Udarbejdelse af business cases vedr. investering i integrationsområdet

Relaterede dokumenter
Økonomiske perspektiver ved investering i integrationsomra det

Økonomiske perspektiver ved investering i IGU på integråtionsområ det

Økonomiske perspektiver ved investering i integrationsomra det

Velkommen til session 4 Investering i integrationsindsatsen

Beregningsværktøj til investeringscases på integrationsområdet

Beregningsværktøj til investeringscases på integrationsområdet

Økonomiske perspektiver ved investering i integrationsomra det

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

April Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

Økonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension. Teknisk baggrundsnotat

Afrapportering på integrationsområ det

Afrapportering på integrationsområdet

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Afrapportering på integrationsområ det

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

Beskæftigelsesplan 2018 Opfølgning på resultater 2. kvt. 2018

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune

Beskæftigelsesområdet og pejlemærker for en ny beskæftigelsespolitik Handicaprådet den 31/ Christian Harsløf Direktør, Social, job og Sundhed

Til Ninna Thomsen, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Ninna Thomsen

NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Afrapportering på integrationsområdet

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Teknisk baggrundsnotat

Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

BESKÆFTIGELSESPLAN

Strategi for modtagelse og integration

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

BI_3b2: F1a - Flygtninge 2018: Job, uddannelse og integration

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune April 2018

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 198 Bilag 4 Offentligt

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. November 2017

Notat 16. marts Status på IGU indsatsen i Skanderborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune Maj 2018

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. Februar 2018

Introduktion til Beskæftigelsesområdet. v/ Michael Bjørn Vicedirektør Velfærd

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Resultatrevision 2017

Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune August 2018

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Randers Kommune

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Servicetjek Næstved Kommune

Beskæftigelsesplan 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN

Perspektivnotat for Serviceområde - 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

BSU - nettodrift i mio. kr.

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Investeringsmodeller. Økonomiudvalget 15. september Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune

INTRODUKTION TIL INDSATSEN FOR MODTAGERE AF INTEGRATIONSHJÆLP

Nationalt fokus på lokal integration

Beskrivelse af opgaver

Beskæftigelsesplan 2017

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer

360 grader eftersyn af Langeland s arbejdsmarkedsområde - foreløbig status

Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge

Beskæftigelsesplan 2019-

Mål- og rammebeskrivelser for 2018 på bevillingsrammerne under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget

Status for beskæftigelsesplan 2019

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Businesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i gang via småjobs

KOMMENDE KL-UDSPIL OM INTEGRATION. Drøftelse i KKR, marts 2018

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune

Kort om trepartsaftalen virksomhedernes rolle og erfaringer med integrationsindsatsen

Beskæftigelsesplan 2018

(Synopsis for) Resultatrevision Indsats og udvikling 1. juli juni 2018

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Når fakta omkring antal og økonomi på integrationsområdet fremstilles, kan der være flere udfordringer:

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Generelle oplysninger

STATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

STATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

IGU læringsseminar. Velkomst ved direktør Kasper Kyed, SIRI

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen

Transkript:

Den 25. august 2016 Notat Udarbejdelse af business cases vedr. investering i integrationsområdet Information til SIRIs Kommunegruppe 1

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INDHOLD I BUSINESS CASENE... 4 3.1. ARBEJDSGRUPPEN... 6 3.2. SAMARBEJDSKOMMUNER... 6 4. ENDELIGT PRODUKT... 8 5. OVERORDNET TIDSPLAN... 8 2

1. Indledning Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har bedt mploy udarbejde en række business cases. Business casene skal vise hvilke økonomiske perspektiver, der er ved at investere i den kommunale integrationsindsats. Med andre ord, om det kan betale sig at investere i integrationsindsatsen for at skabe bedre resultater. Baggrunden for arbejdet med business cases er det stigende antal borgere omfattet af integrationsindsatsen i landets kommuner, hvor det i stigende grad er vigtigt for kommunernes økonomi at etablere en indsats, der sikrer, at flere kommer i beskæftigelse. Det gælder både nyligt ankomne flygtninge samt borgere, der har været i landet i flere år. Det er målet for arbejdet, at business casene skal kunne anvendes som inspiration og input til kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen på integrationsområdet samt støtte til udarbejdelse af beslutningsgrundlag for tilrettelæggelse af indsatsen. De skal i videst muligt omfang bygge på investering i indsatser, der har vist sig virksomme ift. at få personer med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse eller uddannelse. Business casene vil blive beregnet for alle landets kommuner. Således får hver kommune sit eget kommunespecifikke notat med eksempler, der er tilpasset kommunens egne tal. For at sikre, at business casene er realistiske og anvendelige i kommunerne, samt at beregningerne tager udgangspunkt i kommunernes konkrete udgifter på området, foretages udviklingen af business casene i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af 3-5 kommuner samt 2 samarbejdskommuner. Arbejdsgruppen skal i samarbejde med mploy bidrage til at kvalificere indholdet i business casene. Det indebærer blandt andet kvalificering af: Hvilke udgifter og indtægter har kommunerne til målgrupperne i business casene? Hvilke kilder kan afdække udgifter og indtægter til målgruppen i kommunerne? Hvilke investeringer og effekter kan indgå i beregningerne? Desuden skal arbejdsgruppen bidrage til indsamling af data for de relevante udgifter, indtægter og investeringer, der skal anvendes i beregningerne. Arbejdet med business casene præsenteres i det efterfølgende og vil også blive præsenteret på mødet i SIRIs Kommunegruppe den 31. august 2016. Kommuner der ønsker at deltage i arbejdsgruppen har mulighed for at tilkendegive interesse på mødet. Projektet gennemføres i løbet af 2. halvår 2016. 3

2. Indhold i business casene Det er aftalt, at der udarbejdes 4 business cases. Business casene viser hver især de økonomiske perspektiver ved at investere i integrationsindsatsen for en afgrænset målgruppe. Det kan fx være unge enlige nyankomne flygtninge eller aktivitetsparate borgere på integrationsydelse. Foreløbigt arbejdes der med business cases for 4 målgrupper: Nytilkomne unge under 30 år på integrationsydelse (enten jobparate eller aktivitetsparate) Nytilkomne voksne over 30 år på integrationsydelse (jobparate) Nytilkomne voksne over 30 år på integrationsydelse (aktivitetsparate) Aktivitetsparate voksne over 30 år på kontanthjælp med ikke-vestlig baggrund, der har været i Danmark i mere end 3 år Opbygning af business cases Business casene vil bestå af eksempelberegninger, der vil blive tilpasset hver enkelt kommune og vise de økonomiske perspektiver både inden for ét år og på længere sigt. Hver business case viser følgende for alle landets kommuner: 1. Udgangspunkt Hvad er den aktuelle situation for kommunen ift. den pågældende målgruppe: Målgruppens volumen Kommunale udgifter til forsørgelse, enkeltydelser m.v. Kommunale udgifter til beskæftigelsesindsats og andre indsatser 2. Investering Hvad koster det for kommunen at investere ekstra i udvalgte indsatser for den pågældende målgruppe, og hvilken viden er der om, hvordan en øget indsats påvirker effekterne? 3. Effekt/gevinst Hvor meget kan kommunen spare/tjene på kort og lang sigt ved at øge effekterne for målgruppen ved hjælp af den ekstra investering? (Det kunne fx være ved at øge afgangen med X,Y og Z pct. eller ved at forkorte den gennemsnitlige ledighedslængde med X,Y og Z uger?) Mploy foreslår, at hver business case baseres på enhedspriser pr. fuldtidspersoner på følgende områder: Kommunale udgifter Forsørgelse Enkeltydelser Indsats på beskæftigelsesområdet Indsats på andre områder Sagsbehandling, herunder tolkeudgifter og lægeerklæringer Tilskud til bolig Tilskud til dagpleje Indtægter Statslig refusion på forsørgelse Statslig refusion på indsats Skatteindtægter Resultattilskud Investeringer Business casene skal så vidt muligt inkluderer investeringer i indsatser, der har vist sig virksomme ift. at få personer med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse eller uddannelse. 4

Med baggrund i en foreløbig gennemgang af forskellige undersøgelser på integrationsområdet, 1 foreslår mploy, at business casene fx kan indeholde investering i følgende indsatser: Forslag til øget indsats Målgrupper Forslag til investering Styrket intensitet i kontakten Tidlig indsats Øget virksomhedsrettet aktivering Kombination af virksomhedsrettede forløb og danskundervisning Styrket koordinering af indsatsen Øget mentorstøtte Uddannelsesrettet aktivering Nytilkomne unge Nytilkomne voksne Nytilkomne unge Nytilkomne voksne Nytilkomne unge Nytilkomne voksne Job- og aktivitetsparate med mange års varighed Nytilkomne unge Nytilkomne voksne Job- og aktivitetsparate med mange års varighed Aktivitetsparate med mange års varighed Nytilkomne aktivitetsparate Nytilkomne med familier Aktivitetsparate med mange års varighed Nytilkomne aktivitetsparate Nytilkomne unge Investering i sagsbehandlerressourcer til en intensiveret kontakt Investering i sagsbehandlerressourcer til en fremrykket indsats i form af tidligere aktivering og hyppige samtaler tidligt i ledighedsforløbet Investering i virksomhedskonsulenter, der kan skabe flere pladser på virksomheder Investering i virksomhedskonsulenter, der kan skabe flere pladser på virksomheder i sammenhæng med danskundervisning Sagsbehandlerressourcer til en intensiveret kontakt. Evt. investering i tovholderfunktion. Udarbejdelse af modtageplaner Investering i flere mentortimer Investering i virksomhedskonsulenter, der kan skabe flere praktikmuligheder til uddannelses- og brancheafklaring, herunder IGU Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle drøfte hvilke investeringer der er særligt relevante for de 4 målgrupper. Datagrundlag i business casene Størrelsen af de enkelte målgrupper i alle kommuner beregnes af mploy via data fra DREAM og Danmarks Statistiks Forskningsservice. Mploy foreslår, at data for de kommunale udgifter til forsørgelse, indsats mv. indhentes og beregnes af arbejdsgruppen, samarbejdskommunerne og mploy, jf. beskrivelsen nedenfor. Således udregnes der for hver målgruppe en gennemsnitlig årlig kommunal nettoudgift for alle udgiftstyper. De enkelte kommuners samlede udgiftsniveau beregnes derefter ved at skalere de gennemsnitlige udgifter til målgruppens størrelse i hver kommune. Den statslige refusion på forsørgelse beregnes af mploy på baggrund af den gennemsnitlige refusionsprocent for hver målgruppe. Den gennemsnitlige refusionsprocent udregnes via data fra DREAM og Danmarks Statistiks Forskningsservice. 1 Følgende undersøgelser er gennemgået: KORA (2016): Kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet Effektive indsatser, veje igennem systemet og benchmarking mellem kommunerne ; LG Insight (2012): Tværfaglige integrationsindsatser Erfaringer og løsningsmodeller i 12 kommuner ; Carsten Koch-udvalget (2015): Delrapportering: Integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. 5

De kommunale skatteindtægter beregnes af mploy pba. den gennemsnitlige skatteprocent for landets kommuner. De gennemsnitlige skatteindtægter vil således være ens på tværs af alle kommuner og skaleres ift. målgruppens størrelse. 3. Udvikling af business cases og indsamling af data For at sikre, at business casene er realistiske og anvendelige i kommunerne, samt at beregningerne tager udgangspunkt i kommunernes konkrete udgifter på området, foretages udviklingen af business casene i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af 3-5 kommuner samt 2 samarbejdskommuner. 3.1. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen skal i samarbejde med mploy bidrage til at kvalificere indholdet i business casene. Det indebærer blandt andet kvalificering af: Hvilke udgifter og indtægter har kommunerne til målgrupperne i business casene? Hvilke kilder kan afdække udgifter og indtægter til målgruppen i kommunerne? Hvilke effekter kan indgå i beregningerne? Desuden skal arbejdsgruppen bidrage til indsamling af data for de relevante udgifter, indtægter og investeringer, der skal anvendes i beregningerne. Det er vigtigt, at repræsentanterne fra kommunerne har viden om og kendskab til integrationsområdet og beskæftigelsesindsatsen på området samt den kommunale økonomi. Desuden skal repræsentanterne kunne sikre fremskaffelse af de nødvendige og relevante data til brug for beregningerne. Repræsentanterne for kommunerne skal være indstillet på at levere tid og ressourcer til at medvirke i arbejdsgruppen og bidrage til fremskaffelse af nødvendige oplysninger. Mploy foreslår, at der i alt afholdes 3 møder i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens opgaver De kommuner, der deltager i arbejdsgruppen, skal bidrage med følgende: Medvirke til at kvalificere indholdet i business casene Input til indholdet i business casene Feedback på de beregninger, mploy foretager Deltagelse i 3 møder Stå til rådighed for løbende dialog uden om møderne i arbejdsgruppen Arbejdsgruppens aktiviteter vil primært være placeret i september og oktober. Første møde i arbejdsgruppen vil være medio september. 3.2. Samarbejdskommuner De målgrupper og opgaver, der indgår i business casene, kan være vanskelige at afgrænse i regnskaber og budgetter for kommunerne. For at sikre et solidt beregningsgrundlag foreslår mploy, at 2 af kommunerne i arbejdsgruppen indgår i et tættere samarbejde med mploy om afdækning af udgifter til målgruppen. Målet er at få udarbejdet enhedspriser for målgrupperne i disse eksempel-kommuner. Det indebærer, at de udvalgte kommuner indgår i et samarbejde med mploy om: 6

Afdækning af udgifter til forsørgelse, enkeltydelser, beskæftigelsesindsats og andre indsatser i kommunen, der kan henføres direkte til de konkrete borgere i målgruppen. Afdækning af administrative opgaver og andre serviceydelser, der ikke kan henføres direkte til enkelte borgere. Beregning af enhedspriser til beskæftigelsesindsats og andre indsatser knyttet til borgerne. De 2 kommuner, der indgår i processen, skal levere udtræk fra deres økonomisystem for 2015, evt. visitationsoplysninger til supplering af økonomidata samt udsøgning af borgere i målgruppen i 2015. Data sammenkøres med DREAM for udsøgning og dannelse af økonomiske profiler på de konkrete målgrupper for business casene. Kommunerne vil derudover skulle bidrage med relevante kompetencer til et afdækningsseminar, hvor økonomioplysninger kvalificeres og suppleres med oplysninger, der kan bidrage til værdisætning af serviceydelser, der ikke kan knyttes direkte til enkelte borgere (via cpr-nr.). De 2 kommuner får på seminaret præsenteret resultaterne af den økonomiske analyse foretaget på deres egne data. Det er forventningen, at processen vil give de deltagende kommuner et godt overblik over ressourcetrækket på målgruppen i forskellige elementer af indsatsen. Seminarets mål vil således være at skabe overblik over elementerne i servicerejsen og knytte ressourcer til, hvad der leveres til målgruppen. De 2 samarbejdskommuner vil med deltagelse få konkret viden om: Hvor mange ressourcer anvendes til målgrupperne i deres kommune. Hvordan er omkostningsfordelingen på målgrupper og ydelser. Hvor stor en andel af målgruppen Hvordan er udgiftsprofilen i forskellige dele af integrationsforløbet. Hvilken indsats ligger bag ressourceforbrug. Mploy har erfaring fra en række kommuner med at skabe mere nuancerede omkostningsbilleder på udvalgte målgrupper. Det er erfaringen, at afdækning af omkostninger kan give væsentlig viden som grundlag for både tilrettelæggelse, organisering og prioriteringer i indsatsen. I denne sammenhæng vil det kvalificere beregningerne af både enhedspriser på forsørgelse og serviceydelser til målgruppen betydeligt. Mploy foreslår, at de 2 deltagende kommuner, som afslutning på deres bidrag, får en skriftlig afrapportering af processen (pptx-format) og får præsenteret resultaterne og mulighed for at drøfte dem på et møde hos mploy. Samarbejdskommunernes opgaver De 2 samarbejdskommuner skal bidrage med følgende: Indsamling af data for de relevante udgifter, indtægter og investeringer, der skal anvendes i beregningerne Levere økonomiudtræk mv. Stå til rådighed for løbende dialog Deltagelse i møder: o 2 teknikermøder (deltagere: økonomimedarbejdere) o Afdækningsseminar (deltagere: 8-10 ledere og medarbejdere fra relevante fagområder) 7

Aktiviteterne for samarbejdskommunerne vil være placeret i september og oktober. Dataindsamlingen vil foregå i løbet af september, mens afdækningsseminarene afholdes i oktober. 4. Endeligt produkt De udarbejdede business cases formidles via notater med beregninger tilpasset hver kommune. Hver business case afrapporteres i et separat faktaark på 2-3 sider. Et faktaark giver en overskuelig og letforståelig fremstilling af hver business case, og de enkelte faktaark kan læses uafhængigt af hinanden. Faktaarkene vil have følgende overordnede opbygning: Afsnit Indhold Bemærkninger 1. Baggrund for business casen Afsnit er ens på tværs af kommuner. 2. Kommunens udgangspunkt Afsnit m. beregninger tilpasset de enkelte kommuner. 3. Investering i øget indsats Afsnit m. beregninger tilpasset de enkelte kommuner. 4. Effekter og gevinster Afsnit m. beregninger tilpasset de enkelte kommuner. Faktaarkene er ens på tværs af kommunerne. Beregninger i afsnit 2-4 tilpasses dog de enkelte kommuner. De enkelte faktaark for hver business case samles i et samlet notat for hver kommune. Alle kommuner modtager således et notat, der indeholder et faktaark for hver business case med beregninger tilpasset til kommunens egne tal. Notatet afsluttes med et afsnit, der beskriver beregningsmetode og hvilke forudsætninger, der er foretaget i beregningerne. Det giver mulighed for at dykke ned i forudsætninger og resultater. 5. Overordnet tidsplan Projektet har følgende overordnede tidsplan: 8

MPLOY A/S GOTHERSGADE 103, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL. +45 32 97 97 87 MPLOY@MPLOY.DK WWW.MPLOY.DK 9