BILAG 8: INTERVIEW MED I5 (UDFØRERDEL)

Relaterede dokumenter
BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL)

Transskription af interview Jette

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Bilag 8. Interview med Simon

Om eleverne på Læringslokomotivet

BILAG 6: INTERVIEW MED I3 (UDFØRERDEL)

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

Med Pigegruppen i Sydafrika

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Bilag 2: Interviewguide

BILAG 7: INTERVIEW MED I4 (UDFØRERDEL)

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

Transskribering af interview 5

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag nr. 9: Interview med Zara

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty:

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Transskribering af interview med Nanna

Interview med drengene

Interview med butikschef i Companys Original

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb?

Koncentration og trivsel

Bilag 1: Interviewguide:

Udvikling af professionelle studiegrupper. Kirsten Poulsgaard (UCL), Anne Katrine Rask (UCL) og Morten Birk Hansen (Absalon)

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Flaskehalsen peger på? manus 6. By Klostermarksskolen. Clara og Julie

Interview med Thomas B

MDvuns-portalen Statistik brugertilfredshedsmålinger Marts 2017

Jeg var mor for min egen mor

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Overskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Tematimer Livsmod 1.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Københavnerdrengen 2

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Bilag 10. Side 1 af 8

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

10 spørgsmål til pædagogen

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Thomas Ernst - Skuespiller

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Kulturmøder i forvaltningen

SUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Interview med LCK s videpræsident

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Sorgen forsvinder aldrig

LOVE ME TINDER, Peter. RADIODRAMA af. EIRIK SÆTER STORDAHL og JULIE BUDTZ SØRENSEN. Episodeforfatter, andet afsnit: EIRIK SÆTER STORDAHL

I2: Til at starte med vil vi gerne vide lidt omkring, hvor længe du har været ansat her i afdelingen som sundhedsplejerske og i kommunen?

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Gør jeg det godt nok?

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Communication BA-project Interview, focus group 1

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

OM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE. Birgitta Frello 19. marts 2019

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d L: Lars.. = mindre pause

Transkript:

BILAG 8: INTERVIEW MED I5 (UDFØRERDEL) Interviewer K: for Karen, N: for Nikita Interviewperson: I5 K:Vil du fortælle lige kort hvad din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er? I5: Jeg er uddannet pædagog for mange mange år siden.. og har arbejdet med anbragte børn sådan før jeg var uddannet pædagog og som pædagog. Kort tid efter jeg var uddannet har jeg været med til at åbne dag institutioner og så har jeg efterfølgende læst sociologi på KU, så jeg har en bachelorgrad, både en bachelorgrad og kandidatgrad i sociologi, men speciale i børneliv.. så har jeg arbejdet som myndighedssagsbehandler i et børnecenter i nogle år 3 år. knap 4 år, og så har jeg arbejdet her i snart 9 år så... K: og hvad er din rolle her? dine primære arbejdsopgaver her? I5: de primære arbejdsopgaver her det er at tovholder mellem familie, forvaltning og skole, i forhold til beskrivelser af børnenes udvikling. og de mål som er fastsat af kommunen, vi arbejder med dem og.. hvad skal der til for at vi kan få dem tilbage til folkeskolen..det er sparring til de pædagoger der er her og ja deltagelser og netværksmøde omkring det enkelte barn og... hvad der eller ligger.. det er sådan meget socialrådgiver funktion der ligger her ik? K:så hvis du skulle skrive en almindelig arbejdsdag hvordan skulle det så være? I5: øøøhhh... så vil jeg sidde og skrive udviklingsplaner..sammen med nogen pædagoger...og lærere.. så man får beskrevet de her ting..og så kan det være telefonsamtaler med forældre om diverse ting, hvorfor et barn måske er meget fraværende, hvorfor de ikke gider være i skole, hvordan går det derhjemme har de mange konflikter og så kan det være møder med sagsbehandler, forældre ja.. det er meget blandet hvordan dagen ser ud. det er meget godt tilrettelagt.. der kan selvfølgelig godt komme akutte ting ind hvor vi skal have samtale med nogle børn eller lignende. meget af det kan altså godt tilrettelægges på en god måde..på forhånd. K: Det lyder også som om meget af dine arbejdsopgaver handler om at samarbejde sådan på tværs både med forældre men også med pædagoger og.. I5: ja med andre faggrubber men også her i huset, men også ud af huset med fx familie behandler der sidder ude, det kan være med PPR psykologer, det kan være med fyseterapeuter der skal ind fordi børnene kan have brug for noget motorisk træning... så det er meget i forhold til hvad har det enkelte barn brug for og hvilke instanser er det så vi skal have fat i for at det bedste sat i værk. K: har det altid set sådan ud? Hvordan socialarbejdet har været her? I5: Ja det synes jeg.. det tror jeg egentlig..vi laver jo mere og mere og flere ting vi tager ind hvor det er os der er de udfarende i forhold til at få sat nogle ting i gang og få undersøgt ting... K:I er blevet sådan mere udadvendte eller hvad skal man sige?

I5: ja nogle gange er det for at få tingene til at glide noget hurtigere, altså så det en henvisning til bisbjerg fx. vi må faktisk ikke skrive dem. vi kan ikke henvise dem herfra.. men det er sagsbehandleren der skal gøre det, men hvis vi nu skriver blanketten og sagbehandler så kan udfylde de sidste ting.. så sådan nogle opgaver, ligger der også mere og mere end hvad der har gjort tidligere.. K: vi er jo særligt interessede i tæt på familien da det jo er det vi skriver om, og vide lidt mere om hvad det dækker over og.. så hvis hvis vi siger tæt på familien. Hvad tænker du så? I6: så tænker jeg at vi ikke er særlig godt informeret.. hehe.. K: vil du sige lidt mere om det?? I6: ej vi er jo oplagt at lave tæt på familien med da vi har de her børn som jo har.. som der stadig kommer kontinuerligt i skole, og som har lidt vaskeligheder i skolen og hvor der jo også tit er noget på hjemmefronten, så vi vil jo være oplagte at lave tæt på familien her.. øøøhh.. desværre så har vi også haft eller lavet en aftale om at nogen pædagoger som tager ud og laver noget familie arbejde, noget med måske at få øhh hjælp til at komme op om morgenen motivation til at komme i skole. vi havde en pige på et tidspunkt som ikke var her meget meget længe.. faktisk næsten et halvt år.. hvor vi lavede motiviations arbejde med hende, hvad skal der til.. og hun var meget tydelig i hvad hun ville og hvad hun ikke ville, og så fastholde hende i hvad det gerne var hun ville, så hvis du vil det her så skal du også det her..og vi hele tiden holdt fast i hende, men det kræver enormt mange ressourcer også at gøre det øøhh.. og vi har ikke i projektet tæt på familien, har institutionerne ikke fået nogen ekstra ressourcer tildelt.. det er kun sagsbehandlerne der har fået det. så på den måde bliver det svært.. men vi begynder at gøre det så meget som vi kan. Det bliver meget på sagsbehandler bordet og det kan jeg huske fordi jeg selv har siddet ude som sagsbehandler.. det er meget papirbørn, fordi man læser på sagerne på papir.. herude kigger jeg dem i øjnene vi kan se børnene og det gør altså en forskel på hvordan at man arbejder...ikke at sagsbehandlerne er dårlige i deres arbejde.. De har bare sindsygt mange flere sager at sidde med, også selvom de har fået ekstra hænder, hvor vi også har mange sager her, men vi ser altså børnene og vi kan også hive fat i dem hvis vi skal snakke med dem.. de er hele tiden lige uden for døren.. det betyder altså noget.. K: så det er noget nemmere lige for jer at handle på det med det samme hvis der er noget..så hvad dækker TPF over hvis du sådan skal sætte nogle ord på? I5:Jamen det dækker vel over et tættere samarbejde med den enkelte familie og omkring de vanskeligheder som de enkelte unge.. de har jo valgt at starte primært på ungegruppen.. Hvordan er det vi kan hjælpe nogen videre fra A til B på en god måde og i samarbejde med hinanden så alle parter ved hvad vi alle sammen gør og vi støtter op omkring det samme. K. det er jo en stor omstilling i gang og man kan jo sige at der en lang vej endnu lyder det som om..men hvis du kigger på den her omstilling modsat nogle andre omstillinger du har været en del af, hvad adskiller sig så?

I5:Det ved jeg ikke, der er egentlig ikke så meget der adskiller sig tænker jeg øøhhm.. man italesætte meget at det nye meget... altsååå øøhhm.. teoretisk er der kommet nogle andre ord på.. og nogle andre billeder på and man tidligere har gjort men selve organiseringen af det, så er der ikke noget der adskiller sig, det er stadigvæk at vi sidder herude i det led vi sidder og der går lang tid fra at noget fra toppen når ned til os og før vi er informeret, så nogle gange når vi er fået informationerne er de allerede begyndt at lave nye ændringer. teoretisk, men det ved ikke lige om det handler om tæt på familien, men det mere er bare sådan i hele, men hele måden man italesætter udsatte området på, eller sociale udsatte på der er retorikken bare anderledes efterhånden.. jeg synes den er.. man tager mere udgangspunkt i at samarbejde og mødes og tale sammen og være mere nærværende og mere lyttende og anerkendende.. overfor hinanden end hva den tidligere har været.. så det er positivt, man er nok også begyndt at gå mere tilbage til et eller andet med noget, nogle af de gamle teorier om at få det gjort på en positiv måde, men det handler altså noget om at hvordan vi kan være sammen, være sammen om det her. K: ja..har du nogen ideer om hvordan der har eller været nogle forventninger til jer som medarbejdere om TPF.. I5: altså der ligger jo de forventninger at vi skal løfte vi skal løfte en opgave øøhmm hvor vi skal støtte op om de foranstaltninger der bliver sat i værk. vi skal kunne deltage i nogle flere møder, vi skal kunne også altså aktivt kunne handle hurtigere og bredere end vi har kunnet gøre før.. K: kan det lade sig gøre? I5: nej det kan det som sådan ikke for vi har jo ikke fået ressourcerne med, vi har.. når vi har en ung her der som før ikke kommer i skole et halvt år så har vi ikke nogen ressourcer til at sige nu hiver vi en pædagog ud hver evig eneste morgen som står klar på hendes dørtrin når kl. den er 8 om morgenen og simpelthen bruge den tid som det tager på at få at få hende herud. de resourcer har vi ikke så er der sygdom herude så smitter det af på resten af børnegruppen der er her.. så på den måde er der altså så kan det godt være svært at få det til at hænge sammen men sådan kan vi jo se at nogen af sagsbehandlerne, for nogens vedkommende nemmere at få fat i fordi der er blevet tilført nogle ressourcer derude.. men det er jo ikke ensbetydende med at de ting vi så kommer og siger det er det her der skal igang, at det følger med. for det er bare en endnu nyere og dyrere foranstaltning.. og det er bare en anden økonomi.. så ligemeget hvordan og hvorledes så kan det godt være der er flere sagsbehandlere og det er nemmere at komme i kontakt med, men hvis man skal sætte foranstaltninger i værks så koster det tit penge, og den økonomi er jeg ikke sikker på fulgte helt så meget med.. som der er behov for i hvert fald.. K: det lyder som om der er nogle forventninger, eller nogle krav og nogle tanker i hvert fald i det her TPF, selvom i ikke er med projekterne nu, oplever du at det er sådan så det er gældende for hele organisationen det her TPF. I5: altså det er sådan er spredt ud over det hele.. K: ja, så tænker jeg SOF I5: Hele SOF., ja men nu arbejde de jo sammen 6 børnefamilie centre vi arbejder sammen med dem alle sammen fordi vi har børn fra hele byen, og det er meget forskelligt hvordan de arbejder med TPF.. det er rigtig forskelligt hvordan de arbejder.. hvor meget de altså.. vi har nogen

som..arbejder i med sikkerhedsplandgrupper hvor der skal ligge en række møder på at fastholde sammenarbejdet og går det nu godt og er vi på rette vej, og sådan noget, og hvor vi faktisk ikke er blevet indkaldt til et eneste møde.. så har vi andre som hvor vi må sige, så er det godt.. hehe vi skal også have tid til andet end møder.. så det er meget forskelligt. hvad det er K: og hvordan du sagde at der var nogen sagsbehandler hvor det nu var nemmere at få fat på dem, og nogen hvor det stadig er svært. hvad gør i for at få det samarbejde op og kører`? hvad gør i? I5: vi ringe jo, vi har jo så god tid til at ringe og vi har god tid til at skrive mails, vi har nemmere ved tror jeg at informere og få skrevet end sagsbehandlerne i myndigheden har fordi vi er tættere på børnene, fordi vi kan få fat i forældrene..altså vores mødefrekvens er jo høj men jeg er ikke sikker på at den er så høj som ude, så på den måde har vi den måde har vi nemmere ved at hive i nogle tråde og ved at sige til sagsbehandleren skal jeg prøve at ringe til den her.. skal jeg prøve at se hvad jeg kan undersøge af en eller anden foranstaltning, skal jeg prøve at få fat i sundhedsplejersken eller sætte noget i værk.. så på den måde så har man nok lidt nemmere ved tingene herude K: vi har sådan lidt en lille øvelse og det kan nok godt være at det er lidt svært når man som sådan ikke er med i projekterne, men vi vil gerne vide hvad der som sådan kan belaste eller begejstre dig i forhold til det her Tæt på familien. I5: ja altså jeg..det er rigtig positivt ved TPF er at vi kan få et tættere samarbejde med sagsbehandlerne omkring børnene, og det er fedt at det bliver nemmere handle.. det der så stresser mig helt vildt, der er når vi så sætter noget i værk at nogen gange så møder vi alligevel den der mur hvor at der bare går lamg tid før der sker noget i den anden ende. altså det vi står og lover nogen familier og nogle børn noget som vi arbejder på, men som vi ikke har kompetancer til at udfører herude fra fordi vi jo ikke har hverken økonomisk kompetence eller myndighedskompetencen.. det kan være stressende K: er det noget tæt på familien særlig har gjort, eller har det altid været sådan? I5: det er jo generelt altså... øøhhm altså på den måde kan jeg have svært ved at kigge, den måde som jeg arbejder på og så tæt på familien, hvad er det lige det er tæt på familie er, det er at vi skal have nogle flere ressourcer så vi kan handle hurtigt så vi kan gøre nogle bedre ting men var det ikke det man skulle gøre uden der nødvendigvis var tæt på familien? er det ikke bare det som burde ligge i kortene at det er det vi gør. hvorfor skal det have et fint fine ord for det. K: man kan sige det der ligger i tæt på familien, mere samarbejde, det lyder som om det gør i allerede? I5: præcis.. der er rigtig rigtig meget af det som jeg allerede synes at vi gør..det kan godt være der var rigtig meget mere af det vi kunne gøre hvis vi blev inddraget endnu mere i det men vi er jo ikke blevet inddraget, vi har ikke haft nogen sager herude hvor de har forsøgt, vi har prøvet at byde ind med nogen sager selv i forhold til at gøre nogle ting, men vi er jo ikke blevet inddraget..så det er jo også sådan lidt, hvordan er det så lige præcis at vi skal arbejde med det så ik?

N: en af buzzwordene i det her koncept skulle jo netop være at medarbejderne skulle inddrages og udvikle løsningerne. I5: og det er jo rigtig fint.. men det synes jeg jo faktisk tit at vi gør herude men det er når vi kommer og siger der skal simpelthen bruges en sundhedsplejersker her, fordi hun har måske noget hun kan trække på i forhold til noget fyseterapi til det her barn som sagbehandleren lige sidder og tænker hvor var det lige jeg skulle få de informationer fra.. der kan vi meget bedre gå til nogle manglende kanaler, og det synes jeg allerede at vi gør. så er vi jo med til at lave de løsninger og så er det hips om haps om det så er en ung eller. K: hvad tænker du om det her med der er nogen ligesom i ikke er kommet med i projektet, eller fået lov til at være mere involverede, hvad betyder det for jer? I5: jeg synes det er ærgeligt fordi jeg synes det er herude på gulvet at vi rent faktisk står her med børnene i hænderne og de her familier i hænderne.. det er faktisk herude vi har sindsygt meget kontakt med dem, så det kunne være rigtigt rigtig smart at vi faktisk var med i en større del af det, fordi vi har en enorm stor viden om de her familier og omkring de enkelte børn og hvad der vil være godt og hvad der kan hjælpe. K: hvordan vil i gerne have været mere involverede I5: jamen via projekter..nogle af de projekter vi har som ville koste os ressourcer ik? hvor vi afsætter ressorucerne, men det er jo til at gøre de her ting, men vi kan jo mærke det på den resterende hverdag herhjemme.. smøret bliver smurgt bredere ud ik? altså det kan vi tydeligt mærke ik? det ville have været rart at få nogle ressourcer med til os 17.58 og ikke kun til sag behandlerne at de skulle være nemmere at fat i men også til at vi rent faktisk kan lave den aktuelle handling.. K: så tæt på familien har det givet en ændring for dig sådan som fagperson I5: Nej det har det ikke nej K: så det har ikke gjort noget i forhold til hvordan du tænker din dagligdag eller? I5: nej jeg synes i forvejen så vi laver enormt meget, vi holder vores faste status møder to gange om året og så er det sagsbehandlernes ansvar at sørge for at alle bliver indkaldt, men tit og ofte så har sagsbehandleren faktisk ikke rigtig styr på hvem det er for de er også blevet skiftet ud, og det er en anden forvaltning så der er det alligevel os der sidder og indkalder dem, så på den måde så er sammenarbejdet der jo, vi gør jo mange af de ting for at få en sag til at kører bedst muligt og for at kunne få skub i det der skal skub i og leveret det der skal leveres. Så i forvejen sker det, det sker rigtig meget. K:kan du se en ændring, altså er der sket en ændring i generelt i socialt arbejde imens du har været ansat her? I5: altså der er idrætsprojektet, der er en af de eneste projekter tror jeg som der bare har kunnet sige vi træder ind nu, pyt med alle de planer pyt med alle de der ting de må komme.. foranstaltningen er lavet de går bare igang. vi havde møde med dem igår hvor altså det er blevet

foranstaltet. han skal præsenteres for den her personen som er hans træner. vi starter i morgen.. det der med at der er nogen som pludselig går ind og gør noget hurtigt på den der måde, så går der ikke måneder før der sker noget.. altså på den måde, lige præcis idrætsprojektet det har gjort det nemmere..det er nemt.. jeg tror altid de har arbejdet på den måde altså men lige præcis det projekt.. det er nemt..det er sådan et hvor man tænker her sker der noget med det samme. K: der bliver talt sådan rigtig meget om at der sådan skal skabes et nyt mindset..det var noget Haldur sagde meget i vega.. hvad tænker du der menes med det? I5: ja.. jeg tror der tænkes noget med at vi skal være hurtigere til at tage fat i hinanden og vi skal tænke anderles vi skal ikke tænke i begrænsninger men i muligheder. jeg tror det er sådan lidt øøh..gammel vin på nye flasker. K: hvad har det været før I5: det har bare heddet vi skulle være gode til at samarbejde og fokusområder..jeg tror bare det almindelig udvikling altså sådan udvikler samfundet sig jo, at vi hele tiden laver nye buzz ord som kan få os videre.. som vi bruger på andre måder..da vi var inde til den sidste præsentation derinde, så var det jo også sådan en altså øøhh speeddating vi skulle rundt på for at se hvad de forskellige grupper havde lavet.. i nogle af de her projekter.. hvorfor lavede man den slags altså.. hvor det skal gå tjept tjep tjep det bliver sådan lidt smart og lidt moderne og meget os og så dem der har været med til det fede at udvikle på nogle projekter.. altså det er bare en anden måde at gør det på. K: hvordan fungerede den dag for dig? I5:den fungerede jo fint nok og det var jo nogle rigtig fine oplæg der var sådan på scenen.. men selve det der speeddating bagefter der var det rigtig ærgeligt at det fik sådan tror det var 7 min eller sådan et eller andet hver af de der projekter så det blev sådan noget jabben jabben..og så skal de skynde sig og fortælle og så blev musikken bare sat på om de var færdige eller ej, så den der mulighed for faktisk at stille nogle spørgmål, er der ikke. det bliver bare en lynhurtig information.. så på den måde er det fint nok at man kan læse nede på bordet om det.. men det fungerede fint nok, for vi fandt jo ud af hvad de forskellige har lavet.. men selve den der fordybelse hvor man tænker okay her kan jeg lige tænke et barn vi har her, det kan vi ikke stille spørgsmålstegn til..så der er ikke tid til at svare på det altså... N: ligesom du siger det der med at mindset er gammel vin på nye flasker, tænker du så også det samme om tæt på familien, for jeg hører lidt at du siger det lidt af det i allerede gør.. I5: ja det er det.. det synes jeg..det er at italesætte det vi gør på en anden måde. N: tænker du at det har ændret noget for jer her? TPF? I5.. nej det synes jeg ikke.. ikke... K: oplever du den måde det er blevet implementeret på være anderledes? end det du har været vant til?

I5: nej fordi det er jo igen det der med at vi altid er rosinen i pølsenden herude på skolerne, vi er altid det sidste led.. og energien eller økonomien eller flowet et eller andet det bliver lidt trægt når det endelig kommer helt herud.. så det er fint at vi selv kan hive fat i sagsbehandlerne og så sige hey vi har nogle gode ideer, mange af sagsbehandlerne er også rigtig gode til at lytte til vi hvad vi siger fordi det er os der sidder med børnene.. altså så på den måde så.. N: det er blevet udtalt til os at der ligesom skulle være sådan en legeplads til os hvor i bare skulle smide idder ind og så kunne man skabe ideer udfra det? hvad er din opfattelse af det? I5: Vi forsøgte at byde ind med noget til de der projekter, men hørte jo så ikke noget tilbage fra dem så altså, så var der nogle andre projekter der så blev valgt ud..på måde kan man også sige de startede jo også bare med..når man tænker på hvor mange udsatte unge der sagtens kunne have fået gavn af sådan et projekt altså.. er det meget meget lidt i hvert fald de der opstartsprojekter handlede om.. K: ja der er 12 prototyper ik? I5. Ja lige præcis ik? det er jo ikke sådan at der kun er 50 udsatte unge i København vel? så 12 er måske ikke så repræsentativt for hele... K: det her med medinvolvering, som TPF indebærer til at skabe nye løsninger på socialt arbejde..hvordan har i opfattet det herude? I5:øøhh ja men altså.. noget interesse i at gerne ville lytte mere til os og til det vi fortæller, det vi kan bidrage med..i forhold til den enkelte familie. altså så positivt. men det er ikke, men selve det som projekt tænker man ikke..altså det lyder jo godt og det lyder jo fornuftigt men det er mere sådan det der at det er bare så stort og tungt i sådan en stor kommune som KBH, at få sådan et projekt igennem.. men det er bare en kæmpe skude at skulle hive noget ned over altså. K: tænker du den strategi at den har været gavnlig i forhold til at få den ud til hele organisationen? I5: sådan peptalk agtigt? K: ja... I5:det gør i hvert fald måske at der nok er flere som der har mulighed for sådan at få nogle små glimt hvad det egentlig er og så har man selv mulighed for at læse noget mere om det eller gøre noget... der er mange der har kunnet få peptalk, og ikke kun nogle enkelte der har været på kurser som så skal sprede det ud til resten..på de måde er der nok mange som kender til det, men jeg tror ikke.. jeg kan godt være i tvivl om hvor mange der kender til det helt i dybden og har forståelse for hvad det egentlig er der er meningen med TPF. K: at i ikke er blevet informeret? I5: jamen lige præcis, sådan noget med, det er sådan meget på overflade basis... N:Synes du der har manglet en manual eller hvordan det skal køres? I5: Programbeskrivelsen er meget overordnet og det er det der er..og hvis vi alle sammen skal forholde os til det så bliver det meget overordnet.. at sidde med, hvad er det, målet er jo tænker jg

det er jo i sidste ende at få hjulpet så mange så muligt så hurtigt så muligt så de ikke havner i kontanthjælpsystmet så de kan rent faktisk klare sig selv.. altså.. øøhm.. Jeg tænker egentlig ikke at når jeg arbejder med de sagsbehandlere der sidder i en ungegruppe kontra i en børnegruppe, så tænker jeg egentlig ikke at jeg arbejder anderledes sammen med den ene frem for den anden, selvom ungegruppen er med i TPF. K:Der er ud over det der mindset, også et ord samskabelse som vi er stødt på rigtig mange gange, hvad tænker du om det? I5:det har jeg altså ikke støt på... K: det er bare noget der bliver sagt rigtig meget.. I5: nå men det er jeg slet ikke stødt på.. K: vi har talt med fagkonsulenterne, som blandt andet brugte ordet samskabelse meget, men de nævnte også at man som socialrådgiver aldrig skal stå alene..hvad tænker du om det? I5: det er jo ikke kun en der skal sidde og tage beslutninger på en ung eller families vejene, det handler om at samarbejde.. at man skal skabe et netværk eller noget basis sammen, for at kunne hjælpe videre, det er vel det de tænker på..tror jeg... det vil jeg tænke at det var, at man skaber, vi skal samarbejde for skulle skabe det bedst mulige grundlag for at sende nogen videre på ik? N: ser du nogen udfordringer i det samarbejde der er tiltænkt? I5: nej jo ikke andet end det der med at alle sagsbehandlere arbejder så forskelligt.. og nogen har rigtig rigtig travlt. og nogle har nemmere ved at overskue sagsbunkerne, jeg ved ikke hvor mange de har derinde..men da jeg sad derude havde vi næsten 50 sager. N: nu er det sat ned til 25 ca. I5: det er så måske kun i de sager der er med i tæt på familien? for det er jo ikke alle sagsbehandlere der sat ned. N: vi har fået den opfattelse af at det tidligere har været meget opdelt mellem jer udøvere og så myndighed.. I5: ja det er det også. N: de barriere der ligesom har været tidligere har man ønsket at nedbryde me det her TPF, har du en oplevelse af det er der sket noget?? I5: det er sådan lidt svært ik, for vi har jo ikke som sådan haft noget sådan tæt på familien, de sager hvor vi kan se er måske har været nemmere, er ikke sikkert at en af de familier der har været tæt på familien.. de sager vi har kunnet se at der her er en ung hvor der i hvert fald er en sagsbehandler der måske har tæt på familien sager, who knows.. de har jo ikke et skilt i panden om det, men hvor vi ved det ikke er en tæt på familien sag, har vi jo også haft nogle sager hvor vi ikke er blevet orienteret om nogle meget meget vigtige ting, som der måske havde været godt at vi havde vist noget om i forhold til den behandling vi skal lave her.. altså igen synes jeg det handler

enormt meget om sagsbehandleren.. hvad det er, altså.. hvis vi skal arbejde med TPF, så har vi i hvert fald brug for herude at vi bliver inddraget langt mere end hvad vi bliver nu. det er helt sikkert. I nogle sager og så er der nogle sager ikke, men hvis man skal følge tankerne om tæt på familien så skal sagsbehandlerne langt bedre om at informere os omkring nogle ting, for familierne gør det ikke selv... N: vi har fået det billede, at den unge skal sættes i midten, hvor i alle så skal have lige eller lige mulighed for at byde ind med ting eller forslag i forhold til den opgaveløsning i forhold til den unge? I5: det sker jo også på netværksmøder, men der sidder jo stadig nogen af sagsbehandlere som er den der skal tit skal gå videre med hvad der skal bruges og ikke skal bruge og så kan det være der er nogle ting, som bare kræver aftaler, der er der nogen af samtalerne.. men det er jo sådan noget som sker på netværksmøderne, men der sker jo også ting i familiernes liv med familiebehandling og andre ting hvor at der kommer voldsomme historier frem om kriminalitet og alt muligt andet som vi jo ikke hører om herude.. og altså..fx. en underretning fra en nabo eller et eller andet det hører vi jo ikke herude.. K:Hvordan tænker du at det kan løses at involvere jer mere, hvordan skal i kunne få mere information? I5: øøøh det ved jeg ikke for der kommer vi i noget kampulashe med vi sidder jo i udføreren vi har ikke myndigheds.. øøøh så er der os og så er der myndigheden og alligevel sidder vi jo i samme forvaltning, så der burde jo ikke være, der burde være frit flow i forhold til at vi får de informationer som vi skal have.. det er bare ikke altid. K: hvad tror du der er at det skabe det her? I5: jeg tror ligesom at det nogle gange er sagsbehandlerne der er bange for at komme til at tale over sig øøhh og sige for meget og at de bliver i tvivl om hvorhenne går grænsen for hvad vi må vide og ikke vide, hvad de må sige, hvornår bryder de deres tavshedspligt..og den burde der jo i bund og grund ikke være..fordi vi sidder i samme forvaltning ik? N: og i har samme system ik? I5: ja ja.. K: så der er ikke tavshedspligt sådan mellem jer og udførere? I5: nej det er der egentlig ikke, det er jo sådan at man ikke må ikke sidde og læse ting som ikke er relevante for det barn man sidder og arbejder med eller den konkrete situatuion hvis vi har et barn her som der... hvor vi er rigtig rigtig bekymret for om barnet er dybt kriminel og ungen laver noget dybt kriminelt, så får vi jo ikke automatik at vide at han måske er blevet taget af politiet eller han skal i retten eller hvad det kan være.. for at vi kan arbejde med at han er dybt kriminel og kunne snakke med ham om hvad betyder det her så er det jo vigtigt at få sådanne nogle ting at vide.. når vi ikke får det at vide så er vi sådan lidt..øøh og det burde vi jo selv kunne gå ind og se i systemerne også.. det kan vi måske også.. who knows.. vi snager så ikke på den måde.. altså der skal være en grund til vi går ind og kigger, det kunne være sagsbehandler så i

hvert fald sagde.. hov..være lige obs på det her. for så kan vi jo selv gå ind og undersøge det, for det er jo ikke fordi at de selv skal holde et møde hvor de skal formidle det, bare at vi skal være obs på det her, netop fordi at vi har det samme system, så vi kan faktisk gå ind og se det... K: hvordan har det sådan været her, hvor meget har ledelsen her gået ind i TPF og formidlet det til jer? I5:Jeg synes vores ledelse er jo heller ikke blevet så meget informeret det er hende der bliver, vores forstander bliver informeret og så informere hun os videre.. øøhmm og det er ikke meget, vi havde en ude på et tidspunkttina tror jeg hun hed, som var ude og fortælle om tæt på familien, hvor vi også må sige at vi savner at blive inddraget, altså det problematisere altså nogen gange at vi ikke får oplysninger som vi skal have for at kunne arbejde med familien, for sker der altså et arbejde i tæt på familien, som vi faktisk ikke er en del af.. K: så der er stadig nogel processer som mangler eller som ikke er synliggjorte for alle? I5: ja men altså, men jeg ved ikke om man har en forventning om at man i familien selv skal orientere os om det, eller det er den unge selv der skal orientere os om det, men det gør de ikke..det har vi talrige eksempler på.. Det er jo ikke ligefrem ens dårligste sider man har lyst til at udstille..det er jo også fordi at sagsbehandleren jo er en myndighedsperson, og der må man tænke at alle tråde bliver samlet. Det er sagsbehandleren der ligesom bliver knudepunktet eller tovholder på det hele, så det må også være hende eller ham som sørger for så at give de relevante informationer videre til dem som det kan være relevant for.. K: der er ikke så meget der har ændret sig hos jer i samarbejdet, da i ikke føler jeg som en del af tæt på familiens projekt.. det lyder heller ikke som sådan at i har ændret sig som sådan i hvad i gør? I5: ja.. K: så på den måde er den her omstilling ikke tydeliggjort hvad der er så meget anderledes end jeres almindelig dag. I5: Fra at de kom og annocerede tæt på familien, havde vi faktisk selv sådan nogen hvor vi tænkte okay,, kan vi selv prøve at gøre noget her fordi det her kan virke bedre, sådan noget der ville falde lige i tæt på familiens smag. Så på den måde kan man sige, vi har gjort meget af det. K: tror du det sådan er et billedet generelt? I5: ja det tror jeg, altå man har jo også selv tænkt man bliver nødt til at ændre, der er nogle ting som øjensynligt at det ikke har virket i hvert fald, og det er jo derfor man har sagt at man skal arbejde på en anden måde.. øøhhmm men det er jo så igen vi sidder herude i rosinen i pølsenden, sidste led, det er os der har alle ungerne.. alle skoler insititutioner gør det bedste som de kan, melder ind med indberetninger, forslag alt muligt, men det handler stadig om hvad der sker inde på forvaltninge,n hvad er det der er økonomi til og altså.. hvor belastet er den sagsbehandler der sidder der, hvor hurtig er han elle hun til at reagere på de ting, det er jo altså..det er jo enkeltindivider der sidder derinde med de her sager, og det virker som om tidligere at man har været bange for at prøve nye ting af, og at træde ved siden af.. og borgerne kan være hårde og de

kan eddermama være hårde og sende nogle stride klager.. altså.. som over nogen ting, der er jo ikke nogen sagsbehandlere der sidder der ude og er onde med vilje... altså tværtimod.. K: så har vi ikke så meget mere, jeg synes at vi er kommet meget godt omrking, N: ja heller ikke her.. K: er der noget som du tænker vi ikke har været omkring? I5:jeg synes det er ærgeligt.. man skal jo starte et eller andet sted og nu har de valgt at starte i ungegruppen da det tydeligvis er der der skal sættes aktivt ind..men vi har lyst til at der også skal komme skub i børnegruppen også da vi tidligere har snakket om tidlige indsat, så skulle vi ikke tage og gøre det dernede? K: ja det har vi også tænkt.. he he og snakket om..