Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Relaterede dokumenter
BEDRE BØRNEINDDRAGELSE

National konference om børnerettigheder 2018

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

National konference om børnerettigheder 2018

National konference om børnerettigheder 2018

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Børn og unge er eksperter i eget liv

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Børnehavens værdigrundlag og metoder

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Børne- og Ungepolitik

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børne- og Ungepolitik

Alle børn og unge har ret til et godt liv

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik?

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE En håndbog for fagpersoner. Børns Vilkår

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

2018 UDDANNELSES POLITIK

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Årsplan for SFO Ahi International school

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED

Fælles - om en god skolestart

Ret til inddragelse. Minirapport med politiske anbefalinger. En kvalitativ undersøgelse af børns oplevelse af inddragelse i deres sagsforløb

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Nærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Værdigrundlag Ishøj Skole

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Børnepolitik Version 2

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Den ubrudte læringshistorie

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Din tilfredshed med institutionen

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Transkript:

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår

Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?» Hvordan og hvornår skal børn inddrages?» Hvad betyder inddragelse for barn og sagsforløb?» Hvordan kan bisidning understøtte børneinddragelse? 16.11.2016 2

Hvordan børneinddragelse kom på dagsordenen hos Børns Vilkår» Siden 2008 har Børns Vilkår bisiddet over 2.000 børn» Mange børn henvender sig, fordi de ikke føler sig hørt i deres sag» Vores bisiddere ser mange eksempler på, at børn ikke høres og inddrages» Vi ser også ofte, at børns rettigheder ikke overholdes 16.11.2016 3

Hvad oplever børn, der ikke bliver inddraget? De oplever blandt andet» At der ikke bliver troet på dem» At der ikke bliver holdt møder med dem» At de ikke får at vide, hvad der sker i deres sag» At de ikke har indflydelse på, hvad der sker i deres sag» At de ikke har indflydelse på tid og sted for møder» At de ikke kan få fat i deres sagsbehandler» At de ikke kender deres rettigheder» At de bliver behandlet som en sag fremfor som et menneske 16.11.2016 4

Hvad oplever børn, der ikke bliver inddraget? De kunne måske have taget mig mere med til møderne. Og sådan mere inddraget mig, når nu det handlede om mig. Fordi det er meget sådan: Emma er stadig for lille til at få tingene at vide. Ingen skal sige noget til hende. Hun skal bare være uvidende, fordi ellers bliver hun bare ked af det og tænker for meget, men jeg synes faktisk, at jeg har tænkt mere, når jeg ikke har fået noget at vide. (Emma, 14 år) De skulle fylde nogle felter ud på et papir. Om sådan nogle ligegyldige ting sådan noget med min trivsel og sådan noget. Det var sådan det var meget overfladisk. Så kunne de måske konstatere, at jeg ikke trivedes særligt godt og at jeg ikke går i skole, men der blev ikke gjort noget ved det. [ ] Jeg følte mig i vejen. Altså, det der med at være folks arbejde i stedet for at være et barn. Det var ret ubehageligt. (Katarina, 19 år)» 16.11.2016 5

Hvad sker der, når vi ikke inddrager barnet? Det kan føre til:» Vrede og manglende samarbejdsvilje» Mistillid til systemet» Manglende åbenhed fra barnets side» Dårligt selvværd manglende tro på, at man er værd at lytte til» Klientgørelse/passiv forholden sig til eget liv» Konflikter mellem barn og sagsbehandler» Sammenbrud i anbringelser» Opgivenhed flere opgiver at søge hjælp i systemet 16.11.2016 6

Kristina, 23 år» Om betydningen af at blive hørt og blive talt til som en ligeværdig person 16.11.2016 7

Hvorfor arbejde med børneinddragelse?» Demokratisk rationale» Det er barnets ret (FN s børnekonvention)» Empowerment af børn skabe samfundsborgere» Videns-rationale» Barnet har en særlig viden om sit eget liv, som vi kun kan få adgang til ved at inddrage barnet» Effektivitets-rationale» Det giver grundlag for bedre og mere holdbare foranstaltninger, når barnet bliver hørt og inddraget i beslutningerne 16.11.2016 8

Hvad er børneinddragelse? Børneinddragelse handler om, at» Barnet bliver hørt i sin sag» Barnet får indflydelse på sin sag» Processer og afgørelser tager højde for barnets perspektiv» Få hjælp til at løfte sine rettigheder» At være i dialog med barnet 16.11.2016 9

Børns Vilkårs syn på børneinddragelse Ved god børneinddragelse vil barnet opleve at» Blive mødt med oprigtig interesse og som et individ med egne synspunkter» Blive lyttet til og anerkendt» Blive mødt som rettighedsindehaver, herunder at have retten til at klage» Der er tillid til, at han/hun er kompetent i eget liv» Have forståelse for sin situation» Barnet ved, hvad der forventes af ham/hende, og har en forståelse af, hvad det er muligt at få indflydelse på» Barnet selv har indflydelse på aftaler og rammer for processen» Barnet får forståelse for, hvorfor barnets ønsker er imødekommet eller eventuelt ikke imødekommet 16.11.2016 10

Baggrund for Børns Vilkårs Børnesyn» FNs Børnekonvention, artikel 12» De tre værdier» Anerkendelse» Ligeværdighed» Barnets bedste 16.11.2016 11

Forskning om vigtigheden af børneinddragelse» Birgitte Schjær Jensen: Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde - reel inddragelse eller symbolsk retorik? (2014)» Hanne Warming 2011: Børneperspektiver» Hanne Warming og Michael Christensen 2015: Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge» Kari Gamst 2011: Profesjonelle barnesamtaler : Å ta barn på alvor» 16.11.2016 12

Hvorfor bliver børn ikke inddraget?» Mange synes, det er svært at tale med børn» Det kræver tid, viden og erfaring» De voksne fylder mere ikke mindst forældrene» Beskyttelseshensyn: Forestilling om, at barnet skal beskyttes fra ansvar og fra at få rippet op i dårlige oplevelser» Børn bliver ikke betragtet som individer på lige fod med voksne 16.11.2016 13

Hvorfor bliver børn ikke inddraget? Tal 5 minutter med din sidemakker:» Hvad ser I som årsagen til, at børn ikke altid inddrages hos jer? 16.11.2016 14

Hvordan og hvornår inddrages børn?» Børns Vilkår samarbejder med tre danske kommuner om Projekt Bedre Børneinddragelse» Fokus på inddragelse af børn i deres egen sag» Praksisudvikling for professionelle» Baseret på erfaringer fra forskning og bisidning 16.11.2016 15

Hvordan og hvornår inddrages børn? Hvad gør man i praksis, når man inddrager?» Skaber tillid og kontakt til barnet» Forbereder barnet til møder og inddrager barnet i rammesætningen» Samtaler med barnet på en velforberedt og åben måde» Tager højde for barnets perspektiv i beslutninger og afgørelser» Det kræver kontinuerlig refleksion over egen praksis! 16.11.2016 16

Kontaktetablering og væremåde» Forudsætning for inddragelse, at der er en god kontakt mellem barn og sagsbehandler» Engageret» Interesseret» Empatisk» Kongruent» Væremåde genspejler holdning: Gennem den voksnes væremåde skal barnet opleve en voksen, som viser respekt, ærlighed, i varetagelse og ansvar. (Kari Gamst) 16.11.2016 17

Forberedelse som en del af rammesætning» Barnet skal kunne forberede sig på møder kende dagsorden, roller, deltagere, formål, rettigheder osv.» Det er sagsbehandleres ansvar, at barnet er forberedt» Giver barnet overblik og mulighed for at navigere» Skaber tryghed og tillid 16.11.2016 18

At sætte rammen for møder sammen med barnet» Tydelig kontekstafklaring» Tydelig dagsorden» Tydelig mandatafklaring» Tydelig myndighedsafklaring» Tydeligt tidsperspektiv» Tydelige rettigheder» I dialog dialog dialog 16.11.2016 19

Hvorfor inddrage barnet i rammesætning?» For at respektere barnet som selvstændig aktør» For at give barnet indflydelse» For at sikre medejerskab til processen omkring egen sag» For at skabe overblik for barnet» For at give barnet mulighed for at forberede sig» For at fremme tillid og tryghed» For at understøtte samarbejdet mellem sagsbehandler og barn 16.11.2016 20

Børnesamtalen Sagsbehandler skal understøtte barnets fortælling med:» Aktiv lytning» Gode, åbne spørgsmål» Pauser (Kari Gamst: Den dialogiske samtalemodel)» Sikre at barnet forstår beslutninger og afgørelser» Have nok tid til at tale med barnet forskelligt fra barn til barn 16.11.2016 21

Trine, 17 år» Kilde: Birgitte Schjær Jensen» Ph.d. afhandling, 2014» Jeg er sådan en person, der helst gerne vil vide: Hvad skal vi snakke om, hvad kan jeg blive spurgt om, hvad skal jeg ligesom være med til, og hvor skal det være? Altså vil jeg gerne være forberedt på det hjemmefra. Så kan man være lidt mere rustet til mødet og på de spørgsmål, der nu kommer. F.eks. hvis de spørger ind til noget, behøver du ikke at være ked af det, fordi det kommer som et chok. Men du vidste egentlig godt, fordi du var forberedt på spørgsmålene, at det var nok noget i den stil, som sagsbehandleren ville spørge om. 16.11.2016 22

Josephine, 18 år» Kilde: Birgitte Schjær Jensen» Ph.d. afhandling, 2014» Man kan ikke informere barnet for meget eller beskytte barnet mod det. Fordi man (barnet) spørger bare hele tiden, hvad foregår der og hvorfor får man ikke noget at vide, hvorfor er der ingen der fortæller mig hvad jeg skal og må?» Man bliver rigtig, rigtig utryg og bange, når man ikke ved hvad der foregår og skal foregå i ens liv fremover. Da jeg var mindre, tænkte jeg ofte, at det her er min skyld, siden jeg ikke må være sammen med mine forældre. Der er sådanne spørgsmål, som cykler rundt i ens hoved. 16.11.2016 23

At reflektere over sin egen praksis» Lang proces at blive bedre til at sætte barnet i centrum i sagsbehandlingen» Ændret børnesyn tager tid» Børns Vilkår samarbejder med tre kommuner om at etablere nye praksisser til refleksion over børneinddragelse:» Fælles faglig refleksion med udgangspunkt i sager» Videosparring 16.11.2016 24

Hvad betyder det for børn at blive inddraget? Når børn inddrages» Føler de sig betydningsfulde» Oplever de sig som ligeværdige mennesker» Styrker det deres tillid til andre mennesker og til systemet» Bliver de aktive aktører i deres eget liv 16.11.2016 25

Hvad betyder det for sagsforløbet når børn inddrages? God inddragelse kræver:» Flere møder med barnet» Grundig forberedelse før alle samtaler med barnet» At medarbejderne har de rette kompetencer God inddragelse giver:» Bedre samarbejde med barnet» Bedre grundlag for at træffe gode afgørelser» Mere kontinuitet i sagsforløbene 16.11.2016 26

Hvordan kan en bisidder understøtte børneinddragelse?» Bisidder kan hjælpe barnet med at afklare sine ønsker» Bisidder kan hjælpe med at få barnets perspektiv mere tydeligt frem i sagen» Bisidder kan give barnet overblik og forståelse» Bisidder kan hjælpe barnet med at påberåbe sig sine rettigheder» Fokus på børneinddragelse er mere rent fordi bisidder kun skal forholde sig til barnet 16.11.2016 27