Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Transkript

1 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed og CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

2 Sygdomsmodeller Den biomedicinske/apparatfejls modellen Impairment disability handicap Den sociale model to perspektiver samfundsmæssige årsager til sygdom hhv. konsekvenser af sygdom Den bio-psyko-sociale model Systemteoretisk - relationel 2

3 Sygdomsforståelsen vs Funktionsevneforståelse 3

4 Den danske hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

5 Sundhedsstyrelsens definition af rehabilitering..en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund (World Report on Disability. WHO 2011, Sundhedsstyrelsens oversættelse). Servicestyrelsens rehab af ældre... et resultat, hvor en person har genvundet,udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne, i et omfang så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv.

6 Rehabilitering og helbredelse Rehabilitering handler ikke om helbredelse, som er målet med behandling (biomedicin) Moderne rehabilitering er bio-psyko-social og kompenserer for tab af funktionsevne Formålet bliver, at den rehabiliterede skal kunne indgå i hverdagen ligesom eller på lige fod med alle andre

7 Rehabilitering nyt og dog gammelt 1870-erne Hans Knudsen behandling, erhverv, social Revalideringsloven (vocational rehabilitation) 1960; Bistandsloven 1976 Neurorehabilitering (2000), KOL, Hjerte, Kræft (medicinsk) Genoptræningsplaner 2000 Master, diplom, videregående uddannelser ICF oversættes og udgives af Sundhedsstyrelsen 2003 Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004 Genoptræningsplaner igen 2007

8 Rehabilitering nyt og dog gammelt Første årlige rehabiliteringskonferece 2007 Sygehuslov bliver til Sundhedslov 2008 Forløbsprogrammer kroniske sygdomme Handicapkonvention 2009 MTV om hjerneskaderehabilitering..sundhedsaftaler Vejledning om kommunal rehabilitering Forløbsprogrammer hjerneskadede, kræft, Ny model for generisk forløbsprogram 2012 Udfordringer til rehabilitering 2012 Føp og flex; sygedagpenge; Servicelovens 83

9 Generelle udfordringer i DK Ændret demografi - flere ældre Flere med kroniske sygdomme og kultursygdomme Færre på arbejdsmarkedet til at passe de syge og svækkede på overførsel (16-65) (2,7 mill i arbejdsstyrken) Borgerinddragelse Manglende sammenhæng et problem Forskellige referencerammer i siloerne hvad skal der til når funktionsevnen svigter 9

10 Offentlig forsørgede 2013 I alt Ledige Støttet beskæftigelse, fleksjob og skånejob + div. Danmarks statistik aarige-offentligt-forsoergede.aspx Barsel Førtidspension Efterløn Sygedagpenge Kontanthjælp

11 Udfordringer til rehabilitering i DK 2012 Johansen JS, Rahbek J, Møller K, Jensen L Hjortbak BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H, Rehabiliteringsforum DK, 2011n

12 Udfordringer Borgeren mål, samfundets krav og muligheder Individuelle behov baseret på borgerens- og prof. vurdering Inddragelse af borgeren og dennes netværk i alle faser Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Samordning/samhandling Ledelse Forskning. Viden generering implementering monitorering

13 International enighed om Vi kan ikke løse disse udfordringer af biomedicinsk vej alene Handiapkonventionen Funktionsevne Fysisk/metalt, der hjemme, ude i samfundet Funktionsevnes sammenhæng med Sygdom/sociale hændelser og Personlige og omgivelsesmæssige faktorer

14 Vi ved at rehabilitering virker (dokumentation på udvalget områder) Tværfaglige og tværsektorielle indsatser Borgerinddragelse Pårørendeinddragelse Arbejde med målsætninger Anvendelse af specialister Anvendelse af læringstrategier Kompetenceudvikling af personalet.

15 - Primært kommunal opgave på tværs af fagområder (ministerier, styrelser) - Men regionerne (hospitaler, speciallæger, terapeuter, kiropraktorer, psykologer) har autoritet og starter rehab.processen ofte med hvad der kan opleves som opsættende behandlingstiltag.

16

17 Arbejdsrettet rehabilitering Social ulighed for konsekvenser af sygdom Chancen for RTW efter behandling for cancer er x5 blandt højt uddannede vs lavt uddannede. Vi ved at arbejdsmiljøet har stor betydning. Men en hypotese er at vores sundheds- og socialtjenester bidrager til uligheden. social_inequality_rehabilitation

18 International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

19 ICF-modellen en bio psyko social model Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

20 Hvad rehabiliteringsdefinitionen lægger til gældende Midler Ofte ikke alene fysisk genoptræning Sammenhæng mellem siloerne vi har stadig mest fokus på faglig dybde/specialisering mindre fokus på bredde tværfaglige, - sektorielle Borgerinddragelse medindflydelse, ansvar, valg Netværksinddragelse Vidensbasering forskning

21 Tak for opmærksomheden!

22 Prognose generelt En prognose er i snæver forstand et udsagn der forudskikker en forventet eller sandsynlig udvikling. Ordet stammer fra det græske gnosis: kundskab eller erkendelse. Med forstavelsen pro- bliver den ordrette betydning: «på forhånd-erkendelse». Oprindelig blev udtrykket især anvendt indenfor medicin, hvor diagnosen består i at fastslå et sygdomsbillede og sygdomsårsag, mens prognosen bygger på diagnosen, og forudsiger udviklingen og udgangen på sygdommen. 23

23 Rehabiliterings prognose Efter sygdom Kan barnet komme til at lege med andre børn og gå i skole Kan den 48 årige mand komme i arbejde igen, dyrke idræt i klubben, besøge sine fjerne slægtninge, knappe sine bukser Kan den enlige 78 årige klare sig i eget hjem, vaske sig, købe ind, komme ud. 24

24 Medicinske prognose mål: symptomfrihed, undgå død 70 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z lymfødem grad x behandles med genoptræning og elastikbind til symptomfrihed, prognose mht. overlevelse god. 70 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z lymfødem grad x behandles med genoptræning og elastikbind til symptomfrihed, prognose mht. overlevelse god. 25

25 Sygdomsforståelsen vs Funktionsevneforståelse 26

26 Rehabiliteringsprognose mål: aktivitet og deltagelse????? 70 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z lymfødem grad x behandles med genoptræning, prognose mht. overlevelse god. 70 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z lymfødem grad x behandles med genoptræning, prognose mht. overlevelse god. 27

27 Forgrund 70 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z lymfødem grad x Rehabilitering omfatter fys 1x, hjemmesygepleje x 1y, hjemmehjælp 1z. Er uafhængig af hjælp i hjemmet efter 3 uger og har habituelle udadvendt deltagelse efter 3 uger. 70 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z lymfødem grad x Rehabilitering omfatter fys 3x, hjemmesygepleje x 3y, hjemmehjælp 10z. Er uafhængig af hjælp i hjemmet efter 30 uger og har endnu ikke fået gang i udadvendt deltagelse. Er på vej til at opgive det meste. 28

28 Hvorfor er der tale om forskellige forløb, de fejler jo det samme? 29

29 Baggrund 70 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z lymfødem grad x behandles med genoptræning, prognosen mht. overlevelse god. Hun er pensioneret lærer, ægtefællen 67 år pensionist, rask. Er flyttet i ældrevenlig ejerbolig for to år siden. To voksne døtre i nærheden. Godt netværk. Hun engageret leder af røde kors genbrug. Begge spiller golf og bridge. 70 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z lymfødem grad x behandles med genoptræning, prognosen mht. overlevelse god. Hun er pensioneret ufaglært ekspedient. Ægtefælle 72 år, pensionist, tilbagevendende depressioner og passiv i hjemmet, alkohol. Bor i gammelt leje rækkehus, der er vanskeligt at holde. To døtre bor i den anden del af landet er begge gift med førtidspensionerede mænd. Spinkelt netværk. Tvivler på sig selv. Udadvendt tidligere ugentlig deltagelse i bankospil. 30