Enighed en metode til ændring af praksis?

Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 45 Enighed en metode til ændring af praksis? Concord a method of changing practice? This article describes a research and development method called the Delphi-Survey. It is a consensual method used internationally within nursing, and fields of application are mentioned. Various types of Delphi-Surveys as well as characteristics of this method are described. Advantages and disadvantages of the Delphi-Survey are discussed based on international research literature. The article concludes with a description of the method that will, hopefully, serve as a kind of application manual. Finally, the authors give examples of how to apply the method within Danish health care. Keywords: Delphi-Survey, development, nursing, method, research Kristine U. Jensen & Poul Bruun Metode Navnet Delfi (eng. Delphi) stammer fra græsk mytologi. Delfi refererer til et tempelkompleks, hvor man kunne søge svar på uløselige spørgsmål (1-2). Delphi-Survey blev oprindeligt udviklet af Rand Corporation i Californien. Metoden blev udviklet af matematikerne Dalkey & Helmer til at forudsige udviklingstendenser til brug inden for langsigtet planlægning. Ifølge Dalkey var der tre mulige kilder, man kunne bruge til at forudsige udviklingen. I den ene ende af et kontinuum er viden, i den anden er spekulation, og midt imellem er der meninger (2-6). Viden er bundet i solid evidens, og spekulation har ingen evidens, mens meninger har nogen evidens. Hvor der ikke findes nogen viden, og hvor det kan være nødvendigt at forudsige fremtiden, søger Delphi-Survey at finde sammenfaldende meninger blandt en gruppe af eksperter for at kunne forudsige fremtiden (4, 6). Der findes forskellige typer af Delphi-Surveys: Den klassiske Delphi Den politiske Delphi Beslutnings-Delphi Den reaktive Delphi Real-time Delphi. Den klassiske Delphi-Survey bruges til at samle information og opnå konsensus blandt en større gruppe eksperter. Den bruges overvejende til at forudsige fremtidige begivenheder. Den politiske Delphi er et forum for ideer. I denne Delphi bliver der overvejende samlet information, som skal nuancere forskellige muligheder for beslutninger. Man prøver forskellige synspunkter og deres indvirkning på Delphi-panelet. Beslutnings-Delphi bruges til at generere beslutninger, der vil påvirke udviklingen. De enkelte runder i denne type Delphi bruges til at skabe konsensus omkring beslutninger. I denne type Delphi-Survey er panelmedlemmerne ikke anonyme kun deres besvarelser. Den reaktive Delphi bruges til vurdering af tidligere indsamlet information. I denne Delphi udvikler paneldeltagerne ikke overordnet ny viden. Eksperterne forholder sig til og vurderer de informationer, der præsenteres for dem. Real-time Delphi bygger på alle surveys klassiske karakteristika. Den adskiller sig ved at foregå via internettet. Panelet vil således kunne svare simultant og få nye spørgeskemaer ud med det samme via e-mail. Runderne foregår således meget hurtigt (3, 7-8).

46 Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 Delphi-Survey og dens elementer De enkelte deltagere i Delphi-Survey er anonyme for hinanden. Under hele survey et kender de ikke hinanden. Atwal & Caldwell anfører, at det tillader deltagerne at kunne ændre og udtrykke deres meninger og holdninger uden at miste status og tillid. Det øger validiteten af data, da det minimerer faren for informationsbias (9). Anonymiteten giver alle deltagere ens rammer for at udtrykke og reagere på synspunkter og ideer upåvirket af de andres identitet. Ethvert panelmedlem får således mulighed for at udtrykke sin mening uden at føle gruppepres fra andre, mere indflydelsesrige medlemmer af panelet (10). Ekspertpanel Det er helt grundlæggende, at deltagerne i Delphi- Survey er villige og kompetente til at deltage i alle runder af survey et. Man kan definere ekspert på mange måder, men de fleste forskningsresultater peger på, at en meget forskelligartet gruppe af eksperter er at foretrække. Det er vigtigt at udvælge personer med forskellige personligheder og synspunkter, da det giver resultater præget af høj kvalitet og meget acceptable løsninger. Man bør sikre sig en så bred vidensbaggrund som overhovedet muligt (11). Dog er det vigtigt, at panelet, såfremt Delphi-Survey omhandler klinisk intervention, udelukkende består af kliniske eksperter fra det pågældende kliniske område (12). Generelt vil man dog sige, at Delphi-Surveys problemstilling er afgørende for sammensætningen af ekspertpanelet (10). Konsensus Det er vigtigt at fastslå, at konsensus blandt panelets deltagere ikke betyder, at alle er enige. Man kan heller ikke hævde, at man har fundet det korrekte svar. Man har under anvendelsen af Delphi-Survey fundet dette panels korrekte svar.der anvendes forskellige definitioner af konsensus, men overvejende vil det være den enkelte forsker, der fastsætter sit eget konsensusniveau for Delphi-Survey. Konsensusniveauet, dvs. hvor mange procent af paneldeltagerne der er enige, svinger fra 50-100. Nogle forskere overlader det til læserne selv at definere konsensus for det pågældende forskningsprojekt (1, 3, 10-11). Runder Delphi-Survey foregår over flere runder. Den klassiske Delphi-Survey er på fire runder. Runderne bygger på tankegangen om opnåelse af konsensus. Der rundsendes spørgeskemaer til ekspertpanelet. Spørgeskemaerne i de enkelte runder bygger på analyseresultaterne fra den foregående runde. Resultaterne af den samlede survey bygger på analysen af både kvantitative og kvalitative data. Spørgeskemaet i den første runde er ofte ustruktureret og søger meget åbne svar og vurderinger. Det giver paneldeltagerne stor mulighed for at vurdere og beskrive emnet for Delphi-Survey. Der udføres herefter en kvalitativ analyse, og resultaterne herfra danner baggrunden for kommende runders spørgeskemaer. Delphi-Survey består oftest af to til fire runder. På baggrund af de statistiske analyser udformes spørgeskemaerne for den kommende runde (1, 9-11, 13). Efter første runde anvendes prioriteringsteknikker eller rangvurdering ud fra fx Likert-skaleringer til at vurdere konsensusniveau i ekspertpanelet (11). Manual til den klassiske Delphi- Survey Dette afsnit kan fungere som en manual til anvendelse af metoden. Beskrivelsen er sat ind i en dansk kontekst. Og konkret tages der udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke kompetencer skal man have som teamleder, kontaktperson eller gruppeleder inden for sygeplejen? Metoden og processen i de enkelte trin er anskueliggjort i figur 1.

Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 47 Definition af forskingsproblem Hvilke kompetencer skal man have som teamleder, kontaktperson eller gruppeleder indenfor sygeplejen Sampling af panel af eksperter Sygeplejersker på relevante institutioner udvælges og samples ud fra kriterier udviklet på baggrund af P. Benners kompetenceudviklingsteori 1. runde af Delphi-Survey Kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, kvalitativt interview eller fokusinterview for at udvikle udkast til kompetenceprofil: Data analyseres. Kompetencer kategoriseres Forslag til spørgeskema udarbejdes Spørgeskema udsendes til panelets eksperter 2. runde af Delphi-Survey Panelets eksperter scorer hver kompetence eller udsagn i spørgeskemaet ud fra en Likert-scale gående fra meget enig til meget uenig: Data analyseres for graden af enighed Spørgeskemaet tilrettes ud fra analyse Resultater om enighed Der udarbejdes nyt spørgeskema Dette rundsendes til panelets eksperter 3. runde af Delphi-Survey Paneldeltagerne scorer igen hver kompetence eller udsagn i spørgeskemaet ud fra en Likert-scale gående fra meget enig til meget uenig Spørgeskemaer med data analyseres for enighed og graden af denne Udform den endelige kompetenceprofil. Publicer resultatet Gentag evt. sidste runde, såfremt graden af enighed er for lav Figur 1. Sample Sampling er det vigtigste element i processen af Delphi-Survey: Definer og formuler kriterier for udvælgelsen af deltagere i ekspertpanelet. Kriterier skal formuleres med baggrund i projektets problemformulering. Kriterier for udvælgelse skal være: Viden om og ekspertise inden for projektets problemstilling Motivation for deltagelse Klar evne til refleksion over egen praksis Må gerne være en ildsjæl og særdeles forandringsberedt Må gerne have en faglig prestige blandt kolleger Skal have tilknytning til en praksiskultur, hvor problemstillingen er meningsfyldt forankret. Kan i de enkelte grupper være blandt de bedste på en kompetenceudviklingsstige

48 Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 Deltagerne i panelet må gerne have forskellige personligheder og meninger om praksis. I projektet Kompetenceprofil for teamledere, kontaktpersoner og gruppeledere blev udvælgelsen af deltagere foretaget af over- og afdelingssygeplejersker. Det blev aftalt, at der i det samlede panel skulle være repræsentation af sygeplejersker fra forskellige kompetenceniveauer: Der blev udformet et brev, som skulle give deltagerne information om formål, forventninger og krav til deltagelse i projektet. Det blev overvejet, hvor mange paneldeltagere der skulle være i vores projekt.problemstillingen eller ressourcerne kan her være retningsgivende. Det er vigtigt at huske, at ekspertpaneler i Delphi-Surveys ikke behøver at være repræsentative for en bestemt type population, men skal kunne nuancere den givne problemstilling.generelt set vil 20-30 være relevant og som udgangspunkt et minimum. Da vi skulle udvikle en fælles kompetenceprofil for teamledere, kontaktpersoner og gruppeledere, blev vi enige om, at antallet af eksperter skulle være mellem 20 og 30. Første runde Forskeren tager beslutning om, hvorvidt første runde skal bestå af kvalitative interview eller en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. En interviewguide eller et spørgeskema udvikles og afprøves i en pilotundersøgelse. Der udsendes brev til informanter. Første runde af Delphi-Survey gennemføres. Problemstillingen er retningsgivende for forskerens valg. Såfremt man har en meget åben kvalitativ problemstilling, hvor nuanceringen er det vigtigste, vil det være bedst at vælge kvalitative interview. Såfremt problemstillingen er en prioritering af emner i forhold til hinanden, vælges en klassisk spørgeskemaundersøgelse. Projektets problemstilling en kompetenceprofil var af kvalitativ karakter, så derfor valgte vi at udføre en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse. Der blev stillet et meget åbent og simpelt spørgsmål: Hvad skal du kunne for at udøve funktionen som teamleder/kontaktperson eller gruppeleder? Data analyseres kvalitativt eller kvantitativt. Den kvalitative analyse gennemføres ud fra transskribering af båndoptagelser af interview eller ud fra spørgeskemaer. Analysen gennemføres ud fra anerkendte principper for kvalitativ analyse. Det er vigtigt, at der i analysen anvendes teknikker for at øge realibilitet og validitet af resultaterne fra den kvalitative undersøgelse (14-15). Den kvantitative analyse gennemføres i et statistikprogram, hvor der fx beregnes middelværdi, standarddeviation eller det procentvise niveau for konsensus. Data fra spørgeskemaundersøgelsen i kompetenceprofilprojektet blev analyseret, og der blev formuleret kompetencer i en femdelt kompetencemodel. På baggrund af resultaterne udarbejdes et spørgeskema til anden runde af Delphi-Survey. Har første runde været udført ud fra en kvalitativ metode, vil det være kategorierne fra analyserne, der danner baggrund for et spørgeskema. Har første runde været udført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, vil det være de udsagn fra spørgeskemaet, der har højst score, som danner baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet til anden runde. Spørgeskemaet til anden runde opbygges som en række udsagn. I kompetenceprofilprojektet var det en række kompetencer. Man kan give svarmuligheden ja/nej eller bedømmelse på en Likert-skala på 1-5, 0-4 eller 0-9. I projektets spørgeskema til anden runde blev anvendt en Likert-scale på 1-5. Det gjorde det muligt statistisk at vurdere om konsensusniveauet blandt ekspertpanelet var højt eller lavt. Såfremt spørgeskemaet til anden runde er udviklet på baggrund af kvalitative data, kan der i anden runde anvendes en kombination af kvan-

Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 49 titativ og kvalitativ metode. Man indbygger muligheden for kvalitative besvarelser som et supplement til de ovenfor nævnte vurderinger. Anden runde Der udformes igen et brev til informanterne indeholdende instruks og spørgeskema. Deltagerne i ekspertpanelet får nu mulighed for at vurdere, om de er enige, eller hvor enige/uenige de er i spørgeskemaets forskellige udsagn. De har måske endvidere mulighed for at kommentere de enkelte udsagn skriftligt. Deltagerne i kompetenceprofilprojektets ekspertpanel kunne kun vurdere kompetencerne på en Likert-skala. Data analyseres kvantitativt og evt. kvalitativt som i første runde. Resultaterne af den kvantitative og evt. kvalitative analyse danner baggrund for udarbejdelsen af spørgeskema til Delphi-Surveys tredje runde. Såfremt der i anden runde har været mulighed for kvalitative kommentarer, justeres spørgeskemaets udsagn på baggrund af resultatet fra den kvalitative analyse. Hvert udsagn vurderes statistisk for konsensusniveau bedømt ud fra beregninger af middelværdi, standarddeviation eller det procentvise niveau for konsensus. Kun de udsagn, der opfylder det af forskeren fastsatte konsensusniveau, går videre til næste runde. I kompetenceprofilprojektet blev data analyseret kvantitativt. Der blev for hver kompetence beregnet middelværdier.vi overførte kun de kompetencer til spørgeskemaet for tredje runde,hvor middelværdien var over den fastsatte værdi. Det endelige spørgeskema udfærdiges. Tredje runde Spørgeskema og instruks rundsendes til paneldeltagerne Deltagerne i ekspertpanelet vurderer spørgeskemaets forskellige udsagn eller kompetencer. Data analyseres kvantitativt Hvert udsagn vurderes statistisk for konsensusniveau. Kun de udsagn, der opfylder det af forskeren fastsatte konsensusniveau, indgår i det endelige produkt. Det endelige produkt en kompetenceprofil udfærdiges på baggrund af konsensusvurderingerne. Produktet publiceres. Vi er ikke færdige endnu men vi vil skrive en rapport og muligvis en artikel. Bias Det er vigtigt, at deltagerprocenten i de enkelte runder og for projektet som helhed er stabil og høj. Deltagerprocenten skal helst være omkring 70% og bør ikke være under 50%. Deltagerprocenten for vores første runde har været ca. 66%, hvilket er tilfredsstillende. Statistik Der anvendes forskellige statistiske parametre. Man kan fastsætte et procentuelt konsensusniveau, fx at 80% af alle deltagere skal være enige for at udsagn går videre til næste runde. Det er forskeren selv, der fastsætter dette konsensusniveau. Ved anvendelse af Likert-skalaer kan man fastsætte et middeltal for konsensus. For eksempel vil man ved anvendelse af en Likert-skala på 1-5 kunne fastsætte et konsensusniveau på 4,0. Opnår de enkelte udsagn ikke denne middelværdi, udgår de af spørgeskemaet til næste runde. I nogle Delphi-Surveys anvendes beregning af standarddeviation. I kompetenceprofilprojektet blev der anvendt middeltalsberegninger. Etik Paneldeltagerne skal være anonyme for hinanden. Deltagerne må ikke diskutere spørgeskemaer og besvarelser med hinanden.

50 Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 Deltagelse er frivillig. Man kan som medlem af ekspertpanelet til enhver tid trække sig ud af projektet. Alle data og oplysninger skal behandles fortroligt og bør tilintetgøres efter anvendelse (7, 9, 11, 13, 16). Delphi-Surveys stærke og svage sider Delphi-Survey er en gruppefaciliteringsteknik, hvor man søger at skabe/opnå enighed konsensus mellem en gruppe af eksperter gennem en serie af strukturerede spørgeskemaer for det meste betegnet som runder (3). Den moderne Delphi-Survey er en teknik, der rekonstruerer processen i gruppekommunikation for at frembringe enighed blandt en gruppe af eksperter om forudsigelser eller prioriteringer (16). Man kan definere metoden som en systematisk indsamling og sammenlægning af en gruppe eksperters bedømmelser/vurderinger af forskellige spørgsmål eller emner (17). Grundlæggende set er Delphi-Surveys helt store fordel muligheden for kulturudvikling i en afdeling. Muligheden for at kombinere forskellige udviklingsstrategier springer tydeligt i øjnene: Man kan som leder pege i en retning top-down men selve indholdet, fx en kompetenceprofil, vil det tydeligvis være personalet, der bestemmer bottom-up. I Norden er det specielt i Sverige, at Delphi-Survey har været anvendt. Survey har her været anvendt til udvikling af en evalueringsmetode i den kliniske uddannelse inden for sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringsmetoden fungerede fint og var udviklet blandt de personer, der skulle anvende den. Den har været anvendt til at beskrive de problemer, telefonkonsultationssygeplejerske har mødt under deres telefoniske kontakt med patienter, hvor man fandt frem til fælles problemer og deraf følgende løsningsmodeller. Det er en måde at løse praktikeres problemstillinger på løst af praktikerne selv.delphi-survey er blevet brugt til udvikling af et instrument til kvalitetsbedømmelse af jordmødrenes omsorg for fødende kvinder, hvor udviklingen foregik via bottom-up strategi. Metoden giver ejerskab til det endelige produkt. Der er udviklet monitoreringsinstrumenter til vurdering af kvaliteten i jordmødres omsorg for fødende kvinder. Metoden er blevet anvendt til at inddrage borgerens/klientens/patientens/lægmands synspunkter vedrørende opfattelsen af sygeplejerskens rolle i primærområdet. I kvalitetsudvikling er Delphi-metoden blevet anvendt til at udvikle indikatorer for monitorering af klinisk sygepleje i geriatrien og psykiatrien. I akutsygepleje er der blevet udviklet præstationsindikatorer for de ansatte, og i dette forskningsprojekt var patienter involveret som medlemmer af ekspertpanelet. En gruppe forskere i New Zealand har anvendt metoden til at udvikle et instrument til audit af den kliniske sygepleje. Delphi-Survey giver inden for kvalitetsudvikling muligheden for at sammensætte et ekspertpanel, hvor man har både patientens og den professionelles dimension med i udviklingsarbejdet. Ved anvendelse af klassiske kvalitetsudviklingsmetoder skal man lave to projekter for at få inddraget begge dimensioner. Delphi-Survey anvendes til udvikling af kliniske retningslinjer og udvikling af kompetenceprofiler. I vores profession findes der meget sjældent beskrevet forskning, som lige rammer en bestemt klinisk retningslinje eller kompetenceprofil. Inden for professioner, hvor forskningstraditionen er relativt ung, er det en fordel, at man kan evidensbasere til konsensusniveau med Delphi-Survey. Mange problemstillinger inden for sygeplejen er af kvalitativ karakter. Delphi-Survey giver muligheden for at kombinere kvalitativ og kvantitativ metode i samme udviklingsprojekt. 1 Delphi-Survey har ligesom alle videnskabelige metoder svage sider, som den kan kritiseres for. Et af de grundlæggende fænomener i anvendelsen af Delphi-Survey er ekspertbegrebet. Man diskuterer i den internationale litteratur, hvilke karakteristika der konstituerer en ekspert. Hvordan vurderer

Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 51 man om en person er ekspert inden for sit område? Skal det være videnskabelige publikationer? Skal det være en peer review, eller er det forskerens bedømmelse, der ligger bag? I mange Delphi-Survey studier beskrives meget lidt eller intet om forskerens overvejelser om paneldeltagernes kvalifikationer med henblik på at deltage. Det kan give problemer med troværdighed og niveau af resultaterne af Delphi-Survey. Det kan være svært at sammensætte et ekspertpanel. Såfremt man sammensætter et panel af specialiserede videnskabelige eksperter i forbindelse med en mere almen problemstilling, kan man risikere, at nogle af eksperterne ikke er opdaterede i deres viden om problemstillingen. Det samme kan ses ved peer review-panelet, der bliver meget ens, da bedømmerne kommer til at vælge dem, som ligner dem selv mest. Det kan være en fordel at sammensætte ekspertpanelet på baggrund af den problemstilling, der skal belyses, og ikke udelukkende på baggrund af videnskabelige kvalifikationer. De fleste forfattere peger på nuanceringen i resultaterne af Delphi- Survey via et bredt sammensat ekspertpanel, og at den enkelte forsker tydeligt skal redegøre for panelets demografiske data og de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af eksperter eller paneldeltagere. Det er meget tydeligt, at ekspertbegrebet er en meget svag side. Når man, som vi har gjort det, anvender Delphi-Survey i praksis, bliver det meget klart, at der kan være stor uenighed om enkelte personers ekspertværdighed. Vi har oplevet, at der ikke har været enighed om ekspertbegrebet i forhold til bestemte ansatte. Uenigheden forekommer fx blandt de ledere, der skal udpeger deltagere til ekspertpanelet (1, 4-5, 9-10, 16, 18, 19). De fleste ekspertpaneler er sammensat af specifikt udpegede personer. Man anvender ikke et tilfældighedsprincip for sammensætningen af panelet/populationen som i flere andre videnskabelige metoder. Kritikere påpeger, at det kan påvirke reliabilitet og validitet af svar, da det kan være svært at generalisere ud fra de højt selekterede paneler. Det vil i Delphi-Survey være afgørende for resultaternes troværdighed, at forskeren kan godtgøre, at panelet er sammensat af en række deltagere, der er repræsentative medlemmer af populationen, og som kan belyse Delphi-Surveys problemstilling. Antallet af paneldeltagere varierer i den internationale litteratur mellem 10 og over 1.600 deltagere. Det beskrives enkelte steder, at nomineringen af den enkelte deltager kan øge svarprocenten i senere runder af Delphi-Survey. Netop antallet af paneldeltagere kan medføre problemer i de senere runder af Delphi-Survey. Det er et kendt fænomen, at en del paneldeltagere trækker sig fra deltagelse, såfremt Delphi-Survey forløber over længere tid. Der kan således i undersøgelser med mindre paneler blive et markant problem med antal besvarelser i de sidste runder med deraf manglende reliabilitet og validitet for Delphi-Surveys resultater og konklusioner. Man anbefaler forskellige niveauer af besvarelser for samtlige runder, men 70% af panelets deltagere bør dog svare på spørgeskemaet i hver runde (2, 5, 19-20). Både antal deltagere og den fortsatte deltagelse i Delphi-Survey udgør et reelt problem. I afdelinger med stor udskiftning blandt personalet vil Delphi-Survey være svær at anvende som forsknings/udviklingsmetode. Konsensusbegrebet er formentlig det mest omdiskuterede element i Delphi-Survey. Synspunkterne blandt forfatterne rækker fra, at konsensus opnået i en Delphi-Survey ikke er lineært forbundet til ægte konsensus, til at konsensus er metodens hovedformål og styrke, hvilket er den mest almindelige indstilling blandt forfatterne. Nogle forfattere har det synspunkt, at konsensuselementet er unødvendigt i visse typer af Delphi-Surveys, fx den politiske Delphi-Survey, men helt grundlæggende i andre, fx den klassiske Delphi-Survey. Der er ofte i de videnskabelige artikler ikke givet nogen beskrivelse eller begrundelse for det fastsatte konsensusniveau. Man kan næsten sige, at konsensusniveauet blot er indbygget i projektet og ikke nærmere beskrives eller begrundes. Der er foretaget replikative studier, hvor Delphi-Survey er gentaget efter 12 måneder. Resultaterne fra disse studier viser, at ekspertdeltagerne ofte indtager de oprindelige standpunkter, dvs. at slutresultatet fra Delphi-

52 Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 Survey gentaget efter 12 måneder minder om resultaterne fra de første runder af den oprindelige Delphi-Survey. Nogle forfattere lægger stor vægt på, at konsensusbegrebet skal kombineres med en anden faktor: stabilitet i konsensus i de enkelte runder af Delphi-Survey. Konsensusniveauet skal helst være stort set det samme i runderne helst stigende og ikke mere end 15% af panelets deltagere må skifte mening mellem de enkelte runder. Der er forsket i konsensusniveauet inden for samme problemstilling hos to ekspertpaneler. Her viste resultaterne tydeligt, at de to paneler havde et konsensusniveau på 93%. Man anbefaler et noget forskelligt konsensusniveau fra 50% til 70%. Det er meget vigtigt, at den enkelte forsker tydeligt beskriver kriterier for valget af konsensusniveau samt begrunder dem. Som tidligere nævnt kan responsraten for besvarelser falde noget igennem Delphi-Surveys runder. Det er dog meget vigtigt for validiteten af konsensusniveauet, at der for alle runder af Delphi-Survey er en besvarelsesprocent på 70% (1-3, 5, 13, 20-22). Der findes ofte ikke nogen forskning eller andet, der kan påpege konsensusniveauet for fx en kompetenceprofil. Det er således noget frustrerende som projektansvarlig selv at skulle fastsætte dette niveau. Man kan nemt komme til at sætte niveauet for højt eller for lavt, lade sig påvirke af andre personers meninger eller det resultat, som ledelsen helst ser. Systematiske fejl i forskning er almindeligt kendt. Der er beskrevet forskellige typer af systematiske fejl; fx informationsbias. Systematiske fejl i et forskningsprojekt bundet til forskerens adfærd i forskningsprocessen er også velkendt. Begrebet er benævnt researchers bias. Delphi-Survey har også denne svage side. Nogle forfattere beskriver, at personlig kontakt til informanterne i første runde af en Delphi-Survey har tydelig effekt på, hvor mange der besvarer spørgeskemaerne i de kommende runder, og hvilke holdninger informanterne indtager i forhold til en problemstilling. En anden mulighed for researchers bias kan forekomme i analyseprocesserne. Forskeren bearbejder her data og kan måske forledes til at lade analysen og dermed resultaterne påvirke af egen holdning. De her beskrevne typer af researchers bias vil kunne forekomme i alle typer af forskning (18-20). Reliabiliteten af Delphi-Survey sætter nogle forfattere spørgsmålstegn ved. Kan man forvente det samme resultat, såfremt man gentager Delphi-Survey med et andet panel af eksperter? Der bliver påpeget en række forhold i forskningsmetoden, som kan påvirke reliabiliteten. Et af de væsentligste er allerede blevet omtalt: tilbagetrækningen fra projektet, dvs. at deltagerne ophører med at besvare spørgeskemaer efter første runde. Der er forskellige resultater vedrørende reliabiliteten i informanternes svar. Der kan ikke drages nogen endelig konklusion ud fra denne problemstilling om reliabiliteten, da resultaterne i den internationale forskning er for forskellige. Det anbefales, at man anvender internationalt anerkendte valideringsmetoder for kvalitativ analyse, og at man anvender motiverede og interesserede eksperter i panelet. I forhold til metodens content og concurrent validitet nævnes tilbagetrækningen fra deltagelse i de efterfølgende runder som et stort problem. Det anføres, at en for stor tilbagetrækning kan ændre retningen og graden af konsensus blandt informanterne. En af metodens grundforudsætninger er netop konsensusbegrebet og dermed validiteten i resultaterne og konklusioner af Delphi-Survey. Det anbefales, at man anvender interesserede og motiverede eksperter for at undgå forringelser i validiteten inden for disse to områder. Enkelte resultater tyder på, at kontakt til forskeren i første runde enten i form af et kvalitativt interview eller ved introduktion til en kvalitativ, semistruktureret spørgeskemaundersøgelse forøger deltagerprocenten i kommende runder af Delphi-Survey. Det anbefales endvidere, at man laver gentagne runder i Delphi- Survey ikke kun to runder, men minimum tre og helst flere (1, 3, 9, 19-20). Endelig skal det anføres, at som ved al anden forskning hviler kvaliteten af en Delphi-Survey på styrken af dens design, ekspertpanelet samt processen og den måde, hvorpå man opnår konsensus (16).

Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 1 2006 53 Denne metode åbner vide perspektiver for anvendelse inden for sygeplejen til udviklings- og forskningsprojekter. Det er specielt muligheden for at anvende den lokale praksiskultur samt de lokale eksperter (praksisaktører), samt at man umiddelbart kan anvende bottom-up strategier i forskning, der tiltaler os. Findes der ikke teori/evidens på et givet område, vil denne metode kunne anvendes i de første trin i en evidensbasering. NOTE Sygeplejerske Kristine U. Jensen Markvangen 22, Bredballe 7120 Vejle Ø Sygeplejerske, SD, MPH Poul Bruun Videncenteret Sygeplejeskolen i Vejle Amt Soldalen 8 DK-7100 Vejle poul.bruun@vas.dk 1. Supplerende litteratur fås ved henvendelse til Poul Bruun. LITTERATUR 01. Crisp J, Pelletier D, Duffield C, Nagy S, Adams A. It s all in a name. When is a Delphi study not a Delphi study. Austral J Adv Nurs 1999; 16 (3): 32-7. 02. Sumsion T. The Delphi technique: An adaptive research tool. Brit J Occupational Therapy 1998; 61 (4): 153-6. 03. Hasson F, Keeney S, McKenna H. Research guidelines for the Delphi survey technique. J Adv Nurs 2000; 32 (4): 1008-15. 04. Fischer RG. The Delphi method. J Academic Librarianship 1978; 4 (2): 64-70. 05. Walker AJ, Selfe J. The Delphi method: a useful tool for the allied health researcher. Brit J Therapy and Rehabil 1996; 3 (12): 677-81. 06. Dalkey NC. The Delphi method: An experimental study of group opinion. Santa Monica: Rand; 1969. 07. Rudy SF. A review of Delphi Surveys conducted to establish research priorities by specialty nursing organisations from 1985 to 1995. ORL-Head and Neck Nurs 1996; 14 (2): 16-24. 08. Crisp J, Pelletier D, Duffield C, Adams A, Nagy S. The Delphi method? Nurs Research 1997; 46 (2): 116-8. 09. Atwal A, Caldwell K. Profiting from consensus methods in occupational therapy: Using a Delphi study to achieve consensus on multiprofessional discharge planning. Brit J Occupational Therapy 2003; 66 (2): 65-70. 10. Keeney S, Hasson F, McKenna HP. A critical review of the Delphi technique as a research methodology for nursing. Int J Nurs Stud 2001; 38 (2): 195-200. 11. Powell C. The Delphi technique: myths and realities. J Adv Nurs 2003; 41 (4): 376-82. 12. Jones J, Hunter D. Qualitative research: Consensus methods for medical and health services research. BMJ 1995; 311 (7001): 376-80. 13. McKenna HP. The Delphi technique: a worthwhile research approach for nursing. J Adv Nurs 1994: 19 (6): 1121-225. 14. Kvale S. Interview. København: Hans Reitzels Forlag; 1999. 15. Lincoln YS, Guba EG. Naturalistic inquiry. London: Sage; 1985. 16. Kennedy HP. Enhancing Delphi research: methods and results. J Adv Nurs 2004; 45 (5): 504-11. 17. Beech B. Go the extra mile use the Delphi technique. J of Nurs Manage 1999; 7 (5): 281-8. 18. Everett A. Piercing the veil of the future. Professional Nurse 1993; 9 (3): 181-5. 19. Beretta R. A critical review of the Delphi technique. Nurse Researcher 1996; 3 (4): 79-89. 20. Williams PL, Webb C. The Delphi technique: a methodological discussion. J Adv Nurs 1994; 19 (1): 180-6. 21. Bowles N. The Delphi technique. Nurs Standard 1999; 13 (45): 32-6. 22. Duffield C. The Delphi technique: a comparison of results obtained using two expert panels. Int J Nurs Stud 1993: 30 (3): 227-37.