Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A9 Sonderjyllands amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984
ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501- 0615-5 Senderjyllands amtskommune 1 4 NOV. 1984 );NM ARKS STATISTIK E3faL1í7TEKET
Forord Folke- og bolgtællngen 1981 er lgesom folketællngen 1976 en regsterbaseret tællng, det den er foretaget ved at sammenkæde oplysnnger fra de regstre som Danmarks Statstk forer tt statstsk brug. I dsse regstre ndgar statstsk bearbejdede oplysnnger fra admnstratve regstre, et vst omfang suppleret med oplysnnger ndsamlet alene tt statstske formal. Tællngen vedrorer den hjemmehorende befolknng Danmark den 1. januar 1981. De statstske regstre, hvorpa oplysnngerne folke- og bolgtællngen 1981 bygger, danner ogsa grundlaget for en stor del of den habende person- og bolgstatstk, som udarbejdes Danmarks Statstk. Folke- og bolgtællngen má derfor ses sammenhæng med de artge statstkker, som ndeholder en række af de strukturbelysende data, der tdlgere var folke- og bolgtællngens særkende. I dette perspektv er formalet med folke- og bolgtællngen at belyse varabelsammenhænge, som kke ndgar den labende statstk. Det drejer sg om sammenhænge, der kun er behov for at belyse med Ars mellemrum og som kræver fere sammenkoblnger end de, der normalt foretages tt den lobende statstkprodukton. Formalet er endvdere at offentlggere centrale befolknngs- og bolgdata pa en mere specfceret form, herunder for mndre geografske omrader, end det er hensgtmæssgt den lobende statstk. Folke- og bolgtællngen 1981 ndgar rækken af folketællnger, som sden 1834 er gennemfort med 5-10 ars mellemrum. Tællngen er endvdere et led det nternatonale samarbejde. Tællngstdspunktet er bl.a. valgt under hensyn tl EF's drektv af 22. november 1973 om synkronserng af de almndelge folketællnger medlemslandene. Tællngen modekommer endvdere en henstllng fra FN om afholdelse af Polke- og bolgtællnger hvert 10. ar. Tællngerne 1976 og 1981 adskller sg fra alle andre folketællnger save) pa natonalt som pa nternatonalt plan derved. at der kke anlednng af tællngen er sket en drekte henvendelse tl befolknngen om udfyldelse af spar - geskemaer. Dette har vsse tlfælde betydnng for defntonen af de begreber, som tællngerne er baseret pa, men med hensyn tl emnevag og specfkatonsgrad adskller 1981 tællngen sg mdlertd kke fra de fleste andre landes folke- og bolgtællnger 1980- runden eller fra den sdste tradtonelle folke- og bolgtællng Danmark, der blev gennemfort 1970. Tællngen offentlggeres tre landsdækkende tabelværker ndeholdende (I) folke- og bolgtal pa landsnveau (landstabelværk) og (II) pendlngen mellem de enkelte kommuner (pendlngstabeværket) og (Ill) folketal for forskellge admnstratve omrader (Danmarks admnstratve Inddelng) samt 15 tabelværker, der dækker hver sn amtskommune og som ndeholder opgorelser for hele amtet og for de enkelte kommuner, sogne og byer. I en særlg publkaton, dokumentatonspublkatonen, gores der endvdere rede for folke- og bolgtællngens opbygnng og begrebsmæssge ndhold samt de begrænsnnger med hensyn tl sammenlgnelgheden forhold tt tdlgere tællnger, som den endrede opgorelsesteknk medforer. Herudover er det mulgt at kobe opgorelser, hvor brugerne selv defnerer tabelndholdet, des pa grundlag af folke- og bolgtællngen, dels drekte pa grundlag af de statstske regstre, som tællngen bygger pa. Sdstnævnte opgorelser vl kke vere bundet tl folke- og bolgtællngens opgorelsestdspunkt, det oplysnngerne af hensyn tl de lobende opgorelser tlvejebrnges arlgt. Nærmere oplysnng om servcemulghederne fas ved henvendelse tt Danmarks Statstk. Tællngen omfatter kke befolknngen Gronland og pa Færoerne. Den seneste afholdte folke- og bolgtællng Gronland og pa Færeerne daterer sg tl henholdsvs 26. oktober 1976 og 22. september 1977. Danmarks Statstk jul 1984 N.V. Skak -Nelsen /Lene Skotte Prs: 41,00 kr. nkl. 22% moms Danmarks Statstks trykker Udsendt november 1984
Lst of tables Table Table Table Parshes and towns (urban areas) 1. Total populaton by sex and age. 2. Populaton aged 16 years and over, by actvty status, soco- economc group and ndustry n 1980. 3. The dwellng stock by type of buldng, sze and facltes. Persons by type of buldng. Table Table Muncpaltes (communes) 4. Actvty rates for fve -year age groups of men, women and women wth chldren (actvty data relatng to 1980). 5. Economcally actve populaton n 1980 by sex, age, ndustry and socoeconomc group. Table 6. Economcally actve populaton n 1980 by sex, ndustry and soco- economc group. Table 7. Famles by actvty status, number of chldren and age of chldren. Chldren by famly type. Table Table The county (»amtskommune«) 8. Populaton aged 16 years and over, by actvty status n 1980 and by sex, age, soco- economc group and occupatonal group. 9. Economcally actve populaton n 1980, by sex, soco- economc group, occupatonal group and ndustry. Table 10. Employees aged 17-66 years, by sex, sze of supplementary penson (ATP) contrbuton n 1980, soco- economc group, ndustry and age. Table 11. Employees aged 17-66 years, by degree of unemployment n 1980, sex, nsurance category, age, soco- economc group and ndustry. Table 12. Populaton aged 16-59 years, by actvty status n 1980 and by sex, age and level of completed vocatonal educaton. Table 13. Economcally actve populaton aged 16-59 years (actvty data for 1980), by sex, age, soco- economc group, ndustry and level of completed vocatonal educaton. Table 14. Famles by actvty status n 1980 and by number of chldren, age of youngest chld and age of woman.
Indholdsfortegnelse Sde Systematsk tabelndholdsoversgt 006 Amtskommunekort med kommuner, sogne og byer 008 Tekst Folke- og bolgtællngens datagrundlag 011 Defntoner og begreber 013 Folke- og bolgtæilngen og den lebende statstk 023 Oplysnnger pá servcebass 023 Tabeller Sogne og bytabeller: Tabel 1. Hele befolknngen fordelt pa ken og aldersgrupper 024 Tabel 2. Personer pa 16 og derover og uden for erhverv Aret 1980. Fordelt efter socoekonomsk gruppe og branche 040 Tabel Tabel 3. Bolger fordelt efter art, storrelse og udstyr. Personer fordelt efter bolgens art 056 Kommunetabeller: 4. Erhvervsfrekvensen for 5 Ars aldersgrupper for mmnd, kvnder og kvnder med born. (Erhvervsaktvtet Aret 1980) 072 Tabel 5. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, branche og socoekonomsk gruppe 074 Tabel 6. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, branche og socoekonomsk gruppe 088 Tabel 7. Famler og uden for erhvery fordelt efter antal born og bernenes alder. Born fordelt efter famletype 098 Amtskommunetabeller: Tabel 8. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socoekonomsk gruppe og faggruppe 105 Tabel 9. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, socoekonomsk gruppe, faggruppe og branche 108 Tabel 10. Lenmodtagere 17-66 Ar fordelt efter ken, ATP -bdragets storrelse Aret 1980, socoekonomsk gruppe, branche og alder 114 Tabel 11. Lenmodtagere 17-66 Ar fordelt efter ledghedsgrad Aret 1980, ken, forskrngskategor, alder, socoekonomsk gruppe og branche 118 Tabel 12. Personer 16-59 Ar og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder og afsluttet erhvervsuddannelse 122 Tabel 13. Personer 16-59 Ar erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socoekonomsk gruppe, branche og nveau for afsluttet erhvervsuddannelse.. 124 Tabel 14. Famler og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter antal born, yngste barns alder samt de voksne kvnders alder 130 Blag Noter tl tabe) 1-3 132 Blag 1. Geokode 1. Kommunegrupper efter bymæssghed 133 Blag 2. Geokode 2. Kommunegrupper efter amtskommune og bymæssghed 134 Blag 3. Socoekonomsk grupperng, DFK-grupperng og faggrupperng 136 Blag 4. Uddannelsesgrupperng 142 Blag 5. Branchegrupperng 144 Udsnt af kort, hvortl Geodætsk Insttut har ophavsret, er gengvet med nsttuttets tlladelse.
... Chart of table contents X sgnfes that the table as a whole deals wth the subject concerned F and H sgnfy that the subject s mentoned n, respectvely, the front column or headng of the table Table nos. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14. I. Enumeraton unts Persons Populaton, total X... X Populaton aged 16 years and over X X Populaton aged 16-59 years Economcally actve populaton.. X... X Employees aged 17-66 years Chldren X Famles.... X... Dwellngs... X Derved unts m2 per dwellng Actvty rates ( %)... X X X X X X... X X I H. Geography Denmark, total F F F F F F F Countes /The Copenhagen regon F F F F F F F F F F F F F F Muncpaltes /dstrcts F F F F F F F Parshes /urban areas /tax dstrcts F F F Groups of urban areas...,.., F F F Geocode F F F Geocode II F F F III. Person characterstcs Demographc characterstcs Age H... H H H... F F H H Sex H H. F H F F F F H H Women wth chldren... F Economc characterstcs Actvty status... F F... Occupaton... F H Soco- economc group... F F... F H H F H Industry...... F H...... F F F F Unemployment nsurance category... F Degree of unemployment....... H ATP contrbuton n % of full contrb......... H Educatonal characterstcs Completed vocatonal educaton Level of educaton beng receved Educaton wth /wthout pay H... F H...... H.. F F F H IV. Famly Characterstcs Famly type Number of chldren Age of chldren Age of youngest chld The age of the woman H F F F F V. Household Characterstcs Household type... H VI. Housng Characterstcs Type of dwellng...... H Number of rooms..... H Type of energy used for heatng...... H Facltes...... H
X betyder, at tabellen som helhed F og H betyder, at den pagældende nddelng Systematsk tabelndholds- oversgt omhandler den eller gruppe er pagældende personkreds anfort tabellens forspalte eller hoved Tabel nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 I. Taellngsenheder Personer Personer alt X... Personer 16 Ar og derover. X Personer 16-59 $r Personer erhverv... Lonmodtagere 17-66 Ar Antal born X X X.... X X X X X X X... X Famler X X Bolger X Atledte tæ/lngsenheder m2 pr. bolg Erhvervsfrekvens X X II. Geograf Hele landet Amtskommuner /Hovedstadsregonen.. Kommuner /dstrkter Sogne /byer /roder Bygrupper Geokode I Geokode II F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F III. Personkendetegn Demografske kendetegn Alder H...... Kon H H... Kvnder med born Erhvervsma3ssge kendetegn Uddannelsesmæssge kendetegn Afsluttet erhvervsuddannelse........ Under uddannelse........ Under uddannelse med /uden Ion...... H F F H...... H H... H... F F H H F F F F H H F F... I /uden for erhvery H. H Fagguppe F H Socookonomsk gruppe H.... F F... F H H F... Branche... H.... F H F F F... Forskrngskategor...... F Ledghedsgrad...... H ATP -bdrag pct. of fuldt bdrag...... H F H...... F F H F F H IV. Famlemaessge kendetegn Famletype Antal born Bornenes alder Yngste barns alder Kvndens alder F.... H. H. F F F F V. Husstandsm essge kendetegn Personer /uden for prvate husstande.. H VI. Bolgkendetegn Bolgart Antal værelser Varmenstallaton/opvarmnngsmddel.. Installatonsforhold........................ H H H H
j J 000 009 : L Grundkort: Insttut. Geodætsk Copyrght. IWd sandlar1:13anms Romo ^ Wandep ; Ballum n BREDEBRO 8 SSkesr an set Brode O rted; Emmerlev Hejer Besby Brans 53 " K/ERB/EK Weldon Vsby 517/HOJER Oser ageltander cz6 Skærbrek Bastrop Vodder Abld Sander Arrld Lump brave Skodborg ten Hygum Hajrup Notre Legum 521 LOGUZ Legumklosrer l') 541 TONR Tonger- Hostrup Ubjer - 527 ROOD! rdp Reddng Gram 511 GRAM Hojst Toftlund Bedsted LOSTER Burka Kommuner og sog ne Aster Lndet Jets Nustrup 54 Agerskov Revved 539 Bylderup 729 PURHUS Kommunenavn Grenholt Bra efep Sognenavn Beleved Oksenvad Sommer sted 529Egvad / 1 /",/ 5 Tngley egerup Magstuup Vedsred Oster Legum Vejsrrup!" { Hells Frerup - HRI.TIAN. FELD Tyrstrup jerndru Moltrup ammo! s e Hoprup RO RO Lar ',J,..--1, Volans Rse Hjordkmr, A gp A benr 1 Klplev 503 BOV Boe Ensued 1 Holbel laps term Astrup ders v 515 V o Fu Sender Staru p Vìlsrup Felsted I, 519 UNDTOFT Aller - Flelstrup onsbæf DERSbEV aru- ; _- Varnæs sa ur..,.rn+ Halk Ullerup y g 3 SUNDEVE Nybel t -_ bo1523 NORDBJ %Sven strop 5 SO 507 BRO, ER rerborg 501Gc,bnt Nor mark serba IL
Lntrup o Skodborg O Redd O e Sender Hygu Br. rndstr o Arnum Oster o Nustrup O g o stedf strup Jege up 0 0 ng Vojens 0 SkryodstrupVHamftev hrsta sfeld- Bram rup >-'Fjelstrup o - E LEV Io: _r f s F' t ea- l9 Toftlu ontl 0 rbeytoh Over Jerstal O o Vedsted e HoptruO 0 /. S, Lefer 000 009 : L ç E Copyrght. Insttut. Geodætsk Grundkort: (.0 CO ;CO 1VVd SdNdllJlN:130NOS "1 Hustm Dostrup Bredebro O O Vsby Abld O Legumgärde O Leg 3--, nder - (3 'Tender jjejsng 0 0 Bedsted o Bymæssge omráder ODENSE 10000 ndb. og derover Lynge f3icke n ed ereo4rorua 2 000-9 999 ndbyggere Under 2 000 ndbyggere Hovslund 0 Genner.,- /.áe,exoy \) ) 0 )) RpdékrOL--- Lojt Krkeby 0 j Helevad O Ravsted 0 Bolderslev,---A, / \ MtAPA // trupsko,. 0 Stubbk F Klplev O O Bjerndrup Färhus Padborg sbe Hokk rup O HOLbel s oed o Btayru O Ads.n.hol krs 0 Uttert Oster So o ogude Hun'elAv o Ket':06--0-4-sstr),IIIH Krke H rup0 OTol Pl-lorapha_v O ISDM)EltlnlÇj- )3,
Folke- og bolgtaellngens datagrundlag 1. Grundlaeggende regstersystemer I lobet af de sdste 15 Ar er der Danmark opbygget en række admnstratve regstersystemer, der har faet betydnng for statstkproduktonen. Regstrene, som alle er edbregstre, er landsdækkende og fores centrat statslgt reg eller kommunalt reg efter ensartede retnngslner. Som det forste af dsse regstersystemer oprettedes det centrale personregster (CPR) 1968. Regstret ndeholder almndelge persondata, bl.a. navn, ken, alder, bopæl, stllng, statsborgerskab og famlerelatoner. Herefter fulgte oprettelsen af kldeskattesystemets regstre 1970, der foruden ndtægts -, formue- og skatteoplysnnger tllge rummer persondata, som drekte eller ndrekte gver oplysnnger om beskæftgelses- og erhvervsforhold. Erhvervsregstersystemet, som oprettedes 1975, ndeholder en række forskellge oplysnnger om vrksomheder og selvstændge erhvervsdrvende, herunder oplysnng om brancheforhold, storrelsesndkatorer, ejerforhold, vrksomhedsadresser m.m. 1 1977 oprettedes bygnngs- og bolgregstret (BBR). Dette regster ndeholder bl.a. oplysnnger om bolgens storrelse, nstallatonsforhold og huseje samt bygnngens alder, anvendelse, standard m.v. Et vgtgt led den samlede nformatonskæde er desuden de offentlge lonanvsnngssystemer. Herfra hentes supplerende oplysnnger om offentlgt ansattes beskæftgelse, des stllngsoplysnnger, des oplysnng om, hvlken arbejdsplads, den enkelte er ansat p. I lobet of 1970'erne er endvdere Danmarks Statstk opbygget et regster over samtlge uddannelsessogende pa 8. klassetrn og derover. Tl regstret ndsamles hvert Ar oplysnnger om hvlke personer, der er tlmeldt en uddannelse og hvlke, der frets lob har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. Endeg er 1979 oprettet det centrale regster for ar- bejdsmarkedsforhold (CRAM), som ndeholder oplysnnger p personnveau vedrorende arbejdsloshedsforskrng og ledghed. Regstersystemerne er - bortset fra uddannelsesstatstkregstret - ferst og fremmest oprettet med henblk pa at tlgodese admnstratve formál. Samtdg har det dog ogsá været forudsat, at regstrene skulle kunne udnyttes tl statstske formál. Enkelte af de oplysnnger, der ndgar de admnstratve regstre, er tlrned medtaget alene of hensyn tl den statstske udnyttelse of regstret. I takt med etablerngen of regstrene har Danmarks Statstk da ogsá pa fere og fere omráder baseret person - og bolgstatstkken pa oplysnnger dsse regstre; stgende omfang er dette gjort ved at sammenkæde oplysnnger fra fere regstre. Et vgtgt led denne udvklng har været regsterfolketællngen 1976. I denne tællng gen - nemfortes en sammenkoblng af CPR -regstrets oplysnnger med personoplysnnger fra kldeskattesystemets reg - stre og med vrksomhedsoplysnnger fra erhvervsregstret. Et andet vgtgt led har været bolgtællngen 1980, der bygger pa en sammenkoblng af personoplysnnger fra det centrale personregster med bolgoplysnnger fra bygnngsog bolgregstret. Ved folke- og bolgtællngen 1981 er der for ferste gang gennemfort en sammenkoblng en og samme tællng af oplysnnger fra alle de nævnte regstre. 2. Identfkatonsnogler De nogler, der gor det mulgt at kombnere forskellge regstres oplysnnger om den enkelte person er: 1. Personnummeret 2. CIR- nummeret suppleret med en eventuel arbejdsstedskode 3. Bopælsadressen Personnummeret er et dentfkatonsnummer for hver enkelt borger landet. Personnummeret anvendes alle offentlge regstre, der vedrorer de enkelte borgere. CIR- nummeret er et dentfkatonsnummer, der er tldelt alle arbejdsgvere ( frmaer) af de centrale skattemyndgheder. (CIR: Det centrale ndeholdelsesregster). Det anvendes prmært ved betalnger af kldeskat for ansatte medarbejdere og ved betalnger tl ATP -fonden. (ATP: Arbejdsmarkedets tllægspenson). Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIRnummeret. Koden dentfcerer det enkelte arbejdssted de tlfælde, hvor frmaet har fere arbejdssteder og aftales mellem frmaet og Danmarks Statstk. Arbejdsstedskoden og CIR- nummeret anfores pá lonmodtagerens oplysnngsseddel, der af frmaet ndsendes tl skattemyndghederne med oplysnnger om den udbetalte Ion m.v. For offentlgt ansatte anfores arbejdsstedskoden dog kke pa oplysnngssedlen, men den (ndes stedet de offentlge lonanvsnngssystemer. CIR- nummer og arbejdsstedskode er save! for offentlge som prvate vrksomheder tllge ndfort erhvervsregstret sammen med oplysnng om branche m.m. Bolgadressen er dentfkatonsnummeret pa den enkelte bolg bygnngs- og bolgregstret. Den bestr af kommunenr., vejkode (et af kommunen valgt kodenummer, der dentfcerer et vejnavn), husnummer og evt. bogstav, eta - geangvelse, angvelse af sdenr. eller værelsesnummer. Bopælsadressen det centrale personregster er udtrykt pa samme made.
3. Stet stkreg st re Oplysnngerne fra de admnstratve regstre bearbejdes Danmarks Statstk pa forskellg made, forend de anvendes tl statstske opgorelser. Der foretages saledes en tdsafgrnsnng, hvorved der for hver enhed (person, bolg eller arbejdssted) udvælges de oplysnnger, der gælder pa et bestemt tdspunkt eller for et bestemt tdsrum. Endvdere ma der ofte foretages et valg mellem fere mulgheder. Eksempelvs kan en person bade vere selystændg nrngsdrvende og lenmodtager pa samme td. De fleste statstske opgorelser vl kræve, at der tages stllng tl hvlken erhvervsaktvtet, der er den vgtgste, og ogsa den regsterbaserede statstk ma der opstlles regler for valget. Tlsvarende ma der opstlles regler for at modega de stuatoner, hvor der fremkommer modstrdende oplysnnger, fx pa grund af fejl et regster eller ford det kke er mulgt at tdsafgrænse alle regstre tl samme tdspunkt. Oplysnngerne fra de admnstratve regstre samles denne bearbejdede form en række statstkregstre supple - ret med oplysnnger, der pa anden made er ndsamlet af Danmarks Statstk. Det enkelte statstkregster er enten grundlaget for den lobende statstk nden for et statstkomrade, fx befolknngsstatstk eller arbejdsloshedsstatstk, eller det kan ndeholde et sæt beslegtede varable, der ska ndga fere statstkomrader. Uddannelsesklassfkatonsmodulet og arbejdsklassfkatonsmodulet, som er omtalt nedenfor, er eksempler pa det sdste. Et af statstkregstrene er folke- og bogtællngsstatstkregstret, der er baseret pa data fra folgende andre statstkregstre: - Det befolknngsstatstske regster, der bygger pa udtræk fra CPR. Regstret ndeholder oplysnnger om personer, der er eller har været opfert et dansk folkeregster. Udtrækket herfra tl folke- og bolgtællngen er en befolknngsstatus pr. 1. januar 1981 med oplysnnger for de enkelte personer om kr n, alder, bopælsadresse, fodested, ægteskabeg stllng, famlemæssge relatoner, statsborgerskab m.v. - Byklassfkatonsmodulet, som ndeholder et bynummer for alle beboede adresser. Modulet opbygges Danmarks Statstk derved, at beboede adresser (pr. 1. januar) plottes nd pa et kortmaterale, hvorefter grænserne for byomraderne fastægges. - Det bolgstatstske regster, der bygger pa udtræk fra BBR. Regstret ndeholder oplysnnger om ejendomme, bygnnger og bolger pr. 1. januar. Oplysnngerne vedrerer bl.a. de enkelte bolgers adresse, udstyr, storrelse, opfrerelsesar, ejer- og lejerforhold m.m. - Fælleshusholdnngsmodulet, der er en fortegnelse Danmarks Statstk over adresser pa fælleshusholdnnger m.v. Modulet anvendes folke- og bolgtællngen tl at korrgere de oplysnnger om fælleshusholdnnger, der fas fra bygnngs- og bolgregstret. - Uddannelsesklassfkatonsmodulet (UKM), der ndeholder oplysnnger om befolknngens skole- og erhvervsuddannelse og om gangværende uddannelse pr. 1. oktober et gvet ar. Oplysnngerne bygger pa uddannelsesoplysnngerne Folke- og bolgtællngen 1970 og pa senere arlgt ndhentede oplysnnger om elevforhold oktober maned samt oplysnnger om afsluttede eller evt. afbrudte uddannelser det forl0bne ar. Endelg bygger oplysnngerne pa senere ndsamlede data om afsluttede uddannelser peroden 1970-1973/74. Tl Folke- og bolgtællngen 1981 er fra UKM hentet oplysnnger om 14-59 arges seneste eller hojeste skole- og erhversuddannelse samt om gangværende uddannelser oktober 1980, herunder oplysnnger om hvlken uddannelse, der er tale om, hvlket trn uddannelsen den pagæidende elev er naet tl samt oplysnnger om uddannelsesnsttutonens adresse. - Arbejdsklassfkatonsmodulet (AKM). I dette regster er samtlge skatteplgtge personer opfert med oplysnng om forskellge beskæftgelsesmæssge og skattemæssge forhold et gvet kalenderar. Oplysnngerne bygger pa udtræk fra andre statstkregstre og fra fere admnstratve regstre. Fra AKM er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnnger om befolknngens beskæftgelselsforhold aret 1980 dvs. oplysnng om beskæftgelsesstatus, fag, branchemessg tlknytnng og ndkomst m.v. - Beskæftgelsesstatstkregstret, der ndeholder oplysnnger om befolknngens beskæftgelse og arbejdssted ultmo november. Oplysnngerne er baseret pa data arbejdsklassfkatonsmodulet, det erhvervsstatstske regstersystem, arbejdspladsstatstkregstret samt data arbejdsleshedsstatstkregstet. Fra beskæftgelsesstatstkregstret er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnng om befolknngens beskæftgelsesforhold ultmo 1980, herunder oplysnng om arbejdsstedets belggenhed og branche. I dokumentatonspublkatonen vl blve gvet en mere ndgaende beskrvelse af folke- og bolgtellngens datagrundlag og opbygnng. Edb-regstre med personoplysnnger, hvor personerne kan dentfceres er omfattet at bestemmelserne loven om offentlge myndgheders regstre, hvorefter der for hvert regster ska fastsættes et sæt forskrfter. I forskrfterne for et statstkregster fndes en beskrvelse af regstrets anvendelse og formal og regler om, hvlke typer oplysnnger, der ma ndga, hvordan regstret ma opdateres, herunder samkores med andre regstre samt regler om opbevarng og skrng af oplysnngerne. Oplysnngerne statstkregstret ma kun bruges tl at fremstlle statstk. Der er derfor kke adgang tl egenndsgt, dvs. en persons adgang tl at fa oplyst, hvad der er regstreret om ham/hende. Regsterforskrfterne for Danmarks Statstks regstre, herunder ogsa folke- og bolgtællngsstatstkregstret, kan fas ved henvendelse tl Danmarks Statstks bblotek. 12
Defntoner og begreber 1. Indlednng I det folgende gves en beskrvelse af de enheder, der ndg tællngen og af de kendetegn (varable), der er knyttet tl enhederne. Ikke alle kendetegn er anvendt tabelvarkerne, men er medtaget denne oversgt for at gve et samlet overblk over hvlke oplysnnger, der er tl rádghed. Enkelte kendetegn, der specelt anvendes pendlngsopgorelser, er navnt, men kke beskrevet sá detaljeret som pend lngstabelvmrket. Beskrvelsen er delt folgende afsnt: 2. Tællngsenheder 3. Geografske nddelnger 4. Personkendetegn 5. Famlemæssge kendetegn 6. Husstandsmassge kendetegn 7. Bolgkendetegn 8. Summarske mál 9. fendrnger forhold tl tdlgere tællnger 2. Tællngsenhederne Folke- og bolgtallngen ndeholder folgende tallngsenheder: - Personer - Famler - Nusstande - Bolger Tællngen omfatter samtlge personer pr. 1. januar 1981, der ved dognets begyndelse havde fast bopal Danmark (de jure -befolknngen). Afgrænsnngen af befolknngen sker pá baggrund af oplysnnger det centrale personregster - CPR. Udgangspunktet er bopælsbegrebet, som er afgorende for optagelse en dansk kommunes folkeregster. Begrebet er omtalt lov om folkeregstrerng (lov nr. 239 of 10. jun 1968), hvor dets ndhold dog kke er fastlagt. Indenrgsmnsteret har 1976 udgvet en supplerende vejlednng om prakss sporgsmal om regstrerng af bopal (adresse) folkeregstrene og CPR. Her anfores folgende defnton:»ved en persons bopæl forstás almndelghed det sted (bolg), hvor den págaldende regelmassgt tager sn dognhvle (nattesovn eller tlsvarende hvle), n han kke er mdlertdgt fravarende pá grund af fere, forretnngsrejse, sygdom eller lgnende, og hvor han opbevarer st bohave «. I almndelghed optages folkeregstret personer, der agter at tage fast ophold landet en perode pá over 3 maneder eller som har arbejdstlladelse. Endvdere má bemærkes, at tællngen omfatter sofolk udenrgsfart med hjemsted Danmark, danske dplomater (med famle) med ophold udlandet samt personer, som er bosat Danmark, men som arbejder udlandet. Dermod omfatter tællngen kke udlandets dplomater med famle her landet eller personer, som arbejder her landet, men har fast bopal udlandet. Vejlednngen opregner tllge retnngslner vedrorende afgorelsen af en lang række tvvlstlfalde, fx personer med flere bolger, varneplgtge, fangslede, somand og personer, som tager langerevarende ophold andetsteds pá grund af arbejdsforhold. En famle best af en person eller en gruppe personer, som (I) har samme bopælsadresse CPR og (II) har bestemte ndbyrdes famlerelatoner. De famlemassge relatoner regstreres gennem henvsnngsnumrene CPR (1) mellem agtefaller og (2) mellem foraldre og born under 26 Ar. Henvsnngsnumrene er baseret pá de jurdske famlerelatoner. Relatonerne mellem paprlose samboende regstreres derfor kke. Paprlose samboende med falles born knyttes dog sammen tl en famle ud fra henvsnngsnumrene mellem foraldre og born. En husstand bestr af personer/famler med samme bopalsadresse CPR. Bolger pr. 1. januar 1981 afgranses ud fra oplysnnger bygnngs- og bolgregstret - BBR. En bolg er defneret som et varelse eller flere sammenhængende varelser med tlhorende ovrge rum, der (I) anvendes tl beboelse og evt. tllge tl andet formal (erhverv eller nsttuton), (II) har selvstandg adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem falles gang - eller trappeareal, (Ill) er belggende permanent bygnng. Afgorende krterum er, om bolgen kan adresseres selystandgt overensstemmelse med ovenstaende krav om selvstandg adgang. Det er dermod kke afgorende, om bolgen er forsynet med kokken, kogenstallaton, aflob m.v. Specelt skal bemarkes, at begrebet bolger ogsá omfatter sommerhuse. Sammenkoblng af oplysnnger om personer, famler og husstande CPR med oplysnnger om bolgerne BBR sker ved hjalp af adresseangvelsen de to regstre, jf. afsnttet om dentfkatonsnogler. Sely om en husstand defneres som de personer, der har samme adresse CPR, vl antallet af husstande og antallet af beboede bolger kke vane helt det samme. I det omfang, der er uoverensstemmelse mellem adresseangvelserne CPR og BBR vl antallet af beboede bolger vare mndre end antallet af husstande. Derudover fndes personer, som er tlmeldt et folkeregster uden at have fast bopal en kommune og som derfor har en adresse CPR, som kke fndes BBR. Endelg kan nogle bo pá steder, der kke er defneret som bolger, fx husbade. 13
3. Geografske nddelnger 3.1. Adresseoplysnnger Grundlaget for geografske nddelnger folke- og bolgtæilngen er adresseoplysnngerne. I tællngen ndgar fol- gende: - Bopælsadresse - Bolgadresse - Arbejdsstedsadresse - Uddannelsesstedsadresse Bopælsadressen er den adresse, hvor personen var tlmeldt folkeregstret 1. januar 1981. Bolgadressen er den adresseoplysnng, der ndgar BBR. For beboede bolger er bolg- og bopelsadressen sammenfaldende. Arbejdsstedsadressen er adressen pá det arbejdssted, hvor personen var beskæftget ultmo november 1980 jf. pkt. 4.2.2. Uddannelsesstedsadressen er adressen pa uddannelsesnsttutonen, hvor den uddannelsessragende (pa 16 og derover) var tlmeldt som elev 1. oktober 1980 jf. pkt. 4.4. Adresseoplysnngerne bestar alle tlfælde det mndste af en kommunekode, en vejkode og et husnummer. Der kan derfor tællngen foretages en hvlken som hest omradenddelng, som kan beskrves ved hjælp af kommunenavn, vejnavn og husnummer, bade for sa vdt angar bopæls- og bolgoplysnngen som arbejdssteds- og uddannelsesstedsoplysnngen. I tlknytnng tl folke- og bolgtellngen er oprettet et adresseregster, der for samtlge adresser tællngsmater- alet- save' bopæls - som arbejdsstedsadresser m.v. - ndeholder oplysnng om adressens placerng forhold tl de nddelnger pr. 1. januar 1981, der er beskrevet punkt 3.2.- 3.10. Som led folke- og bolgtellngen udgves publkatonen Danmarks admnstratve nddelng, som ndeholder folketallet for en række admnstratve omrader samt oplysnng om arealets storrelse kommuner, sogne og byer. 3.2. Kommuner og amtskommuner Opdelngen kommuner og amtskommuner feger den kommunale nddelng pa tællngstdspunktet 1. januar 1981. 3.3. Hovedstadsregonen Kobenhavns og Frederksberg kommuner samt Koben - havns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner udger tlsammen hovedstadsregonen. 3.4. Sogne Opdelngen sogne er baseret pa den krkelge nddelng 1. januar 1981. Hvs sognegrnserne krydser kommunegrænserne, er der foretaget en opdelng delsogne, hvlket anferes som»sogn, del af«. Sogne og delsogne med ferre end 50 ndbyggere er tabelværket opgjort sammen med nabosognet. Der er ud for det págældende sogn anfrart henvsnng tl noteblag. 3.5. Dstrkter og roder Som ved tdlgere tællnger er det for Kobenhavns kommune fundet mest hensgtsmæssgt at anvende dstrkter og roder som mndste geografske enheder stedet for sogne som landets evrge kommuner. Dstrkts- og rode - nddelngen er den pa tællngstdspunktet gældende. 3.6. Postnummer Postnummeret felger den gældende nddelng pr. 1. januar 1981. Oplysnngen er hentet CPR's adresseregster. 3.7. Byomrader og Ianddstrkter Som led tællngen er der Danmarks Statstk foretaget en afgrænsnng af bymessge bebyggelser pa mndst 200 ndbyggere pr. 1. januar 1981. Et byomrade er defneret som en sammenhængende bebyggelse med hojst 200 meters afstand mellem husene, med mndre afbrydelsen skyldes offentlge anlæg, krkegarde, drætspladser, erhvervsmæssge anlæg og lgnende. Afgrænsnngen er foretaget med udgangspunkt bopælsadresserne pá tlsvarende made som ved regsterfolketællngen 1976 og ved byopgerelsen 1979. Hovedstadsomradet omfatter Kobenhavns og Frederksberg kommuner, samtlge kommuner Kobenhavns amtskommune, Allerod, Brkered, Farum, Fredensborg- Humlebæk, Hersholm og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrod kommuner Rosklde amtskommune. Afgrænsnngen af hovedstadsomradet er dentsk med afgrænsnngen 1979, men en udvdelse forhold tl Regsterfolketællngen 1976 det yderlgere folgende kommuner er medtaget: Ishej og Ledeje- Smorum kommuner Kebenhavns amtskommune, Allered, Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrod kommuner Roskldeamtskommune. 3.8. Bygrupper og Ianddstrkter I tællngens adresseregster fndes felgende grupperng af byer og Ianddstrkter: 1. Hovedstadsomradet 2. Byer med 100 000 ndbyggere og derover 3. Byer med 50-99 999 ndbyggere 4. Byer med 40-49 999 ndbyggere 5. Byer med 30-39 999 ndbyggere 6. Byer med 20-29 999 ndbyggere 7. Byer med 10-19 999 ndbyggere 8. Byer med 5-9 999 ndbyggere 9. Byer med 2-4 999 ndbyggere 10. Byer med 1-1 999 ndbyggere 11. Byer med 500-999 ndbyggere 12. Byer med 200-499 ndbyggere 13. Landdstrkter 3.9. Geokode I I Geokode I er samtlge kommuner landet grupperet efter bymssghed pa felgende made: 1. Hovedstadsregonen 11. Hovedstaden 14
12. Forstads- og omegnskommuner 13. Andre kommuner hvs sturste by har mndst 10 000 ndbyggere 14. Andre kommuner uvrgt 2. Bykommuner uden for hovedstadsregonen Kommuner, hvs sturste by har: 21. 100 000 ndbyggere eller fere 22. 40 000-99 999 ndbyggere 23. 20 000-39 999 ndbyggere 24. 10 000-19 999 ndbyggere 3. Andre kommuner Kommuner, hvs andel af ndbyggere byer p mndst 2 000 ndbyggere udgor: 31. 50 pct. og derover 32. 33,3-49,9 pct. 33. Under 33,3 pct. 34. Ingen by pa 2 000 ndbyggere eller fere Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgr af blag 1. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret p byafgrænsnngen fra 1976. 4. Personkendetegn 4.1. Demografske kendetegn 4.1.1. Kon Oplysnng om ken er afledt af det 10- cfrede personnummer. Det sdste cffer angver ken: lge cffer for kvnde og ulge cffer for mand. 4.1.2. Alder Befolknngen er opdelt efter alder pr. 1. januar 1981 udtrykt antat fyldte r. Aldersberegnngen er baseret p personnummerets 6 ferste cfre, der angver fodselsdag, -mned og -r samt p det 7. cffer, der angver fudselsrhundredet. 4.1.3. Cvlstand Befolknngen nddeles efter cvlstand pr. 1. januar 1981 grupperne ugft, gft, frasklt og enkestand. Separerede ndgr kategoren gfte personer. 4.1.4. Dato for sdste ændrng cvlstand Oplysnngen vedrorer kun ndrnger, der er sket lobet af 1980. 3.10. Geokode II I Geokode II grupperes kommunerne nden for hver amtskommune efter bymæssghed, det der skelnes mellem bykommuner og uvrge kommuner. Som bykommuner regnes kommuner, hvs storste by har 10 000 ndbyggere og derover (nkl. kommuner hovedstadsomrdet). Frederksberg, Kobenhavn, Odense, Alborg og Arhus kommuner udgor dog hver st omrde og Kobenhavns amtskommune er - uanset bystorrelse - opdelt : 1. Amagerkommuner 2. Nordkommuner 3. Vestkommuner Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgr of blag 2. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981«, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret p byafgrænsnngen fra 1976. 4.1.5. Famlestatus En famle bestr af en person eller en gruppe personer, som har samme bopælsadresse og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner, jf. pkt. 2 om tællngsenheder. Famlestatus angver, hvlken stllng de enkelte famlemedlemmer har famlen. Ugfte under 18 Ar, der kke bor hos en of forældrene opfattes som en særlg kategor af enlge. Herunder hewer eksempelvs plejeborn. Inddelngen er herefter folgende: 1. FEgtefælle (nkl. paprlose med fælles born) 2. Ikke hjemmeboende barn under 18 r, dvs. ugfte personer under 18 r, der kke sev har born, og som bor p en anden adresse end forældrene. 3. Enlg ovrgt 4. Hjemmeboende barn under 26 t Hvor ntet andet fremgr, benyttes betegnelsen»voksne«om personer med famlestatus 1-3, mens betegnelsen»barn«benyttes om personer med famlestatus 4. 1 regsterfoketællngen 1976 er hjemmeboende born defneret som born under 18 r, der bor hos en of forældrene. 4.1.6. Fodested For personer fudt her landet, herunder Grunland og Færuerne, er fra CPR medtaget oplysnng om fodesogn (præstegæld) eller personregsterforerdstrkt. For personer fudt udlandet forelgger der CPR oplysnng om, hvlket land vedkommende er fudt. 4.1.7. Dato for tlflytnng tl adressen Oplysnngen vedrorer kun tlflytnnger, der er sket of 1980. lobet 15
evrgt. 4.1.8. Bopælskommune 1. januar 1980 I tællngen ndg oplysnng om bopælskommune 1. januar 1980 for den del af befolknngen 1. januar 1981, der ogsá var tlmeldt folkeregstret 1 tdlgere. 4.1.9. Statsborgerskab Oplysnnger om statsborgerskab fndes CPR. I de tlfælde, hvor statsborgerskabet undtagelsesvs kke forelgger oplyst, henferes personen om mulgt tl den verdensdel, hvorfra págældende kommer. Hvs oplysnnger herom heller kke forelgger, henfores personen tl gruppen statsborgere uden nærmere angvelse. Sáfremt en person har dobbelt statsborgerskab, er der det centrale personregster alene angvet et statsborgerforhold efter den págældendes enske. En person, der har dansk ndfodsret, er dog altd anted som dansk. 4. 2. Erhvervsmæssge kendetegn 4.2.1. Beskæftge/sesstatus et 1980 Pá baggrund af oplysnnger om ndkomsttype og -sterrelse, ansættelsesforhold m.m. kalenderet 1980 klassfceres samtlge personer pá 16 og derover folgende statusgrupper: I erhvery 1. Selvstændge 2. Medhjælpende ægtefæller 3. Lenmodtagere Uden for erhvery 4. Pensonster 5. Ovrge uden for erhvery Som bass for klassfcerngen anvendes oplysnnger fra kldeskattesystemets regstre samt det erhvervsstatstske regstersystem. Afgerende for, hvorvdt en person klassfceres som erhvervsaktv, er den págældendes ndkomstforhold 1980. Personer med en arbejdsndkomst pá mndst 20300 kr. og starre end en eventuel offentlg penson betragtes som erhvervsaktve. For selvstændge erhvervsdrvende anvendes dog supplerende afgrænsnngsregler, ford denne gruppe kan have stærkt svngende ndkomster. Som arbejdsndkomst medtages ogsá Irankompenserende ydelser som sygedagpenge og arbejdsl0shedsunderstottelse. Klassfcerngen er hovedtræk den samme som ved Regsterfolketællngen 1976. Dog er ndkomstgrænserne justeret under hensyn tl ndkomstudvklngen. Klassfcerngen af personerne de ovenfor nævnte statusgrupper sker successvt. Afgrænsnngen af en status - gruppe sker nden for den restgruppe af personer, der kke er blevet klassfceret en af de foranstáende grupper. Fx har personer, som er klassfceret som lonmodtagere, sale - des allerede»været gennem«reglerne for selvstndge og medhjælpende ægtefæller. Hovedlnerne den successve afgrænsnng af de enkelte grupper er folgende: Som selvstændge klassfceres personer, hvs overskud af egen vrksomhed er starre end en eventuel lenndtægt, og som er optaget erhvervsregstret som ndehaver (arbejdsgvere og momsplgtge), (hovedregel). For personer, der er ndehavere sammen med andre, stlles skrpede regler for sterrelsen af overskud af egen vrksomhed. Herudover klassfceres folgende personer som selystændge: - Personer optaget erhvervsregstret, hvs ATP-bdrag som lenmodtager er mndre end fuldt bdrag, og hvs overskud af egen vrksomhed er starre end en eventuel offentlg penson. - Personer ravrgt, der har et relatvt stort overskud af egen vrksomhed forhold tl andre ndkomstarter. Som medhjæ/pende ægtefælle klassfceres herefter personer, der har en ndkomst som medhjælpende ægtefælle og ngen eller kun beskeden lenndkomst. Personer klassfceres som lenmodtagere, hvs de har en lenndtægt pá mndst 20300 kr. 1980, og hvs Iranndtæg- ten samtdg er storre end en eventuel offentlg penson, forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller (hovedregel). Personer, der samtdg med en lenndkomst har overskud af egen vrksomhed, klassfceres kun som lonmodtagere, hvs de har fuldt ATP-bdrag. Herudover klassfceres folgende personer som lenmodtagere - forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller: - Personer, der kke modtager offentlg penson, men som har oppebet honorarer pá mndst 20 300 kr. - Personer under 60, der kke modtager offentlg penson, men som har en A-ndkomst pá mndst 20 300 kr. Denne gruppe omfatter personer, som har modtaget vederlag eller IOnkompenserende ydelser sásom sygedagpenge og arbejdslrashedsunderstrattelse. Personer pá 60 og derover, der ellers opfylder krtererne for at falde denne gruppe, er for hovedpartens vedkommende efterlransmodtagere og er derfor klassfceret som personer uden for erhverv. Som pensonst klassfceres herefter personer uden for erhverv, som modtager offentlg penson, dvs. folke-, nvalde- eller enkepenson. Det má erndres, at personer med en relatv stor arbejdsndkomst forhold tl en eventuel pensonsydelse er klassfceret som erhvervsaktve (selystændge, medhjælpende ægtefæller eller lenmodtagere). Personer, som modtager prvate pensonsydelser uden samtdg at modtage offentlg penson, kan kke klassfceres som pensonster, ford der kke kan skelnes mellem, hvorvdt en person modtager vederlag eller prvat pensonsydelse. >?lvrge uden for erhverv er en restgruppe, der underopde- les : - Uddannelsessogende. Denne gruppe afgrænses pá baggrund af oplysnnger om gangværende uddannelse (jf. afsnt 4.4.). - Husmedre. Kvnder, der er ægtefælle, og som kke er under uddannelse. - Uden for erhverv De 0-15 ge er kke opdelt efter beskæftgelsesstatus tællngen, da de pr. defnton er uden for erhverv. Det ska bemærkes, at der ogsá er uddannelsessogende blandt de erhvervsaktve. 16
4.2.2. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 I forhold tl beskæftgelsesstatus Aret 1980 adskller beskæftgelsesstatus ultmo 1980 sg des ved tdsreferencen og dels ved, at personer, der er arbejdslose hele uge 48, samt efterlmnsmodtagere, er udsklt som selvstændge grupper. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 er baseret pá oplysnnger fra det erhvervsstatstske regstersystem samt pa ndkomstoplysnnger fra 1980 herunder specelt oplysnngssedlerne. Endvdere er oplysnnger fra det centrale regster for arbejdsmarkedsstatstk (CRAM) benyttet. Begrebet anvendes prmært forbndelse med pendlngsopgmrelser og en nærmere beskrvelse af det fndes pendlngstabelværket. 4.2.3. Socookonomsk grupperng PA baggrund af oplysnnger om beskæftgelsesstatus og stllngsbetegnelser grupperes samtlge erhvervsaktve folgende socookonomske grupper: 1. Selvstændge uden ansatte 2. Selvstændge med 1-10 ansatte 3. Selvstændge med over 10 ansatte 4. Funktonærgruppe I (overordnede funktonærer) 5. Funktonærgruppe II (ledende funktonærer) 6. Funktonærgruppe III (evrge funktonærer) 7. Faglærte arbejdere 8. Ikke faglærte arbejdere 9. Lenmodtagere uden nærmere angvelse Medhjælpende ægtefæller henfrores tl gruppe 1-3. Antal ansatte er beregnet ved at sætte frmaets samlede ndbetalte ATP-bdrag 1980 forhold tl et ars bdrag for en heltdsansat. Opdelngen socoekonomske grupper af lenmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer, er den socookonomske grupperng afledt af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndg somandsskatteregstret. For evrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen pa selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en socookonomsk gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er storst mulgt omfang placeret socookonomske grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsleshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som Ironmodtagere uden nærmere angvelse. Ved grupperngen er fulgt samme ntentoner som ved den tlsvarende grupperng 1970; fordelngen mellem funktonærgruppe I, II og III er der herved lagt vægt pa det normale uddannelsesnveau og den normale placerng forhold tl medarbejdere pa arbejdspladsen, som en stllngsbetegnelse antyder, at den pagældende har. Ved fordelngen mellem funktonærer og arbejdere og mellem faglærte og kke faglærte er lagt vægt pa den tradtonelle placerng. Som nævnt er nddelngen socookonomske grupper 1981 sket drekte ud fra stllngsoplysnngerne. Ved tæilngen 1970 og 1976 er den enkelte stllngsbetegnelse dermod forst placeret fagkodesystemet, hvorved forskel- lge stllngsbetegnelser far samme fagkode. Derefter er fagkoderne placeret socookonomske grupper. Tl trods for de fles ntentoner er samme stllngsbetegnelser derfor kke altd henfmrt tl samme socookonomske gruppe ved de forskellge tællnger. En oversgt over opdelngen socorokonomske grupper fremg af blag 3. 4.2.4. Dansk Fagkode (DFK) Lonmodtagerne er grupperet efter Dansk Fagkode pá 2-cffer nveau. Dansk Fagkode er offentlggjort af arbejdsdrektoratet publkatonen Dansk Fagkode 1979 (DFK). Opdelngen DFK-grupper af Ironmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndg de offentlge lonanvsnngssystemer, er grupperngen sket pa grundlag af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndg somandsskatteregstret. For evrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen fra selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfert tl en DFK-gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er placeret DFK-grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdslroshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden nærmere angvelse. Som udgangspunkt for DFK's systematk er anvendt Internatonal Standard Classfcaton of Occupatons (ISCO) 1968. DFK's systematk er dog segt tlpasset danske forhold og svarer derfor kun pa 1-cffer nveau tl ISCO. En oversgt over ndholdet grupperngen er gvet blag 3. 4.2.5. Fag Lonmodtagere fordelt efter fag er en opgorelse, hvor nddelngen efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau er kombneret med nddelngen socookonomske gruppper, jf. pkt. 4.2.3. og 4.2.4. En oversgt over ndholdet den anvendte faggrupperng fremg af blag 3. 4.2.6. Branche I tællngen fndes 3 forskellge brancheoplysnnger: Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen ret 1980 er den brancheoplysnng, der normalt anvendes. Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen ultmo 1980 ndg opgerelser vedrorende pendlng og dertl knyttede begreber. Frmabranchen med relaton tl beskæftgelsen Aret 1980 er den branche, hvor frmaet har den sterste aktvtet. Brancheopgorelserne Regsterfolketællngen 1976 er sket pa grundlag af begrebet frmabranche. For selvstændge og medhjælpende ægtefæller fas bran - cheoplysnngerne som hovedregel fra det erhvervsstatst - ske regstersystem. For selvstændge, der kke er optaget erhvervsregstret, dannes brancheoplysnngen ud fra stllngsoplysnngen pa selvangvelsen. Ved brancheklassfcerngen af lonmodtagere hentes oplysnngerne ogsa det erhvervsstatstske regstersystem. 17
Alle arbejdsgvere er erhvervsregstret regstreret ved hjalp af CIR -nummeret, der er tldelt arbejdsgveren (fr- maet) of skattemyndghederne. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekoden for hvert CIR -nr. Denne branchekode angver frmaets hovedaktvtet og kaldes folke- og bolgtallngen frmabranchen. Fere forskellgartede aktvteter kan vare samlet under samme CIR -nr. Lgeledes kan et frma, der afregner overfor skattevæsenet under eet CIR -nr., have arbejdspladser pa forskellge adresser. I begge tlfælde er pa foranlednng af Danmarks Statstk ndfurt en arbejdsstedskode tl regstrerng af de enkelte aktvteter eller arbejdssteder. Arbejdsstedskoden er en undernummererng of CIR- nummeret og aftales mellem Danmarks Statstk og arbejdsgveren. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekode for hver arbejdsstedskode. Sammenhængen mellem branche - oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem og den enkelte lonmodtager pa det prvate arbejdsmarked skabes va oplysnngssedlerne. Oplysnngssedlerne ndsendes af arbejdsgverne tl skatteadmnstratonen med oplysnng om lenmodtagerens personnummer, arbejdsgverens CIR -nr. og den eventuelle arbejdsstedskode samt oplysnng om den udbetalte Ion m.v. Arbejdsstederne nden for offentlg vrksomhed er ogsa opfert det erhvervsstatstske regstersystem med oplysnng om CIR -nr., arbejdsstedskode, branche og adresse. Oplysnngssedlen vedrr rende dsse ansættelsesforhold ndeholder mdlertd kke oplysnng om arbejdsstedskode, men forbndelsen mellem oplysnngerne pa oplysnngssedlen og oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem skabes va lunanvsnngssystemerne, som for hvert ansættelsesforhold ndeholder oplysnng om arbejdsstedskode og personnummer. For kommunalt og amtskommunalt ansatte er det stedet for arbejdsstedsbranchen fundet mere hensgtsmassgt at foretage brancheklassfcerngen ud fra formalskoden det kommunale budget- og regnskabssystem. FormAlskoden er et led det kommunale budget- og regnskabssystem, der tradte kraft 1977. Ved hjalp of koden kan de kommunale udgfter, bl.a. lonnnger, fordeles efter de formal, belebene anvendes tl, fx vejvæsen, undervsnng og forsknng, sygehusvæsen osv. FormAlskoden ndgar de offentlge lemanvsnngssystemer for hver enkelt ansat. SAfremt en lonmodtager har varet ansat hos fere arbejdsgvere bestemmes branchen pa grundlag af ansættelsesforholdet med det sturste lenbelob. Ved branchekodnngen er anvendt Danmarks Statstks erhvervsgrupperngskode of 1. apr 1977. Koden bygger pa defntoner og nddelnger den nternatonale branchenomenklatur ISIC (Internatonal Standard Industral Classfcaton of All Economc Actvtes) fra 1968 og kan pa et overordnet nveau oversattes tl EF's branchenomenklatur (NACE). En oversgt over de tabellerne anvendte branchenddelnger fremgar of blag 5. 4.2.7. Ejerforhold - Frma Pa grundlag af oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem er de erhvervsaktve grupperet efter ejerforhold for det frma, de er beskæftget Aret 1980: 1. Enkeltperson 2. Interessentskab 3. Kommandtselskab 4. Akteselskab 5. Anpartsselskab 6. Andelsforenng 7. Stat 8. Kommune, amtskommune 9. Selvejende nsttuton, forenng 10. Ovrge, uoplyst 4.2.8. Forskrngskategor Ud fra oplysnnger det Centrale Regster for Arbejdsmarkedsstatstk (CRAM), som ndeholder oplysnnger for arbejdsloshedskassemedlemmer og for kke -arbejdslushedsforskrede, ledge personer, der er henvst tl den offentlge arbejdsformdlng fra de kommunale bstandskontorer, er foretaget en opdelng af lonmodtagere : 1. Fuldtdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 2. Deltdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 3. Ikke forskrede Opdelngen forskrngskategor refererer tl ultmo Aret 1980. Som kke forskrede regnes alle, der kke er medlemmer af en arbejdsleshedskasse. 4.2.9. Ledghedsgrad et 1980 Ledghedsgrad Aret 1980 fas pa bass of oplysnnger CRAM. For forskrede arbejdsloshedskassemedlemmer beregnes ledghedsgraden Aret 1980 ud fra antal regstrerede ledge tmer de enkelte uger Aret 1980 forhold tl antal forskrede tmer. Antal forskrede tmer er for fuldtdsforskrede 40 tmer pr. uge og for deltdsforskrede 15-30 tmer pr. uge, afhangg af antal beskæftgede tmer forud for ledgheden. For kke forskrede personer er ved beregnngen af praktske grunde forudsat en normalarbejdsuge pa 40 tmer. I ledghedsopgurelsen medregnes kun de kke forskrede, der har varet ledge pa onsdage. De der medregnes betragtes som fuldt ledge hele kalenderugen. 4.2.10. ATP -bdrag et 1980 pct. af fuldt ATP -bdrag Oplysnng om ATP -bdrag vedrorer lonmodtagere og fas de fleste tlfælde ud fra oplysnngssedlens oplysnng om det samlede ATP -bdrag Aret 1980. Dette belob sattes forhold tl ATP- bdraget for en fuldtdsbeskaftget, alt 432 kr. Det ndbetalte ATP -bdrag afhanger af antallet af udfurte ar- bejdstmer lebet af aret, dvs. bade af den daglge arbejdstd og den samlede beskæftgelsesperode lebet af Aret. 4.2.11. Heltds- /deltdsbeskftget ultmo 1980 Oplysnng om heltds- eller deltdsbeskaftgelse vedrorer kun lonmodtagere ultmo 1980 og er baseret pa data fra oplysnngssedlerne om ATP -bdrag og ansattelsesperode m.m. og fra CRAM om forskrngskategor m.m. 4.3. Indkomstoplysnnger 4.3.1. Bruttondkomst 1980 Bruttondkomsten opgures pa grundlag af oplysnngerne fra selvangvelsen 1980 og bestar af samtlge skatteplgtge 18