Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Response Response Percent Count Kvinde 78,8% 252 answered question 320

Relaterede dokumenter
Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Sammenhæng i psykiatrien

Stigma og Psykisk lidelse

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016

Elevevaluering

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland

Handleplan for bedre psykisk sundhed

Sundhedsstyrelsen: Én af os. December 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

Interviewguide levekårsundersøgelsen ( )

angst og depression for unge

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS

Balancen mellem familie- og arbejdsliv

Sæt fokus på afstigmatisering

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Q1 Hvad er dit køn? 1 / 47. Ambassadør Survey. Besvaret: 114 Sprunget over: 0. Kvinde. Mand. Andet. Ønsker ikke at oplyse

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Psykiske lidelser på arbejdspladsen

Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København

Projekt PUST. Psykologisk Unge-Støtte. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune. Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center

AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD

Oversigt. Oplæg ved Sundhedsfremmechef, Malene Herbsleb og Sundhedsøkonom, Mads Iversen Rasztar

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Portræt af en pårørende

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Skizofreni kan helbredes men alt for få ved det

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

Du kan også finde kontaktoplysninger her:

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer

Temadag om Førtidspensionsreform

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Psykisk sygdom og musik

Lær at tackle angst og depression

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

PÅRøRENDE GUIDE. Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI. landsforeningen for pårørende

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

DIALOGKORT. Del fx dialogkortene ud på et medlemsmøde efter en kort præsentation af fagetikkens værdier. Lad medlemmer diskutere dialogkort i grupper.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Pårørendetilbud. November 2017

Lær at tackle angst og depression

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Nyhedsbrevet GLORIA. december 2012

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

PS LANDSFORENING Pårørende til Spiseforstyrrede

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Workshop på konferencen Rummelighed i praksis DGI-byen den 8. maj 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet

Information og samtykkeerklæring

EN AF OS en landsindsats for alle

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d

Mobbeundersøgelse. 1 of Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Baggrund. BUP-DK årsmøde 2. februar 2017 Byrådsmedlem Jens Szabo, Skanderborg Kommune

UVM II. 1. Er du mand eller kvinde. 2. Alder. 3. Hvis du samlet set skulle give skolen som helhed karakter fra 1-5, hvor 5 er bedst, 1 of 20

Forsamtale-interview

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

Medarbejder med brugererfaring

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand: Den jeg er pårørende til får den bedst mulige behandling og støtte i psykiatrien.

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Klinik for selvmordsforebyggelse

Forsamtale interview Unge version

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Q1 Hvad er din uddannelse?(sæt evt. flere krydser)

At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Transkript:

Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Mand 21,3% 68 Kvinde 78,8% 252 answered question 320 skipped question 0 2. Hvilket år er du født? 318 answered question 318 skipped question 2 3. Hvilket område bor du i? København 17,0% 54 Stor provinsby (Århus, Aalborg, Odense) 15,5% 49 Forstad til København/stor provinsby 20,2% 64 Mindre provinsby 34,1% 108 På landet 13,2% 42 answered question 317 skipped question 3 1 of 17

4. Hvad er din primære pårørende-relation? Forælder til barn under 18 3,5% 11 Forælder til barn over 18 61,6% 194 Søskende 9,8% 31 Barn af 4,8% 15 Ægtefælle/partner 9,2% 29 Anden familie 3,2% 10 Ven 3,8% 12 Kollega 0,0% 0 Andet 4,1% 13 answered question 315 skipped question 5 2 of 17

5. Hvad er den væsentligste sygdom/diagnose som din psykisk syge pårørende har (eller har haft)? ADHD 2,6% 8 Alzheimers/Demens 0,6% 2 Angst 2,9% 9 Autisme/Aspergers syndrom 3,5% 11 Depression 15,2% 47 Manio-depressiv/Bipolær sygdom 10,6% 33 Misbrug 2,9% 9 OCD/Tvangstilstande 2,6% 8 Personlighedsforstyrrelse 12,9% 40 Skizofreni 38,4% 119 Spiseforstyrrelse 1,3% 4 Andet 4,2% 13 Ved ikke 2,3% 7 answered question 310 skipped question 10 6. Bor du sammen med din psykisk syge pårørende? Ja 15,5% 48 Nej 84,5% 261 answered question 309 skipped question 11 3 of 17

7. Hvor tæt er din relation til din psykisk syge pårørende? 1 Nær relation 2 3 4 5 Fjern Relation Rating Average Angiv relation på skalaen 81,6% (252) 9,4% (29) 5,2% (16) 2,3% (7) 1,6% (5) 1,33 309 answered question 309 skipped question 11 8. Jeg mener selv, at Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk 27,8% 86 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en fysisk 0,3% 1 Det er lige acceptabelt at have en fysisk eller en psykisk sygdom 70,9% 219 Ved ikke 1,0% 3 answered question 309 skipped question 11 4 of 17

9. Jeg oplever, at andre mener, at Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en fysisk 85,1% 262 0,0% 0 Det er lige acceptabelt at have en fysisk eller en psykisk sygdom 12,7% 39 Ved ikke 2,3% 7 answered question 308 skipped question 12 10. Jeg har oplevet negativ forskelsbehandling fordi jeg er pårørende til en, som har en psykisk sygdom Meget enig 14,0% 43 Enig 18,8% 58 Hverken eller 33,4% 103 Uenig 26,0% 80 Meget uenig 7,8% 24 answered question 308 skipped question 12 5 of 17

11. Fra hvem har du oplevet negativ forskelsbehandling? Familie 40,6% 41 Ægtefælle/partner 7,9% 8 Venner 36,6% 37 Kolleger 35,6% 36 Chef 12,9% 13 Naboer 16,8% 17 Studie/klassekammerater 7,9% 8 Læger i psykiatrien 27,7% 28 Plejepersonale i psykiatrien 29,7% 30 Psykolog 7,9% 8 Andre 26,7% 27 answered question 101 skipped question 219 6 of 17

12. Har du oplevet, at negativ forskelsbehandling har begrænset dine muligheder på nogle af følgende områder? Har ikke følt mig begrænset 42,2% 129 Uddannelse 2,0% 6 Arbejdsliv 15,7% 48 Fritid 13,1% 40 Familieliv 26,5% 81 At have nære relationer 15,4% 47 Helbred 16,0% 49 Planlægning af mit liv 28,1% 86 Livsglæde 36,6% 112 Økonomi 20,3% 62 Andet 5,6% 17 answered question 306 skipped question 14 7 of 17

13. Jeg har oplevet, at nogle mener, at jeg er årsag til min pårørendes psykiske sygdom Meget enig 7,8% 24 Enig 17,6% 54 Hverken eller 19,0% 58 Uenig 22,9% 70 Meget uenig 32,7% 100 answered question 306 skipped question 14 8 of 17

14. Hvem har du oplevet mente, at du er årsag til din pårørendes psykiske sygdom? Familie 45,5% 35 Ægtefælle/partner 15,6% 12 Venner 22,1% 17 Kolleger 19,5% 15 Chef 2,6% 2 Studie/klassekammerater 0,0% 0 Naboer 5,2% 4 Læger i psykiatrien 22,1% 17 Plejepersonale i psykiatrien 23,4% 18 Psykolog 10,4% 8 Medier 13,0% 10 Andre 26,0% 20 answered question 77 skipped question 243 9 of 17

15. Jeg har oplevet, at nogle mener, at jeg er mindre socialt velfungerende fordi jeg er pårørende til en som har en psykisk sygdom Meget enig 4,6% 14 Enig 15,7% 48 Hverken eller 25,2% 77 Uenig 26,6% 81 Meget uenig 27,9% 85 answered question 305 skipped question 15 16. Jeg har bevidst undladt at fortælle om min pårørendes psykiske sygdom Meget enig 6,2% 19 Enig 17,4% 53 Hverken eller 17,4% 53 Uenig 28,2% 86 Meget uenig 30,8% 94 answered question 305 skipped question 15 10 of 17

17. Hvem har du undladt at fortælle det til? Familie 15,3% 11 Ægtefælle/partner 1,4% 1 Venner 45,8% 33 Kolleger 77,8% 56 Chef 33,3% 24 Studie/klassekammerater 23,6% 17 Naboer 52,8% 38 Læger i psykiatrien 4,2% 3 Plejepersonale i psykiatrien 2,8% 2 Andre 30,6% 22 answered question 72 skipped question 248 11 of 17

18. Hvorfor undlod du at fortælle om det? Frygt for negativ forskelsbehandling 34,7% 25 Frygt for positiv forskelsbehandling 8,3% 6 Det er pinligt 9,7% 7 Af hensyn til relationen med personen 41,7% 30 Af hensyn til den syge 52,8% 38 Det er smertefuldt 54,2% 39 Det er sorgfuldt 55,6% 40 Det er skamfuldt 20,8% 15 Vrede 11,1% 8 Andet 16,7% 12 answered question 72 skipped question 248 19. Jeg føler sommetider skyld over min pårørendes psykiske sygdom Meget enig 10,2% 31 Enig 35,7% 109 Hverken eller 13,8% 42 Uenig 19,3% 59 Meget uenig 21,0% 64 answered question 305 skipped question 15 12 of 17

20. Jeg føler sommetider skam over min pårørendes psykiske sygdom Meget enig 4,6% 14 Enig 18,7% 57 Hverken eller 17,0% 52 Uenig 28,2% 86 Meget uenig 31,5% 96 answered question 305 skipped question 15 21. Jeg mener, at manglende viden og stigma omkring psykisk sygdom er en ekstra byrde for mig som pårørende Meget enig 36,7% 112 Enig 39,0% 119 Hverken eller 14,4% 44 Uenig 7,5% 23 Meget uenig 2,3% 7 answered question 305 skipped question 15 13 of 17

22. Jeg mener, at manglende viden og stigma omkring psykisk sygdom har negativ indvirkning på min livskvalitet som pårørende Meget enig 21,1% 64 Enig 37,2% 113 Hverken eller 20,7% 63 Uenig 17,1% 52 Meget uenig 3,9% 12 answered question 304 skipped question 16 23. Jeg er blevet mødt med opbakning og støtte på min arbejdsplads, når jeg har været åben omkring at være pårørende Meget enig 22,4% 68 Enig 34,7% 105 Hverken eller 24,4% 74 Uenig 2,3% 7 Meget uenig 2,0% 6 Ikke relevant 14,2% 43 answered question 303 skipped question 17 14 of 17

24. I hvilke af de følgende sammenhænge mener du, at din pårørende har oplevet negativ forskelsbehandling, fordi det er en psykisk sygdom han/hun har? I familien 35,1% 106 I andre nære relationer 36,8% 111 I arbejdsforhold 30,1% 91 I uddannelsesforhold 23,8% 72 I psykiatrien 29,8% 90 Hos egen læge 18,2% 55 I boligforhold 10,3% 31 Fra myndigheder 41,1% 124 I andre forhold 14,9% 45 Han/hun har ikke oplevet negativ forskelsbehandling 9,3% 28 Ved ikke 11,6% 35 answered question 302 skipped question 18 15 of 17

25. Hvilke muligheder mener du, at din pårørende har undladt at efterfølge, fordi han/hun frygter negativ forskelsbehandling pga. sin sygdom? At søge uddannelse eller arbejde 32,5% 98 At tilstræbe et kæresteforhold 30,1% 91 At forsøge noget andet vigtigt 25,5% 77 I almindelighed at oplyse om sin lidelse 46,7% 141 Andet 9,3% 28 Ingen af disse 10,3% 31 Ved ikke 20,9% 63 answered question 302 skipped question 18 16 of 17

26. Hvem har hjulpet dig med at håndtere negativ forskelsbehandling og fordomme? Har ikke haft behov for hjælp til at håndtere stigmatisering 19,2% 58 Familie 27,5% 83 Ægtefælle/partner 30,8% 93 Venner 32,8% 99 Kolleger 18,5% 56 Chef 6,6% 20 Studie/klassekammerater 1,0% 3 Naboer 2,3% 7 Læger i psykiatrien 11,6% 35 Plejepersonale i psykiatrien 16,6% 50 Psykolog 28,8% 87 Andre 13,6% 41 Ingen 12,9% 39 answered question 302 skipped question 18 27. Hvad mener du, at der kan gøres, for at undgå stigmatisering/stempling af pårørende til psykisk syge? 250 answered question 250 skipped question 70 17 of 17