Fokusområde 1 Faglig udvikling

Hjørring Kommune Fokusområde 1 Faglig udvikling Børnehandicapudredning (BHU) i Handicapafdelingen I 2014 og 2015 blev alle rådgivere opkvalificeret via kurser i brugen af ICS (Integrated children s system) og børnehandicapudredningen (BHU). Implementeringen af ICS og BHU blev indsat som mål i handleplanen for 2015-2016 for Børne-, skole og uddannelsesområdet i forhold til Hjørring kommunes Handicappolitik. Handicapafdelingen i Børne- og Familieområdet har fået kursus i ICS-modellen og BHU-delen. Der ønskes investeret i et nyt kursus omkring BHU, idet det kun er 3 ud af 8 rådgivere tilbage, som modtog undervisning i efteråret 2015 og de 3 tilbageværende medarbejdere har ingen socialfaglig uddannelse. Socialrådgivere undervises ikke i BHU under der uddannelse, derfor er der behov for op kvalificere socialrådgiverne. Sverigestænkningen På nuværende tidspunkt ser Handicapafdelingen ofte først barnet som en sag, når pågældende når skolealderen, hvilket konkret betyder, at både barnet og familien ofte er trætte og frustrerede over ikke at have fået den hjælp, de har brug for. Det bør overvejes om Handicapafdelingen skal indføre dele af i Sverigestænkningen, ligesom det sker på området vedr. udsatte børn og unge. Ved at indføre modellen i begge afdelinger vil der blive tale en synergieffekt, da der vil være et fælles spor i forhold til sagsbehandling og den borgerrelaterede kontakt. Der er viden om, jo tidligere kontakt og mere opfølgning man har med en familie med et handicappet barn, jo bedre og billigere bliver forløbet. Mødestruktur Der afholdes PP møder hver uge, hvor hver rådgiver har en halv time sammen med teamlederen til drøftelse og indstilling til bevilling. På det ugentlige teammøde har rådgiverne mulighed for at tage sager op til sparring samt få gennemgang af ny lovgivning, nye procedurer m.v.af teamlederen. Afdelingslederen deltager ikke i nogle af møderne. Der er opfølgning hver 8 uge på sagslisterne teamleder og rådgiver gennemgår dem. Sagslisten er ikke detaljeret hvilket betyder, at det er svært at skabe overblik over bevillingerne / økonomien i de enkle sager. Der skal fokus på udvikling, læring og socialfaglig sparring i fællesskaber i den daglige praksis. Der etableres makkerskabsmøder i stedet for de eksisterede PP møder. På møderne tager den enkle rådgiver sager med til drøftelse og indstilling på samme måde som til PP møderne. Der etableres Personalemøder, som skal erstatte teammøderne, og afdelingslederne er sammen med teamlederen ansvarlig for møderne. Personalemødet er tænkt som det samlende faglige forum i

Side 2 Handicapafdelingen, hvor drift, udvikling, læring og arbejdsmiljø er i fokus. Mødet skal indeholde temaer f.eks. BHU, handleplan, TA eller børnesamtaler, hjælpemidler, ændringer i lovgivning mm. Der skal implementeres en ny sagsliste, som bygges op omkring bevillingsparagrafferne samt med særlig fokus på BHU, opstartsdatoer, opfølgningsdatoer og diagnoser. Sagslisten skal gøre det mindre sårbart, end det er i dag, hvis en rådgiver bliver syg eller fratræder sin stilling. Handleplaner Der er fokus på handleplaner på området. Der mangler forsat at blive flyttet og opdateret handleplaner især i ældre sager. I alle nye sager er der udarbejdet handleplan. Der laves en plan for, hvordan og hvornår vi er færdige med at opdatere og flytte handleplaner. Der skal generelt sættes fokus på handleplaner og brugen af SMARTE mål. Det ønskes, at der fremover skal udarbejdes handleplaner i forhold til 11,7, 84,1 og 41 og 42 for at sikre det socialfaglige indhold i opgaven. Der laves en plan for implementering. Visitation Rådgivergruppen på Handicapområdet består hovedsageligt af nyuddannede og uuddannede rådgivere, hvilket gør det essentielt at støtte op omkring såvel det skriftlige som mundtlige socialfaglige niveau. Der laves en ny visitationsprocedure, hvor rådgiverne både skal indstille via PP skemaerne og mundtlig fremlægge deres sag for visitationen. Deltagerne i visitationen vil være afdelingslederen og teamlederen for Handicapafdelingen og evt. en medarbejder fra Center for tilbud til børn, unge og familier Økonomioverblik På nuværende tidspunkt er der svært at få et overblik over den samlede økonomi i Handicapafdelingen, idet budgettet ligger inde i Børne- og Familieafdelingens samlede budget. Konto 6 løn til rådgiver er blevet adskilt, således der laves en opgørelse hver måned som gennemgås ledelsesmæssigt med en administrativ medarbejde. Der igangsættes en proces, hvor budgetterne skal adskilles den formelle adskillelse sker 31.12.16. 2

Side 3 Fokusområde 2 Tværfaglighed ift. samarbejdspartnere Indgangen til Handicapafdelingen Handicapafdelingen er en ny enhed i Hjørring Kommune, hvilket gør, at der er behov for at afdække, hvor snitfladerne skal være i forhold til andre aktører. Handicapafdelingen har brug for kendskab til både barnet og familien, inden det bliver en sag der er ingen procedurer for dette. Hvis barnet er født med et handicap bliver Handicapafdelingen ikke orienteret af sundhedsplejen eller dagtilbud. Der er brug for en afdækning af, hvordan et handicappet barn kommer ind i vores system og hvilke tilbud, forældre får, inden barnet får en sag i Handicapafdelingen. Handicapafdelingens samarbejdspartere f.eks. sundhedsplejen, dagplejen, dagtilbud, skoler mv. skal have kendskab til forældrevejledningsordningen så tideligt i forløbet som muligt, så de kan få den understøtning, de har behov for. Målgruppevurdering og 32 stk. 3 Børn der visiteres til et særligt dagtilbud, en behandlingsplads jf.; 32 stk.2 Viben eller Birken kan være ukendt hos Handicapafdelingen. På nuværende tidspunkt laves der ikke handleplaner med udviklingsmål med udgangspunkt i målgruppevurderingen for børnene i Viben og på Birken. Der er behov for at udvikle samarbejdet omkring 32 pladserne. Det ønskes, at målgruppevurdering skal ligge som grundlag for indstillingen til 32, og at afdelingslederne fra Handicapafdelingen deltager i visiteringen. Samarbejde med de særlige grupper i Dagtilbud Der findes 2 grupper Vækstgruppen og Strukturgruppen hvor børn med særlige udfordringer tilbydes en plads. Herudover er der andre små grupper, som varetager særlige pædagogiske opgaver. Det er vigtigt, at disse grupper har kendskab til Handicapafdeling samt omvendt, hvorfor der skal etableres et samarbejde også med de kommende inklusionspædagoger. 3

Side 4 Dagplejen, sundhedsplejen, PPR og Hjørringskolen Det er vigtigt, at sundhedsplejen, dagplejen, PPR og Hjørringskolen har kendskab til Handicapafdeling, samt at der kan drøftes særligt sårbare og måske kommende emner til Handicapafdelingen. Der skal drøftes muligheder ift. at Handicapafdelingen får kendskab til de særlige sårbare, som får en dobbelt dagplejeplads. Der kan tænkes i at skabe netværksgrupper for forældre med særlige sårbare børn eller børn med handicap. Dette vil styrke forældrenes kendskab til hinanden i et professionelt fællesskab. Det kunne ligeledes overvejes at benytte en PPR- medarbejder i sager, hvor Kløvergården ikke kan være behjælpelig. Det kan f.eks. være når, der er ventetid på psykologforløb, psyko education, sorgbearbejdelse, svære familieproblematikker, foredrag og små kurser for forældre mm. Samarbejdet med Sundhed-, Ældre- og Handicapforvaltningen (SÆH) Ungekoordineringen fungerer, men der er brug for at skabe mere gennemsigtighed i opgaveløsningen samt at få inddraget borgerne tidligere i forløbet. Herudover at medarbejderne i BOF og SÆH får større kendskab til hinanden. Udarbejde fast dagsordenen til de forskellige møder, der indgår i samarbejdsaftalen herved sikres en fælles retning samt at borgerne er i centrum. Der skal ligeledes fokus på et tættere samarbejde omkring psykisk syge børn, unge og forældre, der har børn, som er handicappet. Dette kan f.eks. ske i forhold til praktisk støtte i hjemmet jf.; 52.3.2 og kontaktperson jf. 52.3.6. En yderligere drøftelse kunne være om efterværn 76.a skal forblive i Handicapafdelingen, eller skal den overflyttes til SÆH for at skabe bedre overgange til voksenlivet. Familieafdelingen for Børn og Unge Handicapafdelingen og Familieafdelingen er ved at finder hver deres ståsted, fagligt og ledelsesmæssigt. Der tænkes iværksat fælles ledermøder med afdelingsleder, hvor den fælles retning holdes og hvor nye tiltag luftes. Der er væsentligt, at de to afdelinger følges ad, samtidig med at de er forskellige. Snitflader vedr. ADHD og psykiske sygdomme skal afklares, og det skal afklares, hvor en sag skal ligge, hvis der både er et handicappet 4

Side 5 barn og en familieproblematik det er vigtigt, at det er samme retning for det handicappede barn i familieafdelingen som i Handicapafdelingen. Der skal skabes et fagligt rum for teamlederne, hvor de kan drøfte snitfladesager og faglig udvikling. Disse møder skal faciliteters af en konsulent. Netværksarbejde: Der er ansat en Netværkskonsulent i familieafdelingen i forbindelse med indsats strategien, handicapafdelingen har mulighed for at trække på hende i et vist omfang. Der skal mere fokus på inddragelse af netværk i det første møde med familien samt tænk netværk ind i forhold til bevillinger f.eks. 41 og 84. Bedsteforældre skal ikke bruges som netværk, de skal være der for forældrene. Der kunne evt. tænkes et projekt ind ift. dette område søge penge ved Socialstyrelsen eller lignende. Frivillighed: Der er ikke noget i gang. Samarbejde med organisationer omkring kurser, temamøder, forældreaftner, søskende kurser mm. Fokusområde 3 Tilbudsviften Center for tilbud til børn, unge og familier Børne- og familieområdes egen leverandør Center for tilbud til børn, unge og familier udbyder via deres ydelseskatalog ikke tilbud, der er målrettet børn, unge og familier med handicap. Centeret har pt. ikke viden nok om handicapområdet ift. at kunne varetage en opgave ift. tilbud på Handicapområdet. Der skal laves en borgerinddragende proces i Handicapafdelingen over hvilke tilbud der er behov for både til børn, unge, søskende, forældre og hele familier. Processen skal give et billede af hvilke tilbud, der skal/ kan etableres i Center for tilbud til børn, unge og familier, og hvilke der skal / kan købes ved ekstern leverandør. 5

Side 6 BFA skal inddrages i processen for at skabe sammenhæng i de tilbud, der etableres i Center for tilbud til børn, unge og familier. Konsultativ rådgivning til familier Der er behov for at kunne tilbyde specifik konsultativ rådgivning til familier jf. 11,3 f.eks. autismeforståelse, forståelse for hvad der sker i barnets hjerne (neuro pædagogik), spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd, skoleværing, søskende problematikker mm. Der tilbydes 3-5 samtaler (konsultativ rådgivning), som skal have en afklarende funktion. En kort status over forløbene skal bruges til at målrette det rigtige tilbud til barnet og familien første trin i indsatstrappen. Opgaven skal forankres i Handicapafdelingen. Der udarbejdes et statusskema, som tager udgangspunkt i temaer i BHU. Hvis der er en socialfaglig begrundelse kan samtaleforløbet forlænges til max 11 samtaler. Der er ligeledes et stort behov for at kunne tilbyde vejledning jf. 11,7 som en forebyggelsesforanstaltning, hvilket betyder, at der bevilliges mellem 3 5 samtaler, som skal have en afklarende funktion. En kort status over forløbet skal således bruges til at målrette det rigtige tilbud til barnet og familien første trin på indsatstrappen. Denne opgave skal forankres i Handicapafdelingen. Der udarbejdes et statusskema, som tager udgangspunkt i temaer i BHU. Hvis der er en socialfaglig begrundelse kan samtaleforløbet forlænges til max 11 samtaler. Råd og Vejledningsteam Den socialpædagogiske vejleder som tidligere har været ansat på Kløvergården overgik 01.08.16 til Handicapafdelingen. Pågældende varetager specialpædagogisk vejledning jf. 11,7 pog kompetencerne ligger hovedsagligt i forhold til yngre børn. Hun er udfordret i forhold til målgruppen med ADHD og psykiatriske lidelser og er ikke uddannet familieterapeut. Der ønskes oprettet et råd og vejledningsteam, som består af 2 familiekonsulenter, som varetager opgaver jf. 11,3 og 11,7. Rådgiverne udarbejder således en handleplan, som sendes til afdelingslederen i Handicapafdelingen, der fordeler opgaverne til familiekonsulenterne i Råd og Vejledningsteamet. Råd og Vejledningsteamet skal lave oplæg / små kurser for ny diagnosticerede børn og deres forældre sammen med handicaporganisationerne, rådgiver og evt. øvrige samarbejdspartnere på børne- og familieområdet. De kan afholde søskendekurser sammen med handicaporganisationerne og Center for tilbud til børn, unge og familier. Det er vigtigt, at teamet organisatorisk placeres i Handicapafdelingen, da 6

Side 7 det sikrer en stor grad af omstillingsparathed, at indsatsen kan igangsættes hurtigst, og at rådgiverne får en status, som kan ligges på sagen samt danne grundlag for de kommende foranstaltninger. Kontaktpersoner I det eksisterede kontaktpersonkorps under Center for tilbud til børn, unge og familier er der få, der kan varetage opgaver vedr. børn med diagnoser som f.eks. autismespektrum, psykiatriske lidelser med udviklingshæmning, angst og OCD. Unge der visiteres til kontaktperson jf. 52.3.6 venter ofte lang tid på at få en kontaktperson, og undervejs i venteforløbet bliver der ofte koblet en barnepige på jf. 41 eller 84.1 på den unge. Kontaktpersoner jf. 52.3.6 skal være mere specialiserede, de skal have kendskab til børn med diagnoser f.eks. autismespektrum, psykiatriske lidelser med udviklingshæmning, angst og OCD. Det ønskes, at der kan laves grupper, hvor unge kan mødes om et fælles tredje f.eks. madlavning eller computerspil mm. Det kan evt. laves på Hjørringskolen eller i ungdomsskoleregi, idet tilbuddet skal målrettes de unge, som ønsker at være en del af et fællesskab. Tilbud til børn og unge med handicap og deres familier Der er behov for en dialog med borgerne om, hvordan vi fælles kan sikre, at familier og børn og unge med handicap får den understøttelse, de har brug for ift. at kunne forblive en funktionel familie f.eks. med fokus på netværk. Det opleves, at forældre til et handicappet barn har brug for løbende støtte og vejledning gennem hele barnets opvækst. Det kan overvejes om man kan tænke sig 52.3.2 sættes i spil en gennemgående person. Det skal undersøges, om der er evidens basserede metoder, der kan bruges i forhold til børn med retardering, som har ADHD, GUA og Autisme spektrum forstyrrelser. Metoden skal også kunne bruges i forhold til familiebehandling og søskendekurser, da erfaring viser, at en tilgang - en forståelse er nøglen til succes. Borgerinddragelse Borgeren inddrages i egen sag, det er dog kendt, at borger oplever, at der er stor forskel på hvilken rådgiver, man har både i forhold til inddragelse og bevillingsniveauet. Derfor er der blevet udarbejdet et politisk godkendt serviceniveau for at sikre en mere ensartet sagsbehandling. 7

Side 8 Der bør tænkes borgerinddragelse på handicapområdet. En mulighed kunne være via spørgeskemaundersøgelse eller cafemodel, hvor forældre og andre interessante inddrages. Temaet kunne f.eks. være Fælles ansvar for det handicappede barn eller Hvordan bliver vi gode sammen ift. at hjælpe det handicappede barn. Borgerinddragelse kan ligeledes tænkes sammen med arbejdet ift. at opbygge vores tilbudsvifte sammen med udfører samt ift. at kunne høre, hvad myndighed kan gøre for at inddrage borgerne mere i bevillingerne skal man f.eks. lave bevillingsmøder sammen med borgerne? Der kunne evt. tænkes et projekt ind ift. dette område søge penge ved Socialstyrelsen eller lignende. 8