Fra cpr-nummer til inklusion



Relaterede dokumenter
1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Tilsynsplan for 2013 for tilsynet med undervisningens indhold og kvalitet på de frie grundskoler

Skolens målsætning og værdigrundlag

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

I tilfælde af lockout: Nyhedsbrev 1 om eventuel lockout 20. marts Kære forældre.

Uge

Generalforsamling d. 23. april 2013

Hjemmesidevejledning

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Skanderborg Realskole: 1. Skolens navn og skolekode

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvornår skal vi i skole?

Fredagsbrev d.23/ uge 38

Beretning fra børnehaveklasselederudvalget FSL 2018

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

NOTAT undervisning i hjemmet

EN VÆRDIBASERET SKOLE

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Hoven Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden.

2018 UDDANNELSES POLITIK

Bestyrelsens beretning 2014

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 21. marts 2012 kl.

Lilleskoletræf Kære bestyrelser og skoleledelser

Tak for sidst sådan giver det mening

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Forældre på Billesborgskolen

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Magleby Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sofiehøj Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Referat af ordinær generalforsamling for Odder Lille Friskole

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Randers Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Referat af Skolebestyrelsesmøde mandag den 11. april 2016

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Odense Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget.

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den dansk-franske Skole af 2014skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

Kære kolleger, forældre og elever på NBL

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lerpytter Friskole & Børnehave: 1. Skolens navn og skolekode

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer,

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Brændstrup Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Velkommen tilbage. Velkommen til nyt personale: Cecilie Thoudahl

Tilsynserklæring skoleåret 2016/17

Vallekilde-Hørve Friskole.

Til folkeskoler, kommuner og amter

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

Tilsynsplan Ørestad Friskole

Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole

Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Copenhagen City Schoolskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Trunderup Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Skolereform din og min skole

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Brændstrup Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Bestyrelses beretning 2017.

Dato og Sted: Tirsdag d. 25. september 2018 kl i samlingen på skolen.

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Trivselspolitik for elever

Arrild Privatskole. For øjeblikket arbejder vi på kontoret med at få ændret data mm, så disse er tilpasset vort nye navn Arrild Friskole og Børnehus.

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Landsgrav Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017

Velkommen til et nyt skoleår!

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Skraldindsamling 2014

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sankt Petri Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Specialklasserne på Beder Skole

Transkript:

Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 peter@lilleskolerne.dk www.lilleskolerne.dk INDHOLD: Side 1 Fra cpr-nummer til inklusion Side 2 Skolen i gullaschbaronens pragtvilla Side 7 Bestyrelsestræf Side 8 Ændrede bestemmelser for godkendelse af vedtægter Side 8: KORT NYT om - nye skoler - nye skoleleder - certificerede tilsynsførende - tilsynsrunde med praktisk-musiske fag - Ny Nordisk Skole og meget mere KALENDER Fra cpr-nummer til inklusion Det er sikkert almen viden ude på skolerne, at specialundervisningssystemet bliver forandret i løbet af næste år, først i folkeskolen og med et års forsinkelse på de frie grundskoler. Den konkrete anledning er, at folkeskolens specialundervisningsbegreb eller - definition om man vil, fra 1. august 2012 kun vil omfatte de elever, der får tildelt mindst 12 lektioner eller 9 klokketimers specialundervisning om ugen resten skal undervises indenfor inklusionsforståelsen. Det er meget svært pt. at sige, hvad det betyder for de frie grundskoler og ikke mindst lilleskolerne, der jo traditionelt har en del elever med forskellige behov for støtte eller støttelignende undervisning. Hvad skal der f.eks. ske med de rigtigt mange børn, der nu har en ugentlig støtte, der er mindre end de 12 timer? Vil de enkelte skoler miste penge i specialundervisningstilskud, men beholde opgaven og dermed udgifterne? Lilleskolerne sidder sammen med Dansk Friskoleforening og Dansk Privatskoleforening med i en teknikergruppe i ministeriet, der skal belyse forskellige modeller og muligheder for en fremtidig ny specialundervisningsordning for os. Alle skoleforeningerne er herudover repræsenteret i en dialoggruppe, der diskuterer modellerne - dette arbejder vi på højtryk med i foreningen, men hvad det ender med er i sagens natur for tidligt at sige noget om, i stedet vil jeg prøve at trække nogle perspektiver op, så I ude på skolerne kan forberede jer på det, der måtte være på vej. Der er ingen tvivl hos os i bestyrelsen om, at det nuværende specialundervisningssystem har været stærkt udfordret: Grundtanken om, at en større gruppe børn qva et PPR-baseret udrednings- og diagnosesystem bliver tilkendt nogle rettigheder i form af specialundervisning, der skal kunne identificeres på CPR-nr. niveau, ser jo fornuftigt ud på papiret og i økonomiske opgangstider. Men i praksis har systemet spillet fallit både i folkeskolen og på vores område: Både antallet af børn og omfanget af deres behov er vokset markant bare de sidste 5 år i begge skoleformer. Samtidig er der noget, der tyder på, at følgeomkostningerne til PPR, udredning, møder, sagsbehandling og bureaukrati også ude på skolerne - samtidig er vokset, samtidig med at den afsnørede pulje i de frie skoler har været forholdsvis konstant. Vi kender det ude på skolerne: For hver krone der har været søgt, har man fået mindre og mindre i tilskud, samtidig med at barnets beskrevne behov blev fastholdt. Hvor skal de manglende penge komme fra? Den almindelige undervisning? Samtidig har reglerne omkring anvendelsen af støttemidlerne været for ufleksible. Groft sagt har de været tildelt til barnet og ikke skolen, hvad der har gjort det svært at lave pædagogisk ny- eller sammentænkning indenfor området. Så derfor hilser vi velkomment, at specialundervisningssystemet bliver revideret og at cpr-og udredningslogikken tilsyneladende kun kommer til at omfatte de tungeste tilfælde. Opgaven for skoleforeningerne i de næste par måneder er så sammen at finde et forhåbentligt fælles input til ministeriet. Udfordringen er, at i det nuværende system er pengene skævt fordelt mellem skolerne de følger jo netop børnene. Hvilke objektive kriterier, der ikke er cpr-og udrednings- side 1 af 12

baserede kan vi blive enige om for de behov, der er under 12 ugentlige lektioner? Kan det fungere i praksis? Hvad gør vi i en overgangsperiode? Et nyt system vil sikkert betyde en ikke uvæsentlig omfordeling af midlerne, måske også en anden afsnøring af de samlede tilskudsmidler? I Lilleskolernes bestyrelse følger vi dette arbejde nøje, der er mange penge på spil, men er der også særlige lilleskoleinteresser på spil? Målet for alle foreningerne må være, at pengene kommer ud til de skoler og børn der har behovet, således at de frie skoler også kan være et tilbud for de børn, der har nogle ekstra udfordringer. Men samtidig står vi overfor nogle store omvæltninger i velfærdssamfundet i økonomisk nedtur, hvor der skal prioriteres i forhold til kerneydelserne. Mon ikke svaret på længere sigt ligger i skolernes evner til at ny- og omtænke pædagogik og undervisning, så den passer til nutidens børn? Her burde lilleskolerne have et forspring. Søren Erhard Hansen Formand PS HUSK bestyrelsestræffet Skolen i gullaschbaronens pragtvilla Den Lille Skole i København ligger i Brønshøj. Her i villakvarteret lyser den op på mange farverige måder, og den er så populær, at ventelisten er alenlang. Forklaringen er demokrati og fællesskab. Tekst og foto: Per Vinther Den gamle gullaschbaron var slagtermester Stribolt, og han byggede villaen på en bar mark i 1919. Grunden var, at han gik til bowling på Brønshøj Torv, og han syntes, at hans konen skulle have en villa, og det blev oven i købet en kopi af Eremitageslottet. Han havde tjent masser af penge under 1. verdenskrig på at levere madvarer til fronten, især gullasch på konservesdåser, hvor indholdet var af tvivlsom kvalitet. Stribolt nåede lige akkurat at flytte ind, så gik han fallit. Siden boede et par opfindere her, og de havde den første bil i Brønshøj. Derefter var villaen lærlingehjem for drenge. I 1968 ville nogle forældre på Frederiksberg lave en lilleskole. De dannede en forældrekreds, der lavede en studiekreds i pædagogik på biblioteket. De fremmødte synes om en af oplægsholderne og spurgte ham, om side 2 af 12

Slut med kollektiv ledelse Laila Isagar Andersen, skoleleder ved Den Lille Skole i København han ville være leder af den kommende skole. Det sagde han ja til. Forældrene fandt så villaen her, de lånte pengene, men manglede tilladelserne. De gik i gang med at istandsætte stedet, og aftenen før skolestart fik de tilladelserne, holdt de fest og grillede. En skole var født.»deres udgangspunkt var en demokratisk tankegang, og lederen gik ind for Summerhill-pædagogik, hvor børnene måtte bestemme alt. - Har I lyst til at lære noget, spurgte lærerne. Der var kun børnehaveklasse og 1. klasse, og læreren boede på første sal sammen med sin kone.«levende fortæller skoleleder Laila Iisager Andersen, Den Lille Skole i København, om historien. Villaen var egentlig midlertidig, men er siden blevet permanent med opkøb af nabohuse og grunde samt tilbygninger.»stifterne var en del af ungdomsoprøret ja, men de var ikke hippier. Deres mål med skolen var forældreindflydelse og demokrati. Der var en flad struktur med forældremøde hver mandag, masser af socialt fællesskab, og senere kom en mere marxistisk struktureret pædagogik ind, da skolen blev erklæret socialistisk,«fortæller Laila Iisager Andersen. Helt fra 68 og til den dag i dag er det børnedemokrati, fællesskab, teater, musik og det kreative, skolen satser på. Skolen havde kollektiv ledelse i mange år, men det sluttede for ti år siden efter en ledelsesstrukturdebat.»så fik vi en fast leder, men det var en svær overgang. Flere forlod skolen der, men vi havde og har en stærk lærergruppe, så vi kom igennem det. Jeg blev så leder for fem år siden,«fortæller hun. Laila begyndte som lærer på skolen i 1994 og kom fra Hundige Lilleskole. Dengang var skolen kun op til femte klasse. For to et halvt år siden kom også sjette klasse. Udvidelsen med 6. klasse har givet os en spændende pædagogisk udfordring, og en god anledning til at se os selv og vores pædagogik med nye øjne.»vi er jo i en brydningstid, og pædagogisk skal vi se på, hvem vi er, og hvordan vi kommer videre. Samfundet og vi ændrer os. Der er en stor individualisering i samfundet, men vi står på fællesskabet, det åbne fællesskab. Jeg siger til nye forældre: Her er vores Ja liste, som I skal sige ja til, fordi den repræsenterer de værdier, vi står får. Og det er hele familien, der melder sig ind!«på Ja listen siger man som forældre og familie ja til en række ting, der forpligter én som aktiv i forhold til skolen og skolens liv. Skolen har forældre, der har gået her selv, og den har kæmpe lange ventelister - den tager 18 børn ind hvert år, mens der pt. er langt over 100 på venteliste.»de kan godt li den progressive pædagogik, som har vi fortsat, og vi står jo på skulderne af de forældre, der startede skolen med en meget anderledes pædagogik end datidens folkeskole. Det er pædagogik i udvikling,«siger hun. side 3 af 12

Demokrati og fællesskab Skolen i dag er lig med fællesskab og demokrati.»vi opdrager med demokrati, vi har børneudvalg på tværs af alder og ugentlig fællesmøde, hvor de store børn er dirigenter og referenter. De lærer demokrati mødeledelse mm. og det at begå sig i det, og de går så ud i udvalgene og debatterer.«der er børneudvalg i bibliotek, lege, ude, inde, børnebod, fest og ture, rengøring, miljø m.m., og børnene skifter udvalg fire gange om året. Udvalgene lægger deres forslag frem på fællesmødet, derfra går det videre til lærermødet. Eksempler på det er fællestimer for hele skolen, fælles undervisningsdage, fodboldregler, sneregler, indkøb af ting, ødelagte ting.»børnene passer på tingene her, det er deres skole«pointerer Laila. I dag er det en lokal skole, mens enkelte børn kommer et stykke fra. I alt er der 117 elever fra 0. til 6. klasse. Desuden er der en kommunal klub for 0.-3. klasse.»i klubben er kun vores børn. Der er et tæt samarbejde om børnene. Vi har for halvandet år siden indført samtænkning, hvor klubpædagogerne deltager i undervisningen sammen med en lærer tre timer om ugen. Vi er glade for den konstruktion.«her er i alt 9 lærere, 1 leder og 1 sekretær.»det er et forholdsvist ungt lærerteam, og det er et sted, man bliver. Vi får altid mange ansøgninger og der er mange kvalificerede.«hjemmegrupper og nærkontakt På Den Lille Skole i København er klassen hjemmegruppe, hvor alle har deres egen hjemmegruppelærer. Små klasser med samme lærer. Jo ældre, eleverne bliver, jo flere lærere møder de. Skemaet har ikke fag, men har hjemmegruppelærerens navn på. Det betyder, at lærerne har et stort råderum omkring, hvad de laver.»vi er så få, at vi kan fungere som ét team. Men lige pt. overvejer vi at dele os op for at kvalificere undervisningen og forældresamarbejdet. I år har vi indført ny struktur, hvor vi bryder op i hjemmelærerne, så der er to lærere om to klasser. Det kræver mere af lærerne, men der er afsat tid til det,«fortæller Laila. Det betyder, at børnene møder flere voksne i undervisningen plus man udvikler mere i fællesskab. Udvikler det hele sammen.»før kunne lærerne føle sig alene og isolerede. Børn og forældre knyttede sig meget til den enkelte lærer, og hvis de skiftede, kunne det give utryghed. Nu lærer de flere lærere at kende. Vi har også en samarbejdstime hver uge, hvor alle lærerne samarbejder på tværs. De har så timer i hinandens klasser to og to. Desuden har de emneundervisning sammen, og der er flere undervisningsforløb mellem klasserne. Det er et udtalt ønske om samarbejde, som kommer fra lærerne.«børnene sidder i bordgrupper med fire, og det skifter fire gange om året. Alle fire kommer hjem hos hinanden på bordgruppebesøg, og på den måde lærer børn og forældre hinanden at kende.»det smitter af i pædagogikken,«pointerer Laila. Skolen har desuden en ordning med små og store venner, og til fødselsdage er en del af ja listen, at man siger ja til at invitere alle eller ingen med hjem. side 4 af 12

Engagerede lærere Men hvordan sikrer hun som leder, at lærerne brænder for det, de laver?»vi har videreført høj grad af lærerindflydelse fra tiden med kollektiv ledelse. Vi har et lærerkollegie med stor vilje til at videreudvikle skolen, jeg lytter til lærerne og understøtter nye ideer, og lærerne er på rigtig mange kurser. Det er en mulighed for alle lærere, og de bruger det. Vi har fælles kurser i matematik, vi uddanner læsevejledere og AKT-lærere, og hele tiden har vi lærere på løbende kurser. Det betyder, at engagementet breder sig, og de trækker hinanden ind i det. Når man har indflydelse på sit arbejde, bliver det meningsfuldt og engageret.«hun fremhæver også en lyttende bestyrelse, der respekterer lærerne en meget ansvarlig bestyrelse, der giver god opbakning her til ledelsen.»det er kompetente folk, og der har været kampvalg til bestyrelsen to år i træk. Det er en positiv tendens.«forældreudvalg har tidligere været en særdeles engagerende aktivitet på skolen, men det er lidt på vej ud.»vi kan mærke, at tiden og lysten ikke er, hvad den har været men vi forsøger at opretholde udvalgene ved at forny indholdet. Vi har for tiden gode arbejdende forældreudvalg i IT og pædagogik og praktiske arbejder på skolen og i år er der kommet et helt nyt udvalg, et miljøudvalg, som har engageret sig i alle facetter af miljø på skolen. Og kommunikationen er nær og god, selv om vi ikke har intranet. I stedet bruger vi mail, hjemmesiden og mundtlig kommunikation.«åbent skema Skolen har to fælles emneuger om året, og der arbejdes i det hele taget efter emneundervisning og faguger. I emnerne er der indbygget krop og sundhed. Tre-fire uger om året laver tredje klasse restaurant, lærer at købe ind, læser opskrifter, laver det, serverer det for hele skolen. Det kan f.eks. være koblet til et tema om Japansk eller Iransk kultur. Der er fælles lejr hvert fjerde år, og klasserne er begyndt at tage to og to klasser på lejr. Skemaet er åbent over for, at man kan lave noget sammen i to eller flere klasser, og når børneudvalgene arrangerer noget, er alle med. Desuden er der fælles konditur en gang årligt i Hareskoven. Skolen har en skibsklokke, der ringer ind, men ikke ud, og skemaet er 60 minutters moduler men med frit spil for lærerne. Det afhænger af, hvor engagerede, børnene er. Så kan man forlænge det, hvis man er midt i en engageret time. Skolen har en nedskrevet trivselsplan i forhold til mobning og den generelle tone. Den gælder også i klubben.»det er en konsekvent forebyggelsesplan og vi tager børnenes trivsel i skolen meget seriøst. Vi havde f.eks. et problem i femte klasse med tonen. Vi fandt ud af, at trivselsplanen ikke var tilstrækkelig, så vi fik en konsulent ud i klassen i fire dage. Nu vil vi arbejde på at revidere trivselsplanen. Vi ser hele tiden på, hvor vi er, og hvordan vi kan forbedre det.«respekt og engagement På spørgsmålet om, hvad skolen gerne vil være kendt for, svarer Laila Iisager Andersen:»En velfungerende, tryg skole med høj faglighed, teater, kreativitet, demokrati og respekt for børnene, samt gode og engagerede lærere.«side 5 af 12

Hendes og skolens håb er, at de bevarer en åben tilgang til læring, som giver børnene lyst til at lære noget.»vi lægger vægt på at udvikle børnenes kreative kompetencer og vi gør det på en stærk faglig platform. Teater Fakta Skolepenge 1/1 2012: 1.375 kr. pr måned Klub: 509 kr. pr måned. Søskenderabat: 25 procent første barn. 50 procent andet barn. Størrelse: 500 kvadratmeter, fordelt på tre grunde i 2 villaer og tilbygninger. Personale: 9 lærere, 1 leder og 1 sekretær. Elever: 117 elever Skolen går fra 0. til 6. klasse. Desuden er her en kommunal klub for 0.-3. klasse samt en kommunal musikskole for alle. www.lilleskolen-kbh.dk giver børnene mulighed for at afprøve forskellige sider af sig selv sammen med andre, og de æstetiske læreprocesser giver dem mulighed for at se verden med forskellige blikke. Vi værdsætter demokratiet og har en anderledes pædagogik, og vi er ikke en lille folkeskole.«forældrene roser skolen for det nære miljø og de små klasser, men økonomien gør, at de er nødt til at kigge på børnetallet. Skolen huser en musikskole med professionelle musikere, hvor mange af skolens børn bliver undervist. Musik, teater og det kreative er noget, der går fra mund til mund om skolen.»vores store venteliste skyldes de positive historier, der går fra mund til mund. Og det, vi er kendt for er, at vores børn lærer at tage hensyn til hinanden, lærer at tale i store forsamlinger, lærer at tage del i beslutninger og møder verden med en åben og nysgerrig tilgang«siger Laila Iisager Andersen. side 6 af 12

Bestyrelsestræf 2012-27.-28. april i Svendborg kl 10 deltagerne ankommer fra hele landet. Enkelte måske til fods men de fleste tager nok bilen eller toget til hotel Christiansminde: kl. 10.30 Hvad skal vi med de frie skoler i en krisetid? Henrik Dahl sociolog, livsstilsforsker, samfundsdebattør, forfatter m.v. holder åbningstalen kl. 11.15 Repræsentantskabsmøde Formanden aflægger beretning Deltagerne diskutterer foreningens opgaver og bidrager til den fremtidige linje kl. 17 Lilleskolerne som udviklingsrum i en krisetid - så handler det om detagernes egne skoler: hvordan skaber vi pædagogisk vækst, hvordan indretter vi fremtidens ledelse og så videre en proces ledet af Peder Kjøgx Hvad er (lille-)skolerns fundamentale grunde til at være til? Foredrag, Steen Nepper Larsen lørdag, kl. 12: Skolen i centrifugen foredag, Vincent F Hendricks Fredag, kl. 20: Middag samvær og fest Musikken leveres af Special Occassions side 7 af 12

Ændrede bestemmelser for godkendelse af vedtægter Bestemmelserne om godkendelse af skolens vedtægter ændres med virkning fra 1. august 2012. Alle skoler skal inden den 1. januar 2013 offentliggøre skolens vedtægter på skolens hjemmeside. Offentliggørelsen skal udover selve vedtægten indeholde oplysninger om datoerne for følgende: - bestyrelsens vedtagelse - eller bestyrelsens og generalforsamlingens vedtagelse i fællesskab, - børne- og undervisningsministerens godkendelse - offentliggørelse på hjemmeside. Det fremgår af loven, at skolens vedtægter tidligst kan træde i kraft, når de er offentliggjort på hjemmesiden. Det vil sige, at selve offentliggørelsen fremover er en forudsætning for, at vedtægten er gyldig og har virkning. Fremover skal ministeriet kun godkende vedtægtsændringer i ganske få tilfælde. Nemlig ved skolens oprettelse og hvis skolen lægges sammen med eller udspaltes fra en anden skole (fx en efterskole). I alle andre tilfælde har skolen selv ansvar for, at vedtægtsændringer er i overensstemmelse med loven herunder vedtægtsbekendtgørelsen. Men eventuelle ændringer af skolens vedtægter skal naturligvis ske i overensstemmelse med bestemmelserne i skolens vedtægter; og vedtagne ændringer har først gyldighed i og med de offentliggøres på hjemmesiden. Skolens bestyrelse får således et meget større ansvar med de ændrede regler. Loven slår simpelthen fast, at Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægter. Nye skoler skal altid have vedtægterne godkendt i ministeriet for Børn og Undervisning. Vedtægtsbekendtgørelsen skal fortsat efterleves. Lovændringen nødvendiggør dog, at der foretages justeringer i vedtægtsbekendtgørelsen blandt andet om offentliggørelse af vedtægterne på internettet, og om hvornår ministerens godkendelse af vedtægten er påkrævet. Hvad sker der frem til 1. august Hvis skolen er i gang med at ændre vedtægter eller allerede har ændringer liggende til godkendelse i ministeriet kan det meget vel tænkes, at disse ændringer bliver omfattet af de nye regler. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at indsendte ændringer, som ministeriet ikke har godkendt inden 1. august, vil være omfattet af de nye regler. PHP Hent lov om ændring af friskoleloven side 8 af 12

KORT NYT Sorø Friskole bliver til Sorø Børneuniversitet Bestyrelsen for Sorø Friskole forsøger nu at forny og relancere skolen efter at elevtallet er faldet til under 30 elever. I den forbindelse har man besluttet at ændre skolens navn til Sorø Børneuniversitet. I 2009 nåede skolen med 62 elever sit hidtil højeste elevtal; året før var der 57 og i 2010 var der 56 elever; men de to sidste år har skolen mistet så mange elever, at man nu kæmper med næb og kløer for at overleve. Lilleskolefestival 2015 Med kun 75 dage til Lilleskolefestival nr. 30, som Aalborg Friskole afholder under temaet Indianer, er det helt fantastisk, at kunne meddele at værtskabet for festivalen i 2015 er på plads. Listen over kommende festivalværtsskoler ser sådan ud: 2012: Aalborg Friskole 2013: Humlebæk Lille Skole 2014: Randers Lille Skole 2015: Haslev Privatskole skoleleder efter at skolens hidtidige leder, Sven Jakobsen, er overgået til en lærerstilling ved skolen. Jesper Staunstrup, som er 46 år, er tiltrådt den 15. marts, og har 13 års ledererfaring fra friskoler og efterskoler med sig i bagagen. Børneuniversitet søger viceskoleleder Børneuniversitet på Vesterbro søger ny viceskoleleder, fordi skolens nuværende viceskoleleder, Claus Balsvig, søger nye udfordringer. Stillingsopslaget kan ses på skolens hjemmeside. Link til stillingsopslag LUF slides På Lilleskolernes Udviklingsforum 2012 mødte deltagerne mange og meget forskellige oplæg. Nu er workshop-holdernes powerpoint præsentationer tilgængelig på vores hjemmeside. Deltagerne har pr. mail fået tilsendt materialet. Hent præsentationer Tybjerg Privatskole - ny skoleleder Jannie Sørensen er ansat som ny skoleleder på Tybjerg Privatskole, der startede august 2011 med 87 elever. Jannie Sørensen har været viceforstander på en selvejende institution og været lærer i folkeskolen i mange år. Besøg Tybjerg Privatskole Rudersdal Lilleskole har ansat ny skoleleder Bestyrelsen på Rudersdal Lilleskole har ansat Jesper Staunstrup som ny Resultat af spørgeskemaundersøgelsen som indgår i Lilleskolen 20-12 I Lilleskolen 20-12 fortællinger om engagement, bringes uddrag af en stor spørgeskemaundersøgelse, som flere end 1500 forældre, ledere, lærere, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere besvarede. Undersøgelsen blev gennemført i december-januar måned. En samlet rapport med alle spørgsmål og svar er sendt til medlemsskolerne før påske. Undersøgelsen var anonym man kan således side 9 af 12

kun finde oplysninger som gennemsnit for alle skoler, ikke om de enkelte skoler. Materialet vil ikke blive lagt på vores hjemmeside, fordi det hele vejen igennem undersøgelsen været en præmis, at foreningen i denne sammenhæng kun henvender sig direkte til skolens ledelse (= skoleleder + bestyrelse). Ny nordisk Skole Frie grundskoler kan bidrage med indspark til debatten om Ny Nordisk Skole, som Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har sat i gang. Ganske vist handler ministerens initiativ om folkeskolen men de frie skoler er nævnt. Måske findes der en ny nordisk lilleskole eller friskole? I hvert fald sker der en masse spændende på skolerne, som det er værd fortælle om, og give videre til inspiration. Du kan give indspark på: http://nynordiskskole.dk/ditindspark/indspark-om-friegrundskoler Modulet, der udbydes i år, er et dobbeltmodul i Ledelse og Organisation. Modulet foregår på 4 enkeltdage samt 2 internater. De tidligere år har såvel ledere som viceledere, tillidsrepræsentanter og lærere deltaget. Det er godt fordi formålet også er, at få så mange som muligt i gang med noget lederuddannelse. Der skal mindst være 12 deltagere for at uddannelsen oprettes. Vi har allerede tilsagn fra 10 interesserede. Total lønoversigt klar Den store samlede lønoversigt er nu klar i version 11 gældende pr. 1. april 2012. Oversigten har som formål at give et overblik over samtlige løn-dele for alle personalegrupper, således at man hurtigt for eksempel kan finde ud af om et tillæg er pensionsgivende eller ej og det indgår i ferieberettiget løn. Lønoversigten suppleres af en pensionsoversigt, der ligeledes omfatter alle 4 overenskomstområder. Oversigterne er selvfølgelig også tilgængelig på vores hjemm side: Diplomuddannelse: Ledelse og organisation I lighed med de sidste år udbyder Lilleskolerne og UCC Kleo i København, lederuddannelse på diplomniveau. En fuld diplomuddannelse består af 6 moduler og en valgfri del. Det er i Lilleskolernes interesse, at så mange som muligt tager hele eller dele af en diplomuddannelse, og derfor udbydes der hvert år et modul/dobbeltmodul i ledelse. Mange tager kun en del af uddannelsen, og stykker den i øvrigt sammen på kryds og tværs. Man kan altså sagtens starte på det nye modul, uden at have deltaget før. Uddannelsen starter august 2012, og slutter med eksamen januar 2013. Opdatering af skole-oplysninger Hvert år på denne tid opdaterer vi de oplysninger vi har om skolerne. Skolens kontor har modtaget en oversigt med de aktuelle oplysninger med opfordring til at melde tilbage med rettelser. Typisk er der tale om at der er kommet nye medlemmer af bestyrelsen. Oplysningerne bruges blandt andet til, at invitere alle nyvalgte bestyrelsesmedlemmer (og suppleanter) til intromøde for nyvalgte. Møderne afholdes 23. maj i Jylland og 6. juni på Sjælland. side 10 af 12

73 certificerede tilsynsførende På Undervisningsministeriets liste over certificerede tilsynsførende se nedenfor er der allerede 73, som har gennemført uddannelsen og er blevet certificeret af ministeriet til at kunne påtage sig opgaven som forældrevalgt tilsynsførende. Listen bliver snart længere. Lilleskolerne har netop afsluttet et hold på 23 kandidater, der har gennemført de 3 moduler uddannelsen indeholder. Når kandidaterne har gennemført uddannelsen, som strækker sig over 3 dage, indstilles de til godkendelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Liste over certificerede tilsynsførende Se kursusplan for 2012 for certificeringsuddannelsen. Ændringer i lønninger, pension m.v. pr. 1. april Med virkning fra 1. april 2012 sker en række mindre justeringer i overenskomsterne med hensyn til indplaceringer og pensionsprocenter. Det handler om 3 F og BUPL overenskomsterne. Endvidere var der generelle lønstigninger på ca. 1,3% pr. 1. april. Opdaterede løntabeller og en samlet oversigt over de overenskomstmæssige ændringer er udsendt til medlemsskolerne med Skole. En enkelt ændring har påkaldt sig ekstra opmærksomhed og har krævet ekstra arbejde på skolerne: Alle grundbeløb, som de aktuelle lønninger beregnes udfra blev med omlagt fra niveau 1. oktober 1997 til niveau 31. marts 2012. Skolerne har modtaget en grundig information om omberegningen til nyt grundbeløb. Tilsynsrunde med det praktiskmusiske fagområde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen indleder nu en tilsynsrunde med det praktiskmusiske fagområde på de frie grundskoler. Tilsynsrunden indgår i styrelsens tilsynsplan for 2012. I tilsynsrunden vil styrelsen undersøge og synliggøre varetagelsen af undervisningen på det praktisk musiske fagområde, således, at det sikres at de frie grundskoler også på dette område giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen som det hedder i procesplanen for tilsynsrunden. Ved udvælgelsen af, hvilke skoler der skal indgå i tilsynsrunden, tager styrelsen udgangspunkt i skoler, der ikke har indberettet et planlagt timetal til UNI-C i et eller flere af fagene billedkunst, idræt, musik, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. Skoler der udvælges vil blive bedt om at indsende en nærmere redegørelse. På baggrund af redegørelsen kan et mere omfattende tilsyn komme på tale, hvilket styrelsen forventer vil ske for ca. 15 skoler. Fokus for tilsynet er skolernes slutmål og undervisningsplaner for det praktisk-musiske fagområde. Endvidere vil der være fokus på skolens generelle varetagelse af fagområdet. Resultatet af tilsynsrunden vil indgå i styrelsens tilsynsberetning for 2012. Tilsynsplanen for 2012 og beretningen for 2011 kan hentes på vores hjemmeside via disse links: Tilsynsplan 2012 Tilsynsberetning 2011 Reminder fra ministeriet Undervisnings- og Finansministeriet er blevet opmærksomme på, at der er skoler, som glemmer at sende den obligatoriske underretning til FSL, når side 11 af 12

skolen opsiger en lærer, leder eller børnehaveklasseleder. På den baggrund har undervisningsministeriet henstillet til skoleforeningerne, at disse indskærper forpligtelsen til at underrette den faglige organisation om afskedigelser. Underretningen skal være skriftlig og ske samtidigt med, at pågældende medarbejder modtager meddelelsen. KALENDER 2012-2013 27. 28. april Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2012 på Hotel Christiansminde i Svendborg 23. maj Intromøder nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 6. juni Intromøder nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Sjælland 25.-27. juni Lilleskolefestival 2012 på Aalborg Friskole 1. juli Lilleskolernes plakatkonkurrence sidste frist for indsendelse 8. september Formandstræf 2012 inspirationsdag for bestyrelsesformænd 19.-21. sept. 2012 Ledertræf 2012 på Christiansminde i Svendborg 12.- 14. november Administrations-/ sekretærkursus 2012 i Middelfart 6.-7. november Introforløb for nyansatte, modul 1 i Kerteminde 14.-16. november Specialundervisningstræf 2012 i Holbæk 6. marts 2013 Introforløb for nyansatte, modul 2 på Hornstrupcentret 8.- 9. marts 2013 LUF 2013 LIlleskolernes Udviklingsforum 19. 20. april 2013 Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2013 side 12 af 12