Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? Eva R. Sunesen og Niels C. Beier fra Produktivitetskommissionens sekretariat Indlæg på fagligt seminar hos FTF 11. april 2013
Dagsorden Hovedresultater: Den private sektor Den offentlige sektor Proces hvad skal der ske Diskussion og spørgsmål
3 Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Del 1: Produktivitetsmåling Del 2: Branchernes produktivitet Del 3: Hvordan løser vi problemet?
Del 1: måling
Produktivitetsproblemet stresstestes i rapporten 110 100 90 80 70 60 50 40 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 Vesteuropa Danmark USA
Brancherne 4% 2% 1% 5% 11% 53% 24% Markedsservice Off. adm., undervis. og sundhed Industri Bygge og anlæg Råstofudvinding Forsyningsvks. Landbrug
Nationalregnskabstal og produktivitetsmåling BRANCHE KAN TAL ANVENDES TIL PRODUKTIVITETSANALYSE? Råstofindvinding Kan anvendes Forsyningsvirksomhed Kan anvendes Industri Kan anvendes Markedsservice Kan anvendes med forsigtighed Den offentlige sektor Kan ikke anvendes Bygge og anlæg Kan ikke anvendes Landbrug og fiskeri Kan ikke anvendes før 2014-revision Tabel 1 viser i hvilke sektorer, at det nuværende datagrundlag i nationalregnskabet kan anvendes til analyse af produktivitet. Nationalregnskabet er den centrale opgørelse af økonomisk aktivitet i dansk økonomi og er typisk grundlag for analyser af produktiviteten.
Del 2: Brancherne
Pct. Er branchestrukturen problemet? 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Danmark Danmark med svensk branchestruktur Danmark med hollandsk branchestruktur Danmark med tysk branchestruktrur Danmark med amerikansk branchestruktur
pct. De private serviceerhverv..(d)en rygende pistol. 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Danmark Holland, Sverige og Tyskland (gns.) USA Faktisk Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA Note: Gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten fra 1995
Pct. De private serviceerhverv og industrien 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Service, hjemmemarked Service, internationaliseret Industri (bytteforholdskorrigeret) -1,0 Danmark Holland, Sverige og Tyskland (gns.) USA Note: Gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten fra 1995
Industrien udsat for international konkurrence Produktiviteten er tilsyneladende steget langsomt i industrien Samtidigt er eksportpriserne steget relativt til importpriserne Forklaringen er, at Danmark er specialiseret indenfor brancher, hvor produktiviteten er steget langsomt på globalt plan (fx fødevarer). Herved stiger de relative priser på dansk eksport (bytteforholdsgevinst) Den nominelle produktivitet er derfor relevant at se på Har vi et problem her? Nej, ikke i forhold til Vesteuropa, men måske i forhold til USA
Del 2:Brancher, produktivitet og konkurrenceevne
Kr. Kr. Højere produktivitet højere realløn 250 450 400 200 350 150 300 250 100 200 150 50 100 50 0 0 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 Timeløn (venstre akse) Timeproduktivitet (højre akse)
1.000 personer 1.000 personer Industrijobs 650 3500 600 550 3000 500 2500 450 2000 400 350 1500 300 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 1000 Industri (venstre akse) Samlet beskæftigede (højre akse)
1995=100 1995=100 Produktivitet og løn ude af trit Industrien (til venstre), indenlandske erhverv (til højre) 190 170 150 130 110 90 70 1990 1994 1998 2002 2006 2010 Produktivitetsindeks Lønindeks 190 170 150 130 110 90 70 1990 1994 1998 2002 2006 2010 Produktivitetsindeks Lønindeks
Pct. Ændring i industrijobs 2007-2011 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0
Del 3: Hvordan løses problemet?
Vækstregnskab Opsplitning af vækst i i) Kapital ii) Humankapital Iii) Resten, totalfaktorproduktivitet. Skyldes den lave produktivitetsvækst i), ii) el. iii)? Hovedkonklusion: TFP
Pct. Investeringskrise 30 25 20 15 10 5 0 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 Opsparingskvote Investeringskvote
Mia. kr. 1.000 kr. Investeringer i industrien 350 1200 2,5 300 1000 2,0 250 200 800 600 1,5 150 100 50 400 200 1,0 0,5 0 1966 1974 1982 1990 1998 2006 0 1966 1974 1982 1990 1998 2006 0,0 Kapital pr. beskæftiget (venstre akse) Kapital relativt til BVT (højre akse)
Humankapital Uddannelse 70 75 80 85 90 95 Canada Finland Sverige Schweiz Østrig USA Irland Tyskland Frankrig Holland Norge Storbrit. Belgien Danmark Andel 24-35 årige med ungdomsuddannelse i 2010 Canada Irland Norge Storbrit. Belgien Frankrig Sverige USA Holland Schweiz Finland Danmark Tyskland Østrig 0 20 40 60 Andel af 24-35 årige med videregående uddannelse i 2010
Pct. Allokering af uddannelse 60 50 40 30 20 10 0 Danmark EU-15 USA Andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse inden for sektorer.
Pct. Virksomhedsdynamikken halter 30 25 20 15 10 5 0 Andel hurtigt skrumpende store virksomheder Andel hurtigt voksende store virksomheder 3-årig vækstrate for små virksomheder Danmark Europa USA
Produktivitetskommissions arbejde Hidtil Debatpublikation i oktober Indspil fra interesse- og brancheorganisationer, oktober Konference om den offentlige sektor, december Analyserapport 1 i denne uge inkl. baggrundsmateriale Analyserapport 2. Maj. Internationalisering, regulering og konkurrence. Konference 6. juni. Analyserapport 3. Juni. Den offentlige sektor. Måling, potentialer og styring Inspirationskatalog om konkret arbejde med produktivitet i den offentlige sektor Folkemødet Efteråret 2013 Arbejdsmarked, skat, infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation mv.
Produktivitet i den offentlige sektor
Hvad måler vi og hvad vil vi gerne måle Det er vanskeligt at måle produktiviteten i den offentlige sektor I virkeligheden er vi interesserede i høj effektivitet høj produktivitet er ikke i sig selv et mål Effektivitet = Effekt/Input Produktivitet = Output/Input
Danmarks Statistik har fået en bunden opgave Overgang fra en input-baseret til en output-baseret metode Måling af output - ikke effekt Ingen kvalitetsjustering af outputtet Men der er plads til forbedringer Produktionsværdien opgøres fortsat ud fra omkostningerne De anvendte outputmål har varierende kvalitet
Forskellen ligger i deflatoren Produktivitet = Produktionsværdi Deflator Timer - Forbrug Input-baseret metode: Deflatoren er et prisindeks for de individuelle omkostningskomponenter (fx lønindeks) Lønindekset påvirkes af generelle lønstigninger, ændrede arbejdstidsregler uden lønstigninger og overtidsbetaling Output-baseret metode: Deflatoren er baseret på en prisindikatorer for hver type output og beregnes ved P t 1,t = j P t,j M t,j j P t 1,j M t,j
Deflatering under den input-baseret metode Omkostningskompon enter i løbende priser Deflatering Omkostningskompon enter i faste priser Aggregering Aflønning af ansatte Deflator: Lønindeks Aflønning af ansatte Forbrug i produktionen Forbrug af fast realkapital Deflator: Branchespecifikke prisindeks Deflator: Prisudviklingen i kapitalapparatet Forbrug i produktionen Forbrug af fast kapital Produktionsværdi i faste priser Andre produktionsskatter og subsidier mm., netto Deflator: Lønindeks produktionsskatter og subsidier mm., netto Andre produktionsskatter og subsidier mm., netto
Deflatering under den output-baseret metode Omkostningskompone nter i løbende priser Aggregering Deflatering Beregning af samlede omkostninger i faste priser Aflønning af ansatte Forbrug i produktionen Forbrug af fast realkapital Produktionsværdi i løbende priser Deflator: Implicit prisindeks Produktionsværdi i faste priser Andre produktionsskatter og subsidier
Hvad er problemet? Ingen markedsbestemte priser Den output-baserede metode anvender prisindikatorer Omkostningsbestemte prisindikatorer (enhedsomkostninger) Politisk fastsatte prisindikatorer (takster) Overenskomstbestemte prisindikatorer (lønninger) Prisindikatorerne vil kun i begrænset omfang afspejle kvaliteten af ydelsen Prisindikatorerne vil kun i begrænset omfang afspejle efterspørgslen efter ydelsen relativt til andre ydelser
Et praktisk eksempel: Hverdagsrehabilitering En forebyggende indsats i hjemmeplejen kan spare plejehjemspladser og derved penge, fordi enhedsomkostningerne til hjemmepleje er lavere end til en plads på et ældrecenter (sammensætningseffekt) Den faktiske produktivitet stiger Område Målt produktivitet ved den input-baserede metode Målt produktivitet ved den output-baserede metode Hjemmepleje Uændret Uændret Ældrecenter Uændret Falder Social sikring (med sammensætningseffekt) Falder Falder (mere)
Et praktisk eksempel: Strejke Efter en strejke arbejder medarbejderne over for at nedbringe ventetider overtidsbetalingen får den faktiske produktivitet til at falde Overtidsbetalingen får både lønomkostningerne og deflatoren til at stige, så faldet i timerne vil få den målte produktivitet til at stige under begge metoder Men Deflatoren under den output-baserede metode er baseret på DRG-taksterne i den forgående periode, så i praksis vil deflatoren ikke stige før i perioden efter Stigningen i den målte produktivitet under den outputbaserede metode vil således være højere
Produktivitet indekseret (2003 = 100) Timeproduktivitet vs. omkostningsproduktivitet 140 120 100 80 60 40 20 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010* Omkostningsproduktiviteten fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Timeproduktiviteten fra Danmarks Statistik
Hvad er konsekvenserne? Produktivitetstallene kan ikke anvendes til at drage konklusioner om produktiviteten i den offentlige sektor Ingen sammenligninger med den private sektor Ingen sammenligninger på tværs i den offentlige sektor ingen sammenligninger med andre lande Produktivitetstallene kommer ikke desto mindre til at optræde i nationalregnskabet fra 2014
Produktivitet indekseret (2000 = 100) Hvad er konsekvenserne? 108 106 104 102 100 98 96 94 92 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010* Input-baseret metode Output-baseret metode
Produktivitetskommissionens dagsorden: Kilder til højere produktivitet i det offentlige Organisering og styring Inddragelse af borgere Incitamenter og motivation Konkurrence udsættelse Produktivitet Ledelse og handlefrihed Afbureaukratisering Innovation Digitalisering
Et af problemerne: Bureaukratiets negative spiral Enkeltsager giver ofte anledning til øget kontrol og detailstyring, for at politikerne kan demonstrere handlekraft Øget kontrol og detailstyring Med mange og til tider modsatrettede mål og krav stiger risikoen for fejl og klager fra borgerne Politiske enkeltsager og nulfejlskultur Øget risiko for fejl og nye klagemuligheder
Negative konsekvenser af overdrevet bureaukrati Kontrol og detailstyring fører andre dårligdomme med sig: Regelefterlevelse frem for fokus på effekt Manglende medarbejdertrivsel, fleksibilitet og motivation Mindre innovation og incitamenter til effektivisering Kortsigtet fokus i opgaveløsningen
Et af problemerne: For lidt fokus på god ledelse Effektivitet og innovation Trivsel, arbejdsglæde og motivation Fokus på drift og økonomistyring God ledelse Kvalifikationer og kompetencer Mål og tilskyndelser Handlefrihed og ledelsesrum
Et af problemerne: Komplekse rammevilkår Rammevilkår for den offentlige sektor påvirker mulighederne for og tilskyndelserne til at sikre effektivitet og kvalitet: Kompleks bundlinje Politiske mål Public service forpligtelser Begrænset konkurrence Høj arbejdskraftsintensitet Organisering og styring Overenskomster og lønsystemer
Produktivitetskommissionens igangsatte analyser vedrørende produktivitet i den offentlige sektor Udviklingstendenser og reformer i den offentlige sektor siden 1980: Hvad er erfaringerne? Effektiviteten i den kommunale serviceproduktion: En sammenlignende analyse på tværs af alle kommuner Inspirationskatalog med eksempler på innovation i den offentlige sektor
Uden sammenligning i øvrigt: En refleksion over Krakas finanskrisekommission 44