2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Teknisk baggrundsnotat
|
|
- Kjeld Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland Teknisk baggrundsnotat
2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING TYPEBEREGNINGER DE FEM UDVALGTE UNGETYPER LÆSEVEJLEDNING TIL BEREGNINGEN ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER...4
3 1. Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland har bedt mploy om at belyse kommunernes muligheder for at investere i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre resultater på beskæftigelsesområdet. Kommunernes muligheder for at investere i beskæftigelsesindsatsen belyses i to faser. I den første fase ses der på de økonomiske potentialer for kommunerne i at investere i en bedre indsats for de unge ledige. I anden fase ses der på de økonomiske potentialer i at investere i at begrænse tilgangen til førtidspension. Dette notat er et teknisk baggrundsnotat, der er relateret til den første fase om potentialer ved investering i ungeindsatsen. Notatet indeholder en beskrivelse af de metodiske og beregningsmæssige forudsætninger, der er gjort i forbindelse med de udførte beregninger. De grundlæggende beregninger er foretaget i en arbejdsgruppe bestående af Thisted og Brønderslev Kommuner, Beskæftigelsesregion Nordjylland og mploy. Arbejdsgruppen har udarbejdet beregninger af de marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter for fem ungetyper for hver af de to kommuner og som et gennemsnit på baggrund af resultaterne fra de to kommuner. De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter baseres på en række gennemsnitlige udgifter og indtægter, som en kommune afholder for de fem forskellige ungetyper. I nedenstående notat præsenteres de fem udvalgte ungetyper, der arbejdes med i typeberegningerne. Derudover gives en læsevejledning til beregningerne og en beskrivelse af de forudsætninger og antagelser, som ligger til grund for beregningerne. 2. Typeberegninger Til brug for belysning af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen anvendes typeberegninger. De anvendte typeberegninger minder i grundtanken om familietypeberegninger, der anvendes til at vise, hvilken økonomisk betydning forskellige økonomiske ændringer, f.eks. ændringer af beskatningsforhold, har for udvalgte familietypers økonomi. I denne analyse anskues den økonomiske betydning for en kommune frem for betydningen for det enkelte individ. Det vil sige, at der ses på, hvilke nettoudgifter en kommune afholder ved at have en ekstra ung på kontanthjælp eller dagpenge, frem for at personen er i beskæftigelse eller under uddannelse. Der ses konkret på de fire scenarier, der fremgår af nedenstående oversigt, jf. tabel 1. 1
4 Tabel 1: De fire scenarier, der anvendes i typeberegningerne Scenarier 1 Typens status, dvs. kontanthjælp- eller dagpengemodtager afhængigt af typens karakteristika 2 Ordinær beskæftigelse (37 timer) 3 Uddannelse som SU-modtager 4 Uddannelse som elev For hver type og for hvert af de fire scenarier ses der på, hvilke udgifter og indtægter en kommune afholder. Der ses på følgende indtægter og udgifter, jf. tabel 2. Tabel 2: Indtægter og udgifter, som indgår i typeberegningerne Indtægter Udgifter Kommunale skatteindtægter Statsrefusion af kommunalt afholdte udgifter Forsørgelse Aktivering Mentor Boligsikring Hjælp til enkeltydelser Følgeudgifter Kommunal andel af off. forsørgelse Kommunal administration Aktivering Mentor Boligsikring Hjælp til enkeltydelser Sociale indsatser Dagtilbud til børn Følgeudgifter Den samlede kommunale nettoindtægt eller -udgift for hver type forsørgelsesgrundlag er beregnet ved at trække de samlede kommunale marginale udgifter fra de samlede kommunale marginale indtægter. Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen vises som nettogevinsten opgjort som forskellen ved at én ungetype er i statusforsørgelse til at samme ungetype har et andet forsørgelsesgrundlag. Nettogevinsten er beregnet som forskellen i udgiftsniveau mellem nettoudgiften ved statusforsørgelsen og nettoindtægten eller -udgiften ved et andet forsørgelsesgrundlag knyttet til et af de andre tre scenarier. Således er der for eksempel en nettogevinst ved, at en ung er i uddannelse med SU frem for på kontanthjælp eller dagpenge, på trods af at der stadig er kommunale nettoudgifter i form af f.eks. boligsikring forbundet med SUforsørgelse. Formålet med at bruge typeberegninger Formålet med typeberegningerne er at synliggøre de marginale kommunale nettoudgifter ved forskellige scenarieforløb for de unge på kontanthjælp eller dagpenge, og samtidig også vise hvilke økonomiske potentialer, der er forbundet med at opnå bedre resultater i ungeindsatsen. Ungetyper kan både bruges som et billede på netop deres type, eller alternativt ses som en gennemsnitlig ungetype for en bredere kategori af unge. Eksempelvis kan ungetypen de- 2
5 butanten være repræsentant for en bredere kategori af unge, der helt eller delvist tilsvarer typen. Ungetypen kan således også repræsentere en let 18-årig eller en tungere 20-årig debutant. Beregningerne for typerne kan dermed opskaleres og anvendes til at perspektivere delmålgrupper blandt de unge ledige. 3. De fem udvalgte ungetyper Der er udvalgt fem ungetyper. I nedenstående tabel ses en oversigt over de karakteristika, der knytter sig til de fem typer, som beregningerne baserer sig på. Tabel 3: Karakteristika for de fem typer Type Beskrivelse Alder Ydelse Match Uddannelse Forsørger Type 1 Uddannet år Dagpenge 1 Faglært Nej Type 2 Ufaglært Under 25 år Dagpenge 1 Type 3 Zapper Over 25 år Kontanthjælp 1 Type 4 Debutant Under 25 år Kontanthjælp 2 Type 5 Forsørger Under 25 år Kontanthjælp 2 Ufaglært og uddannelsesegnet Ingen uddannelse, men er uddannelsesegnet Ingen uddannelse, ikke umiddelbart uddannelsesegnet Ingen uddannelse, ikke umiddelbart uddannelsesegnet For hver af de fem ungetyper er der beregnet en årlig marginal kommunaløkonomisk nettoudgift for fire scenarier. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i gældende regler og satser i Der er ikke fortaget beregninger for en ungetype på kontanthjælp i match 3, da denne forventes at indgå i beregningerne i fase 2 om målgrupper der er i risiko for at tilgå førtidspension. Nej Nej Nej Ja 4. Læsevejledning til beregningen Økonomiberegningen er en anskueliggørelse af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Konkret illustreres de økonomiske gevinster ved at flytte unge fra statusforløb til en anden type forsørgelsesgrundlag. Beregningen er opstillet med individuelle beregninger for de to nordjyske kommuner. For hver kommune er der foretaget beregninger for de fem ungetyper (tabel 3), der enten kan være i statusforløb eller på anden forsørgelsesydelse, henholdsvis ordinær beskæftigelse, uddannelse på SU eller uddannelse med elevløn (tabel 1). De fire forskellige forsørgelsesgrundlag er opstillet for hver ungetype, herunder er der opstillet de kommunale indtægter og udgifter for hver type forsørgelsesgrundlag (tabel 2). I beregningsarket er forsørgelsesgrundlagene opstillet i kolonnerne, og de kommunale indtægter og udgifter i rækkerne. 3
6 5. Antagelser og forudsætninger Grundlag for beregningen Beregningen er foretaget for de fem typer med forskellige forsørgelsesgrundlag i de to kommuner. Der er indhentet oplysninger gennem offentligt tilgængelige beregningsfunktioner herunder Skats og beregningsfunktionen til boligsikring på Derudover er indhentet oplysninger fra og fra de to kommuners økonomisystemer. Beregningerne er foretaget i 2012 p/l. I tabellerne nedenfor er det beskrevet, hvilke oplysninger der er indhentet til scenarierne, hvordan de er indhentet, samt hvilke antagelser der er gjort. Tabel 4 viser, hvordan de forskellige kommunale udgifter er beregnet, herunder udgifter til: kommunal forsørgelse, kommunal administration, aktivering, mentor, boligsikring, enkeltydelser, følgeudgifter og udgifter til daginstitution. I tabel 5 er det beskrevet, hvordan de kommunale indtægter er beregnet, herunder indtægter fra: skatteindtægter og refusion til forsørgelse, aktivering, mentor, boligsikring, følgeudgifter og enkeltydelser. Tabel 4: Kommunale udgifter 1. Offentlig (kommunal) forsørgelse Offentlig (kommunal) forsørgelse omfatter den udgift, som kommunen afholder til forsørgelsesydelsen. Kommunerne udbetaler kontanthjælp og medfinansierer arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til forsørgelse er beregnet på baggrund af satserne for kontanthjælp og dagpenge. For typerne i statusscenariet er anvendt følgende: Type Karakteristika med betydning for beregning af forsørgelsesgrundlag Beregning af forsørgelsesgrundlag Type 1, Uddannet Dagpenge over 25 år, fuldtidsforsikret 253 arbejdsdage på fuld sats (788 kr. pr. dag) Type 2, Ufaglært Type 3, Zapper Type 4, Debutant Type 5, Forsørger Dagpenge under 25 år, fuldtidsforsikret Kontanthjælp, over 25 år, ikke forsørger Kontanthjælp, under 25 år, ikke forsørger Kontanthjælp, under 25 år, forsørger 124 arbejdsdage (1. halvår) på fuld sats (788 kr. pr. dag) arbejdsdage (2. halvår) på ungesats (394 kr. pr. dag) 12 mdr. på fuld sats for personer over 25 år ( kr. pr. måned) 6 mdr. på fuld ungesats (6.660 kr. pr. måned) + 6 mdr. på nedsat sats (5.662 kr. pr. måned) 12 mdr. på forsørgersats ( kr. pr. måned) For så vidt angår dagpengemodtagere indgår andelen af den beregnede kommunale medfinansiering til dagpenge svarende til omvendt refusion udregnet på baggrund af andelen af virksomhedsrettet aktivering. På indtægtssiden indgår således ikke refusionsmæssige indtægter. Andelen af virksomhedsrettet aktivering er beregnet som beskrevet i tabel 5, afsnit 2. Derudover er der indregnet 8 ugers karensperiode dvs. 100 pct. statslig finansiering i 8 af de 52 uger. Satserne for dagpenge er taget fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ( Regler/Satser/Satser/Arbejdsloeshedsdagpenge.aspx) Satserne for kontanthjælp er taget fra Vejledning om satser mv ( 4
7 2. Kommunal administration Udgiften til kommunal administration er opgjort som et skøn for den gennemsnitlige udgift, som kommunen afholder i forbindelse med administration af en sag for en helårsperson. Kommunerne har foretaget beregningerne individuelt på baggrund af de afholdte udgifter i 2011 i jobcentret (kt. 6) samt de planlagte udgifter i budgettet for Der indgår ikke faste udgifter som husleje mv. På baggrund af de gennemsnitlige udgifter til administration og en skønsmæssig vurdering vægter en kontanthjælpssag med 1,5 og en dagpengesag med 0,5 på tværs af kommunerne. 3. Aktivering Opgørelse af kommunernes udgifter til aktivering (kt. 5.90) Udgifterne til aktivering er beregnet på baggrund af kommunernes opgørelse af de samlede driftsudgifter til aktivering på kt og Driftsudgifterne er herefter skønsmæssigt omregnet til en gennemsnitlig pris pr. aktiveringsuge pr. type. Opgørelse af det gennemsnitlige antal aktiveringsuger for typerne: Antallet af fuldtidsaktiverede i hver kommune i 2011 er trukket på jobindsats.dk for henholdsvis dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2, fordelt på aldersgrupperne under 25 år og år, og fordelt på aktiveringstype (vejledning/opkvalificering, løntilskud, virksomhedspraktik og voksenelever fra ledighed). Herefter er tal for antallet af fuldtidspersoner i ledighed og aktivering (bruttoledigheden) i hver kommune trukket fra jobindsats.dk. Disse tal er ligeledes opdelt på aldersgrupperne under 25 år og år og fordelt på dagpenge, kontanthjælp match 1 og 2. Antallet af fuldtidsaktiverede i hver gruppe er derefter delt med antallet af bruttoledige i hver gruppe og ganget med 52 uger for at få det gennemsnitlige antal uger, en ledig på dagpenge, kontanthjælp match 1 eller 2 er i aktivering. Tallene holdes opdelt på aktiveringsform. Samlet beregning af de kommunale udgifter til aktivering for typerne: På baggrund af arbejdsgruppens opgørelse af de gennemsnitlige udgifter til aktivering pr. type, der er vha. antallet af aktiveringsuger udregnet en gennemsnitsudgift pr. type 4. Mentor Udgifterne til mentor er opgjort som den gennemsnitlige udgift pr. kontanthjælpssag. Det er antaget, at dagpengemodtagere (type 1 og 2) ikke modtager mentor. Udgifterne er beregnet ved, at dele de totale udgifter til mentor (kt. 5.98) for hver af de tre typer kontanthjælpsmodtagere med antallet af fuldtidspersoner i hver type. 5. Boligsikring Udgifterne til boligsikring er beregnet på borger.dk ud fra en række antagelser omkring boligtyper og huslejeniveau for de fem typer. Antagelserne er følgende: Type 1: Lejebolig, 2v, 60 m 2, årlig boligudgift: kr. Type 2: Lejebolig, 2v, 60 m 2, årlig boligudgift: kr. Type 3: Lejebolig, 2v, 60 m 2, årlig boligudgift: kr. Type 4: Lejebolig, 2v, 45 m 2, årlig boligudgift: kr. Type 5: Lejebolig, 2v, 60 m 2, årlig boligudgift: kr. Derudover er de fem typers skiftende forsørgelsesgrundlag, jf. tabel 5 afsnit 1, i de fire scenarier anvendt i beregningerne af boligsikring. 5
8 6. Hjælp til enkeltydelser Kommunernes udgifter til enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere i alderen år er opgjort på baggrund af oplysninger i Danmarks Statistik/KONT 4. Der er først beregnet hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp til enkeltydelser. Det er gjort ved at dele det gennemsnitlige antal berørte personer for alle kommuner i Nordjylland med det totale antal kontanthjælpsmodtagere i hver kommune. Derefter er gennemsnitsudgifterne pr. person, der modtager hjælp til enkeltydelser beregnet. Ved at gange disse udgifter med andelen af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp til enkeltydelser kan de gennemsnitlige udgifter til hjælp til enkeltydelser pr. kontanthjælpsmodtager beregnes. Alle tal er trukket fra Danmarks Statistiks Statistikbank. De senest tilgængelige tal er fra Disse tal er opregnet til 2012 med satsreguleringsprocenterne for hhv (1,9 pct.) og 2012 (0,9 pct.). 7. Følgeudgifter Der er udarbejdet et skøn på baggrund af de to kommuners udgifter til følgeudgifter til hjælpemidler/ befordringsgodtgørelse i 2011 (kt. 5.75, kt og kt. 5.98). Først har arbejdsgruppen udarbejdet et skøn for de totale følgeudgifter for hver type. De totale udgifter er derefter delt med antallet af fuldtidspersoner for at udregne følgeudgifterne per borger for hver type. 8. Daginstitutioner Udgiftsposten er alene relevant for type 5, som antages at have et barn under 3 år, der optager en fuld dagplejeplads. Med udgangspunkt i satserne for økonomisk friplads er udarbejdet et skøn for kommunens merudgift, svarende til den andel af brugerbetalingen, som borgeren har fået økonomisk friplads til. Der regnes med udgangspunkt i de enkelte kommuners satser for en dagplejeplads. Størrelsen af borgerens økonomiske friplads er beregnet med udgangspunkt i borgerens forsørgelsesgrundlag (beregnet på samme måde som i første afsnit af tabel 5) og efter følgende fripladsskala: x 6
9 Tabel 5: Kommunale indtægter 1. Kommunale skatteindtægter Kommunernes skatteindtægter er beregnet på Skats tastselv.dk baggrund af de fem typers forsørgelsesgrundlag på tværs af de fire scenarieforløb i de to kommuner. I statusscenariet er forsørgelsesgrundlaget beregnet på baggrund af de gældende satser i Det antages, at personer i beskæftigelse arbejder 37 timer ugentligt og er ansat til en timeløn hhv. på 150 kr. for faglærte (type 1) og 120 kr. for ufaglærte. Forsørgelsesgrundlaget i scenariet for uddannelse med SU er opgjort efter den gældende sats i 2012, og forsørgelsesgrundlaget i scenariet for uddannelse med elevløn er opgjort efter antagelse om en timeløn på 80 kr. og 37 timers ugentligt arbejde. 2. Refusion, forsørgelse Refusionsindtægterne vedr. kontanthjælp er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. refusion i perioder med virksomhedsrettet aktivering, og ellers ydes der 30 pct. i refusion. For hver kommune er der med udgangspunkt oplysninger i jobindsats.dk foretaget et skøn for antallet af uger i aktivering for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2, herunder andelen af aktiveringsindsatsen der er virksomhedsrettet og dermed udløser høj refusion på forsørgelsesydelsen. Tallene for aktiveringsindsatsen er opdelt i vejledning/opkvalificering, løntilskud og virksomhedspraktik. Andelen af virksomhedsrettet aktivering er beregnet ved at dele antallet af uger i vejledning/opkvalificering er med det samlede antal aktiveringsuger. Derved får man den andel af aktiveringen, der ikke er virksomhedsrettet. Dette tal er herefter trukket fra 1 for at finde den andel af aktiveringsindsatsen, der er virksomhedsrettet. 3. Refusion, aktivering Refusionsindtægterne vedr. aktivering er beregnet på baggrund af, at der inden for et loft ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til aktivering. Hvis kommunens udgifter til aktivering i 2012 forventes at overstige rådighedsloftet, er der anvendt en effektiv refusionsprocent. 4. Refusion, mentor Refusionsindtægterne vedr. mentor er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til mentor. 5. Refusion, boligsikring Refusionsindtægterne vedr. boligsikring er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til boligsikring. 6. Refusion, hjælp til enkeltydelser Refusionsindtægterne vedr. hjælp til enkeltydelser er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til hjælp til enkeltydelser. 7. Refusion, følgeudgifter Refusionsindtægterne vedr. følgeudgifter er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til følgeudgifter. 7
10 Andre kommunale udgifter/indtægter, som ikke er medtaget i beregningen Udover de nævnte udgiftstyper i tabel 4 har arbejdsgruppen udarbejdet skøn for kommunernes udgifter til sociale indsatser, som kan være relevante i forbindelse med de svagere grupper af unge på kontanthjælp. Der er arbejdet med udgifter efter servicelovens 85, 101 og 104. Disse udgifter er dog ikke indregnet i beregningerne, da det vurderes, at udgifterne har en anden karakter end de øvrige udgifter, der er medregnet i beregningerne. For det første er der typisk tale om enkeltstående meget høje udgiftsniveauer knyttet til de enkelte personsager, hvilket betyder, at gennemsnitsbetragtningerne er mindre anvendelige i denne sammenhæng. For det andet er det ikke nødvendigvis sådan, at kommunen ikke længere skal afholde udgifter til sociale indsatser, når en person kommer i job eller uddannelse. Dernæst er det i beregningerne antaget, at ændringer i statstilskud og udligning mellem kommunerne ikke indvirker på resultaterne, da der ses på de marginale udgifter og indtægter for kommunerne. Dette vil dog have en vis effekt, hvis det er tale om større grupper, der fx flyttes fra forsørgelse til beskæftigelse eller uddannelse, da en kommunes udgiftsniveau i så fald vil blive ændret betydeligt. 8
2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune
212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...2 2. UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE...7 3. UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE...
Læs mere2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Baggrundsnotat
212 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Baggrundsnotat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...1 2. TYPEBEREGNINGER...1 PERSPEKTIVER I TYPEBEREGNINGERNE...2 3. DE SEKS UDVALGTE UNGETYPER...2
Læs mereØkonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension. Teknisk baggrundsnotat
Økonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension Teknisk baggrundsnotat 2012 0 1. Introduktion Dette notat er et teknisk baggrundsnotat, som er knyttet til mploys analyse af økonomiske potentialer
Læs mereDe kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister
10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet
Læs mereKontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.
NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i
Læs mereOPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan
Læs mereI dette notat opridses ændringerne i refusionssystemet kort. Desuden beskrives de umiddelbare økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.
NOTAT Dato: 1. december 2010 Journal nr.: 10/40876 Init.: ejcjbl/spijek mail: ejcjbl@svendborg Dir. tlf.: 6223 3917 Aftale om nyt refusionssystem V, K, DF, LA og KD har indgået aftale om at ændre refusionssystemet
Læs mereBeregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen
N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger
Læs mereApril 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune
April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats
Læs mereØkonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen
Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen 04-10-2018 18/21951 Indledning I november 2017 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereI 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.
Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler
Læs mereFakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereAnalyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012
Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen
Læs mere8. Arbejdsmarkedsudvalget
8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2013 p/l niveau Regnskab 2011 2012 overslag 2013 2014 2015 2016 Arbejdsmarkedsudvalget 411.035 452.895 454.512 461.616 469.910 477.569 Forsørgelsesydelser 299.150 313.250
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen Juni 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING.... UDVIKLINGEN PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET.... HVAD INDEHOLDER
Læs mereØkonomiske perspektiver ved investering i integrationsomra det
Maj 2017 Økonomiske perspektiver ved investering i integrationsomra det Beregningseksempler for Bornholm Kommune 0 Business cases vedr. investering i integrationsindsatsen Styrelsen for International Rekruttering
Læs mereBruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,
Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for
Læs mereFakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereGrundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik 4. kvartal 29 NOTAT Dato 25. januar 21 Af: Morten Østergaard Christensen
Læs mereFakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......
Læs mereØkonomiske perspektiver ved investering i IGU på integråtionsområ det
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 521 Offentligt April 2018 Økonomiske perspektiver ved investering i IGU på integråtionsområ det Beregningseksempler for
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!
Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =
Læs mereUdarbejdelse af business cases vedr. investering i integrationsområdet
Den 25. august 2016 Notat Udarbejdelse af business cases vedr. investering i integrationsområdet Information til SIRIs Kommunegruppe 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INDHOLD I BUSINESS CASENE...
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:
Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereSpørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen E-mail: Borgmesteren@suf.kk.dk Kære Ninna Thomsen 2-5-216 Sagsnr. 216-212113
Læs mereFakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08-2017 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereGrundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik NOTAT Dato 19.1.29 Af: Morten Østergaard Christensen Grundlaget for
Læs mereJobcentre med samme rammevilkår:
Område: Faaborg-Midtfyn Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:
Læs mereUDKAST 14/08-12. Forslag. til
UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende
Læs mereIndkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereGrundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik, 2. kvartal 21 NOTAT Dato 16. august 21 Af: Jesper Bøtker Mortensen
Læs mereFakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereBytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune
Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal
Læs mereGrundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik, 1. kvartal 21 NOTAT Dato 27. april 21 Af: Jesper Bøtker Mortensen Grundlaget
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereØkonomiske perspektiver ved investering i integrationsomra det
August 2018 Økonomiske perspektiver ved investering i integrationsomra det Beregningseksempler for Fredericia Kommune 0 Business cases vedr. investering i integrationsindsatsen Styrelsen for International
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Lovforslag nr. L 44 Folketinget
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2012-13 Fremsat den 26. oktober af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
Læs mereResultatrevision for Helsingør 2011
Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af
Læs mereStatus på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen
Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen (på baggrund af seneste tilgængelige data) Indhold s Indholdsfortegnelse Nøgletal
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning
Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger 2015 Indledning erne på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningerne til konjunkturudviklingen er ifølge Økonomisk
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereSocial sikring side 1
Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70
Læs mereDen samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:
Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereJobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen
Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mere2013 Dokumentation til beregningsmodel. Økonomi i ressourceforløb
2013 Dokumentation til beregningsmodel Økonomi i ressourceforløb Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 2 2. GENERELT FOR MODELLEN... 3 2.1. EXCEL VERSION OG MAKRO... 3 2.2. AFRUNDING... 3 2.3. PRISNIVEAU...
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereJobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012
Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune Maj 215 Dette dokument er kun delvist opdateret. Opdatering af data for antallet af bl.a. forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere afventer
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereBEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017
BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 1205663 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereStatusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune
Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.
Læs mereBEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017
BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2013-08556 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280
Læs mereLedelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune
Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet Lemvig Kommune November 1 Indhold Indhold Refusionsprocenter... 4 Fig. 1 Gnsn. refusionsprocenter på ydelser... 4 Kontanthjælp... 5 Mål i kontrakten... 5 Fig.
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente
Læs mereSocial sikring side 1
Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...
Læs mereNOTAT: Konjunkturvurdering
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 233717 Brevid. 1717829 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2014-2017 20. august 2013 I budgettet for rammen indkomstoverførsler
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereLedelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune
Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet Lemvig Kommune Oktober 1 Indhold Indhold Refusionsprocenter... 4 Fig. 1 Gnsn. refusionsprocenter på ydelser... 4 Kontanthjælp... 5 Mål i kontrakten... 5 Fig. 2
Læs mereEffekt af indsatser. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr. 15.00.00-P05-4-13 Dato:14.05.2014 Effekt af indsatser Baggrund Indførslen af resultatbaseret styring på beskæftigelsesudvalget område
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der
Læs merePolitisk Ledelsesinformation
Politisk Ledelsesinformation ARBEJDSMARKEDSUDVALGET ANALYSE & PROJEKTER Sidst opdateret 07/05/14 med data til og med april måned Generelt DATAKILDER: Tabel 1.1 Tabel 1.2 Tabel 1.3 Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål
Læs mereResultatrevision 2011
Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009
OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED 1. kvartal 2009 Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats
Læs mereResultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Ministerens mål... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereRESULTATSTATUS ÅRSSTATUS 2013
Side 1 RESULTATSTATUS ÅRSSTATUS 13 FREMLÆGGES PÅ BIU MØDE. JUNI 1 Læsevejledning til Resultatstatus: Denne statusrapport viser udviklingen i en række nøgletal vedrørende Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats.
Læs mereResultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.
Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der
Læs mere