Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Relaterede dokumenter
En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Rehabilitering dansk definition:

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Rehabilitering i Odense Kommune

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Sundhedssamtaler på tværs

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Handicapbegrebet i dag

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Recovery og rehabilitering:

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Kropsbårne hjælpemidler

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

VIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI

Arbejdsrettet rehabilitering

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Præstøvej 86 Center for Socialpsykiatrisk Rehabilitering. Praktikstedsbeskrivelse og koncept.

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Idealet. Virkeligheden

VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Målsætningsarbejde i praksis

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Rehabilitering på ældreområdet

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Projektbeskrivelse light

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Kropsbårne hjælpemidler

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Transkript:

Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret forskning og udvikling Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 1

Hvad er forskning En skabende indsats udøvet på systematisk måde og med det formål at skaffe ny viden og nye anvendelser for allerede erhvervet viden. Forskning skal være præget af organiseret eller systematisk skepticisme. Den stiller spørgsmål, som ønske besvaret gennem anvendelse af stringente metoder og under udøvelse af logisk, kritisk og konsistent tænkning, hvor intet på forhånd tages for givet. Erfaring, intuition og tro har til alle tider understøttet udvikling ---- og forfald. Erfaring, intuition og tro - i bedste fald baseret på teori må træde til når evidens mangler. Men må ikke iklædes et videnskabeligt sprog. Sundhedsvidenskabelig forskning en introduktion. 5. udg. Andersen D et al. FADL, Kbh. 1999. 2

Hvad er forskning Når vi i rehabiliteringspraksis siger vi tror - at vi er sikre på, at det vi gør virker, selvom det aldrig er undersøgt - at tværfaglighed er bedre end monofaglighed - at sygdom altid har bio-psyko-sociale konsekvenser - at alle derfor har behov for rehabilitering - at det ikke er muligt at lave randomiserede forsøg, hvor vi studerer enkeltindsatser - osv. - så er der grund til at være skeptisk, og vi forstår godt, at kolleger, der konstant arbejder på at etablere evidensbaseret praksis i sundhedssektoren, tænker hvad har de gang i. Budskabet er klart skal rehabilitering have sin gang I sundhedssektoren og andre sektorer samt i prioriteringerne så skal rehabilitering videnskabelig-gøres vi skal forske i praksis i laboratorier, i klinikken og der, hvor livet udfoldes. 3

! " #$ %& '! Data fra søgning i PubMed 4

Udfordring for forskning i rehabilitering At skabe sammenhæng mellem - Human functioning/rehabilitation sciences dvs. de bedste interventioner overfor borgere der har eller er i risiko for at få funktionsevnetab med det formål at fastholde eller opnå optimal funktionsevne i samspil med omgivelserne måske primært fokus på aktivitet og deltagelse og - Biomedical rehabilitation science optaget af diagnostik og interventioner med det formål at reducere kropsfunktionstab (impairment), herunder reducere symptomer og optimer kapacitet. 5

HVORFOR VALGT DETTE EMNE For at realisere samfundets krav til rehabilitering fordres der: En universitær forskning, der har afsæt i praksis og udvikling af praksis, baseret på anerkendte forskningsmetoder. Forskning (interv. / impl.) Dataindsamling / monitorering Kontekstafhængige (lokale) analyser FORSKNING UDVIKLING FORMIDLING Praksis Administration / politikere Forskningsverden Dataindsamling / monitorering Analyser Resultater - udvikling af praksis - forskning 6

Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret 2004 7

International klassifikation af funktionsevne Helbred (Sygdom/lidelse fx. ICD-10) Socialt perspektiv Krop F/S (Fysisk/mental funktionsbegrænsning) Aktivitet (Aktivitetsbegrænsning) Deltagelse (Deltagelsesbegrænsning) Sundhedsperspektiv Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer 8

Anbefalet litteratur! "# $%&'&&'&&&$"($ 9

Udfordringer for forskning i rehabilitering Der skal samarbejdes med faggrupper og sektorer herunder kommuner som ikke er vant til forskning og lodtrækningsforsøg Inspiration i Sundhedsstyrelsens: Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Der er behov for at udvikle en tværvidenskabelig tilgang til forskning i rehabilitering, herunder hvad vi forstår ved evidens Der er behov for en tydeligere profil af rehabilitering set ift. andre indsatsformer (behandling, genoptræning, pleje m.v.) 10