslivet, for kommuner og det danske samfund og væsentligst - er det vækst til gavn for udsatte ledige. Metode: Vækstaccelerator med social bundlinje Formålet med en social vækstaccelerator er at skabe vækst hos virksomhederne og gennem væksten skabe behov for arbejdskraft. I acceleratorprogrammet Det Sociale Vækstprogram 3 peger erfaringerne på, at jobskabelsen i gennemsnit pr deltagende virksomhed kan målsættes til 5 nye jobs (heraf flertallet udsatte jobs) indenfor en toårig periode, samt en gennemsnitlig omsætningsvækst i virksomhederne på 30 % 4. De foreløbige resultater for de første 25 virksomheder* i Det Sociale Vækstprogram illustrerer potentialet i metoden: En foreløbig vækst (netto) på 281 flere job, opkvalificerings- og praktikpladser, heraf: o 69 flere udsatte ledige i job o 54 flere ordinære job o 158 flere i opkvalificering og praktik i virksomhederne En foreløbig omsætningsvækst på 47 mio. kr. (30 %) i 2015 * Der er 27 virksomheder der har deltaget i acceleratorprogrammet hvoraf der for to af virksomhederne ikke kan findes tal Ud over disse resultater må det forventes, at der vil være indirekte positive effekt af, at kommunen, sammen med det lokale erhvervsliv, driver en fælles agenda med vækst som fundament for socialt ansvar og at der på den baggrund skabes lokale virksomhedsrollemodeller. Innovativ finansieringsmekanisme Udfordringen er, hvorledes vækstindsatsen kan forankres og finansieres på et bæredygtigt grundlag, dvs. uden at være på finansloven eller modtage gentagende fondsstøtte. Pilotprojektet indeholder derfor en test af metode til finansiering af lokal vækstaccelerator med social bundlinje. 1 Kilde: Danmarks Statistik, 2015 2 Egen beregning tilsvarende Jakobsen et al (2015), men hvor virksomheder opdeles efter cvr-nummer og ikke arbejdsstedsnummer. Kilden er Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og baserer sig på den primære beskæftigelsesstatus i november 2013. 3 Det Sociale Vækstprogram for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet, der pba. vundet EU-udbud hjælper i alt 32 etablerede socialøkonomiske virksomheder til øget forretningsmæssig bæredygtighed i et målrettet acceleratorprogram 2013-16. 4 Resultattallene er selvrapporteret fra virksomhederne. Side 2 af 7
Overalt i verden ses nye former for sociale investeringer og sociale forretningsmodeller i hastig vækst. En af modellerne, som særligt vinder frem, er Payment by Results (PbR). Det unikke i denne model er, at en opdragsgiver, fx det offentlige, indgår en aftale med en aktør om at udføre en given service eller indsats, hvor betalingen til aktøren er baseret på aktørens resultater og ikke på aktørens aktiviteter. Fordelen er, at det offentlige derved udelukkende betaler for den opnåede effekt (fx vækst i antal ordinære i job, vækst i antal udsatte i job, m.m.) og at aktøren stilles frit i forhold til valg af tilgang mv. PbR modellerne er endvidere grundlaget for at eksterne partnere fx fonde eller pensionskasser kan investere i sociale indsatser via såkaldte Social Impact Bonds (SIBs). SIBs er en populær måde at sikre, at den nødvendige kapital stilles til rådighed for PbR-finansierede initiativer, hvor indsats og gevinst er tidsmæssigt forskudt af hinanden (samt man ønsker at dele risiko og gevinst med eksterne investorer). Se gerne bilag 2 for skitse over aktører i en PbRmodel. Den Sociale Kapitalfond har i 2016 sat spot på både potentialet i PbR modeller og modeller til at beregne samfundsøkonomisk afkast (SROI) af sociale indsatser og investeringer. Udviklingsarbejdet foregår i samarbejde med bl.a. Erhvervsstyrelsen, Socialstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Region Sjælland, Bikubenfonden, Velux Fonden og TrygFonden. Hertil kommer en række udvalgte kommuner. Pilotprojekt: Investering i lokal vækst med social bundlinje Ift. at teste en egentlig PbR-model på området er udfordringen imidlertid, at der i Danmark fortsat er langt fra teori til praksis. Der er derfor behov for at udvikle og afprøve en konkret løsning for, hvordan en PbR-model kan fungere i en dansk kontekst med de rammer og vilkår som danske kommuner er underlagt og i en kontekst, hvor målet er at få flere udsatte unge og flexjobbere i arbejde hos danske SMVer. Pilotprojektet Investering i lokal vækst med social bundlinje med PbR som forankringsmekanisme har derfor til formål at: forene erhvervs- og beskæftigelsespolitik via vækstinitiativer hos lokale SMV og på den baggrund skabe nye arbejdspladser til udsatte udforme en dansk udgave af PbR-modellen med fokus på beskæftigelse teste denne innovative betalingsmekanisme af i samarbejde med en række kommuner Ønsket er at lancere et indledende pilotprojekt primo 2017. Projektet forventes finansieret med 50% fondsstøttede midler. Medio 2017 ønskes yderligere 1-2 pilotprojekter lanceret med det formål at sikre anvendelse i bl.a. forskellige erhvervsstrukturer, varierende kommune størrelse og geografi. Den Sociale Kapitalfond vil afdække mulighederne for delvis finansiering af disse projekter også. Hvis mekanismen viser sig at virke, er målet i første omgang at udbrede denne hos øvrige kommuner med frontløberkommunerne som eksempel. For mere information om tidsperspektivet, se bilag 3. Den Sociale Kapitalfond inviterer på denne baggrund interesserede kommuner til at deltage i pilotprojektet, hvor der gennem investering skabes lokal vækst med social bundlinje og den første PbR-model i Danmark testes. Projektet ledes af Den Sociale Kapitalfond og EY. Med i advisory board sidder deltagende kommuner, Erhvervsstyrelsen, Region Sjælland, pensionskasser og fonde. Se bilag 3. Finansiering af pilotprojekt Investering i lokal vækst med social bundlinje i en innovativ og bæredygtig betalingsmodel afprøves i 2017. Kombinationen af erhvervs- og beskæftigelsespolitik hvor vækst er forudsætning for beskæftigelse er relativ ny og projektet er derfor et forgangsprojekt. Ligeledes er det nyt at teste finansieringsmekanismen PbR. For at sikre at alle Side 3 af 7
aspekter (juridiske, finansielle, udvikling af simple og retvisende key performance indicators, budget- og betalingsflow m.m.) behandles og tilpasses virkeligheden vil der løbende i projektet være behov for assistance fra eksperter, input fra kommunerne og virksomhederne. Ligeledes afholdes der i den samlede periode (36 mdr.) advisory board møder med involverede parter. For at sikre tilstrækkelige ressourcer hertil søger Den Sociale Kapitalfond at få dækket op til 50% af de faktiske omkostninger ved at drive den første sociale vækstaccelerator med ny finansieringsmekanisme. Forudsætningen for at køre et pilotforløb er deltagelse af 12 virksomheder i et 6 måneders intensivt forløb (plus 6 måneders opfølgning). De samlede omkostninger ved et acceleratorforløb på er 4.200.000 kr. + moms. Ved deltagelse af 12 virksomheder bliver investering pr. acceleratorplads 350.000 kr. + moms. Pilotprojekt 1: Faktiske omkostninger pr acceleratorforløb Forventet fondsdækning Kommunal betaling 4.200.000 kr. + moms 2.100.000 kr. + moms 2.100.000 kr. + moms Pilotprojekt 2-3: Faktiske omkostninger pr acceleratorforløb 4.200.000 kr. + moms Forventet fondsdækning?? Kommunal betaling?? De gennemsnitlige forventede vækstresultater er: Omsætningsøgning på gennemsnitlig 30% Væksten i omsætningen betyder gennemsnitlig ansættelse af 2 ordinære medarbejdere Væksten i omsætningen betyder gennemsnitlig ansættelse af 3 udsatte medarbejdere Opkvalificering og praktikforløb i virksomheden 6 personer Hertil skal lægges den lokale forankring, etablering af rollemodeller, opbakning og afsmittende effekt som Den Sociale Kapitalfond, i Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp 5, har oplevet hos det resterende lokale erhvervsliv. Ligeledes at markedsføringen, interviews, boot camp m.m. vil have positiv effekt på langt flere end de virksomheder der deltager i acceleratorforløbet. Yderligere oplysninger: Den Sociale Kapitalfond programdirektør Birgitte Frost Mathiesen (bfm@socialkapitalfond.dk / 2849 0080) eller adm. direktør Lars Jannick Johansen (ljj@socialkapitalfond.dk / 2961 6892) 5 Social StartUp med projektstøtte fra VELUX FONDEN i samfinansiering med VILLUM FONDEN, der er Danmarks første accelerator med kompetencer og kapital til 20 socialøkonomiske virksomheder i 2014-17. Side 4 af 7
Bilag Bilag 1 Figur 1: Eksempel på social vækstaccelerator som SKF har anvendt i de to acceleratorprogrammer Note til bilag 1: Markedsføring af vækstaccelerator overfor lokale virksomheder kan ske i samarbejde med relevante lokale aktører (f.eks. Erhvervsservicecentre, Væksthusene, Code of Care, High:five m.m.). Denne aktivitet kan også overlades til Den Sociale Kapitalfond. Det er Den Sociale Kapitalfond der screener, analyserer og udvælger de virksomheder der skal deltage i programmet. Virksomheder der ansøger om deltagelse, men ikke optages, vil dog stadig få udbytte af bl.a. deltagelse i opstarts boot camp, virksomhedsbesøg m.m. Et acceleratorforløb består af 6 måneders intensivt og målrettet forretningsudviklingsforløb med efterfølgende 6 måneders mentorforløb og opfølgning med forretningsudvikler. Dvs. 12 måneder i alt. Målgruppen i vækstacceleratoren er små og mellemstore virksomheder samt socialøkonomiske virksomheder. Udsatte-målgrupper er i pilotforløbet flexjobbere og udsatte unge. Rammerne for hvilke typer af udsatte unge og flexjobbere defineres nærmere med de enkelte kommuner. Acceleratoren kan på sigt målrettes særlige udfordringer i lokalsamfundet (udsatte brancher, områder, fag) eller udsatte målgrupper af særlig interesse, fx unge udsatte, tidligere kriminelle, flygtninge etc. Side 5 af 7
Bilag 2 Figur 2: Eksempel på aktørerne i en Payment by Results model Bilag 3 Figur 3: Tentativ tidsplan for PbR projektet med to pilotgrupper Side 6 af 7
Kort om Den Sociale Kapitalfond Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første investor i sociale virksomheder med det formål at skabe bedre muligheder for udsatte ledige på arbejdsmarkedet. Den Sociale Kapitalfond investerer kapital og kompetencer i sociale virksomheder, der giver mennesker i en udsat situation mulighed for at realisere deres potentiale. Den Sociale Kapitalfond er etableret i 2011 som en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål af TrygFonden. EY, Accura og Accenture er fondens kompetencepartnere, der bistår med pro bono sparring til bl.a. investeringsvurdering. Den Sociale Kapitalfond har aktuelt 3 hovedaktiviteter: 1. Sociale virksomhedsinvesteringer i samarbejde med TrygFonden, der i 2011-17 omfatter 10-12 investeringer i særligt socialt ansvarlige små og mellemstore virksomheder (SMVer). 2. Analyse og udvikling af ny viden og metoder til sociale investeringer, herunder udvikling af en dansk standard for beregning af social værdiskabelse i samarbejde med bl.a. Erhvervsstyrelsen. 3. Sociale acceleratorprogrammer der via udvikling og vækst hos socialøkonomiske virksomheder og små og mellemstore virksomheder skaber plads til udsatte på arbejdsmarkedet. De sociale vækstacceleratorprogrammer I regi af hhv. Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp har Den Sociale Kapitalfond vurderet ca. 500 virksomheder gennem de sidste knap 4 år. Heraf har vi arbejdet intensivt med 52 af virksomhederne, der alle har fulgt et målrettet udviklingsforløb (acceleratorforløb). Forløbene er foregået over primært seks måneder hvor virksomhederne kobles til en højt kvalificeret forretningsudvikler, der med udgangspunkt i virksomhedens specifikke situation rådgiver og sparrer med ledelsen om at sætte gang i væksten på den sociale og økonomiske bundlinje. Forløbene her desuden omfattet fælles workshops med oplæg indenfor strategi, organisationsudvikling, driftsøkonomi, salg og marketing, sociale modeller for inklusion af udsatte medarbejdere. Desuden har virksomhederne fået adgang til og sparring fra Den Sociale Kapitalfonds netværk af eksperter og kommuner. Efter endt acceleratorforløb er virksomhederne efter behov enten tilbudt mentorforløb med professionelle mentorer eller har fået etableret advisory boards / bestyrelser. Side 7 af 7