Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.



Relaterede dokumenter
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

CYKELREGNSKAB

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Procesplan for cykelhandlingsplan

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi

Det er sundt at cykle

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005

CykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b

Bedre cykelstatistik. Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

f f: fcykelpolitikken

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Tilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis. Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:

f f Cykelhandleplan2012

PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21

Transportformer og indkøb

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

Forbedring af faciliteter for cyklister Sikkerhed Pendling på cykel. Børn og unge på cykel. Turisme

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Fokus på aktiv transport blandt børn og unge

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO

CYKLING OG DETAILHANDEL

Den nationale cyklistundersøgelse

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Cykelregnskab Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Politisk tidsplan regnskab 2014, budgetopfølgning 2015 og Budget pr. 6. feb. 2015

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Trafik- og byplanlægningens betydning for transport til skole

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport

Herning Kommune Cykelregnskab

Beregning af usikkerhed og varians for Transportvaneundersøgelsen

Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Evaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

Bilag 3. Beskrivelse af program og projekter

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

Projektet er nu afsluttet og den endelige afrapportering er indgivet til Trafikstyrelsen.

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Grøn transport i NRGi

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Transportvaneundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse

Transkript:

Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik. Projektpartnerne ønsker således med et CO 2 -regnskab først og fremmest at kunne fremvise, hvor stor en CO 2 -besparelse der opnås som følge af de indsatser, der iværksættes lokalt for at fremme cykeltrafikken i den enkelte kommune. Dvs. hvor meget CO 2 er der sparet i kommunen ved, at borgerne bruger cyklen frem for et andet CO 2 -producerende transportmiddel. Derudover evaluerer og synliggør CO2-regnskabet også kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet, idet det indeholder mange andre nøgletal for cykeltrafikken end CO2-besparelser. Endvidere giver et CO2-regnskab kommunen mulighed for at sammenligne sig med andre kommuner. Processen Udarbejdelse af CO 2 -regnskaber i Cykler uden grænser tager udgangspunkt i følgende proces: Udvælg Indsaml Analysér og præsentér Offentliggør 1 Udvælg Da et af de centrale formål med CO 2 -regnskabet er at sammenligne nøgletal og følge udviklingen fra år til år er det vigtigt, at man fra starten danner sig et overblik over hvilke, man vil indsamle og præsentere i sit CO 2 -regnskab. I Cykler uden grænser opereres der med to sæt de obligatoriske, som alle partnere som minimum skal indsamle, som omhandler dels en undersøgelse af borgernes transportvaner og tilfredshed med kommunen som cykelby, dels en række om cykeltrafikken - samt frivillige lokale, som hver partner kan vælge at indsamle. Borgerundersøgelse Projektrådgiverne har med sparring fra en følgegruppe bestående af repræsentanter fra projektpartnerne udviklet et internetbaseret spørgeskemamodul vedr. borgernes transportvaner og tilfredshed med og brug af cykel.

Data for cykeltrafik I Danmark laves der nationalt via DTU de såkaldte Transportvaneundersøgelser (TU-), hvor hver kommune kan købe for lokal modal split, turlængder, hyppighed osv. Data er baseret på interviews med et udsnit af borgerne. Data for det forudgående år er tilgængelige i løbet af foråret. Cykler uden grænser har lavet en aftale med DTU om fælles indkøb af for de 4 danske projektpartnere. Datakategori Indhold Indsamles via Borgerundersøgelse* Socio-demografiske Pendling Generelle transportvaner Cykelvaner Alternativer til cykel Motivationer og drivkræfter Tilfredshed Brug af cykelhjelm Cykeltrafik Cykeltrafik Infrastruktur Trafiksikkerhed Modal split cyklens andel af ture Modalsplit ture under 5 km Modal split transport til arbejde/uddannelse Gennemsnitlig turlængde Gennemsnitligt antal ture Antal cyklister på udvalgte, centrale lokaliteter (de samme fra år til år) Omfang af cykelstinettet Antal offentlige cykelparkeringspladser Antal ulykker med cyklister opgjort efter politirapporter kategoriseret efter Let tilskadekomne, Alvorlige tilskadekomne samt Døde. Internetbaseret spørgeskema modul (Se vedhæftede spørgeskema) TU- Kommunens egne opgørelser Kommunens egne opgørelser Typisk politi og skadestue * Hvis de enkelte projektpartnere ønsker at stille flere spørgsmål til deres borgere, er der mod en merydelse mulighed for at tilpasse borgerundersøgelsen til de lokale behov og ønsker. 2 Eksempler på yderligere, som hver partner kan vælge at indsamle lokalt: Borgerundersøgelse o Benyttet transportmiddel til/fra arbejde udover cyklen o Brug af cykellygter Infrastruktur: o Kvalitet og udnyttelsesgrad af cykelparkering o Antal servicefaciliteter for cyklisterne (vandposter, luftpumper osv.) o Andre foranstaltninger til forbedring af infrastrukturen Cyklistulykker: o Type, aldersgrupper, ulykkesstederne osv. o Opgørelse af indsatser til forbedring af trafiksikkerheden

Skolevejsundersøgelse o Modalsplit børns transport til skole o Børns brug af cykelhjelm Data for cykeltyveri Antal cykelhandlere og cykelværksteder Antal cykelturister, der har besøgt kommunen CO 2 -udledning fra trafikken generelt i kommunen Økonomiske besparelser ved fremme af cyklisme (fx Sundhedsøkonomi) Osv., osv. Indsaml Når man har besluttet hvilke, der skal med i CO 2 -regnskabet, er næste skridt at finde ud af, hvordan de forskellige kan indhentes. Data fra borgerundersøgelsen På baggrund af det fælles internetbaserede spørgeskemamodul om borgernes transportvaner og tilfredshed med og brug af cykel, gennemfører projektrådgiverne en spørgeskemaundersøgelse for hver af de deltagende kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres blandt en stikprøve af tilfældigt, udvalgte borgere over 16 år udtrukket fra de enkelte kommuners folkeregistre. 3 Udtræk til stikprøven sker enten ved at kommunen sender en liste med borgere over 16 år fra deres respektive folkeregistre eller alternativt ved at de enkelte kommuner modtager en vejledning i, hvordan dette gøres. En stikprøvestørrelse på ca. 2.000 borgere vil være at anbefale, da det erfaringsmæssigt giver ca. 300 besvarelser. Når stikprøven er udvalgt, udsendes der et brev til disse borgere gerne underskrevet af borgmesteren hvor borgeren opfordres til at svare på et spørgeskema på Internettet. Der udarbejdes en skabelon til brevet, som efterfølgende tilpasses og distribueres lokalt. Brevet vil indeholde oplysninger om: Formålet med undersøgelsen Tydelig angivelse af web-adresse, hvor undersøgelsen gennemføres At man kun kan deltage én gang Hvornår der er svarfrist Hvilke præmier man evt. kan vinde ved at deltage. Borgere, der ikke har adgang til nettet, kan rekvirere skemaet på papir samt frankeret svarkuvert. Projektmedarbejderne i de enkelte kommuner taster derefter de indkomne skemaer ind.

For at højne svarprocenten og tilskynde borgerne til at svare på spørgeskemaet anbefales det at præmiere dem, som deltager enten ved at give en gave til alle eller ved udlodning af præmier via lodtrækning. Data for cykeltrafik TU- for de 4 danske projektpartnere for 2010 og 2011 indhentes i hhv. foråret 2011 og 2012. I forbindelse med de lokale cyklisttællinger skal det besluttes, hvor, hvornår og hvordan der skal tælles. Det er vigtigt, at man sørger for at indsamles på samme måde hvert år, så er sammenlignelige. I Danmark har Vejdirektoratet udarbejdet Vejledning i manuelle trafiktællinger. Infrastruktur Hvis ikke kommunen allerede ligger inde med for den lokale cykelinfrastruktur, må man arrangere, at der bliver målt og talt. Sørg evt. for, at de bliver lavet interne procedurer for, hvordan informationer om udvidelser af stinettet samt opstilling af yderligere cykelparkering eller servicefaciliteter løbende opsamles ét sted. Trafiksikkerhed Ulykkesstatistik er i løbet af foråret tilgængelige for det forudgående år. Data opsamles typisk af politiet, men nogle steder findes der også skadestue. 4 Analysér & præsentér Når alle er indhentet, skal analyseres og præsenteres i et samlet CO 2 -regnskab for cykeltrafikken. Projektrådgiverne leverer udtræk af alle rå fra spørgeskemaundersøgelsen i excel-format til videre bearbejdning og analyse til hver kommune samt en beregning af CO 2 besparelsen som følge af indsatserne til fremme af cykeltrafik (dvs. hvor meget CO 2 er der sparet i kommunen ved, at borgerne bruger cyklen frem for et andet CO 2 -producerende transportmiddel). Besparelsen udregnes på følgende vis: Sparet CO 2 = antal km cyklet * sparet CO 2 /km cyklet Sparet CO 2 /km cyklet = alternativ turlængde * CO 2 /km kørt med alternativt transportmiddel (CO 2 -koefficienten vil være afhængig af hvilket transportmiddel, der alternativt ville være brugt) Det er vigtigt, at den enkelte kommune gør sig følgende overvejelser: Hvem er den primære målgruppe for CO 2 -regnskabet? Hvem er de sekundære målgrupper?

Hvordan skal præsenteres for den primære målgruppe medie (web, publikation, kombination, avis), form, sprog osv.? Skal andre medier inddrages? Hvem skal udarbejde det endelige CO 2 -regnskab? Skal CO 2 -regnskabet politisk vedtages eller er det blot til orientering? Offentliggør I forbindelse med offentliggørelsen af CO 2 -regnskabet for cykeltrafikken er det en god idé at lave en PR-strategi: Hvornår skal CO 2 -regnskabet offentliggøres? Hvordan skal CO 2 -regnskabet offentliggøres? Hvem skal inddrages i offentliggørelsen? Hvordan sikres det, at politikere, kommunens ansatte og borgerne kender til indholdet af CO 2 -regnskabet? Hvordan skal CO 2 -regnskabet bruges det kommende år? Tidsplan: Udarbejdelse af CO 2 -regnskab for 2010 5 Udvælgelse af Planlægning og gennemførelse af borgerundersøgelse Planlægning af indsamling af øvrige Indsamling af øvrige Analyse, kommentering og præsentation af Offentliggørelse af CO 2 -regnskab Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj