aarhus universitet Rapport Aarhus Universitet Studieudvalget Aarhus Universitet9Teknisk Studiemiljø2007
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport Analysegruppe Centerleder, lektor, Torben K. Jensen, Center for Læring og Uddannelse, AU tkj@ps.au.dk, www.clu.au.dk Områdeleder, Lene Hjøllund, Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat, lh@socsci.au.dk Stud. scient.pol, Kim Jesper Hermann Stud. scient.pol, Morten Jakobsen Stud. scient.pol, Anna Juul Bager Stud. scient.pol, Stine Klingenberg Tak for support Tak til Hans Jørgen Hansen (AU), Jens Mødekjær (DPU), Henriette Rasmussen (ASB) og Karina Sørensen (HIH) for udtræk af data fra de studieadministrative systemer Tak til studielederne for deres opfordringer til studerende om at medvirke ved undersøgelsen og ligeledes tak til de mange undervisere, der hjalp med at gøre opmærksom på undersøgelsen i deres undervisningstid. Endelig tak til de ca. 8.500 studerende, der tog sig tid til at besvare det elektroniske spørgeskema. Studieudvalget, Aarhus Universitet, maj 2008 2 3
Rapport nr. 9 Teknisk Rapport Aarhus Universitet9 Studiemiljø2007 Aarhus Universitet
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 8 det teologiske fakultet Indhold Det fulde spørgeskema 1. Nuværende tilknytning til studiet 6 2. Er du lige nu ved speciale? 6 2a. Har du en specialeplads? 6 3. Kontakt til medstuderende 7 4. Kontakt til dine undervisere 7 5. Faglig integration 8 6. Undervisningens organisering 8 7. Kvaliteten af vejledning og tilbagemelding i forbindelse med faglige præstationer 9 8. Det sociale liv på studiet 9 9. Er du en del af en læsegruppe eller har du en læsemakker? 9 9a. Mødes du med andre specialestuderende for at tale om specialet? 10 10. Det sociale liv udenfor studiet. 10 11. Hvor meget tid bruger du gennemsnitligt om ugen på følgende aktiviteter? 10 12. Hvordan vurderer du din hverdag på studiet ud fra følgende spørgsmål? 11 13. Hvor stor indflydelse har du normalt på tilrettelæggelsen af dit daglige studiearbejde? 11 14. Hvor ofte føler du dig ensom? 11 15. Er du nogensinde i dit studiemiljø blevet diskrimineret pga. 11 16. Har du nogensinde i dit studiemiljø været udsat for 12 17. Har du oplevet stærke stress-symptomer i forbindelse med dit studium? 12 18. Hvor tilfreds er du med dit studium? 12 Pilotundersøgelse 14 Dataindsamling 15 Svarprocent 17 Repræsentativitet Frafaldsanalyse 19 Udregning af tidsforbrug 21 Kontruktion af indeks Oversigt over indeks 23 4 5
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 8 det teologiske fakultet 1 Det fulde spørgeskema Velkomsttekst, kommentarfelt og lignende er udeladt. En grå bjælke indikerer sideskift på skærmen. Der foreligger også en engelsk udgave af samme skema. 1. Nuværende tilknytning til studiet Nogle studerende har både hovedfag og sidefag. Vi er interesserede i, hvilken del af uddannelsen du lige nu er aktiv på. Hvis du er aktiv på hovedfag og sidefag samtidig, bedes du vurdere, hvilket af disse, du er mest aktiv på. Det er den del af studiet, du er mest aktiv på, som du bør evaluere studiemiljøet på i resten af dette spørgeskema. Hvis din uddannelse er ét-faglig sætter du kryds ved hovedfag. Hovedfag Sidefag / Suppleringsfag 2. Er du lige nu ved speciale? Ja Nej (Vises kun hvis svaret til spørgsmål 2 er»ja«) 2a. Har du en specialeplads? Ja Nej 6 7
3. Kontakt til medstuderende Angiv i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn Foruden at angive, i hvilken grad du er uenig eller enig i udsagnet, bedes du i det grå felt endvidere markere, hvor vigtigt den pågældende faktor er for dig. Her betyder 1: Ikke vigtigt; 2: mindre vigtigt; 3: hverken vigtigt eller uvigtigt; 4: ret vigtigt; 5: meget vigtigt. Helt Enig Overvejende Enig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig 1 2 3 4 5 9 Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på mit studium De andre studerende er generelt imødekommende Det har været nemt at opnå kontakt til ældre studerende på studiet Jeg føler mig som en del af et større fællesskab på mit studie 4. Kontakt til dine undervisere Angiv i hvilken grad du er uenig eller enig i følgende udsagn Foruden at angive, i hvilken grad du er uenig eller enig i udsagnet, bedes du i det grå felt endvidere markere, hvor vigtigt den pågældende faktor er for dig. Her betyder 1: Ikke vigtigt; 2: mindre vigtigt; 3: hverken vigtigt eller uvigtigt; 4: ret vigtigt; 5: meget vigtigt. Helt Enig Overvejende Enig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig 1 2 3 4 5 9 De fleste undervisere er nemme at opnå personlig kontakt til De undervisere, jeg har haft kontakt til, virker generelt interesserede i de studerende Jeg har inden for de sidste 6 måneder ofte haft kontakt til en eller flere af mine undervisere
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport 5. Faglig integration Angiv i hvilken grad du er uenig eller enig i følgende udsagn Helt Enig Overvejende Enig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig 1 2 3 4 5 9 Min interesse i studiets fagområde er vokset siden jeg startede på studiet Studiet har bidraget til at jeg føler mig som del af et fagligt fællesskab Studiet har bidraget til at afklare, hvilket arbejde jeg vil have, når jeg er færdig Jeg overvejer/har overvejet at stoppe som studerende Jeg overvejer/har overvejet at skifte over til et helt andet studie Jeg overvejer/har overvejet at skifte til samme studie på et andet universitet 6. Undervisningens organisering Angiv i hvilken grad du er uenig eller enig i følgende udsagn Foruden at angive, i hvilken grad du er uenig eller enig i udsagnet, bedes du i det grå felt endvidere markere, hvor vigtigt den pågældende faktor er for dig. Her betyder 1: Ikke vigtigt; 2: mindre vigtigt; 3: hverken vigtigt eller uvigtigt; 4: ret vigtigt; 5: meget vigtigt. Helt Enig Overvejende Enig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig 1 2 3 4 5 9 Læringsmålene for de enkelte undervisningsforløb er klart formulerede og klart kommunikerede Kravene til prøver og eksaminer er klart formulerede og klart kommunikerede Der er klare informationer om, hvilke vurderingskriterier der bruges ved eksamen Der er god overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav De valgte undervisningsformer støtter mit læringsarbejde med henblik på opfyldelse af læringsmål og eksamenskrav 8 9
7. Kvaliteten af vejledning og tilbagemelding i forbindelse med faglige præstationer Angiv i hvilken grad du er uenig eller enig i følgende udsagn Foruden at angive, i hvilken grad du er uenig eller enig i udsagnet, bedes du i det grå felt endvidere markere, hvor vigtigt den pågældende faktor er for dig. Her betyder 1: Ikke vigtigt; 2: mindre vigtigt; 3: hverken vigtigt eller uvigtigt; 4: ret vigtigt; 5: meget vigtigt. Helt Enig Overvejende Enig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig 1 2 3 4 5 9 Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af mig som studerende Der er gode muligheder for at få vejledning vedrørende mine faglige præstationer Kvaliteten af vejledningen er for det meste høj Der er gode muligheder for tilbagemelding vedrørende mine faglige præstationer Kvaliteten af tilbagemeldingen er for det meste høj Der går passende kort tid fra indlevering af opgaver til tilbagemelding 8. Det sociale liv på studiet Hvordan bedømmer du følgende elementer på studiet: Dårlig Mindre god Hverken eller God Meget god 1 2 3 4 5 9 Udbuddet af faglige arrangementer Udbuddet af sociale arrangementer Muligheden for social kontakt med medstuderende 9. Er du en del af en læsegruppe eller har du en læsemakker? Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid 1 2 3 4 5 9 I eksamensperioden Til dagligt på studiet
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport 9a. Mødes du med andre specialestuderende for at tale om specialet? Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid 1 2 3 4 5 9 10. Det sociale liv udenfor studiet. Hvordan bedømmer du Dårlig Mindre god Hverken eller God Meget god 1 2 3 4 5 9 Din sociale kontakt med studiekammerater Din sociale kontakt med venner og bekendte uden for studiet Din sociale kontakt med nærmeste familie 11. Hvor meget tid bruger du gennemsnitligt om ugen på følgende aktiviteter? 0 timer 1-5 timer 6-10 timer 11-15 timer 16-20 timer 21-25 timer 26-30 timer 31-35 timer Over 35 timer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 99 Undervisning (forelæsninger, holdtimer, øvelsestimer og lignende) Forberedelse (læsning, læsegruppearbejde, skrivning og lignende) Studenterforeningsarbejde (fagligt, socialt og/eller politisk) Fritidsaktiviteter Studierelevant erhvervsarbejde Ikke studierelevant erhvervsarbejde 10 11
12. Hvordan vurderer du din hverdag på studiet ud fra følgende spørgsmål? Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid 1 2 3 4 5 9 Er du tilfreds med den mængde arbejde du får gjort? Hvor ofte sker det, at du i forbindelse med studiet ikke når, hvad du skulle? Kan du få støtte og hjælp i studierne fra dine medstuderende, hvis du har behov? 13. Hvor stor indflydelse har du normalt på tilrettelæggelsen af dit daglige studiearbejde? Ingen indflydelse Meget lidt indflydelse En vis indflydelse Stor indflydelse 1 2 3 4 9 14. Hvor ofte føler du dig ensom? Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid 1 2 3 4 5 9 I eksamensperioden Til dagligt på studiet Til dagligt udenfor studiet 15. Er du nogensinde i dit studiemiljø blevet diskrimineret pga.: Ja Nej 1 2 9 Dit køn Din seksuelle overbevisning Din etniske baggrund Din religion eller dit livssyn
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport 16. Har du nogensinde i dit studiemiljø været udsat for Ja Nej 1 2 9 Mobning Sex-chikane Trusler om vold Vold 17. Har du oplevet stærke stress-symptomer i forbindelse med dit studium? Stærke stress-symptomer kunne være: tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed, vanskeligheder ved at slappe af; koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske mv. Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid 1 2 3 4 5 9 I dagligdagen Op til eksamen 18. Hvor tilfreds er du med dit studium? Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds 1 2 3 4 5 9 Studiet overordnet set Din egen indsats Resultaterne til eksaminer og prøver 12 13
Den sidste serie af spørgsmål er af mere personlig karakter. Spørgsmålene kommer fra stressforskningen og indikerer til sammen en forventning til egen formåen, som har vist sig at være en vigtig ressource mod stress. Husk at analyser og rapportering af data på intet tidspunkt vil muliggøre, at enkeltpersoners svar kan identificeres Passer slet ikke Passer en smule Passer nogenlunde Passer præcist 1 2 3 4 9 Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde til at opnå det, jeg vil Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser Takket være mine personlige ressourcer, ved jeg, hvordan jeg skal klare uforudsete situationer Jeg kan løse de fleste problemer, hvis jeg yder den nødvendige indsats Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem Når jeg støder på et problem, kan jeg som regel finde flere løsninger Hvis jeg er i vanskeligheder, kan jeg som regel finde en udvej Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport 2 Pilotundersøgelse Forud for dataindsamlingen i efteråret 2007 blev der i foråret samme år foretaget en grundig forundersøgelse på fem af universitets fakulteter. Pilotundersøgelse involverede over 1500 studerende og formålet var at afprøve teknikken, spørgeskemaet og svarvilligheden. I pilotprojektet indgik også et fokusgruppeinterview med otte studerende, som fik til opgave at besvare spørgeskemaet for derefter at deltage i et interview. Både pilotundersøgelsen og fokusgruppeinterview bidrog med værdifulde erfaringer og resulterede i en række ændringer. Blandt de mindre rettelser var sproglige omformuleringer for at gøre meningen med spørgsmålene helt klare. Desuden gav kommentarerne anledning til, at målingen af respondenternes tillid til egen formåen blev udskiftet med et nyt batteri af spørgsmål. Pilotprojektet bekræftede hvad man også ved fra andre undersøgelser baseret på elektroniske spørgeskemaer, nemlig at det er svært at få svarprocenter over 30 procent. Men svarprocenten skal holdes op imod de lave omkostninger. Omkostningerne til en dataindsamling blandt godt 30.000 studerende, der indebærer papirskema, porto og dataindskanning er svimlende. 14 15
Dataindsamling 3 Dataindsamlingen på hovedundersøgelsen begyndte den 8. oktober 2007, hvor der blev sendt en mail ud til alle universitetets fuldtidsstuderende. Mailen indeholdt information om undersøgelsens formål og et unikt link til det elektroniske spørgeskema. I løbet af de næste to måneder blev der udsendt i alt fem påmindelser inden dataindsamlingen blev afsluttet den 10. december. Foruden rykkermail involverede bestræbelserne på at højne svarprocent bl.a. reklame på de studerendes selvbetjening og på AULA og øvrige e-læringsplatforme, omtale i campus og en række institutblade, opfordringer fra samtlige studieledere og opfordringer fra undervisere. Som det ses af toppen på grafen nedenfor var der selv på fjerde og femte påmindelser et stort antal studerende, der valgte at svare. Efter den første mail var udsendt og de første kommentarer modtaget, blev der foretaget en del præciseringer i mailteksten. Den studerendes fornavn blev flettet ind i mailen lige som det blev forklaret at analyserne ville blive foretaget på institut niveau, hvorfor selv studerende på små studier skulle have interesse i at medvirke. 800 30,0% 700 25,0% 600 500 400 300 200 100 0 08/10/07 10/10/07 12/10/07 14/10/07 16/10/07 18/10/07 20/10/07 22/10/07 24/10/07 26/10/07 28/10/07 30/10/07 01/11/07 03/11/07 05/11/07 07/11/07 09/11/07 11/11/07 13/11/07 15/11/07 17/11/07 19/11/07 21/11/07 23/11/07 25/11/07 27/11/07 29/11/07 01/12/07 03/12/07 05/12/07 07/12/07 09/12/07 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Svar pr dag Svarprocent
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport Det var en stor udfordring, at nå ud til alle studerende via mail. En mulighed ville være at bruge den post.au.dk-adresse som en stor del af de studerende har fået tildelt. Pilotundersøgelsen viste dog, at denne mailadresse på mange uddannelser ikke bruges i praksis. Derfor henvendte arbejdsgruppen sig til samtlige uddannelser for at få oplysninger om, hvordan de studerende kunne nås. Som eksempel kan nævnes, at de studerende på Institut for Statskundskab blev kontaktet via deres ps.au.dk-adresse, mens de studerende på de naturvidenskabelige uddannelser blev kontaktet via deres post. au.dk-adresser, fordi dette er den mest brugte dér. Brugen af institutspecifikke mailadresser gav en meget højere svarprocent i hovedundersøgelsen end pilotundersøgelsen. Alligevel må det formodes at et relativt stort antal studerende ikke har kunnet nås. Enten fordi de ikke læser mails fra instituttet, eller fordi de ikke har viderestillet deres mail. Manglende svar skyldes også at mange studerende ikke har aktiveret den tildelte mailadresse. Netop af disse grunde var det vigtigt for arbejdsgruppen at sikre, at studerende, der ikke kunne kontaktes pr. mail, på anden vis fik mulighed for at svare. Derfor blev der på de studerendes selvbetjeningsside lagt et direkte link til spørgeskemaet. På den måde ville de studerende få øje på undersøgelsen, når de var inde for at melde sig til eksamen eller på anden måde inde for at benytte selvbetjeningen. Det skal siges, at selvbetjeningssiden endnu ikke bruges af studerende på Handelshøjskolen, DPU eller HI-H. Hertil skal dog siges, at problemet med at nå de studerende på netop Handelshøjskolen og HI-H var yderst begrænset. Der blev også udført en række andre tiltag for at gøre opmærksom på undersøgelsen. Arbejdsgruppen sikrede undersøgelsen omtale i bladene Campus og Delfinen og en lang række institutblade. Alle studieledere blev kontaktet og bedt om at gøre de studerende opmærksomme på vigtigheden af at deltage. På forskellige e-læringsenheder så som AULA og Blackboard blev der ligeledes gjort opmærksomhed på undersøgelsen. Den løbende overvågning af svarprocenten på de enkelte uddannelser afslørede i løbet af nogle uger, at nogle uddannelser lå noget bagefter de andre. Derfor blev der særligt på disse studier ophængt plakater, lige som der på Tandlægehøjskolen som et forsøg blev udsendt til samtlige studerende. For at imødekomme spørgsmål fra de studerende blev der i invitationsmail og påmindelser henvist til en mailadresse, studiemiljoe@socsci.au.dk. I løbet af dataindsamlingen modtag og besvarede arbejdsgruppen over 200 mails. De fleste mails angik tekniske spørgsmål og opklarende spørgsmål omkring formålet med undersøgelsen. 16 17
Svarprocent 4 Der blev udsendt spørgeskemaer til 29.739 studerende og 8.489 svar blev registreret, hvilket giver en svarprocent på 28,5%. Det vil naturligvis altid være ønskeligt med en meget høj svarprocent, men omvendt må vi også erkende, at internet-, panel- og brugerundersøgelser er så udbredte, at der på et tidspunkt vil nås et mætningspunkt. Sammenligner vi med svarprocenten på lignende undersøgelser er svarprocenten yderst tilfredsstillende. I en meget identisk undersøgelse på Oslo Universitet i 2005 svarede 6064, hvilket svarede til en svarprocent på 22,4 procent (Studentspeilet 2005, Oslo Universitet). Københavns Universitet har netop offentliggjort deres studiemiljøundersøgelse, hvor 28 procent af deres studenter besvarede hele skemaet. Handelshøjskolen Aarhus Universitet gennemførte bl.a. studentertilfredshedsundersøgelser i 2007 og 2005, hvor antallet af svar lå på henholdsvis godt 1400 og godt 1300. Til sammenligning har 1538 af Handelshøjskolens studerende deltaget i Studiemiljø2007. Oversigt over svarprocenter Hele AU 28,5% NAT 35,2% SUN 29,7% SAM 28,7% ASB 27,7% HUM 30,1% DPU 19,7% TEO 21,4% Som det ses af boksen på forrige side er der dog en betydelige variation i svarprocenterne på fakultetsniveau og også mellem institutter på samme fakultet, er der variation. Svarprocenten er højst på Det Naturvidenskabelige Fakultet (35,2%), mens den er lavet på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (19,7%). En del af forklaringen er uden tvivl, at brugen af email som kontakt mellem uddannelse og studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet er meget velfungerende, mens det har været sværere at kontakte de studerende ad denne vej på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport 5 Repræsentativitet Spørgsmålet, der knytter sig til en svarprocent på 28,5% er, om man fra disse 8.649 kan slutte til alle studerende på Aarhus Universitet. For at undersøge det, har vi benyttet muligheden for at bruge den centrale registrering til at sammenligne baggrundsoplysninger på, de studerende, der har svaret, og dem, der ikke har. En oversigt findes på næste side. Her kan vi f.eks. se for Økonomi, at der er en svarprocent på 33,2. Gennemsnitsalderen for de økonomistuderende, der har svaret er 23,9 år, mens den virkelige gennemsnitsalder for alle økonomistuderende er 24,7 år. De yngre studerende er altså ganske svagt overrepræsenterede. Ligeledes kan vi af tabellen se, at andelen af mænd på instituttet er 66,5%, mens andelen af de mænd i undersøgelsen er 59,7%. Det vil sige, at kvinderne er svagt overrepræsenterede i forhold til denne undersøgelse. Ser vi på tabellen overordnet kan vi se, at der ikke er nogen voldsomme forskelle mellem dem, der har svaret sammenlignet med alle studerende over et. Der er med andre ord god grund til at tro, at vi med data fra undersøgelsen kan sige noget om alle studerende helt ned på institutniveau. Når det er sagt, så er der i tabellen nogle svage tendenser som der bør knyttes en kommentar til. Det er et gennemgående træk, at de, der har svaret, er en smule yngre end gennemsnittet som helhed og har et lidt højere karaktergennemsnit. Vi ser også, at kvinderne har været bedre til at svare end mændene. Yngre kvinder med et højere karaktergennemsnit er altså overrepræsenterede i undersøgelsen. Da vi fra tidligere regressionsanalyser i både pilot- og hovedundersøgelsen véd, at kvinder nogle steder trives bedre end mændene, at alder kan have en negativ, om end svag, indflydelse på trivsel og at karaktergennemsnittet, om end kun i bivariate analyser, har en positiv indflydelse på trivsel, må vi formode, at der er en tendens til, at dem der har svaret trives bedre, end dem, der har undladt at svare. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at undersøgelsen som stikprøve i høj grad er repræsentativ for hele Aarhus Universitet, og at de systematiske skævheder kun har en meget svag indflydelse på de deskriptive statistikker. Der er derfor heller ikke fundet nogen grund til at lave en statistisk vejning af data med de usikkerheder, som dette ville medføre. 18 19
Frafaldsanalyse Tabellen viser karakteristika for de studerende, der har svaret i forhold til den samlede population af studerende. Frafaldsanalyse. Tabellen viser karakteristika for de studerende, der har svaret i forhold til den samlede population af studerende. Svarprocent Alder stikprøve (år) Alder population (år) Andel mænd i stikprøve (%) Andel mænd i population (%) Bachelorer i stikprøven (%) Bachelorer i population (%) Kandidater i stikprøven (%) Kandidater i populationen (%) Karaktersnit i stikprøve (%) Karaktersnit i population (%) Økonomi 33,2 23,9 24,7 59,7 66,5 65,9 62,6 32,4 35,7 6,9 6,5 Jura 23,1 24,6 25,1 35,7 38,5 61,4 60,8 38,3 39,0 6,8 6,4 Psykologi 23,8 27,1 28,7 18,9 19,7 63,3 47,2 35,6 51,8 7,3 7,3 Statskundskab 40,3 23,8 25,0 50,7 57,0 58,4 53,2 40,6 45,3 7,2 7,1 HI-H 31,4 51,9 62,4 7,1 6,6 Medicin 37,4 24,6 25,1 34,3 35,0 41,0 38,8 58,9 61,0 6,9 6,8 Sygepleje 11,9 36,3 37,7 4,3 4,7 - - - - 6,2 6,3 Odontologi 20,0 24,3 25,2 23,4 18,5 46,7 42,4 25,2 23,6 7,1 6,9 Kemi 37,6 22,8 23,3 52,6 54,7 76,3 78,8 23,7 20,2 8,3 7,5 Matematik 45,3 23,2 24,2 53,9 59,9 68,3 72,9 30,5 24,7 8,9 8,2 Geologi 37,2 25,0 26,4 37,8 56,2 55,6 43,8 44,4 56,2 7,8 7,4 Mol. Biologi 39,3 24,0 24,7 34,1 36,2 63,4 57,3 36,6 42,2 8,5 8,0 Fysik 46,8 23,4 24,2 75,5 82,8 77,6 74,2 20,4 23,9 8,6 8,1 Datalogi 30,7 25,1 26,0 92,1 95,2 65,2 56,0 34,8 43,0 7,4 7,2 Biologi 36,2 25,0 25,6 35,7 41,8 57,3 56,2 40,2 40,9 7,3 7,2 Idræt 22,6 23,6 24,8 47,6 60,2 97,6 98,4 0,0 0,0 6,9 6,7 Nanoteknologi 41,4 22,9 23,1 71,3 78,1 56,3 65,2 43,7 34,8 8,9 8,3 Religion 23,7 24,3 26,8 21,3 26,3 87,5 72,5 10,0 25,1 7,9 7,6 Teologi 23,4 30,6 32,0 31,4 34,9 66,7 61,7 33,3 38,1 7,6 7,1 Filosofi 19,8 25,3 28,0 65,8 71,1 67,6 61,8 29,7 34,8 8,5 8,0 Information 29,9 25,7 26,7 62,7 59,7 46,4 40,1 48,4 55,5 8,2 7,9 Historie 28,8 25,3 27,3 45,5 55,0 66,1 55,8 33,5 42,5 7,5 7,0 Æstetik 36,6 25,5 27,5 28,4 32,6 62,9 59,9 32,6 34,2 8,3 7,9 Sprog 30,1 25,7 27,8 27,1 30,4 68,8 63,5 30,4 34,5 7,6 7,2 Nordisk 27,0 24,6 27,9 17,7 28,0 67,7 51,0 31,1 47,4 8,6 8,0
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport Frafaldsanalyse Tabellen viser karakteristika for de studerende, der har svaret i forhold til den samlede population af studerende. Frafaldsanalyse. Tabellen viser karakteristika for de studerende, der har svaret i forhold til den samlede population af studerende. Svarprocent Alder stikprøve (år) Alder population (år) Andel mænd i stikprøve (%) Andel mænd i population (%) Bachelorer i stikprøven (%) Bachelorer i population (%) Kandidater i stikprøven (%) Kandidater i populationen (%) Karaktersnit i stikprøve (%) Karaktersnit i population (%) Antropologi 38,3 25,8 27,5 24,9 30,5 66,4 58,5 30,5 35,9 7,5 7,2 ASB Bachelor sprog 28,3 23,0 25,0 20,3 27,1 6,9 6,2 Kandidat sprog 31,4 26,6 28,8 19,1 24,0 7,1 6,9 Bachelor økonomi 27,7 22,3 23,0 49,1 63,4 5,3 4,6 Kandidat økonomi 24,5 25,5 26,5 50,5 60,3 6,5 5,7 DPU Didaktik 18,3 35,5 38,9 20,8 26,0 Lifelong Learning 58,8 28,7 29,8 45,0 55,9 Generel pæd. 15,8 35,8 39,7 22,7 25,3 Pæd. Antropologi 21,1 33,5 36,3 17,9 20,8 Pæd. Filosofi 13,6 35,3 38,7 42,9 48,1 Pæd. psykologi 22,1 33,4 35,6 9,9 16,5 Pæd. sociologi 17,2 34,4 37,1 26,0 29,6 20 21
Udregning af tidsforbrug 6 For at beregne, hvor meget tid de studerende brugte på studieaktiviteter blev den oprindelige variabel omkodet således, at midten af timeintervallet udgjorde den absolutte timeværdi. Tabel nedenfor opsummerer omkodningen. Har den studerende således angivet, at han forbereder sig mellem 16 og 20 timer om ugen, vil dette blive omregnet til 18 timer om ugen. Denne omregning er rimelig under antagelsen af, at timeantallet er jævnt fordelt inden for hver kategori. Nogle studerende, der har angivet 16-20 timers forberedelse, vil i virkeligheden mene 17, mens andre mener 19, hvorved skævhederne må formodes at ophæve hinanden. Tidsinterval i timer Ny værdi i timer 0 0 1-5 3 6-10 8 11-15 13 16-20 18 21-25 23 26-30 28 31-35 33 Over 35 38
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport 7 Kontruktion af indeks Til at analysere, hvad der har indflydelse på de studerendes trivsel er der konstrueret en rækkes indeks. Et indeks er en sammensmeltning af spørgsmål, som forventes at måle samme underliggende dimension. I nedenstående tabel er angivet de anvendte indeks. Ud over indeksets navn er angivet, hvilket spørgsmål, der indgår i indekset. Derudover er angivet et tal (loadings) for sammenhængen mellem spørgsmålene i indekset og den bagvedliggende latente dimension. Disse tal er fremkommet ved en faktoranalyse. Yderligere er angivet eigenvalues og Cronbachs alfa, som er et reliabilitetsmål. 22 23
Oversigt over indeks Indeksnavn Spørgsmål i indekset Sammenhængsmål Trivsel Kontakt til medstuderende Kontakt til undervisere Faglig integration Undervisningens organisering Information om eksamen Vejledning Tilbagemelding Det sociale liv på studiet Tilfredshed med studiet overordnet set (19a) Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på mit studium (3a) De andre studerende er generelt imødekommende (3c) Det har været nemt at opnå kontakt til ældre studerende på studiet (3e) Jeg føler mig som del af et større fællesskab på mit studie (3g) De fleste undervisere er nemme at opnå kontakt til (4a) De undervisere, jeg har haft kontakt til, virker generelt interesserede i de studerende (4c) Min interesse i studiet er vokset siden jeg startede på studiet (5a) Studiet har bidraget til at jeg føler mig som del af et fagligt fællesskab (5b) Studiet har bidraget til at afklare, hvilket arbejde jeg vil have, når jeg er færdig (5c) Læringsmålene for de enkelte undervisningsforløb er klart formulerede og klart kommunikerede (6a) Der er god overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav (6g) De valgte undervisningsformer støtter mit læringsarbejde med henblik på opfyldelse af læringsmål og eksamenskrav (6i) Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af mig som studerende (7a) Kravene til prøver og eksaminer er klart formulerede og klart kommunikerede (6c) Der er klare informationer om, hvilke vurderingskriterier der bruges ved eksamen (6e) Der er gode muligheder for at få vejledning vedrørende mine faglige præstationer (7c) Kvaliteten af vejledningen er for det meste høj (7e) Der er gode muligheder for tilbagemelding vedrørende mine faglige præstationer (7g) Kvaliteten af tilbagemeldingen er for det meste høj (7i) Der går passende kort tid fra indlevering af opgaver til tilbagemelding (7k) Godt udbud faglige arrangementer (8a) Godt udbud af sociale arrangementer (8b) God ulighed for kontakt med medstuderende (8c) Eigenvalue 1,541 Loadings 0,878 Cronbachs alfa 0,700 Eigenvalue 1,484 Loadings 0,544-0,775 Cronbachs alfa 0,706 Eigenvalue 1,555 Loadings 0,882 Cronbachs alfa 0,715 Eigenvalue 1,785 Loadings: 0,709-0,805 Cronbachs alfa 0,649 Eigenvalue 2,313 Loadings: 0,747-0,775 Cronbachs alfa 0,775 Eigenvalue 1,606 Loadings: 0,868 Cronbachs alfa 0,758 Eigenvalue 1,571 Loadings: 0,866 Cronbachs alfa 0,899 Eigenvalue 1,928 Loadings: 0,656-0,869 Cronbachs alfa 0,736 Eigenvalue 2,126 Loadings: 0,734-0,903 Cronbachs alfa Tiltro til egen formåen Se spørgsmål 20a til 20h i spørgeskemaet (appendiks A) Eigenvalue 4,712 Loadings: 0,544-0,742 Cronbachs alfa 0,871
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport Noter 24 25
Noter
STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 9 teknisk rapport 26 27
Rapporter i serien Studiemiljø2007 Rapport nr. 1: Aarhus Universitet. Hovedresultater og nøgletal Rapport nr. 2: Det Naturvidenskabelige Fakultet, AU. Resultater og nøgletal Rapport nr. 3: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU. Resultater og nøgletal Rapport nr. 4: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AU. Resultater og nøgletal Rapport nr. 5: Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Resultater og nøgletal Rapport nr. 6: Det Humanistiske Fakultet, AU. Resultater og nøgletal Rapport nr. 7: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Resultater og nøgletal Rapport nr. 8: Det Teologiske Fakultet, AU. Resultater og nøgletal Rapport nr. 9: Aarhus Universitet. Teknisk rapport