Fokusområder på LANGENÆSSTIEN

Relaterede dokumenter
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Læreplan - uddrag. Målsætning

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Fælles - om en god skolestart

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Læreplan for Privatskolens vuggestue

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Fra børnehavebarn til skolebarn

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Januar 2019

Konkrete indsatsområder

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Velkommen til vuggestuen i Solskin

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Vision for læring og dannelse

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej

Dit barn skal snart i dagtilbud

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehaven Pyramiden. Institutionsskema Langeland Kommune

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2018

Velkommen til Distriktsskole Stenløse

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Mål og Midler Dagtilbud

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Guldsmeden en motorikinstitution

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

De pædagogiske læreplaner og praksis

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Børn og Unge i Furesø Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

Introduktion til MIO Aarhus

Simmerbølle Børnehave

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Dit barn skal snart i dagtilbud

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Transkript:

Fokusområder på LANGENÆSSTIEN Her på siden kan du læse om de indsatser og tiltag, vi på LANGENÆSSTIEN har særlig fokus på. Læs blandt andet om natur og udemiljø, forældresamarbejde, pædagogisk it, energioptimering, kost og Naturlæringscenter Mariendal. Natur og udemiljø Alle afdelinger på LANGENÆSSTIEN har natur og udeliv som centrum for det pædagogiske arbejde. Vi arbejder kontinuerligt med at kvalificere de pædagogiske indsatser yderligere, idet der er store pædagogiske gevinster at hente ved at gøre brug af naturen og udelivet som rum for formidling af naturfaglig viden, relationer, fællesskaber og forståelse for sig selv i verden. Større sanseindtryk I naturen bruges barnets sanser på en anden og mere varieret facon, end de bliver brugt indenfor. Det er ofte gennem de sansede oplevelser, at den største læring og forståelse for et fænomen læres og huskes. Ved at være ude i naturen sammen med pædagoger, der forklarer og fortæller om naturen, og hvordan vi kan passe på den, vil barnet få en forståelse af, hvorfor lige netop det kan være med til at gøre en forskel for naturen og dets omgivelser. Ved aktivt at være med til at se den forskel, de gør for miljøet, vil deres erkendelse og forståelse være med til at definere deres værdier og dannelse omkring naturen og den miljøomsorg, vi prøver at efterleve. Rummelighed I naturen er der masser af plads og dermed andre muligheder; der er flere indtryk og aktiviteter, og for børnene fungerer naturen ofte som et fælles tredje, som samler børnene i et fællesskab. Forskerne Bagøien (1999) og Edlev (2008) fremhæver, at naturen er afstressende, giver mulighed for fordybelse og ro og dermed fremmer betingelserne for flow i børnenes aktiviteter. Noget af det, som beskrives som forebyggende sundhed, er netop afstressende omgivelser og dermed er belastningsfaktorer afhjulpet ved at være i naturen. Forskeren, Patrik Grahn (1997), kommer også frem til, at børn i naturbørnehaver har færre konflikter og er mere hensynsfulde. Ved at udnytte den naturlige rumlighed, der er i naturen, kan det give nogle mere rummelige børn, der kommer bedre ud af det med hinanden og dermed vil have færre konflikter. 1

Sundhed Forskning peger ligeledes på naturen som en sundhedsfremmende faktor (Bagøien, 1999; Edlev, 2008). Ved at være i naturen udfordres barnets kropslighed, og der vil naturligt være forskellig motorisk træning. Det vil være med til at styrke barnets smidighed, balance, koordination og fysiske udholdenhed. Det er desuden vores erfaring, at børnene er mindre syge, hvilket også er kommet frem gennem sammenligningsstudier af naturbørnehaver og almindelige børnehaver (Grahn, 1997). Forældresamarbejde Forældrene er pædagogernes tætteste samarbejdspartnere og en ressource i forhold til barnets trivsel og udvikling. Det gode læringsmiljø er afhængigt af, at forældre og pædagoger samarbejder om barnets læring, samt at forældrene er aktive medproducenter i børnenes læring. Forældresamarbejdet er lagt an på en gensidig dialog, hvor både forældre og personale byder ind til fællesskabet. Forældre og pædagoger er ligeværdige aktører i hverdagen, hvor det fagprofessionelle personale har det pædagogiske overblik og ansvar i samarbejdet, og forældrene bidrager med deres indsigt og viden fra privatsfæren dels omkring barnet, dels omkring fællesskabet som helhed: Ressourcebank: Dagtilbuddet har bl.a. en forældreressourcebank, hvor forældre kan byde inde med, hvad de kan bidrage med til fællesskabet på LANGENÆSSTIEN, fx i forhold til interesser, fysiske materialer og praktisk hjælp. Professionelle netværk: LANGENÆSSTIEN har gennem de seneste år etableret stabile netværk af forældre tilknyttet dagtilbuddet. For eksempel i form af en mor der arbejder i DOKK 1, der inviterede personalet til rundvisning i det nye havnemiljø i Aarhus til inspiration for det pædagogiske brug af havnemiljøet. Samarbejdet er en stor ressource for dagtilbuddet, forældrene og ikke mindst børnene og vil være et fokuspunkt i de kommende år. Netværksmøder: Der afholdes netværksmøder med grupper af forældre: Som introsamtaler, de første 2-4 måneder efter barnets opstart i dagtilbuddet Som overgangssamtaler fra vuggestue til børnehave For alle forældre til børn på fire år (tema: fællesskaber) Som forberedelse til skolestart Netværkssamtalerne understøtter muligheden for, at forældre i institutionsregi kan mødes med andre forældre, der har børn nogenlunde samme sted i livet, og det giver lejlighed til at diskutere emner og forhold, der er aktuelle her og nu. Netværkssamtaler anvendes for både vuggestuebørn 2

og børnehavebørn. For forældre til nystartede børn bruges de som en evaluerende samtale i forbindelse med barnets opstart. Forældrecafémøder: LANGENÆSSTIEN afholder to gange årligt forældrecafémøder, der har til hensigt at forældre og personale kommer i dialog om aktuelle emner, der både optager forældre og personale. Målet kan være ændring af praksis, fælles indsats i forhold til sprogtone, etablering af nye legefællesskaber og meget mere. Forældresparring: Dagtilbuddet tilbyder pædagogisk sparring til forældre, der måtte have brug for en uvildig sparring, fx på temaer som søvn, kostvaner og søskenderelationer. Forældresparring er et tilbud for alle forældre i dagtilbuddet, der måtte have brug for at vende en problematik eller en bekymring med en fagperson, som er en del af dagtilbuddet og dermed kender værdier og arbejdsgrundlag, men som ikke har den direkte kontakt med barnet. Der bliver således taget udgangspunkt i det emne, som forældrene har sat på dagsordenen og ønsker sparring på. Sparringen er naturligvis fortrolig, med mindre forældrene udtrykker et ønske om, at pædagogerne i afdelingen involveres. Forældresparring ligger på onsdage mellem 8 10 og varetages af leder for pædagogisk udvikling, Birgitte Madsen. Birgitte kan kontaktes på mail: bimt@aarhus.dk for en aftale. Ved bekymringer i forhold til barnets trivsel eller udvikling kan pædagogen altid kontaktes for en samtale. Pædagogisk it LANGENÆSSTIEN vil være i front, når det handler om at anvende it til at kommunikere og skabe læring for vores børn. Pædagogisk digital kommunikation er således det overordnede tema på LANGENÆSSTIEN i 2015-16. Kommunikation foregår ikke længere alene som et fysisk møde i dagtilbuddet. Vi kommunikerer bl.a. via vores hjemmeside og Intranet, hvor vi dokumenterer børnenes hverdag og dagtilbuddets arrangementer via billeder og videoklip. Vi bruger desuden billeder til trykte materialer som fx vores årbog, som er et årligt tilbageblik på de pædagogiske aktiviteter på LANGENÆSSTIENs seks afdelinger, som uddeles til forældre. På LANGENÆSSTIEN arbejder vi målrettet med at finde den rette balance mellem den nødvendige kommunikation, hvor det fysiske møde er afgørende for samarbejdet, og den digitale kommunikation, hvor det er det digitale medie, som er den stærke kommunikative fortælling. LANGENÆSSTIEN har et ipad-team med medlemmer på tværs af de forskellige afdelinger, som arbejder med at udvikle og koordinere vores indsatser på det digitale område, herunder: Hvordan bruger vi bedst muligt it som facilitator for læring og digital dannelse? 3

Hvordan sikrer vi, at de rigtige læringsapp s til børnene bliver erhvervet, så de passer med de mål og visioner, vi har? At deres kolleger bliver opdateret og uddannet i brugen af de medier, vi anvender Et fokus på udtrykket og kvaliteten af det, vi formidler til forældre. At det pædagogiske personale har en opmærksomhed på, hvilket materiale vi vælger at anvende og hvilken pædagogisk kontekst, det indgår i? Medierne, vi anvender, er bl.a. ipads, forskellige lærings-apps, redigeringsprogrammet imovie samt Børnetube, som er en medieplatform henvendt til vuggestuer og børnehaver, som sikrer institutioner et godt og sikkert redskab til at kunne gemme, vise og dele oplevelser med forældre og børn. Energioptimering LANGENÆSSTIEN har udarbejdet en Strategiplan for energioptimering (åbner link) som blev udgivet i december 2014 som en naturlig opfølgning på og udvikling af LANGENÆSSTIENs arbejde med bæredygtighed. LANGENÆSSTIENs Strategiplan for energioptimering er blevet til på baggrund af LANGENÆSSTIENs arbejde med bæredygtighed, der har kendetegnet LANGENÆSSTIEN igennem en årrække. Strategiplanen opsamler de gode initiativer for energioptimering, der allerede er iværksat, ligesom den også giver status på det igangværende arbejde, der finder sted lokalt i afdelingerne og som udarbejdes i henholdsvis Kreativ Kommunikation og Teknisk afdeling. Herudover giver Strategiplanen et perspektiv på de fremadrettede initiativer, LANGENÆSSTIEN i de kommende år ønsker at søsætte. Strategiplanen er forankret i et mindset, som afspejler sig i den måde pædagogikken tænkes og praktiseres på, i indkøb af råvarer og materialer, i overvejelser om de fysiske rammer, og i hvordan LANGENÆSSTIEN driftes. Kost LANGENÆSSTIEN arbejder med kosten som en del af den daglige pædagogiske praksis. Køkkenet leverer mad til alle dagtilbuddets afdelinger, der også selv tager del i køkkenets praksis, således at der er sammenhæng mellem køkkenet og pædagogikken, fx: Syltekøkken : børn og pædagoger sylter grøntsager med køkkenpersonalet Smage-dag ved introduktion af nye sæsongrønsager, således at børnene introduceres til den nye smag Bålmadsuge i alle afdelinger i uge 40, 2014 LANGENÆSSTIEN tilbyder økologisk kostordning, med fokus på gode velsmagende råvarer og mad, der er lavet fra bunden. Vi vil gerne være med til at understøtte udviklingen af sunde og gode spisevaner, og vi tilbyder derfor ikke kage, slik og is i dagtilbuddet, men serverer sunde alternativer i stedet. Med vores ugentlige menuplan sikrer vi en god variation i kosten. 4

LANGENÆSSTIENs køkken er indehaver af Fødevarestyrelsens Elite-Smiley (Åbner link) Se LANGENÆSSTIENs kostpolitik (Åbner link) Naturcenter Mariendal LANGENÆSSTIEN ønsker at etablere et naturlæringscenter i vores afdeling i Mariendal, et naturskønt område tæt på skov og strand syd for Aarhus, hvor dagtilbuddet har en naturbørnehave med 45 børn tilknyttet. Med opførelsen af Naturlæringscentret vil vi rykke grænserne for, hvordan man inkorporerer miljø og naturvidenskab i børnenes hverdag til gavn for børnenes læring, udvikling og robusthed, så de står bedst muligt klædt på til begå sig i senere hen i livet og i samfundet. Naturlæringscentret skal bygges i samhørighed med den omliggende natur med fokus på bæredygtighed i såvel konstruktion som interiør, således at der er en naturlig sammenhæng mellem ude- og indeaktiviterne. Selve naturlæringscentret, der kommer til at indeholde et geologisk museum, et læringsrum samt laboratoriefaciliteter og bygningens ydre konstruktion samt den omkringliggende natur, kommer til at udgøre ét stort samlet læringsunivers, som skal pirre børnenes nysgerrighed for deres omverden og skabe optimale rammer for leg, læring og trivsel. Vi er for nuværende i gang med at søge midler ved forskellige fonde til nybyg og etablering. Såfremt at det lykkedes at tiltrække den nødvendige støtte, vil etableringen af naturlæringscentret påbegynde i efteråret 2015. Tryk her for at åbne LANGENÆSSTIENs lokale udviklingsplan (LUP), hvor man kan læse meget mere om LANGENÆSSTIEN dagtilbud, og de indsatser vi arbejder med. 5