RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING

Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende og indsætte igen RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING Ved partner, advokat (H) Håkun Djurhuus DISPOSITION og 1. Landbrugets retssager Vandplanernes evt. ugyldighed Vandløbsindsats som følge af forkert udpegning Formelle mangler Vandplanerne som ekspropriation Randzoner Efterafgrøder Vandløbsindsats Evt. beskyttelseszone omkring offentlige vandboringer 2. Den kommunale vinkel Vandhandleplaner Udmøntning Klagesager Randzoneloven og kommunerne 1

DEN FØRSTE RETSSAG - FOKUS PÅ VANDLØBSINDSATSEN og Målsætningen med retssagen er: Ændring af de anvendte principper for udpegning af vandløb som naturlige, kunstige eller stærkt modificerede Ændret retsanvendelse Fastlægge gældende ret for inddragelse af offentligheden Det gøres gældende, at forkert retsanvendelse og tilsidesættelse af krav om inddragelse af offentligheden fører til, at de statslige vandplaner er ugyldige De statslige vandplaner fastsætter på strækningsniveau, hvordan det enkelte vandløb skal udpeges, miljømålet og hvordan miljømålet skal opnås Kommunerne er bundet af de statslige vandplaner, og det er derfor er den statslige vandplan genstand for søgsmålet DEN FØRSTE RETSSAG - FOKUS PÅ VANDLØBSINDSATSEN og Miljømålslovens 12, stk. 1: Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, jf. dog 15-20 Miljømålslovens 12, stk. 2: Ved god tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har nået, når det nåde har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand Miljømålslovens 15, stk. 1: Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på 4) vandregulering, beskyttelses mod oversvømmelse eller dræning eller 5) andre lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. 2

DEN FØRSTE RETSSAG - FOKUS PÅ VANDLØBSINDSATSEN og Miljømålslovens 15, stk. 2: Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Miljømålslovens 15, stk. 3: Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet. Miljømålslovens 15, stk. 4: For områder udpeget efter stk. 1 skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand Essensen er, at hensynet til dræning af dyrkbare jorder, kan begrunde en mindre ambitiøst miljømål DEN FØRSTE RETSSAG - FOKUS PÅ VANDLØBSINDSATSEN og I en række tilfælde er der grundlag for at gøre gældende, at vandløb af hensyn til dræning er stærkt modificerede: På dette billede ses et helt lige vandløb, som afvander de tilstødende marker. Vandløbet er beliggende i fladt terræn, og det er følgelig ikke muligt, at det af egen drift har etaberet en sådan dybde og udseende. 3

TIP: Brug fx dette diaslayout, når du vil tegne din egen illustration DEN FØRSTE RETSSAG - FOKUS PÅ VANDLØBSINDSATSEN og Reduceret vedligeholdelse vil føre til øget grøde i vandløbet, hvilket vil føre til forhøjet vandstand pga. dykkede dræn Dette indebærer, at vandspejlet stiger på marken, hvorved afgrøderne ikke kan sætte den fornødne roddybde Herunder illustreres indsatskravet og vandløbets lige forløb: DEN FØRSTE RETSSAG - FOKUS PÅ VANDLØBSINDSATSEN og Forarbejderne omkring udpegning: Begrebet kunstigt eller stærkt modificeret overfladevandområde er introduceret i direktivet i erkendelse af, at mange overfladevandområder har væsentlige menneskeskabte ændringer i de fysiske forhold, der kan betyde at disse overfladevandområder ikke vil kunne opfylde de generelle miljømål om god tilstand, og hvor en genopretning til de oprindelige fysiske forhold kan have en negativ indvirkning på netop den anvendelse, som de fysiske ændringer skal tilgodese. Eksempelvis vil en vandløbsstrækning, der er stærkt reguleret for at sikre dræning af tilstødende jorder eller en vandløbsstrækning, der er påvirket af opstemning af vand, kunne udpeges som stærkt modificeret, hvis betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. (Understreget her). 4

DEN FØRSTE RETSSAG - FOKUS PÅ VANDLØBSINDSATSEN og Naturstyrelsens vejledning om udpegning: Ad 4. Vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning, henviser til regulering af vandløb i byområder, diger og pumpestationer, etableret til sikring af bebyggelser mod oversvømmelse mv. (Fremhævet her). Naturstyrelsens kontorchef i Jyllandsposten: Vores udgangspunkt har hidtil været at EU vejledningens omtale af hensynet til dræning især var møntet på faren for oversvømmelser af bynære områder. Men der kan vi godt have taget fejl. Vi er netop nu ved at genoverveje om man har tænkt på dræning i videre forstand. (understreget her). DEN FØRSTE RETSSAG - FOKUS PÅ VANDLØBSINDSATSEN og Derudover påpeges en række formelle mangler Der blev gennemført en supplerende høring af 8 dages varighed Århus-konventionens Compliance Committee har tidligere fastslået, at 10 dage var for kort tid Der blev foretaget massive ændringer i vandplanerne på baggrund af de ca. 4.000 høringssvar Miljømålslovens 30 fastslår, at en ny høring skal gennemføres, hvis der er efter høringen gennemføres sådanne omfattende ændringer, at der reelt foreligger et nyt planforslag Det gøres gældende, at den meget konkrete regulering indebærer, at der reelt er tale om forvaltningsretlige afgørelser, som skal leve op til bl.a. Officialprincippet Proportionalitetsprincippet 5

DEN ANDEN RETSSAG - FOKUS PÅ ØKONOMI IFT. MILJØ og Målsætningen med retssagen er: Fastslå, at indgrebene i medfør af vandplanerne/grøn vækst har en så ringe miljømæssig effekt, at de sammenholdt med den økonomiske byrde udgør et ekspropriativt indgreb At der ikke er hjemmel hertil At der skal svares fuld erstatning Implementeringen af vandrammedirektivet ved vandplanerne har medført, at der gennemføres en generel indsats for vandmiljøet med følgende virkemidler: 10 m randzoner langs vandløb (52.000 ha) Øgede krav til efterafgrøder (140.000 ha) Krav om vandløbsindsats i form af ændret/reduceret vedligeholdelse 25 m beskyttelseszoner omkring off. vandboringer DEN ANDEN RETSSAG - FOKUS PÅ ØKONOMI IFT. MILJØ og Grundlovens 73, stk. 1: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Det Europæiske Charter: Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositioner hermed og at lade den gå i arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan reguleres ved lov i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. EMRK, tillægsprotokol 1, art. 1: Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper. 6

DEN ANDEN RETSSAG - FOKUS PÅ ØKONOMI IFT. MILJØ og Randzonelovens 1, stk. 1: For alle åbne vandløb i landzone og for søer med et overfladeareal på mere end 100 m2 i landzone gælder, at der efter reglerne i denne lov i en randzone på indtil 10 m fra bredden ikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Randzonebekendtgørelsens 3, stk. 1: Randzonebredden fastlægges til 10 m. Dette gælder generelt uden hensyntagen til, om det pågældende vandløb er belastet af overfladeafstrømning, og om kvælstofbelastningen af det pågældende vandløb dermed reduceres ved etablering af en randzone En række steder vil en randzone ikke have nævneværdig miljømæssig effekt. DEN ANDEN RETSSAG - FOKUS PÅ ØKONOMI IFT. MILJØ og I dette tilfælde skal der etableres en randzone, selvom terrænet indebærer, at vandet (tydeligvis) bliver på marken, og der afledes derfor ikke overfladevand til vandløbet beliggende i venstre side af marken 7

DEN ANDEN RETSSAG - FOKUS PÅ ØKONOMI IFT. MILJØ og I dette tilfælde er markerne så smalle, at randzonerne med 10 m på hver side i praksis indebærer, at marken tages ud af drift DEN ANDEN RETSSAG - FOKUS PÅ ØKONOMI IFT. MILJØ og Folketinget har besluttet, at der skal etableres 140.000 ha med efterafgrøder Dette indebærer i en lang række tilfælde, at landmanden ikke kan dyrke de optimale afgrøder, fordi en efterafgrøder forhindrer landmanden i at etablere en god vinterafgrøde rettidigt Efterafgrøden skal sås i august, og den høstes så sent, at man ofte ikke vil kunne sætte eksempelvis vinterhvede Dette medfører betydelige tab Tanken er, at efterafgrøder suger kvælstof fra marken, inden den går i vandmiljøet. Forudsætningen for, at det virker er imidlertid, at jorden er egnet til efterafgrøder => Der er således tale om en virkemiddel, som ikke er målrettet 8

DEN ANDEN RETSSAG - FOKUS PÅ ØKONOMI IFT. MILJØ og Herunder to eksempler på efterafgrøder, hvor det kan ses betydning af den jordtype, som afgrøden sås i. Jo større rod, jo større miljøeffekt DEN ANDEN RETSSAG - FOKUS PÅ ØKONOMI IFT. MILJØ og Det gøres gældende, at indgrebene på de udvalgte bedrifter er i strid med Grundlovens 73 Det europæiske charter om grundlæggende rettigheder Den europæiske menneskerettighedskonvention Det EU-retlige proportionalitetsprincip Det gøres endvidere gældende, at den kumulative effekt er ikke generel erstatningsfri regulering betingelserne for ekspropriation, herunder nødvendighedsbetingelsen, ikke er opfyldt der er tale om et indgreb af en sådan karakter og intensitet, at det er ekspropriativt der er tale om uhjemlet ekspropriation, som er ugyldig der er tale om ekspropriation, som indebærer fuld erstatning 9

KOMMUNERNES ROLLE og Lovens forarbejder Kommunalbestyrelsen skal konkret og lokalt udmønte vandplanen og dens indsatsprogram ved at udarbejde en kommunal handleplan for kommunen Handleplanen skal opstille en plan og prioritering for anvendelsen af virkemidler/tiltag i kommunen for at realisere vandplanen og indsatsprogrammet Det var tanken, at staten lavede rammen, og at kommunerne tog afsæt i deres lokale og konkrete viden ved udmøntningen Forarbejderne forudsætter, at de kommunale handleplaner for første planperiode udarbejdes og vedtages i 2010. DEN KOMMUNALE HANDLEPLAN og Vandplanerne Miljømålslovens kap. 11 Miljømålslovens 31a, stk. 1: Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan efter procedurerne i 31b- 31e. Handleplanen skal nærmere redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet Miljømålslovens 31b, stk. 1: Kommunalbestyrelsen vedtager et forslag til en handleplan senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse Miljømålslovens 31c, stk. 1: Kommunalbestyrelsen vedtager en handleplan senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse 10

IVÆRKSÆTTELSE AF INDSATSPROGRAMMETS FORANSTALTNINGER og Miljømålslovens 31a, stk. 2: Miljømålslovens 25, stk. 2 finder anvendelse for foranstaltninger indeholdt i den kommunale handleplan. Miljømålslovens 25, stk. 2, fastslår, at foranstaltninger indeholdt i et indsatsprogram skal være iværksat senest den 22. december 2012. Lovens forarbejder: Ved»iværksat«i 25, stk. 2, forstås, at de foranstaltninger, som indsatsprogrammet har peget på, skal være foretaget senest den 22. december 2012. Det betyder, at r skal være revideret, og tiltag skal være gennemført inden for denne frist. Som eksempel kan nævnes, at for et renseanlæg, hvor der skal ske forbedret rensning, skal der i perioden fra 2009 til 2012 gives en revideret til udledning, hvor fristen for udbygning af anlægget er fastsat, så renseanlægget er i stand til at overholde de skærpede krav fra 2012. Hvis det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt, er der mulighed for at anvende bestemmelserne i 16. INDDRAGELSE AF OFFENTLIGHEDEN og Miljømålslovens 31b: Forslaget til vandhandleplan annonceres offentligt Forslaget sendes til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af vandhandleplanen Forslaget skal være i høring i mindst 8 uger Miljømålslovens 31c: Hvis der efter høringen foretages ændringer, som på væsentlig måde berører andre end dem, som har foranlediget dem, skal dem, som berøres have lejlighed til at udtale sig Hvis der efter høringen foretages ændringer, som er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til handleplan, skal der foretages en fornyet offentlighedsproces Fristen for vedtagelse forlænges i givet fald med 3 måneder Den endelige vandplan annonceres Der skal gives klagevejledning Den endelige vandplan sendes til ministeren 11

INDHOLDET AF VANDHANDLEPLANEN og Vandhandleplansbekendtgørelsens 2, stk. 2: Den kommunale vandhandleplan udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger, der er fastsat i vandplanen og dens indsatsprogram Vandhandleplansbekendtgørelsens 3: Den kommunale vandhandleplan skal redegøre for forholdet til anden relevant planlægning Vandhandleplansbekendtgørelsens 4: Den kommunale vandhandleplan fastsætter, hvordan kommunalbestyrelsen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet Den må dog ikke foregribe afgørelser og aftaler, som skal træffes/indgås i forbindelse med gennemførelsen af vandplanen Det angives på kort, hvor kommunalbestyrelsen vil gennemføre de foranstaltninger, som fremgår af vandhandleplanen INDHOLDET AF VANDHANDLEPLANEN og Vandhandleplansbekendtgørelsens 5: Den kommunale vandhandleplan skal indeholde en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning Vandhandleplanen skal redegøre for, hvordan offentligheden inddrages de relevante regler Den statslige vandplan har udpeget, hvor der skal gennemføres en vandløbsindsats, og det er angivet, hvordan det skal ske Efter de statslige vandplaners retningslinjer skal der ske ændret => reduceret vedligeholdelse på de strækninger, hvor vandløbene ikke lever op til de fastsatte målsætninger De kommunale vandhandleplaner bliver indholdsmæssigt lidt tynde 12

KLAGE OVER VANDPLANER og Miljømålslovens 53: Afgørelser truffet efter følgende bestemmelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet : 1) 29, for så vidt angår tilvejebringelse. 2) 31 c, for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse. Ved lov nr. 553 af 1. juni 2011 afskæres klageadgang for så vidt angår de statslige vandplaners indhold Forarbejderne; Forslaget vil indebære, at der fremover kun kan klages over tilblivelsesmangler for så vidt angår de statslige vand- og Natura 2000- planer. Den fulde klageadgang for statslige skovhandleplaner og kommunale planer på vand- og naturområder opretholdes. Baggrund: Du kan nemt skifte diasset til sort baggrund ved at vælge fanen Startside, Layout og det ønskede layout KLAGE OVER VANDPLANER og Diasnr./dato: Du kan indsætte diasnummer og/eller dato ved at vælge fanen Indsæt, Sidehoved og sidefod Diagram: Når du indsætter et diagram, kan du vælge et af de forud-definerede formater ved at vælge Skabelon Klageafskæringen blev begrundet i forventningen til de statslige vandplaners karakter: De statslige vandplaner og Natura 2000- planer har som udgangspunkt en overordnet karakter. De miljømålsætninger og indsatsprogrammer, som er indeholdt i planerne, er politisk fastsat af regeringen med henblik på at leve op til Danmarks EU-forpligtelser efter hhv. vandrammedirektivet og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og dermed udtryk for et politisk fastsat ambitionsniveau. Der kan imidlertid stilles spørgsmålstegn ved, om denne forudsætning ikke er bristet, idet de statslige vandplaner har fastsat valg af virkemiddel helt ned på delstrækninger på vandløbsniveau Realiteten er, at de statslige vandplaners detaljeringsniveau indebærer, at kommunerne primært kan prioritere indsatsen 13

KLAGE OVER VANDPLANER og Den kommunale vandhandleplan skal overholde den statslige vandplan Vandhandleplansbekendtgørelsens 2, stk. 2: Den kommunale vandhandleplan udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger, der er fastsat i vandplanen og dens indsatsprogram Giver det så mening kun at have fuld klageadgang på den kommunale plan? KLAGE OVER VANDPLANER og Miljømålslovens 56: Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort Klage skal indgives til den myndighed, som har offentliggjort afgørelsen Miljømålslovens 57: En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet Miljømålslovens 58: Søgsmålsfrist på 6 måneder 14

RANDZONERNE OG KOMMUNERNE og Randzoneloven er generel regulering på lovniveau: Randzonelovens 1, stk. 1: For alle åbne vandløb i landzone og for søer med et overfladeareal på mere end 100 m2 i landzone gælder, at der efter reglerne i denne lov i en randzone på indtil 10 m fra bredden ikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Kommunen er vandløbsmyndighed efter vandløbsloven, og det er følgelig kommunen, som afgør, om et vandløb er et vandløb Dermed afgør kommunen også, om der skal være en randzone. Randzonelovens forarbejder: Ved vandløb forstås i denne sammenhæng åbne, ferske vandløb, uanset om disse er i naturlige eller kunstige løb, herunder grøfter, kanaler mv. Grøblerender er ikke omfattet. Baggrund: Du kan nemt skifte diasset til sort baggrund ved at vælge fanen Startside, Layout og det ønskede layout RANDZONERNE OG KOMMUNERNE og Diasnr./dato: Du kan indsætte diasnummer og/eller dato ved at vælge fanen Indsæt, Sidehoved og sidefod Randzonebekendtgørelsens 2, stk. 1: Ved vandløb forstås i denne bekendtgørelse de åbne vandløb i landzone, der er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. Diagram: Når du indsætter et diagram, kan du vælge et af de forud-definerede formater ved at vælge Skabelon Randzonevejledningen af 31. august 2012: Åbne vandløb er vandløb, der er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. Der skal blandt andet være tale om en klart afgrænset terrænfordybning, som er vandførende hovedparten af året. En grøft med stillestående vand er ikke vandførende. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et konkret vandløb er omfattet af vandløbsloven, skal du kontakte din kommune, da kommunen er vandløbsmyndighed. Der er ikke en legaldefinition på et vandløb i vandløbsloven 15

RANDZONERNE OG KOMMUNERNE og Randzonelovens 6a, stk. 1: 6 a. Randzonerne er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil, jf. kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse. Naturbeskyttelseslovens 24 Stk. 1: Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 3: Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Stk. 4, 1. pkt.: Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Det er kommunalbestyrelsen, der er myndighed, og afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet Indsæt portræt: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt KONTAKT og Skift portræt: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende og indsætte et nyt Billede i højre side: Undlad at indsætte billede, hvis du bruger 4 kontakter. Har du brug for færre kontakter, kan du slette de overflødige pladsholdere og ændre beskæringen af billedet OFFENTLIG VIRKSOMHED Beskær billede: Vælg Beskær på fanen Tegnefunktioner/Formater og træk i hånd-tagene. Skal biledet være større, så udvid beskæringen ud over billedet og vælg bagefter Fyld i Beskær-menuen. Håkun Djurhuus Partner, advokat (H) København T +45 72 27 33 44 M +45 25 26 33 44 E djur@bechbruun.com 16

Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende og indsætte et nyt www.bechbruun.com København Langelinie Allé 35 2100 København Ø T +45 72 27 00 00 Aarhus Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C F +45 72 27 00 27 Shanghai 83 Loushanguan Road, suite 2630, 26/F Shanghai E info@bechbruun.com 17