Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 4 Kompetencemål for bachelorprojektet (Bekendtgørelsens bilag 4)... 5 Side 1 af 5
BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen Modulbeskrivelsen er under udarbejdelse Side 2 af 5
BA2: At gennemføre et bachelorprojekt Modulbeskrivelsen er under udarbejdelse Side 3 af 5
Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. (Uddannelsesbekendtgørelsen 14). Projektet skal udarbejdes: i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Professionsbachelorprojektet har i alt et omfang på 15-20 ECTS point. Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt. Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Prøven i professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 4 af 5
Kompetencemål for bachelorprojektet (Bekendtgørelsens bilag 4) Kompetenceområde: Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet, reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører, anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis, udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde, anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis, lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver, professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer, forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling. Side 5 af 5