Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Relaterede dokumenter
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Temadag: En værdig død

Terminal palliativ indsats

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Sorg er ikke hvad sorg har været

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

En værdig død - hvad er det?

Sorg er ikke hvad sorg har været

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Palliativ indsats i DK

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Tekst: Birgitte Svennevig foto: istock

Få mere livskvalitet med palliation

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Status for palliativ indsats i Danmark

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Dansk Palliativ Database

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Jorit Tellevo (f. 1957)

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Faglige visioner Palliation

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)

Et-årigt projekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever

ANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Høringsudkast 11. august 2011

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Høringsudkast 11. august Anbefalinger for den palliative indsats

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Danskerne om livet med sygdom og død

Palliation til børn og unge og deres familier

Session 6: Når hjemmet er ønsket om det sidste levested.

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Ekstraordinært møde. Dato 26. august Tid 14:00. Sted Mødelokale 0.27 NB. Stedfortræder

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Når to bliver til én. Omsorg for ældre efterladte

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Palliation, værdighed og rehabilitering

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Indsatskatalog, sygepleje

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Ekstraordinært møde. Dato 29. august Tid 13:00. Sted Mødelokale Fraværende: Mogens Brag. Stedfortræder

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Styrket palliativ indsats til børn med livstruende sygdom

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Når to bliver til én. Omsorg for ældre efterladte

Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie

Indsatskatalog, sygepleje

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Anbefalinger for den palliative indsats

Nå, er du kommet dig over det?

Anbefalinger for den palliative indsats

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Hvad er mental sundhed?

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

Transkript:

Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede i 2010 deres ægtefælle Mange beskriver det som den mest belastende oplevelse i deres liv Flere ældre efterladte lider af PTSD Godt 65.000 danskere over 65 år lever et liv i ensomhed (2010, EGV). Tab af ægtefælle øger risikoen for ensomhed. Mennesker over tres år, er den aldersgruppe, der hyppigst begår selvmord i Danmark. Tab af ægtefælle øger risikoen Få omsorgsmedarbejdere har efteruddannelse om sorg hos ældre mennesker Få institutioner (under 10%) har udarbejdet handleplaner for omsorg for efterladte Sorg hos gamle mennesker er svagt belyst

Når to bliver til en omsorg for ældre efterladte WHO s definition af den palliative indsats (2002) "at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art". Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer

Mål: At forebygge mistrivsel og selvmord blandt ældre efterladte At bidrage til, at arbejdet med ældre mennesker er attraktivt

Når to bliver til en omsorg for ældre efterladte Summary succeskriterier: Palliativt Videncenter har i projektperioden kortlagt tilbud til efterladte fra de specialiserede palliative institutioner i Danmark Der er kortlagt sorgstøttetilbud for ældre efterladte i de fem udvalgte kommuner Der er i projektperioden gennemført efteruddannelse i fem kommuner og på et sygehus Ialt deltog 150 medarbejdere fra de fire udvalgte kommuner og sygehus i et efteruddannelsesforløb om omsorg for efterladte Der er udarbejdet lokale handleplaner på alle de deltagende institutioner Der er udarbejdet et uddannelsesmaterialet der frit kan downloades - link: http://www.pavi.dk/efterladte/uddannelsesbog.aspx Projektet har været omtalt i aviser, faglige tidsskrifter og TVprogrammer - link: http://www.pavi.dk/efterladte/medieomtale.aspx Flere muligheder for national implementering af projektet. Evalueringsrapporten præsenteres her: http://www.pavi.dk/efterladte/evaluering.aspx

Når to bliver til en omsorg for ældre efterladte Projektet blev støtte af: EGV Fonden og A. P. Møller Fonden Projektet er klar til national implementeret, oktober 2011

Når to bliver til en omsorg for ældre efterladte National implementering: 1. Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 2. Kommunale tiltag 3. Efteruddannelse og handleplaner 4. Etablering af målrettet sorgstøttetilbud 5. Forskning 6. Vidensformidling