Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Relaterede dokumenter
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Underernæring et alvorligt problem for værdigheden

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Frederiksberg Kommune, FK

Tværfaglig ernæringsintervention

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

OM FORFATTERNE. Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Patienters måltider. Anbefalinger

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Anbefalinger Ældres måltider

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Morten Freil Direktør

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan.

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Ernæringsindsats i Roskilde Kommune. Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard Klinisk diætist Tina Bossow

Udskrivelsesrapport XDIS1831

Den Ældre Medicinske Patient

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Ernæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Program. Den ældre medicinske patient. 25. januar Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G

Forum for Underernæring

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

Revideret rammeaftale

Den Ældre Medicinske Patient

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan.

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Kost- og Ernæringspolitik

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning

Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Indholdsfortegnelse

IKAS. 4. december 2009

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Transkript:

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7 Side 1 af 7

Baggrund Gennem et nationalt tværgående arbejde blandt fagfolk inden for ernæringsvidenskab i Danmark er der i foråret 2014 sat fokus på behovet for at kunne understøtte ernæringsdata i det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler og kommuner. De nuværende felter i hjemmepleje-sygehus standarderne fra Medcom understøtter ikke i tilstrækkelig grad behovet for ernæringsoplysninger for den enkelte patient/borger i den tværsektorielle datakommunikation. Forekomsten for underernæring blandt ældre personer og specielt ældre med sygdomme er udbredt og for indlagte patienter bliver ernæringstilstanden ofte forværret yderligere under hospitalsopholdet (1). Der vil derfor være mange ældre patienter som stadig er underernærede ved udskrivelse, hvilket bl.a. øger risikoen for vedvarende funktionstab og forringer livskvaliteten (2). Ligesom ernæringstilstanden ved indlæggelse er vigtig for udfaldet af patientens efterfølgende sygdomsbehandling og restitution, således er den det også for perioden lige efter udskrivelse. Dette betyder, at ernæringsbehandlingen, som er foretaget på sygehuset under indlæggelse, bør fortsætte efter udskrivelse og med stor fordel for borgeren i samarbejde med den kommunale hjemmeplejen. Der er igennem en del år i Danmark udarbejder forskellige retningslinier, vejledninger og lovgivning, som har til formål at understøtte ernæringsbehandlingen af ældre borgere. DDKM - Den Danske Kvalitetsstandard og Institut for Kvalitet og Akkreditering I akkrediteringsstandarder for sygehusene fra IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, som koordinerer udviklingen af Den Danske Kvalitetsstandard, fremgår det af akkrediteringsstandarden for Ernæringsscreening, plan og opfølgning (1/1), at formålet er at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens og i den forbindelse henvises til generel akkreditering vedr. udskrivelse (3). Indikator 2: Det foreligger retningslinjer for iværksættelse af plan for ernæring og opfølgning for patienter i ernæringsmæssig risiko. Hvis indsatsen sker i samarbejde med eksterne parter, beskrives opgave- og ansvarsfordeling (3). Sundhedsstyrelsen Der henvises i akkrediteringsstandarden Ernæringsscreening, plan og opfølgning (1/1) til Sundhedsstyrelsens Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister vedr. screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko fra 2008. Vejledningen foreskriver, at resultaterne af screening, ernæringsbehandling og monitorering af kostindtaget beskrives i epikrise til den praktiserende læge, og at der gives besked til primærsektor i udskrivningsbrevet. Desuden foreskrives, at der gives forslag til opfølgning på ernæringsbehandlingen ved udskrivelse i udskrivningsbrevet, hvis ernæringsbehandlingen ikke er afsluttet ved udskrivelse (4). I "National handlingsplan for den ældre medicinske patient" fra december 2011 nævnes at der er behov for øget samarbejde mellem regioner og kommuner, især når det drejer sig om særligt svækkede ældre Side 2 af 7

medicinske patienter. Desuden sættes fokus på forløbsplaner i forbindelse med bl.a. udskrivelse fra sygehus (5). Socialstyrelsen I den netop udkomne "Nationale handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen" fra Socialstyrelsen er en af anbefalingerne et øget fokus på det tværsektorielle samarbejde ved udskrivelse. Der anbefales en tydelig og målrettet ernæringsplan ved udskrivelse (6). Specifik Sundhedsaftale I Specifik sundhedsaftale 2011-14 mellem Odense Kommune og Region Syddanmark findes følgende afsnit: Formidling af særlige behov vedr. ernæring. Med henblik på at fremme sundhed og understøtte patientbehandlingen gennemfører OUH ernæringsscreening af patienterne ved indlæggelse. Når sygehuset har iværksat ernæringsbehandling, formidles patientens ernæringsstatus, diætplan og evt. behov for diætistbehandling i udskrivningsrapporten (7). Arbejdsgruppe Mette Merlin Husted (kl. diætist, stud.scient.san, specialestuderende afd. G, Odense Universitetshospital) Gry Bjerg Petersen (Ernæringsfaglig konsulent, Odense kommune) Janne Danielsen (Klinisk diætist, Aarhus kommune) Aino Leegaard Andersen (Klinisk diætist, cand. scient. Klinisk Ernæring, Konsulent, Odense Kommune) Birthe Stenbæk Hansen (Ernæringsfaglig konsulent, Frederiksberg Sundhedscenter) Kirsten Thal-Jantzen (Klinisk diætist, Hvidovre Kommune) Stine Kjær (Klinisk diætist, Frederiksberg Hospital) Kirsten Færgeman (Ernæringsfaglig konsulent, cand.scient. Aarhus Kommune) Anne Marie Beck (Seniorforsker, Klinisk diætist, PHD, MSc Gerontologi, Enheden for Forskning i Ernæring i Centralkøkkenet (EFFECT), Herlev Sygehus, Medlem af DSKE's bestyrelse) Anni Linnet Nielsen (Afdelingslæge, Ernæringsansvarlig, Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital, Medlem af Ernæringskomiteen, HH, Medlem af DSKE's bestyrelse) Læsevejledning Ernæringsdata på de efterfølgende sider anbefales medtaget i næste version af Medcom-standarder for hjemmepleje-sygehus tværsektoriel kommunikation. Ernæringsdata ønskes indskrevet i både indlæggelsesrapporten, plejeforløbsplanen og udskrivningsrapporten. Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til størrelsen (antal tegn) for fritekst-felter. Udgangspunktet for valg af ernæringsoplysninger er ernæringsscreening NRS2002 (4) og ernæringsvurderingsskemaet EVS (8). Side 3 af 7

Indlæggelsesrapport Aktuel ernæringstilstand Særlige problemer/opmærksomhedspunkter 1 1. Aktuel ernæringstilstand Vægt, højde, BMI, nedsat kostindtag, uplanlagt vægttab, (kg), resultat fra Ernæringsvurdering (EVS). Tyggeproblemer Synkeproblemer Handleplan / Ernæringsindsats 2 2. Handleplan / Ernæringsindsats Kostregistrering (kj/protein), ugentlig vejning, ernæringsplan, kvalmestillende medicin, kontakt ergoterapeut/fysioterapeut/ omsorgstandpleje (er etableret/ ej etableret). Nuværende kost Klinisk diætist i kommunen 3 4 3. Nuværende kost Normalkost, kost til småtspisende, blød kost, gratinkost, purékost, energi- og proteinberigelse, fortykkelse af drikke, antal af mellemmåltider, energi- og proteindrikke, sondeernæring (type,plan), parenteral ernæring. 4. Klinisk diætist i kommunen Kontaktoplysninger Side 4 af 7

Plejeforløbsplan Aftaler omkring kost Madpakke gives med * 1. Kontakt til madservice Opstart af madservice, justering af kostform. Angiv kostform Aftalt indkøb på udskrivelsesdagen Kontakt til madservice 1 * * Felter findes i forvejen Side 5 af 7

Udskrivningsrapport Aktuel ernæringstilstand 1 1. Aktuel ernæringstilstand Vægt, højde, nedsat kostindtag uplanlagt vægttab (kg), resultat af ernæringsscreening (NRS2002) Særlige problemer/opmærksomhedspunkter Tyggeproblemer Synkeproblemer Handleplan / Ernæringsindsats 2 2. Handleplan / Ernæringsindsats Kostregistrering (kj/protein), ugentlig vejning, ernæringsplan, kvalmestillende medicin, kontakt ergoterapeut/fysioterapeut/ omsorgstandpleje (er etableret/ ej etableret), ernæringsplan vedlagt. Kost under indlæggelse Aftaler omkring kost Madpakke gives med Aftalt indløb på udskrivelsesdagen 3 ja/nej * ja/nej * 3. Kost under indlæggelse Normalkost, kost til småtspisende, blød kost, gratinkost, purékost, energi- og proteinberigelse, fortykkelse af drikke, antal af mellemmåltider, energi- og proteindrikke, sondeernæring (type, plan), parenteral ernæring. Kontakt til madservice 4 4. Kontakt til madservice Opstart madservice, justering af kostform. Angiv kostform. Grøn recept ordination Klinisk diætist på sygehus 5. Klinisk diætist på sygehus Kontaktoplysninger 5 * Felter findes i forvejen Side 6 af 7

Referencer 1. McWhirter JP, Pennington CR. Incidence and recognition of malnutrition in hospital. BMJ. 1994;308(6934):945-8. 2. Marshall S, Bauer J, Isenring E. The consequences of malnutrition following discharge from rehabilitation to the community: a systematic review of current evidence in older adults. J Hum Nutr Diet. 2013. 3. IKAS. DDKM Den danske kvalitetsmodel 2008. Available from: http://www.ikas.dk/sundhedsfaglig/sygehuse/2.-version.-akkrediteringsstandarder-forsygehuse/generelle-patientforl%c3%b8bsstandarder/ern%c3%a6ring-2.14.1.aspx. 4. Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister : screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko: Sundhedsstyrelsen; 2008. Available from: http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/ernaering/bmts_vejl_dan_05mar08.pdf. 5. Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan : HØRINGS UDKAST. version 1.0; versionsdato: 06.04.2011 ed. København: Sundhedsstyrelsen; 2011. 70 s. p. 6. Socialstyrelsen. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen. Odense2013. 47 sider, illustreret i farver p. 7. Sundhedsaftale. <Specifik sundhedsaftale Odense - 270111[1].pdf>. 2010. 8. Socialstyrelsen. http://www.socialstyrelsen.dk/aeldre/forebyggelse-og-sundhed/mad-og-maltider- 1/ernaeringsscreening 2010. Side 7 af 7