BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 LANGELAND KOMMUNE Langeland Kommune Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget
Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategi 2017-2021... 3 3. Et godt sted at bo... 4 4. Udfordringer og mål for 2017... 4 5. Beskæftigelsesministerens mål for 2017... 5 6. Andre aftalte mål for beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune... 7 7. Langelands indsatser og mål i 2017... 7 7.1. Borgerrettede indsatser... 8 7.2 Virksomhedsrettede indsatser... 11 Bilag 1 Fælles Fynsk tillæg... 13
1. Indledning I henhold til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal Kommunalbestyrelsen senest den 31. december vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal tage udgangspunkt i de mål, beskæftigelsesministeren har udmeldt og skal indeholde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats i kommunen. Beskæftigelsesplan 2017 for Langeland Kommune følger samme koncept som planen for 2016. Planen beskriver hovedsagligt de beskæftigelsespolitiske strategier og indsatsområder, som Langeland Kommune vil forfølge i det kommende år. Hovedmålet med indsatserne er, at tiden med midlertidig offentlig forsørgelse gøres så kort som muligt. Borgeren skal hurtigst muligt bringes i selvforsørgelse og i de tilfælde, hvor det ikke er muligt, skal borgeren afklares i forhold til fremtidig forsørgelse. Resultatet af indsatsene vil blive fulgt tæt, og derfor vil indsatserne kunne blive justeret i løbet af året. 2. Strategi 2017-2021 Efter finanskrisen og en række vanskelige år ændrer konjunkturerne sig, og der forventes vækst i de kommende år - og hermed også stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Der er derfor behov for et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt, og ledige hurtigt får nyt job. Mange finder selv nyt arbejde, mens andre har brug for hjælp. En aktiv lokal beskæftigelsespolitik skal dels bistå virksomhederne til at få den arbejdskraft, de har brug for, dels hjælpe ledige med at finde nye job og dels hjælpe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet til at kunne få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Langeland Kommune vil arbejde på løbende at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Det vil bl.a. ske ved at have fokus på effekten af indsatserne over for de forskellige grupper af borgere. Det er vigtigt at, Jobcenter Langeland sikrer, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme. Samtidigt skal Jobcenter Langeland gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden, således at udstødning fra arbejdsmarkedet i videst muligt omfang undgås, og udbuddet af arbejdskraft øges. Det er samtidigt vigtigt, at Jobcenter Langeland fastholder fokus på de svagere grupper med problemer ud over ledighed og sætter ind med indsatser, så borgere på kanten af arbejdsmarkedet integreres eller bringes tættere på arbejdsmarkedet. Når indsatserne lykkes, reduceres tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Det er generelt vigtigt, at Jobcenter Langeland tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov, når den konkrete indsats tilrettelægges. Side 3 af 16
Virksomhederne skal opleve kommunen som en dynamisk og professionel samarbejdspartner. Derfor skal samarbejdet på tværs af afdelinger styrkes. Dette skal dels medvirke til at få ledige hurtigere i job og unge uddannelsesafklaret, dels medvirke til, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for både nu og i fremtiden. En aktiv kommunal beskæftigelsesindsats kan ikke skabe nye jobs, men den kan hjælpe ledige til at finde jobåbninger på arbejdsmarkedet og bidrage til at udvide arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken skal have de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal derfor understøtte en omstilling i forhold til de strukturelle ændringer med stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft og markant faldende efterspørgsel efter ikke-faglærte. 3. Et godt sted at bo Beskæftigelsesplanen understøtter Langeland Kommunes Planstrategi Langeland - din - min - vores Ø, hvor visionen er et godt sted at bo. Strategien skal være med til at sikre en kommune, det er attraktivt at bo og leve i, hvor det er let at etablere og drive virksomhed, og hvor det er et godt sted at arbejde. Planstrategien understøttes ved, at beskæftigelsesindsatserne bidrager til: At virksomheder kan skabe arbejdspladser At job og uddannelsesmuligheder giver flest mulige borgere den livskvalitet, der ligger i at være i arbejde og tjene egne penge At det er attraktivt at flytte til og ikke flytte fra Langeland Ved at bidrage til disse overordnede fokuspunkter og fokusere på at udnytte de gunstige konjunkturer fuldt ud, kan Langelands arbejdsmarkedspolitik bidrage til en styrket økonomi i kommunen på grund af øgede skatteindtægter og lavere udgifter til overførselsindkomster. 4. Udfordringer og mål for 2017 Beskæftigelsesplanen omhandler Jobcenter Langeland indsatser i 2017 i forhold til modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, jobafklaringsydelse, ledighedsydelse og personer i fleksjob samt borgere omfattet af integrationsindsatsen. I Langeland Kommune er ca. 2.000 helårspersoner på offentlig forsørgelse, heraf ca.1.100 på førtidspension og efterløn og ca. 900 i Jobcenter Langelands målgrupper for indsatser. Langeland har i de seneste år oplevet en relativ lav ledighed, dog er der store sæsonudsving med høj ledighed om vinteren og lav om sommeren. Side 4 af 16
Hvad er de største beskæftigelsespolitiske udfordringer? Der er i 2016 flere lønmodtagerarbejdspladser i kommunen end der var i 2014; men i samme periode er der blevet færre lønmodtagere, da befolkningen bliver ældre. Derfor er det en central opgave for beskæftigelsesindsatsen at have fokus på at øge arbejdsudbuddet både i antal og kvalifikationer. En forudsætning for det kan lykkes er et godt og tæt samarbejde med de lokale virksomheder. Et øget udbud af arbejdskraft vil give virksomhederne de bedste muligheder for at skabe vækst og øget beskæftigelse. De overordnede mål i Langeland Kommunes beskæftigelsesindsats vil i 2017 overordnet være at tiden på midlertidig offentlig forsørgelse skal være så kort som mulig, og udbuddet af arbejdskraft skal øges. Fokusområder vil være: De unge skal i uddannelse eller job Virksomhederne skal kunne få nødvendig og kvalificeret arbejdskraft Der skal være færre langtidsledige Færre skal være på permanent offentlig forsørgelse Vore nye borgere flygtninge skal integreres på arbejdsmarkedet og i Langeland Kommune Sygmeldte skal hurtigst muligt tilbage i job Borgere i kanten af arbejdsmarkedet skal bringes ud på eller tættere på arbejdsmarkedet Kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen skal fortsat sikres gennem et fagligt og professionelt miljø i Jobcenter Langeland, og i tæt samarbejde med en lang række samarbejdsparter, herunder borgerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, kommunens øvrige afdelinger, uddannelsesinstitutioner m.v. 5. Beskæftigelsesministerens mål for 2017 For at understøtte en overordnet retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af landet har Beskæftigelsesministeren udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for 2017. Ministermål 1 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentrene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Side 5 af 16
Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Ministermål 2 Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Ministermål 3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, f.eks. gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Ministermål 4 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca. 100.000 personer frem mod 2020. Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Side 6 af 16
Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 6. Andre aftalte mål for beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune Langeland Kommune har indgået aftale om udviklingspartnerskab med Social- og Indenrigsministeriet og to af de i alt seks indsatsområder er rettet mod beskæftigelsesområdet: Der skal være øget fokus på en effektiv beskæftigelsesindsats. Det er en konkret målsætning, at beskæftigelsesfrekvensen for de 15-67 årige stiger år for år Kommunen skal understøtte, at andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger år for år. Derudover skal der i højere grad ske en opkvalificering og efteruddannelse af ledig arbejdskraft Kommunalbestyrelsen besluttede den 9. maj 2016 strategi for Flere i job og uddannelse. De væsentligste fokusområder for indsatserne er, at: Styrke indsatsen for grupper længst fra arbejdsmarkedet Styrke integrationsindsatsen Styrke indsatsen for sygedagpengemodtagere Samarbejdet med virksomhederne er det bærende for alle indsatser. 7. Langelands indsatser og mål i 2017 Jobcenter Langeland skal støtte borgeren i at finde den korteste vej fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Derudover skal Jobcenter Langeland være en aktiv samarbejdspartner for virksomhederne ved at afhjælpe behov for arbejdskraft og påvirke mulighederne for et mere rummeligt arbejdsmarked. Virksomhederne efterspørger faglært/uddannet arbejdskraft, men en relativ stor del af de ledige i Langeland Kommune er enten ufaglærte eller har andre uddannelser end det, der efterspørges af virksomhederne. I sådanne situationer kan voksenlærlingeaftaler, realkompetencevurderinger, jobrotation og efteruddannelse være relevante redskaber. De seneste års mange reformer og større lovændringer senest refusionsreformen, a-dagpengeområdet, kontanthjælpsloft og 225 timers regel, samt en fremrykket integrationsindsats stiller massive krav om mere tværgående samarbejde: Dette især mellem afdelinger i kommunen, men også på tværs af kommunerne i et fælles fynsk samarbejde. Jobcenter Langeland og den øvrige organisation skal arbejde aktivt med initiativer og tiltag på tværs af afdelinger, hvilket udmøntes i: Tværfagligt samarbejde omkring unge Side 7 af 16
Tværfagligt samarbejde omkring rehabilitering på arbejdsmarkedet Samarbejde på hele asyl- og integrationsområdet Samarbejde om formidling af arbejdskraft mellem 9 fynske kommuner 7.1. Borgerrettede indsatser Forebyggelse af langtidsledighed Langeland Kommune har et relativt lavt niveau af langtidsledige, og andelen har været faldende i de sidste par år. Jobcenter Langeland arbejder fortsat for at forebygge og minimere risikoen for, at borgere, der er langtidsledige, udstødes fra arbejdsmarkedet. Der skal i 2017 være et øget fokus på en effektiv og tidlig beskæftigelsesindsats for at forebygge langtidsledighed. Forebyggelsen af langtidsledighed fremrykkes derfor i 2017 for alle jobparate målgrupper. Dette betyder en hyppig og tæt kontakt for alle jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere allerede i starten af ledighedsforløbet. I samtaleforløbet vil screening for langtidsledighed være et vigtigt redskab, samt et fortsat fokus på virksomhedsrettede tilbud og højere grad af opkvalificering og efteruddannelse, hvor mulighederne inden for uddannelsespuljer, jobrettet uddannelse mv. skal søges udnyttet. Et nyt redskab i 2017 vil være Jobklubben, hvor der kan ydes hjælp til it-redskaber og konkret jobsøgning. Jobklubben vil således også være en del af den fremrykkede indsats. Jobrettet opkvalificering af ledige Den tætte dialog og kontakt med de ledige skal have fokus på de jobmuligheder, der tegner sig på arbejdsmarkedet herunder de efterspørgselskrav, der rejser sig fra virksomhedernes side. Fokus i dialogen med jobparate ledige skal derfor være på konkret jobsøgning og jobrettede opkvalificeringsmuligheder. Der vil også være fokus på fleksibilitet i jobsøgning, hjælp til it-redskaber og konkret jobsøgning, men også brancheskift, hvis jobmulighederne inden for nuværende branche er for få. Jobcenter Langeland vurderer, hvad i det konkrete tilfælde skal til for, at den enkelte ledige kommer til at matche den aktuelle efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Tværgående samarbejde Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, som er en særlig risikogruppe, skal også opleve Langeland Kommunes samlede tilbud som meningsfuldt og samarbejdende på tværs af afdelinger. Fokus skal være på at ressourceforløb og jobafklaringsforløb begge opleves som meningsfulde for borgeren i forhold til at komme i beskæftigelse. Styrket samarbejde med a-kasserne Beskæftigelsesreformen, hvor der stilles krav om et fælles og koordineret kontaktforløb for de ledige borgere mellem a-kasse og jobcenter, vil fortsat søges videreudviklet i 2017. Samarbejdet har en afgørende betydning for at kunne tilbyde de forsikrede ledige en effektiv og målrettet indsats for at få den ledige hurtigst muligt tilbage til varig selvforsørgelse. Side 8 af 16
Ledige over 30 år Kernen i indsatsen for ledige over 30 år er afklaring i forhold til arbejdsmarkedet gennem en koordineret, aktiv og virksomhedsrettet indsats. Den enkelte skal i job, eller der skal ske en progression i retning af en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret arbejdes der med: Brancherettet opkvalificering i samarbejde mellem Jobcenter Langeland, erhvervsskole og udvalgte virksomheder Øget brug af virksomhedsvendt indsats også til målgrupper længst fra arbejdsmarkedet Øget information til ledige langelændere om ledige jobs i det fynske område Øget samarbejde mellem de fynske jobcentre i forhold til formidling af arbejdskraft Flere unge skal gennemføre en uddannelse Fokus skal være på at reducere antallet af borgere under 30 år på offentlig forsørgelse, og at flere end i dag, påbegynder en uddannelse. Langeland Kommune skal understøtte, at andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger år for år og øges til 90 % i 2017. Der vil derfor fortsat være fokus på en skærpet visitation, tidlig uddannelsesrådgivning, brug af såvel uddannelsesmentorer som sociale mentorer, brobygningsforløb og uddannelsespraktikker, kampagne der målrettes unge med et misbrug, tættere samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og Svendborg Gymnasium, samt etablering af permanent HF-klasse på Langeland i VUCregi. Dertil vil samarbejdet mellem Social- og Familie og Jobcenter Langeland blive højt prioriteret, så det udbygges og kvalificeres for at hjælpe udsatte unge bedst muligt. Der vil fortsat være fokus på at give uddannelsespålæg, samt efter- og videreuddannelse af unge, som allerede har en uddannelse. Konkrete mål: Andelen af uddannelsesparate unge øges fra 35 % til 40 % Andelen af jobparate under 30 år øges fra 4 % til 5 % Andelen af aktivitetsparate unge reduceres fra 61 % til 55 % Antallet af sager på området falder med 5 % Borgere på sygedagpenge Risikoen for at borgere bliver syge og falder ud af arbejdsmarkedet skal reduceres bl.a. ved fortsat brug af de kompenserende ordninger, som Jobcenter Langeland kan vejlede virksomheder om. Kommunen sørger for et tættere samarbejde med de virksomheder, der har mange sygefraværsforløb. Jobcenter Langelands virksomhedskonsulenter vil fortsat indgå i dialog og samarbejde med virksomheder med det formål at orientere virksomhederne om jobcentrets tilbud og muligheder for at understøtte arbejdsfastholdelse. Side 9 af 16
Konkrete mål: Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb er på niveau med gennemsnittet i klyngen inden udgangen af 2018 Andelen af sygedagpengeforløb (fuldtidspersoner) i procent af befolkningen skal svare til gennemsnittet af klyngen inden udgangen af 2018 Andelen af delvise rask-/sygemeldinger skal i forhold til antallet af sygemeldte være på niveau med klyngen Antallet af sygedagpengesager med mere end 26 ugers varighed skal ned på 80 i gennemsnit pr. måned Integration af flygtninge På trods af at flygtningestrømmen i 2016 er stagneret, vil der i 2017 og frem stadig være store udfordringer på integrationsområdet. Integrationsproblematikken udfordrer hele Langeland Kommune på både boligplacering, indskoling, arbejdsmarkedsintegration og inklusion. Dertil har ny lovgivning i 2016 fremrykket indsatsen med at få gjort integrationsborgerne selvforsørgende. Til at understøtte dette ønskes derfor et endnu tættere samarbejde mellem asylcentre, Borgerservice og Jobcenter Langeland. Sproglige kundskaber er afgørende for at begå sig på arbejdsmarkedet. Dette opnås til dels gennem sprogundervisning, men skal ved lovkrav også foregå gennem tilknytning til en virksomhed allerede 14 dage efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Borgerne får der igennem mulighed for at bruge det danske sprog i relation til arbejde eller en uddannelsesretning hurtigere end tidligere. Konkret arbejdes der med: Brug af branchepakke-koncept i forhold til nytilkomne integrationsflygtninge Særlig indsats overfor borgere, der har flygtningestatus i form af en tosproget jobkonsulent, udfærdigelse af CV og ugentlig jobklub Konkrete mål: Det langsigtede mål er, at halvdelen af integrationsflygtninge og familiesammenførte kommer i job eller uddannelse i løbet af integrationsperioden. For perioden frem til udgangen af 2018 er målsætningen 20 % Flere skal bestå prøverne i danskuddannelse Fleksjobvisiterede Fleksjobordningen er målrettet personer med begrænset arbejdsevne. I 2013 blev reformen af førtidspension og fleksjob indført. Det betød et lavere niveau for tilgangen til førtidspension og målretning af fleksjobordningen mod svagere borgere. Det blev derfor muligt at oprette minifleksjob med et ugentligt timetal under 10 timer. En del af denne målgruppe har store udfor- Side 10 af 16
dringer med IT, og det vil derfor fortsat være et fokuspunkt i 2017. Til denne gruppe vil der også blive benyttet tilbud om anden aktør. Konkret mål: Antallet af etablerede fleksjob øges fra 70 til 90 nye fleksjobansættelser i 2017. Tilbudsviften Det er fra politisk side besluttet, at der i højere grad skal anvendes private aktører til de mest udsatte målgrupper i jobcenter Langeland. Det vil primært være aktivitetsparate uddannelsesog kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og sygedagpengemodtagere. Der vil blive stillet krav til disse aktører om at bringe borgeren i beskæftigelse eller som minimum dokumentere progressionen mod arbejdsmarkedet. Alternativt kan visse aktører også bruges til afklaring af arbejdsevnen, såfremt en virksomhedsafklaring ikke har vist sig tilstrækkelig. Konkret mål: 5 % af de berørte borgere bliver selvforsørgende. 7.2 Virksomhedsrettede indsatser Jobcentret understøtter virksomhederne i at få den arbejdskraft de efterspørger ved at formidle egnede ledige til virksomhederne eller jobrettet opkvalificering af ledige, så de matcher virksomhedernes konkrete behov. Konkrete mål: Jobcenter Langelands antal af faste virksomhedspladser, som i større eller mindre grad frit kan besættes med ledige borgere, skal øges fra 50 til 60 pladser Antallet af virksomheder hvor der foreligger faste aftaler/samarbejdsaftaler skal øges med 20 %. Jobcenter Langelands samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen skal øges til 32 % Hjælp til rekruttering og formidling Jobcentret fortsætter med en målrettet kampagne for systematisk kortlægning af virksomhedernes vækstpotentiale, fagområder og behov for arbejdskraft. Jobcenter Langeland vil desuden have fokus på at hjælpe virksomhederne til at identificere uløste opgaver, så jobs på få timer opstår. Dette til gavn for både virksomheder og ledige, der enten er fleksjobvisiterede eller omfattet af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen. Side 11 af 16
Fravær - sygdom Jobcenter Langeland servicerer virksomhederne i forbindelse med sygemeldinger for fastholdelse af medarbejdere bl.a. gennem fast track-ordningen, hjælpemidler eller andre kompenserende ordninger. Jobcenter Langeland vil tilstræbe så stor fleksibilitet som muligt over for de enkelte virksomheder. Hjælp til virksomheder, der tager socialt ansvar Mange virksomheder vil gerne hjælpe borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Jobcenter Langeland vil derfor arbejde videre med samarbejdsaftaler og virksomhedscentre samt støtte virksomheder, der arbejder med social ansvarlighed. Målgrupperne vil være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsflygtninge, fleksjobvisiterede og borgere, der skal afklares i forhold til fremtidig forsørgelse og ressourceforløb. Mange virksomheder besidder stor social ansvarlighed for at fastholde egne medarbejdere. Jobcenter Langeland vil understøtte dette ved at yde vejledning omkring mulighederne for at fastholde sygemeldte ansatte og ansættelse af udsatte grupper, f.eks. gennem hjælpemidler, mentorbistand og personlig assistance. Side 12 af 16
Bilag 1 Fælles Fynsk tillæg Indledning Der ses en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Danmark i disse år, det gælder også på Fyn. Men kommunerne står stadig overfor en lang række af udfordringer, herunder også udfordringer, der går på tværs af kommunegrænserne. De fynske kommuner under RAR-Fyn 1 har på beskæftigelsesområdet formået at skabe et godt og solidt samarbejde såvel politisk som administrativt. Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum, der består af formændene i de fynske udvalg for beskæftigelsesindsatsen har etableret et tæt samarbejde om de udfordringer, kommunerne er fælles om. Som et led i samarbejdet udarbejdes der hvert år et fælles tillæg til kommunernes individuelle beskæftigelsesplaner. I tillægget sættes fokus på de fælles udfordringer og de tiltag, der iværksættes for at imødegå disse. Fælles fokusområder i 2017 Samarbejdet mellem kommunerne vil i 2017 fortsat sætte fokus på 3 centrale områder. Samarbejdet med de fynske virksomheder Indsatsen for at få flere unge til at starte og gennemføre en uddannelse Integrationsopgaven i kommunerne Dette tillæg vil kort beskrive eksempler på tiltag, der er i gang, tiltag der er på vej og områder, der skal yderligere fokus på i 2017. Samarbejdet med virksomhederne Samspillet med de fynske virksomheder er essentielt for beskæftigelsesindsatsen. Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft, hvis den positive udvikling på arbejdsmarkedet skal fortsætte. Samtidig er der behov for, at der i fællesskab skabes plads til de fynboer, der i dag befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft De fynske kommuner har i flere år arbejdet sammen omkring virksomhedssamarbejdet. Byg til vækst, hvor kommunerne arbejder sammen om at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de igangværende og kommende bygge- og anlægsprojekter, er et eksempel på dette samarbejde. Byg til vækst har senest faciliteret en serviceaftale for rekruttering til Odense Letbane-projektet. Et andet eksempel på det fynske samarbejde er Jobmesse Fyn, som hvert år giver de fynske jobsøgende og de fynske virksomheder en mulighed for at mødes og skabe kontakt. I de sene- 1 Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Side 13 af 16
ste år har de fynske uddannelsesinstitutioner også været at finde på messen for at gøre opmærksom på nødvendigheden og mulighederne for uddannelse. I 2016 blev de fynske kommuners 10. klasser som et nyt initiativ inviteret med på jobmessen. Det fælles rekrutteringsarbejde blev i 2016 styrket ved indgåelse af aftalen om Rekrutteringsservice Fyn. Rekrutteringsservice Fyn er én indgang til de fynske jobcentre for virksomhederne og sikrer, at alle virksomheder på Fyn får samme koordinerede og strukturerede hjælp til rekruttering af arbejdskraft. Med Rekrutteringsservice Fyn kan den enkelte virksomhed selv vælge hvilket jobcenter, der tages kontakt til i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft. Det jobcenter, der får første kontakt, påtager sig tovholderfunktionen og er ansvarlig for den videre dialog og service. Rekrutteringsservice Fyns servicemål er: Indenfor én arbejdsdag er der skabt dialog med virksomheden Indenfor 3 arbejdsdage præsenteres de bedst egnede kandidater Alle ordinære jobordrer skal besættes Der søges bredt på tværs af kommunegrænser for at sikre den bedste fynbo til jobbet, men hvor dette ikke er muligt samarbejdes med landets øvrige jobcentre og Workindenmark for at sikre, at virksomhedernes behov for arbejdskraft opfyldes. Kompetenceudvikling af de ledige En af udfordringerne kommunerne står overfor er, at det ikke altid er muligt at matche de ledige med de jobåbninger, der findes. De fynske kommuner arbejder sammen om at opkvalificere arbejdsstyrken, så den matcher det aktuelle arbejdsmarked. Eksempler herpå er forløb som Byggepladsen og Fynboer der gnistrer. Der er også etableret et konkret samarbejde med en virksomhed om at uddanne et større antal ledige til svejsere. I 2017 vil der fortsat være fokus på fælles opkvalificering af ledige indenfor området, hvor der er behov for arbejdskraft. Rekrutteringsservice Fyns styregruppe vil være opmærksomme på særlige opkvalificeringsbehov, der afdækkes i kontakten med virksomhederne og vil gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om relevante uddannelses- og opkvalificeringsforløb. Kompetenceudvikling af medarbejdere Beskæftigelsesområdet har gennem de senere år været udsat for flere store reformer og lovændringer. De mange ændringer kræver, at medarbejdere og ledere i kommunerne er omstillingsparate og gode til at tilegne sig ny viden. Side 14 af 16
Da kommunerne står overfor de samme udfordringer hver gang lovgivningen ændrer sig, er der opbygget gode erfa-netværk på tværs af kommunerne indenfor de forskellige fagområder, hvor der sker vidensdeling, og hvor aktuelle problemstillinger kan drøftes. Samtidig er kommunerne opmærksomme på mulighederne for fælles kompetenceudvikling af medarbejdere. Senest har de fynske kommuner i samarbejde med a-kasserne via midler fra Kompetencefonden kørt to omfattende opkvalificeringsforløb; et for virksomhedskonsulenter og andre, der har kontakt med virksomhederne og et forløb for de medarbejdere, der gennemfører fællessamtalerne med de forsikrede ledige. Indsatsen for at få og fastholde de unge i uddannelse En af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer er at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De fynske kommuner står overfor de samme udfordringer i forhold til at sikre den målsætning. Udfordringerne er bl.a.: Erhvervsuddannelsesreformen, hvor der stilles krav om et vist karaktergennemsnit forud for optagelse på en erhvervsuddannelse. Det kan betyde, at der er unge, der ikke kan gå direkte i en ungdomsuddannelse uden et opkvalificerende forløb Manglen på praktikpladser kan betyde, at nogle unge falder fra eller helt fravælger en erhvervsuddannelse Mange uddannelser har kun optag 1 eller 2 gange om året. Det kan være en udfordring at sikre og fastholde/time de unges motivation, så det passer med optagelsestidspunkterne De fynske kommuner samarbejder om at imødekomme disse og andre udfordringer i forhold til at få de unge gennem en uddannelse. Der er forskellige uddannelsestilbud i de forskellige fynske kommuner og der er behov for, at der fortsat arbejdes sammen om f.eks. brobygningsforløb, der kan gøre de unge klar til at starte ordinær uddannelse. Et eksempel herpå er Uddannelsesbroen, hvor 5 fynske kommuner har samarbejdet med 4 erhvervsskoler om et studieforberedende forløb. Der vil være fokus på at lave partnerskabsaftaler og fælles forløb, der tilpasses de lokale behov på tværs af de fynske kommuner. Manglen på praktikpladser er en anden udfordring, kommunerne vil samarbejde om. Kommunerne vil i kontakten med virksomhederne have fokus på mulighederne for at skaffe flere praktikpladser. Det kan f.eks. være ved at tænke lære- og uddannelsespladser ind i de større offentlige byggerier eller ved kampagneaktiviteter i regi af Rekrutteringsservice Fyn. Side 15 af 16
Integrationsopgaven i kommunerne Kommunerne står over for en historisk stor udfordring med at modtage og integrere de mange nye flygtninge og familiesammenførte, der forventes at komme til Fyn i de kommende år. På trods af, at en fælles opfattelse af en vellykket integration går gennem arbejdsmarkedet, må det erkendes, at der fortsat er et potentiale for at øge den virksomhedsrettet indsats i flere af de fynske kommuner. Med den nye integrationslovgivning hvor de nye borgere som udgangspunkt mødes som jobparate, hvor integrationsperioden afkortes og hvor tidlig virksomhedsrettet indsats bliver et krav til kommunerne, er der behov for, at de fynske kommuner arbejder sammen. Generelt er der behov for vidensdeling og sparring omkring nye initiativer på området. 5 fynske kommuner; Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Odense og Svendborg, har hver især fået tilsagn om proces - og projektstøtte til at udvikle den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Det er oplagt i den forbindelse at udnytte den fælles viden og de erfaringer, de 5 kommuner får via disse projekter, i det fælles fynske samarbejde. Danskundervisningen skal i langt højere grad tilrettelægges fleksibelt og under hensyn til virksomhedernes behov. De fynske kommuner kan arbejde sammen om gode samarbejdsaftaler med sprogudbyderne og drage nytte af hinandens erfaringer. Der kan i fællesskab skabes et større fokus på den arbejdsmarkedsrettede sprogundervisning. Et andet væsentligt område hvor de fynske kommuner kan samarbejde er udbredelsen af den nye IGU (integrationsgrunduddannelse) for den del af målgruppen, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. IGU er et helt nyt redskab, og de fynske kommuner kan med fordel arbejde sammen om, i samspil med de faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, at arbejde for at IGU en udvikles og anvendes, så det giver målgruppen den faglige ballast, der skal til for at begå sig på det danske arbejdsmarked. Det kan f.eks. være koordinering af rekruttering til AMU-kurser til målgruppen eller fælles kampagneaktiviteter overfor virksomhederne. Side 16 af 16