Forsyningsområdet fakta og synspunkter Indledning Der er aktuelt stort fokus på de fremtidige rammevilkår for forsyningssektoren. Det tegner til, at forsyningssektoren vil blive mødt med nye effektiviseringskrav ifm. med den kommende finanslov. Regeringens længe bebudede analyse af effektiviseringsmulighederne i forsyningssektoren ( McKinsey-rapporten ) blev offentliggjort for et par uger siden. Regeringens 2025-plan og de igangværende forhandlinger herom har tæt sammenhæng til analysen, idet effektiviseringsprovenuet indgår i de økonomiske lettelser for forbrugerne, der er forudsat i regeringens plan. Det fremgår også af 2025-planen, at regeringen vil offentliggøre en strategi for forsyningssektoren i 2016 forventeligt med effektivisering som eneste sigtepunkt. Side 1 af 5 Forsyningssektoren er med til at løse vitale samfundsopgaver KL er enig i, at forbrugere og virksomheder skal have såvel lave priser som forsyningssikkerhed. Men det er problematisk, hvis rammerne for de forskellige forsyningsområders fremtidige udvikling unuanceret styres af et rent effektiviseringshensyn, som overskygger andre vigtige samfundsmæssige hensyn hensyn, som både kommuner og forsyningsvirksomheder er sat i verden for at varetage. Fx er det helt legitimt og en fordel, at vandselskaberne bidrager til at realisere de kommunale klimamål, eller at affaldsselskaberne er med til at sikre, at målene i kommunernes affaldspolitikker og -strategier kan nås. Forsyningsselskaberne er en helt central aktør for kommunerne i realisering af vigtige samfundsmæssige mål. Forsyningssektoren er til for borgere og virksomheder og bør styres af både hensyn til effektivitet og til krav om medvirken til løsning af væsentlige samfundsopgaver, som al erfaring viser, at markedet har svært ved at løse sikkert og effektivt. Derfor giver det mening med kommunalt ejerskab, der kan sikre forsyningssikkerhed og løsninger, der gavner miljøet og samfundsøkonomien. Med det ensidige fokus på effektivisering, som McKinsey-rapporten bygger på, følger uvilkårligt lavest mulige pris som eneste sigtepunkt. Det er uholdbart og kortsigtet; det risikerer at blive dyrt for samfundet på sigt og få betydelige konsekvenser for andre samfundshensyn som fx affaldshåndtering og klimatilpasningsindsatsen. Jo mere nidkært gevinsterne høstes, jo mindre incitament og råderum efterlades til den innovationsindsats, som på sigt kan føre til bedre løsninger, lavere forbrugerpriser og eksport af forsyningsløsninger.
Forsyningsselskaberne repræsenterer en komparativ fordel for Danmark med et stort potentiale inden for udvikling af ny miljøteknologi ift. fx vand, affald og energi og dermed fremtidig eksport, vækst og beskæftigelse. Med unuanceret bundlinjefokus øges risikoen for, at disse muligheder helt eller delvist sættes over styr. KL mener, at aktivt ejerskab og kommunale ejerstrategier i forsyningsselskaberne er vigtige i de kommunalt ejede selskaber, fordi det sammen med repræsentationen af kommunalbestyrelsesmedlemmer i bestyrelserne fremmer mulighederne for helhedsorienterede løsninger. Helhedsorienterede løsninger, som inddrager flere hensyn kan være med til at sikre synergi, og at man får mere for pengene. Det er løsninger, der kan give større velfærd, bedre miljø og øget vækst lokalt og løsninger, der kan eksporteres til udlandet og dermed sikre vækst i Danmark som helhed. Side 2 af 5 McKinseys rapport inddrager stort set ikke erfaringer fra andre, sammenlignelige lande. Ændringer i rammevilkårene for de forskellige forsyningsområder bør inddrage empiri og internationale erfaringer. Privatisering er ikke tendensen, når man kigger til Danmarks europæiske naboer i Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien Spanien og Sverige, hvor disse og flere andre lande siden år 2000 har re-nationaliseret hele eller dele af deres vandforsyning efter mislykkede forsøg på privatisering. Forsyningsområdet er komplekst, og derfor bør alle væsentlige forhold analyseres til bunds. Ændres rammerne kan de kun med stort besvær og med betydelige omkostninger føres tilbage, hvad erfaringerne fra udlandet viser. Jo højere tempo, jo stejlere bliver risikokurven for den enkelte forsyningsvirksomhed og dermed risikoen for, at der udløses kommunale garantier, som er givet under helt andre rammevilkår og regulering, end det McKinsey-rapporten og regeringen lægger op til. Det er KL s klare opfattelse, at regeringen i givet fald må holde kommunerne skadesløse i forhold til dette. Det er værd at bemærke, at der allerede er en konsolidering undervejs i mange sektorer, som McKinsey-rapporten kun forholder sig mere teoretisk til i øvrigt uden at tage højde for, at gældende lovgivning på visse områder i sig selv i dag er en barriere for konsolidering. Endelig vil markedsgørelse, mulighed for at skabe og udbetale overskud og eventuelt privat ejerskab i dele af forsyningsvirksomhederne nødvendiggøre op- og udbygning af et statsligt, omkostningstungt tilsyns- og styringsapparat netop fordi markedsmekanismerne ikke selv kan løse opgaven effektivt med et omkostningsfyldt bureaukrati til følge. Metode, beregninger og forudsætninger i McKinsey-rapporten Konsulentvirksomhederne McKinsey & Company og Struensee & Co har som sagt for nylig udgivet en rapport, der belyser effektiviseringspotentialet, barrierer og initiativer i forsyningssektorerne el- og gasdistribution, fjernvarme, drikke- og spildevand samt affaldsforbrænding. Rapporten er udarbejdet for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Finansministeriet.
Rapporten blev udsendt sammen med en pressemeddelelse, der bar overskriften: Kæmpe effektiviseringspotentiale i forsyningssektorerne og budskabet om, at der kan effektiviseres for 7 mia. kr. årligt i de danske forsyningssektorer. KL vurderer, at rapporten flere steder er baseret på problematiske forudsætninger og fejlagtige beregninger og mangler centrale analyser, der helt kan ændre resultatet. Derfor vil vi gerne advare imod, at man betragter det lovede effektiviseringspotentiale som sandheden. KL har lavet et særskilt notat med kommentarer vedr. data og metode i McKinsey-rapporten. Heraf fremgår det, at rapportens resultater i betydeligt omfang er et resultat af de anvendte data, forudsætninger mv. Usikkerheder og konkrete metodemæssige valg har en væsentlig betydning for resultaternes robusthed og troværdighed. Side 3 af 5 Indtil videre har KL ikke haft adgang til de anvendte data. KL har derfor ikke indtil videre haft mulighed for at foretage et tjek af de anvendte data i McKinseys analyser og at efterprøve McKinseys resultater og potentialeberegninger. Det samme gælder Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening og DANVA. Kommentarerne i notat baserer sig derfor alene på de oplysninger, som direkte kan læses ud af McKinseys rapport. McKinseys beregnede potentiale på 7,1 mia. kr. indeholder et overlap til tidligere aftalte effektiviseringer i forbindelse med vækstpakke 2014. Overlappet er på 2,3 mia. kr. De samme penge kan ikke spares to gange. Det nye potentiale i McKinseys rapport må alene på den baggrund være næsten 1/3 mindre. Analyserne er på flere områder baseret på et ret ufuldstændigt materiale. Det bidrager i sig selv til stor usikkerhed om beregningsresultaterne. Der er desuden i rapporten en række forhold, der ikke er belyst, og som konsulenterne selv skriver kræver yderligere analyser. Folketingspolitikerne risikerer dermed at komme til træffe beslutninger på et uoplyst og ufuldstændigt grundlag. Det nævnes, at der kræves yderligere analyser her: Selskabsgørelse bør analyseres nærmere, herunder fremtidig skattepligt og hvordan finansieringsomkostninger og indskyderkapital håndteres. Modregningsregler: Budgeteffekterne ved en ændring af modregningsreglerne bør analyseres nærmere, herunder effekterne på den kommunale udligningsordning. Konkurrenceudsættelse: Mulighederne for og konsekvenserne af konkurrenceudsættelse af visse dele af værdikæden (fx produktion) inden for vand og fjernvarme. Skatter og afgifter: Skatters påvirkning af dels selskabers incitament til effektivisering, dels statens skatte-og afgiftsprovenu på tværs af alle forsyningsarter. Konsekvenser og omfang af krydssubsidiering mellem værdikædeled (monopoldel og konkurrenceudsæt del af virksomheder) og på tværs af forsyningsarter inden for fjernvarme, el-distribution og gasdistribution. Muligheder for at styrke datagrundlag, herunder systematisering af indsamling, fuldstændighed og sammenlignelighed. Tilsynets effektivitet og dennes betydning for realiseringen af potentialet bør analyseres nærmere, herunder også hvilke krav og omkostninger der kan være forbundet med at muliggøre aftalebaseret regulering.
Opfølgning på effektiviseringskrav: Myndighedernes mulighed for opfølgning på forsyningssektorens effektiviseringskrav, herunder model og metode. Det er ikke alene KL, der vurderer, at det er usikkert at basere drøftelser om forsyningssektorens fremtid på rapporten fra McKinsey & Company og Struensee & Co. Fjernvarmeforeningen har påpeget, at de finder det mærkeligt, at rapporten fra McKinsey & Company og Struensee & Co når frem til et effektiviseringspotentiale, der er tre gange så højt som en tilsvarende benchmark, der blev udført med tal fra 2013 i stedet for McKinseys 2014-tal, og at kun 41 pct. af selskaberne er omfattet af analysen. Side 4 af 5 Dansk Affaldsforening peger på, at bare det, at A/S selskaberne skal ud at omlægge deres lån fra favorable kommunale til dyrere, kommercielle rentesatser, kan koste i omegnen af 500 mio. kroner. Dermed er hele effektiviseringsgevinsten pist væk. Dansk Energi, har fundet en metodefejl, der reducerer besparelsen i elsektoren med 24 procent. Bestyrelseskompetencer Offentlige selskaber og arbejdet i bestyrelserne for selskaberne er et meget vigtigt emne for kommunerne. Bestyrelser for kommunale selskaber og institutioner er en organisationsform, hvor man politisk har valgt at uddelegere ansvaret for en opgave. Selskaberne er i den daglige drift og økonomi adskilt fra kommunerne. Det fungerer fint med denne armslængde mellem ejer og daglig drift. Men det er helt afgørende, at forsyningsselskaberne udvikler sig til gavn for borgerne og samfundsøkonomien. Derfor må armslængden ikke blive for lang. Effektivitet og samfundsinteresser sikres af folkevalgte I forhold til politisk repræsentation i bestyrelserne, bakker KL ikke op om, at politikere pr. definition ikke kan sidde i selskabsbestyrelserne på forsyningsområdet. For det første har folkevalgte dén helt afgørende kompetence i bestyrelsesarbejdet, at de sikrer gode løsninger for borgerne til den bedste pris. De folkevalgte varetager de mere overordnede samfundsinteresser i forhold til forsyningsselskaberne. Disse selskaber især vand- og affaldsselskaberne spiller en væsentlig rolle på klima- og energiområdet. Derfor er det naturligvis af stor interesse for samfundet, hvordan selskaberne gebærder sig fx om de udfører de helt nødvendige klimatilpasninger, som der er behov for i de kommende år. For det andet bliver det ofte italesat som om folkevalgte ikke har interesse for effektivitet. Det er ikke på nogen måde belæg for, at kommunal repræsentation i forsyningsselskabers bestyrelser begrænser effektiviteten i de pågældende selskaber effekten skulle nærmest være modsat, når man ser på, hvordan politikerne i kommunalbestyrelserne i de senere år i det hele
taget har arbejdet hårdt med at prioritere og finde gode billige og driftssikre løsninger. Dertil kommer, at de kommunale bestyrelsesmedlemmer har en undervurderet demokratisk legitimitet. Men når det er sagt, bakker KL op om, at det er godt at have/få fagprofessionel repræsentation ind i bestyrelserne. Det er dog vigtigt at have øje for, at flere fagprofessionelle ikke nødvendigvis giver mere viden blot mere af den samme viden. Ejerstrategi med tydelige mål Ejerstrategier er det værktøj, kommunerne har til rådighed, når kommunerne sætter retningen for selskabernes udvikling. Ejerstrategierne skaber sammenhæng mellem de kommunale strategier og mål, og det arbejde der foregår i bestyrelserne for de kommunale selskaber. Derfor er det afgørende, at kommunen i ejerstrategien formulerer tydelige politiske mål. Og det er selskabernes bestyrelser, der skal sikre, at ejernes ønsker føres ud igennem selskabet. Side 5 af 5 Grundkursus i bestyrelseskompetencer I den finansielle sektor indføres der fra 1. januar 2017 et krav om, at bestyrelsesmedlemmer i finansielle selskaber skal have gennemført et grundkursus i bestyrelseskompetencer. Initiativet følger op på Rangvidrapportens afdækning af optakten til finanskrisen, og hvad der kunne gøres for at forebygge lignende situationer i fremtiden. KL udviklede og gennemførte i starten af denne valgperiode i samarbejde med CBS et såkaldt masterforløb for KL s repræsentanter i finansielle bestyrelser. Et forløb for kommunalpolitikere i selskabsbestyrelser kan evt. bygges op efter tankerne i den model. Her var det praksisnære cases, der var afsættet for drøftelserne. Det vil være afgørende, at underviserne har indsigt og forståelse for lige netop forsyningssektoren. Det er KL s vurdering, at det kunne være relevant at overveje et lignende initiativ for bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber. KL vil derfor sammen med en eller flere relevante aktører udvikle et kursusforløb for de kommunalpolitikere, der i næste valgperiode bliver valgt til selskabsbestyrelser på forsyningsområdet. Formålet er at styrke bestyrelsesmedlemmerne i bedst muligt på til at varetage bestyrelsesarbejdet, og dermed understøtte en effektiv drift og et godt sammenspil med det omgivende samfund.