Side 1 af 17
Indholdsfortegnelse Opgave 1...3 Tabulatorer...3 Mål og vægt...5 Afsnit - Indryk/udryk...6 Indryk/udryk...6 Opgave 2...7 Punktopstilling...7 Opgave 3...7 Opstilling med tal...7 Opstilling med bogstaver...8 Opstilling med punkttegn...9 Udskift punkttegn...9 Opgave 4...9 Rammer og skygger...9 Kanter...10 Sidehoved og sidefod...12 Sidetal m. m...12 Stavekontrol...13 Søg og erstat...14 Opgave 6...14 Sideopsætning...15 Margener...16 Retning...16 Opgave 7...16 Indholdsfortegnelse...16 Side 2 af 17
Opgave 1 Tabulatorer Normalt vil de fleste bruge en skrifttype, som kaldes en proportionalskrift f.eks. Times New Roman. Det betyder, at de enkelte bogstaver har forskellig bredde, med andre ord: et m og et i fylder ikke lige meget. Hvis man vil indrykke sin tekst, er det derfor vigtigt, at man aldrig bruger mellemrumstangenten til at flytte sin markør med. Her bør man bruge tabulering i stedet. Du kan nemt indsætte tabulatorstop med linealen aktiv. Klik på knappen, til den ønskede tabulatortype vises, og klik derefter i linealen på den ønskede position. Du kan flytte et tabulatorstop med musen ved at holde venstre museknap nede og trække tabulatorstoppet til ønsket position. Du kan fjerne et tabulator stop ved at trække det ned under linealen med musen. Der findes forskellige tabulatortyper: Venstretab. Teksten bliver venstrejusteret mod tabulatorstoppet. Centertab. Teksten bliver centreret omkring tabulatorstoppet. Højretab. Teksten bliver højrejusteret mod tabulatorstoppet. Decimaltab. Benyttes ved talopstillinger. Heltal skrives til venstre for tabulatorstoppet. Decimaltegnet placeres på selve tabulatorstoppet. Decimaler skrives til højre for kommaet. Du flytter markøren mellem tabulatorer, ved at trykke på tabulatortasten, som sidder lige over Caps Lock tasten på tastaturet, og som er indgraveret med 2 pile. Hvis du ønsker at være mere præcis med din tabulatorsætning eller at benytte fyldtegn skal du have fat i en dialogboks. Den kan nås på to måder: enten via dobbeltklik på linealen eller ved at vælge Afsnit under Formater. Side 3 af 17
Her kan man lave en række ting vedr. indstillinger, fyldtegn m. m. Ved Placering skrives placeringen. Her vælges typen. Fyldtegn vælges her. For hvert nyt tabuleringspunkt klikkes på Ny. Tabuleringspunker slettes ved at klikke på sletknapperne. Du får brug for hævet skrift, når du f.eks. skal skrive m 2. Det gøres således: skriv totallet, markere det, og vælg Formater - Tegn Placering. Hvis teksten skal hæves, sættes den grønne prik ved Hævet skrift. Normal: m2, H2O Hævet: m 2 Sænket: H 2 O Du skal sætte følgende tabulatorer: 2 cm fra margen, venstrejusteret, 11 cm fra margen, højrejusteret og 15 cm fra margen. Dernæst skal du skrive følgende tekst, samtidig med at du bruger dine tabulatorsætninger. Sørg for at teksten kommer til at ligne nedenstående. Side 4 af 17
Mål og vægt (vensterstillet) (højrestillet) (decimal) Længdemål 1 decimeter 0,10 m 1 millimeter 0,001 m 1 yard 91,4 cm Flademål 1 kvadratmil 56,738 km 2 1 acre 0,405 ha Vægt 1 ounce 28,4 g Rummål 1 hektoliter 100,0 l 1 favn brænde 2,226 m 3 Ved hjælp af centreret tabulatorstop kan du centrere din tekst. Prøv at gøre det! ved 8,5 cm Til sidst: leg med de forskellige tabulatorsætninger, så du føler dig fortrolig med, hvad der sker. Side 5 af 17
Afsnit - Indryk/udryk Definition: Det følgende er vigtigt at forstå og vil måske lette dig til at undgå for mange ubehageligheder. Et afsnit er defineret som første tegn efter forrige vognretur til og med næste vognretur. En vognretur skabes, når du trykker Enter. I OpenOffice kaldes dette tegn for Kontroltegn. Normalt vises dette tegn ikke på skærmen. Klik på knappen i standardværktøjslinien for at se vognreturer og mellemrum, som vises som prikker.!!!! Et afsnits formatering ligger gemt i afsnittets vognretur!!!! Vær derfor opmærksom, når du sletter en vognretur mellem to afsnit med forskellige typografier. Det næste afsnits typografi bliver den herskende. Du kan selv prøve! Det er på samme måde vigtigt, hvor tekstmarkøren befinder sig, når du trykker Enter. Står den i slutningen af et afsnit (dvs. lige før vognreturen) eller i begyndelsen af et afsnit? NB. Begrebet vognretur stammer fra den tid, hvor man skrev på skrivemaskiner. Slæden/vognen med rullen, som papiret var fastgjort til, skulle retur, når man ville skrive på næste linie. Indryk/udryk Ofte har man af layoutmæssige grunde brug for at kunne rykke afsnit/linier/punkter i forhold til anden tekst. Første linie indrykket De fleste tekster skrives efter følgende princip: efter en overskrift starter første afsnit helt ude i venstre margen som i dette afsnit. Næste afsnit er indrykket en smule (f.eks. 0,5 cm som i dette eksempel), hvilket letter øjet til at springe mellem afsnit. Teksten ser også mere elegant ud. Hængende indryk Alle linier undtagen den første kan være lidt indrykket, hvilket kaldes hængende indryk. Dette afsnit er formateret på denne måde. Det er praktisk, hvis første linie indeholder en slags overskrift, som øjet derved let kan fange. En litteraturliste kan f.eks. skrives på denne måde. Punktopstillinger laves også på denne måde. Afsnitsindryk Måske ønsker du at kombinere ovenstående to muligheder, dvs. du ønsker et helt afsnit indrykket f. eks 3 cm som i dette eksempel. Ovenstående muligheder klares lettest ved hjælp af linealen, som du aktiverer via menuen Vis (hvis den ikke allerede er aktiveret). Side 6 af 17
På linealen ses til venstre to små trekanter med spidserne mod hinanden, og til højre ses en lille trekant med spidsen opad. Det er ved hjælp af disse små dingenoter, man styrer det hele. I praksis stiller man markøren i det afsnit, man vil gøre noget ved. Så trækker man ved hjælp af musen en eller flere af de små trekanter til den ønskede position og vupti - afsnittet er ændret. Hvis man ønsker flere afsnit ændret på én gang, skal de først markeres. Den øverste trekant styrer første linies indryk. Den nederste trekant styrer alle andre liniers indrykning. Den højre trekant indrykker afsnittet fra højre i forhold til margenen. Hurtig genvej til indryk og udryk af afsnit I mange dokumenter har man behov for at indrykke eller udrykke afsnit. Det kan f.eks. være et citat, en liste, en aktivitetsbeskrivelse eller lignende. OpenOffice indeholder to nemme værktøjsknapper til dette formål. De ser ud som følger, og befinder sig på formateringsværktøjslinien til højre. Klik på knapperne Formindsk indrykning eller Forøg indrykning for at udrykke/indrykke det afsnit, som markøren er placeret i. Hvis du vil udføre dette i flere på hinanden følgende afsnit, skal du markere alle afsnit først. Den afstand der rykkes med, svarer til de tabulatorstop, du har sat for afsnittet. De automatiske tabulatorstop anvendes, hvis du ikke har indsat nogen. Det er de næsten usynlige små streger på den vandrette lineal. Opgave 2 Prøv de forskellige kombinationsmuligheder, som knapperne giver. Se hvad der sker, hvis du har markeret et eller flere afsnit, eller blot har markøren stående i et enkelt afsnit. Prøv, indtil du er sikker på konsekvenserne af dine handlinger. Punktopstilling Du vil formentligt få behov for at skulle skrive et dokument, der indeholder lister, nummererede afsnit, eller emner, der skal punktmarkeres. Næste opgave vil gennemgå nogle af procedurerne. Opgave 3 Opstilling med tal Jeg vil derfor gerne bestille følgende emner fra Deres udsalgskatalog til brug på en nært forestående jordomsejling: 1. Wiresaks 2. Gashorn, komplet 3. Secumar Ultra 275 Harness 4. Faldskærmsraket, 30.000 cd : 6 stk Side 7 af 17
5. Brandtæppe 6. Radarreflektor 7. Pulverslukker 2 kg 8. Secumar livline 1. Start på et nyt dokument og skriv det første afsnit på to linier, altså Jeg vil derfor, tryk på ENTER to gange. 2. Klik på knappen Nummerering til/fra, og afsnittet nummereres med 1. 3. Skriv: Wiresaks, tryk på ENTER og det næste afsnit nummereres automatisk med 2. Fortsæt indskrivningen. Husk efter sidste afsnit at trykke ENTER, inden du slukker for talopstillingen i det nye afsnit ved igen at klikke på knappen Nummerering til/fra. Du kan ændre på det hængende indryk ved at markere din opstilling og flytte på de to trekanter på linealen. Opstilling med bogstaver Markér din talopstilling og vælg Formater, Punktopstilling..., og dialogboksen Punktopstilling vises. a) Vælg fanen Tal/bogstaver. b) Vælg a b c i feltet Tal/bogstav, klik OK, nu er listen bogstaveret. Side 8 af 17
Opstilling med punkttegn Klik på knappen Punkttegn til/fra, Punkttegn. eller vælg Formater, punktopstilling og vælg fanen 1. Indskriv følgende liste. æbler pærer bananer solbær stikkelsbær jordbær 2. Efter sidste ord trykkes ENTER, og du stopper for punktopstillingen ved at klikke på knappen Punkttegn til/fra, Udskift punkttegn Markér ovenstående liste. Vælg Formater, Punktopstilling på menulinien, vælg fanen Punkttegn. Vælg det ønskede tegn, klik på OK for at vende tilbage til dialogboksen Der er flere faneblade med andre muligheder, dem må du selv gå på opdagelse i. Opgave 4 Rammer og skygger Man kan have brug for at bruge rammer og/eller skygge af layoutmæssige grunde. Rammer og skygger kan f.eks. bruges til at indramme og skyggelægge afsnit, hele sider, lave streger i sidehoved eller indramme skemaer eller billeder. For en ordens skyld (og desværre): du kan ikke sætte en ramme om et eller flere ord, kun om ét eller flere afsnit. Side 9 af 17
Kanter Du skal nu prøve at lave denne ramme med indlagt tekst: Her er en ramme rundt om Indskriv teksten: Her er en ramme rundt om. Husk mindst ét linieskift med ENTER, ellers kan du blive fanget i den ramme, du indsætter, dvs. at du fortsætter med at skrive inde i rammen. Inden du begynder at lege med rammer, skal du sørge for, at tekstmarkøren er placeret i tekstafsnittet (i dette tilfælde: Her er...). Vælg Formater; Afsnit og Kanter på menulinien Denne dialogboks kommer frem: Her vælges kanttypen. Her vælges stregtypen. Her ses de valg, der er gjort. Her vælges kantens farve. Hvis kanten skal have en skygge, så skal du ind her. Der er fire forskellige placeringer af skygger, de vælges her. Her vælges også Afstand og Farve. Her er en dobbeltramme, og der er lagt skygge bagved rammen Hvis du vil rette indstillingerne, så placer skrivemarkøren i teksten i rammen, og start forfra med Formater; Afsnit og Kanter, de indstillinger, der blev brugt til at lave rammen, vil kunne ses i dialogboksen. Lav de ændringer, du ønsker, og klik igen på OK-knappen. Her er en dobbeltramme, og der er lagt skygge bagved rammen Side 10 af 17
Hvis du ønsker helt at fjerne rammen/skyggen, så vælger du: Ingen! (Det er det første valg, hvor der ikke er angivet kant eller skygge.) Prøv at efterligne nogle af nedenstående eksempler eller find selv på andre. Her er en streg foroven Her er en tykkere streg forneden Skal rammen gøres smallere, så træk den højre indrykningstrekant mod venstre på linealen og rammen formindskes fra højre. Husk du skal stå i afsnittet. Prøv at trække venstre indrykningstrekanter mod højre. Under Formater; Afsnit under fanebladet Kanter findes et punkt som kaldes Afstand til indhold. Her justeres rammens afstand fra teksten. Denne tekst har en afstand på 0,6 cm. Prøv selv! Se hvor det giver luft omkring teksten. Man kan også indlægge en baggrundsfarve og formatere sin tekst i rammen, som man lyster Du vælger igen Formater; Afsnit, vælg så Baggrund. Her kan du så vælge blandt mange farver. Man kan også nøjes med at bruge baggrundsfarve, uden nødvendigvis at skulle bruge rammer Side 11 af 17
Sidehoved og sidefod Med sidehoved og sidefod kan du få tekster, som gentager sig på hver side i dokumentet også kaldet top- og bundtekster. Oprettelsen af sidehoved/sidefod sker ved at vælge Indsæt, Sidehoved og Standard. Her kan man måske med fordel tænde Tekstgrænser, der tegner en tynd grå ramme om tekstfelterne. Så er det tydeligere at se, om der er indsat plads til sidehoved og sidefod. Her ses de tynde, grå linier, der omgrænser sidehoved og tekstfeltet. Placer så skrivemarkøren i det tekstfelt, du ønsker at udfylde, og skriv løs. Du kan indsætte billeder, rammer, baggrunde m. m. i sidehoved og sidefod; men vær opmærksom på, at de linier, der bruges går fra i selve tekstfeltet. Sidetal m. m. Sidetal placeres som regel i enten toptekst eller bundtekst. Derved får man systemet til helt automatisk at lave fortløbende sidenummerering. Sidetal placeret i tekstfeltet har ingen effekt, skal placeres enten som top- eller bundtekst. det I dette eksempel er også indsat antal sider, dokumentet består af: Teksten Side og af skal man selv skrive. Side 12 af 17
Stavekontrol I vore dage er stavefejl afskaffet, nu kaldes det tastefejl, det dækker over manglende evne til at stave korrekt. I Writer er der indbygget en ordbog, der løbende kontrollerer, om de ord, der skrives, findes i ordbogen. Findes ordet ikke, vil der laves en røød bølgelinie under ordet, der indikerer, en mulig tastefejl. Stedord som bynavne, adresser o. l. kan jo godt være rigtigt bogstaveret; men vil ofte opfattes af systemet som en tastefejl. Det kan ofte forekomme, at man kommer til at bytte om på to bogstaver, når man sidder og skriver. Ordet skal kan let blive til skla, det udløser omtalte røde understregning, da ordet skla ikke er et godkendt dansk ord. Der er 3 måder i Writer, hvorpå man kan rette tastefejl. 1. Man markerer ordet, og skriver det rigtige ord. 2. Man klikker med højre musetast på ordet, og er man heldig, så kan Writer give forslag til en rigtig bogstavering. Her er vist de forslag, der ligner ordet skal mest. Skulle der stå: skal eller skala? Man klikker så på det ord, der burde stå, og straks er ordet rettet. 3. Under Funktioner kan man vælge Stave- og grammatikkontrol. En genvej vil være at trykke på F7-tasten på tastaturet. Denne metode benyttes som regel først, når man er færdig med sit dokument. Der fremkaldes en dialogboks, hvor man kan se ordet i dets sammenhæng, og der gives forskellige valgmuligheder. Hvis ordet er OK, så Ignorerer man, hvorved den røde markering forsvinder. Er det f. eks, ens adresse, så ønsker man måske, at ordet skal findes i ordbogen. Så vælg Tilføj. Hvis det rigtige ord findes under Forslag, så markerer man ordet, vælger Erstat. Har man f. eks. Carl med C, hvor det rigtige er Karl, så kan man erstatte alle steder i teksten, hvis man vælger: Erstat alle. Side 13 af 17
Hvis man ikke ser røde markeringer, hvor man ved, at der er tastefejl, så skyldes det, at automatisk stavekontrol er slået fra. Man kan ikke undgå at lave tastefejl, så den bør altid være aktiv. Herunder vises, hvorledes stavekontrollen slås til. Under Funktioner vælger du Indstillinger. Her vælger du fanebladet: Skrivehjælp. Her skal du sørge for, at der er et flueben ved Kontroller stavning mens du taster. Man sætter/sletter fluebenet, ved at klikke i den lille firkant. Søg og erstat Med denne funktion kan du søge efter en bestemt tekstdel eller ligefrem erstatte tekst med anden tekst i et enkelt hug. Specielt ved større dokumenter er det en meget anvendelig funktion. I virkeligheden kan man lave særdeles avancerede søgninger, fordi man også kan søge på formater og specialtegn (tabulatortegn, indrykningstegn mv.). Man når frem til Søg.og Erstat... via menupunktet Rediger. Da Søg-funktionen er en del af Erstatfunktionen vil jeg kun se på den sidste mulighed. Du kan selv kigge på Søg-mulighederne. Opgave 6 Indskriv følgende tekst: Anne var en pige på 6 år. Anne skulle begynde at gå rigtig i skole, og hun glædede sig til sin første skoledag. Da Anne mødte op i skolen sammen med sin mor, kom frøkenen straks hen og sagde velkommen til Anne. Frøkenen så rigtig flink ud, så Anne var slet ikke spor nervøs. Side 14 af 17
1. Du skal først prøve at søge efter ordet var. Vælg Rediger, Søg og erstat eller brug genvejen Ctrl + F. Følgende dialogboks fremkommer: 2. Indskriv ordet var i feltet Søg efter, klik på knappen Søg, og du finder næste forekomst af ordet. Fortsæt med at klikke på Søg, indtil du har søgt igennem dokumentet. Fandt du 2 steder? 3. Klik på knappen Luk. 4. Du skal nu prøve at erstatte tekst med anden tekst. Du skal erstatte Anne med Anne Louise. Vælg igen Rediger, Søg og erstat eller brug genvejen Ctrl+F. 5. Skriv ordet Anne i feltet Søg efter. I feltet Erstat med skrives Anne Louise 6. Klik på knappen Erstat alle, og du vil opdage at Anne er erstattet med Anne Louise. Klik på Luk. Sideopsætning Når du begynder et nyt dokument, kan du begynde at skrive med det samme. Der anvendes standardindstillinger for papirstørrelse, papirretning, margener, sidetal og andre indstillinger. Du kan ændre disse indstillinger når som helst. Hvis du allerede fra starten er klar over, hvordan dokumentet skal se ud, kan du med fordel angive disse indstillinger, inden du begynder at skrive. Side 15 af 17
Sideopsætning vælger du via Formater, Side... Herved fremkommer følgende dialogboks, som indeholder 8 faneblade. Kun de mest almindelige funktioner behandles her. Margener Her kan du sætte papirets margener, dvs. venstre, højre, top og bund. Der findes også en anden mulighed for at ændre på margener: Før musen langsomt hen over linealen til den rammer den nuværende margen. Musemarkøren ændrer udseende til en dobbeltpil. Dernæst kan du trække i margenen til ønsket position. Retning Her vælger du, om dokumentet skal være stående (det normale og standard) eller liggende. Jeg bruger betegnelsen Portræt for stående og Landskab for liggende. Det synes jeg er en bedre beskrivelse. Forsøger man at få et stykke papir til at stå op, så skal man være meget heldig, hvis det ikke kort efter er liggende. NB! De andre faneblade kan du selv gå på opdagelse i. Opgave 7 Afprøv nogle af de mange muligheder. Kald et dokument ind på skærmen og prøv så at ændre margener, papirretning evt. størrelse. Prøv sidejusteringerne og se resultatet via Filer, Vis udskrift. Hvis du ikke allerede har forsøgt, så prøv at ændre margenerne ved hjælp af musen på linealerne. tilladt at bruge. Indholdsfortegnelse Hvis du har skrevet et større værk, kan det måske være hensigtsmæssigt at lave en oversigt over indholdet, som det er vist her på de første sider. Sæt skrivemarkøren, hvor du vil have indholdsfortegnelsen. Vælg Indsæt, Indekser og oversigter, Indeks/oversigt og klik på fanebladet: Indeks/oversigt Side 16 af 17
Her vælges Indholdsfortegnelse. Slut af med at klikke på OK-knappen. NB! Det eneste krav er, at alle overskrifter er formateret som overskrifter. Systemet har indlagt 3 standarder. Overskrift 1, Overskrift 2 og Overskrift 3. De vælges her. www.aehae.dk 29. december 2008 Karl Johan Jørgensen kjj@pmc.odense.dk Side 17 af 17