Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne fra STX ikke ville have kunnet komme ind, hvis man indførte et adgangskrav på 4, så ville mere end hver femte student fra HF blive afskåret vejen, altså fem gange så mange. Andelen af erhvervsgymnasiale studenter, der ville blive afskåret vejen ved et adgangskrav på fire, er knap dobbelt så høj som på STX. Hvis adgangskravet var 7, ville tre-fjerdedele af HF-studenterne blive ramt og mere end hver anden student på erhvervsgymnasierne. Analysen viser også, at uanset om man måler på et krav på 4 eller 7, så vil markant flere børn af ufaglærte og faglærte blive afskåret. Meget få børn af højtuddannede forældre ville blive ramt. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 3. februar 215 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt, hvor mange fra den nyeste årgang af studenter, der ikke kunne være kommet ind på deres gymnasiale uddannelse ved adgangskrav på 4 eller7. Analysen viser, at der er store forskelle mellem de forskellige typer af gymnasiale uddannelser. Forskellene er endnu mere massive ved et adgangskrav på 4. Her vil HF-studenterne blive ramt fem gange hårdere end STX-studenterne, og på de erhvervsgymnasiale retninger vil knap dobbelt så mange (7,1-7,6 pct.) blive afskåret som på STX, hvor det er 4 procent, der vil blive ramt, hvis kravet var 4. Ved et adgangskrav på 7 vil 75 procent af studenterne fra HF ikke kunne komme ind, og på de erhvervsgymnasiale uddannelser er det hver anden. Det er langt mere end på det almene gymnasium, hvor hver tredje vil blive afskåret vejen, når man ser på seneste årgang i de officielle registre. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 2 Mobil 26 2 4 36 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 www.ae.dk
AE har undersøgt, hvor mange af de unge, der blev studenter i 213, der ville kunne kom ind, hvis man indførte adgangskrav på mindst 4 eller 7 i såvel dansk som matematik ved deres afgangsprøver i 9. klasse eller. klasse. 1 I analysen ses på alle former for gymnasiale uddannelser, dvs. STX, HF, HHX samt HTX 2, og der ses på, om den unge opnåede de to krav inden for prøverne 3 i hhv. dansk og matematik i enten 9. klasse eller. klasse. 4 Analysen bygger på data for nyeste årgang af studenter, som er 213. Analysen skal derfor ikke ses som en prognose, men som en beskrivelse af den seneste årgang af studenter og deres karaktergrundlag forud for den gymnasiale uddannelse. Set over alle indgangene vil et adgangskrav på 7 afskære vejen for 44 procent af alle studenter fra 213, mens et krav på 4 vil afskære 8 procent. Det er dog interessant, at adgangskravene ikke rammer alle typer af gymnasiale uddannelser lige hårdt. Ved adgangskravet 4 ville 23,4 procent af HF-studenterne ikke kunne komme ind, mens det blot ville dreje sig om 4,4 procent på det almene gymnasium. Det betyder, at adgangskravet på 4 vil ramme over fem gange flere studenter på HF end på STX. På de erhvervsgymnasiale retninger vil knap dobbelt så mange (7,1-7,6 pct.) blive afskåret som på STX (4.4). Ved et adgangskrav på 7 vil 75 procent eller 3 ud af 4 studenter fra HF ikke kunne komme ind, og på de erhvervsgymnasiale uddannelser er det hver anden. Det er langt mere end på det almene gymnasium, hvor hver tredje vil blive afskåret vejen, når man ser på seneste årgang i de officielle registre. Relativt set vil mere end dobbelt så mange studenter være afholdt fra at komme ind på HF som på STX. Figur 1. Studenter fordelt på om de ville kunne komme ind ved forskellige adgangskrav (213) 8 7 6 5 4 3 2 STX Hf Stud.kursus Htx Hhx Alle Anm.: Figuren viser andelen af studenterne fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 4 eller 7 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 4, eller 7, i snit i hvert af fagene. 8 7 6 5 4 3 2 1 Der ses bort fra dem, der fuldførte en gymnasial uddannelse i 213, men som ikke boede i Danmark det år, hvor de fyldte 15 år og normalt ville gå i 9. klasse. Ca. 6 ud af 44.3 studenter udelades af analysen. Derudover udelades de unge, der gik til eksamen, før man begyndte at registrere karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse i de landsdækkende registre. Det sidste afskærer omkring unge. 2 Alle offentligt regulerede, ordinære fuldtidsuddannelser indgår i DST s elevregister. Det betyder, at 2-årige HF-kurser samt studenterkurser er med, mens HF taget som enkeltfag ikke er dækket. 3 I dansk og matematik er der tilsammen 7 prøvekarakterer. 5 i dansk og 2 i matematik. Inden for de 5 prøvekarakterer i dansk beregnes et gennemsnit og ligeså inden for de 2 prøver i matematik. Mangler en karakter, så indgår den ikke i gennemsnittet. Mangler alle prøverne i enten dansk eller matematik, så kan man ikke klare karakterkravet. 4 Analysen bygger på de indberettede karakterer til registrene hos Danmarks Statistiks officielle register for folkeskolekarakterer. 2
Især drengene rammes af adgangskrav Adgangskrav på gymnasiet vil især ramme drengene. Af tabel 1 fremgår det, hvor mange studenter der ikke ville kunne komme ind ved adgangskrav fordelt på køn. Her ses det, at næsten halvdelen af drengene, der blev studenter i 213, ikke kunne klare et adgangskrav på 7. For pigerne var det 4 pct. Tabel 1. Studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på køn Drenge 49,6 8,4 Piger 4, 7,7 Ser man på kønsfordelingen i forhold til retning, så ses det af figur 2, at det eneste sted, hvor marginalt flere piger ville blive ramt, er ved et adgangskrav på 4 på STX. Et karakterkrav på 7 vil afskære næsten 8 pct. af drengene på HF og lidt over 7 pct. af pigerne. Figur 2. Studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på køn og type 9 8 7 6 5 4 3 2 Drenge Piger Drenge Piger 9 8 7 6 5 4 3 2 Gymnasiet Hf Studenterkurser Htx Hhx Skønmaleri af karakterkravs betydning Det er derfor noget af et skønmaleri, når Dansk Erhverv i deres analyse Adgangskrav styrker faglighed (https://www.danskerhverv.dk/nyheder/documents/dep-215-2.pdf) har regnet sig frem til, at det vil løfte de fagligt stærke elever at indføre adgangskrav på gymnasiet. I deres analyse ser de kun på STX, og som denne analyse viser, så er det især på de andre gymnasiale retninger, at mange vil blive ramt af adgangskrav. Dansk Erhverv nævner selv, at deres beregninger er behæftet med en del usikkerhed, og derfor er det ikke givet, at den samlede effekt fortsat vil være, at det gavner de stærkeste, at de svage elever holdes ude. Den rigtige klassekammeratseffekt, nemlig at de stærke trækker de svageste op, vil måske være den dominerende, når man ser på alle de gymnasiale retninger under et. 3
Desuden kan man spørge til Dansk Erhvervs analyse om det rimelige i, at tusindvis af unge skal fratages mulighed for at få en ungdomsuddannelse for at give resten et højere karaktergennemsnit på omkring eller under et halvt karakterpoint. Er det vigtigere, at flertallet får et gennemsnit, der er,2 højere, eller at de få, der lå på 11 fra grundskolen, får et halvt karakterpoint mere, end at unge, fra især underklassen, arbejderklassen og familier med lavt uddannelsesniveau får en uddannelse? Figur 3 viser en fordeling af hvor mange studenter, der vil blive afskåret fra at komme ind, i forhold til deres forældres højeste uddannelsesniveau. Fig. 3.A. Andel af studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på forældrenes uddannelse, krav på 4 Fig. 3.B. Andel af studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på forældrenes uddannelse, krav på 7 18 16 14 12 8 6 4 2 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU 18 16 14 12 8 6 4 2 7 6 5 4 3 2 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU 7 6 5 4 3 2 Karakterkrav på 4 Karakterkrav på 7 Anm.: Figuren viser andelen af studenterne fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 4 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 4, i snit i hvert af fagene. Opgjort efter den højeste uddannelse blandt forældrene. Anm.: Figuren viser andelen af studenterne fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 7 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 7, i snit i hvert af fagene. Opgjort efter den højeste uddannelse blandt forældrene. Også geografisk ville adgangskrav til de gymnasiale uddannelser ramme skævt, jf. tabel 2. Det er således ikke ligeligt fordelt, hvor studenterne ville blive afskåret fra at tage deres uddannelse. Et adgangskrav på 4 ville afskære vejen for mere end hver tiende student på gymnasierne i Vest- og Sydsjælland, mens mere end hver anden ville blive afskåret, hvis adgangskravet var 7. 4
Tabel 2. Andel studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på landsdele, 213 Adgangskrav på 4 Adgangskrav på 7 Antal Antal København by 39 9,3 1.88 45, Københavns omegn 42 9,6 2.4 46,8 Nordsjælland 24 7,2 1.35 4,1 Østsjælland 19 7,5 1. 43,9 Vest- og Sydsjælland 43,8 2.6 51,4 Bornholm 2 6,3 16 47,3 Fyn 24 6,6 1.56 42,6 Sydjylland 47 7,4 2.77 44,1 Østjylland 4 6,3 2.64 41, Vestjylland 3 7,6 1.76 44,8 Nordjylland 38 8,4 2. 44,6 Hele landet 3.48 8, 19.32 44,4 Anm.: Tabellen viser andelen af studenterne fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 4 eller 7 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 4, eller 7, i snit i hvert af fagene. Fordelt på den gymnasiale uddannelses beliggenhedskommune. Alle gymnasiale uddannelser under et.. 5
Bilag Bilagstabel 1. Antal studenter (213) der ikke ville kunne komme ind fordelt på køn og uddannelsestype Drenge Piger Drenge Piger Antal STX 3.76 4.849 431 698 Hf 2.36 2.639 647 813 Studenterkurser 63 7 18 18 Htx 1.586 357 216 57 Hhx 2.43 1.581 343 241 Total 9.821 9.496 1.655 1.827 Drenge Piger Drenge Piger STX 37,7 51,1 26, 38,2 Hf 2,7 27,8 39,1 44,5 Studenterkurser,6,7 1,1 1, Htx 16,1 3,8 13,1 3,1 Hhx 24,7 16,6 2,7 13,2 Total,,,, Anm.: Antallet af studenter fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 4 eller 7 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 4, eller 7, i snit i hvert af fagene. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata 6