Patientdeltagelse hvorfor og hvordan?

Relaterede dokumenter
Patientdeltagelse i klinisk praksis

Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur.

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF. Pædagogisk Refleksions Model - PRM

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Patientperspektiv og klinisk beslutningstagning - bidrager det til indblik, mening og sammenhæng?

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel Viden Færdigheder Kompetencer...

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Klinisk periode Modul 4

Metoder til refleksion:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Den Pædagogiske Refleksionsmodel

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Funktionsbeskrivelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Sygeplejefaglige problemstillinger

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Kvalificering af den kliniske beslutning

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Kliniske studier Modul 2

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Idéoplæg til Bachelorprojekt

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Evaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR

DEN GODE KOLLEGA 2.0

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

- Om at tale sig til rette

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Vision og strategi for sygeplejen

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.

National klinisk retningslinje

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Transkript:

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Klinisk sygeplejespecialist Jane Færch Iskæmifunktionen Kardiologisk Medicinsk klinik, Hjertecentret, RH Sygeplejefagdag 2011 Hospitalsenheden Vest

Sundhedspolitisk Sundhedsloven. National strategi for kvalitetsudvikling. Patientens møde med sundhedsvæsnet - 20 anbefalinger Den danske kvalitetsmodel Fagprofessionelt Indgår som mål i Uddannelsen Normative teorier Implicit i omsorgsbegrebet / sygeplejefaglig identitet Indgår i det etiske grundlag Patientperspektiv Øget krav og ønske fra patienterne Officielt opfordring om samarbejde som ligeværdige aktører Nye genrationer kræver paradigmeskift Patienter oplever sig ikke medinddraget

Jeres fremsendte spørgsmål Hvorfor er patientdeltagelse nu så vigtigt? Hvorfor er patientdeltagelse forskelligt fra det vi gør i dag? Hvad er patientdeltagelse? Forbedrer patientdeltagelse behandlingsresultater og patienttilfredshed? Kan alle patienter medinddrages etiske overvejelser? Hvilke muligheder og konsekvenser har patientdeltagelse for fagprofessionelle? Hvad har forskningen eller undersøgelser vist af resultater?

Færch Patientdeltagelse i klinisk praksis. Kandidatspeciale Aarhus Universitet. 2008 Færch & Harder Medinddragelse i egen pleje og behandling fra retorik til realitet? Sygeplejersken 17/2009

Hvorfor er begrebsafklaring væsentlig? Viden og begreber er afgørende for vores evne til at begribe og erkende forhold på, og således styrende for vores handlinger. Hvis vi ikke gør det, bliver det op til den enkelte hospitalsledelse, afdelingsledelse eller enkelte sygeplejerske, at tolke og afgøre Hvordan inddragelse af patienten i egen pleje og behandling skal forstås og udmøntes i Praksis.

Hvorfor er patientdeltagelse forskelligt fra det vi gør i dag? Hvad er nyt - Gør vi det ikke allerede?

Færch. Patientdeltagelse i klinisk praksis. Kandidatspeciale Aarhus Universitet. 2008 Hvad kan udledes af forskningen? PATIENTDELTAGELSE Forudsætninger Kendetegn Konsekvenser Sygeplejersker: Værdier, viden, selvindsigt, refleksions- & kommunikationskompetencer. Organisation/miljø: Patienten: Tid, kontinuitet, ligelig status, overensstemmelser. I stand til & ønske at deltage i egen pleje og behandling. Relation Terapeutisk tilgang til patienten Følelsesmæssigt engagement Kommunikation, smalltalk Patienten kendt som menneske Samarbejdet Udveksling af viden Fælles hensigt / mål Gensidig forhandling & respekt Delt ansvar og beslutningsmagt Øget patientkompetence Frihed & kontrol Uafhængighed

Hvor er der forskel på sygeplejerskers og patienters perspektiv? Forskel i perspektiv: Flere sygeplejersker betoner patientens evner. Patienter understreger retten til at tilvælge Og fravælge patientdeltagelse afhængigt af Tilstand, ønsker og behov. Forskel i perspektiv: Sygeplejersker kendetegner Ikke deltagelse Som, at patienten ikke tager i mod hvad sygeplejerskerne tilbyder. Patienter kendetegner Ikke deltagelse som Manglende anerkendelse som menneske med Individuelle ønsker, behov og oplevelser

Hvad kan udledes af forskningen? Hindringer for patientdeltagelse Sygeplejerskers kompetencer Sygeplejerskers attitude Pårørendes indflydelse Organisering af sygeplejen Sygeplejerskemangel Manglende tid Prioritering af rutineopgaver Tjenestetidsplanlægning Manglende loyalitet eller forståelse mellem spl. Rationelle arbejdsgange Fysiske rammer Modstridende ideologier Færch. Patientdeltagelse i klinisk praksis. Kandidatspeciale Aarhus Universitet. 2008

Fra Holdning til Handling Vi vil godt og vi ved godt At mennesket skal ses i et hele og alle forsøg på at splitte det op i enkelte dele, er en simplificering af individet. At vi skal individualisere vores sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patient og dennes livshistorie At en patient ikke er et objekt men subjekt. At Patienten har sin egen sande opfattelse af virkelighed og sygdom Og alligevel Peger mange undersøgelser på at der er diskrepans mellem holdning og handling. Har sygeplejersker tilsyneladende overvejende deres perspektiv rettet mod krop, sygdom og behandling

Hvordan bygger vi bro mellem forskning og klinisk praksis?

Forudsætninger for patientdeltagelse Kilde: Færch J. 2008. Patientdeltagelse i klinisk praksis. Kandidatspeciale Aarhus Universitet. Sygeplejerskerne: Værdier (Menneskesyn mm) Viden og Selvindsigt Refleksionskompetencer (refleksion over samarbejde og egen attitude) Kommunikationskompetencer Opmuntre og støtte til patientdeltagelse Organisation /miljø: Påkrævet atmosfærer (Tid, kontinuitet mm) Ligelig status Patientrettigheder Overensstemmelse Kendetegn ved Patientdeltagelse Patienten: I stand til og ønsker at deltage i egen pleje og behandling Kendetegn ved Ikke- deltagelse Følelsesmæssigt engagement Terapeutisk tilgang til patienten. Ret til at tilvælge og fravælge patientdeltagelse Gensidig forhandling. Betydning for skabelse af en god relation Mellemmenneskelig fremgangsmåde - Kommunikation og samspil, smalltalk Relation mellem sygeplejerske og patienten Samarbejdsprocessens kendetegn Dele viden tilpasset vide, således at den kan forstås og begribes (sygdom, krop symptomer, behandling og hospitalsstruktur) Mulighed for indflydelse / Delt beslutningsmagt delt ansvar Fælles mål / hensigt Fokus på ressourcer, at forstå og kende patienten som menneske og ikke kun krop Sygeplejerske attitude Udveksling af viden. Spl. Giver viden og information. Indsamle & fortolker data Gensidig respekt./respekt for det individuelle Ikke at forstå hospitalsstruktur, krop og sygdomssymptomer Manglende relation: Kontinuitet eller manglende samarbejde Konsekvenser af patientdeltagelse Kontrol over egen sygdom og kontakten til sundhedssystemet - frihed og kontrol Forvaltning og håndtering af egen situation og symptomer øget patientkompetencer Uafhængighed At få standard kontra individuelle oplysninger. Underkendelse af egen viden og oplevelser Manglende kontrol over sygdom og behandling Manglende ansvar: Mangel på individuel viden og respekt. Betragtet som sygdom kontra individ. Patienten tager ikke imod hvad sygeplejerskerne tilbyder

Bud på metoder der understøtter sygeplejerskernes forudsætninger

Kriterier for indlæggelsessamtale Kriterier Gennemførelse af samtalen med observatør Fælles refleksion Hvilke spørgsmålstyper blev brugt og hvilken viden kom der frem under samtalen? Hvordan blev der fulgt op på det patienten fortalte? Hvordan kan oplysningerne bruges? Hvad kunne være gjort anderledes? Inddragelse af teorier og begreber Planlægning af sygeplejen Refleksion over dokumentation Færch & Greve. Indlæggelsessamtale- hvordan indfanger vi patientens oplevelse af sin situation? Udviklings- og forskningsaktiviteter RH 2008

Hvad får vi ud af det? Den enkelte sygeplejerske opnår større bevidsthed om sin egen forforståelse og hvordan den kan være styrende for samtalen. Trænet det at indgå aftaler med patienten om sygepleje, hvilket for mange opleves vanskeligt og kræver øvelse. Afdækket manglende viden og øget bevidsthed om at det kræver udvidelse af vidensfeltet hvis man skal være i stand til at gribe og begribe patientoplevelser. Erkendelse af at åbne spørgsmål skaber anderledes svar, men ikke nødvendigvis forandring. Bevidsthed om at fællesrefleksioner skaber faglig og personlig udvikling. Erkendelse af at arbejdet med egne grundlæggende antagelser og bevæge sig væk fra sin dagsorden kræver mod. Flere optegnelser på patientens perspektiv, ønsker og behov. Ændret holdning til samarbejdet. Bevidsthed om at lære noget nyt, fordre at man tør lade sig forstyrre og sætte sin forforståelse på spil og har mod til at stille sin uvidenhed til skue.

Indhentning af viden Gennemlæsning og vurdering af artikel ved CASP - redskab til vurdering af kvalitative videnskabelige artikler. Fælles gennemgang og refleksion i artikelteamet. Mundtlig formidling og fælles refleksion på sygeplejekonference ud fra fastlagte kriterier. Skriftlig formidling. Afprøver viden i klinisk praksis og evaluering ud fra fastlagte kriterier. Færch. Formidling og forankring af forskning om patientoplevelser. Udviklings- og forskningsaktiviteter RH 2009

Hvad får vi ud af det? Større indsigt i hvor der forekommer divergens mellem patienters oplevelser/perspektiv og de professionelle (vores) perspektiv. Viden og dermed handlemuligheder i forhold til evt. kønsforskelle relateret til symptomer, perspektiv og reaktioner. Vished om hvor vi allerede lever op til nyeste evidens og hvor vi har nogle udviklingspotentialer. Let tilgængelig viden for nyansatte og materiale til uddannelsesprogrammer. Dokumenteret grundlag for behov for forandring/ udvikling. Viden og begreber, der i højere grad gør os i stand til (kommunikerer, reflekterer og analysere) at træffe kvalificerede kliniske beslutninger. Faglige argumeneter i tværfaglige drøftelser Nysgerrighed på om der i egen praksis kan ses sammenhæng mellem forskning og klinisk praksis

Kliniske beslutning. Tendenser fra forskning og kvalitetsudvikling: De kliniske beslutninger træffes med manglende inddragelse af patientens perspektiv De kliniske beslutninger er ikke i tilstrækkelig grad individuelle og fremadrettede Der forekommer manglende integration af forskningsbaseret viden, når sygeplejersker begrunder deres kliniske beslutninger

Kilde: Jane Færch & Camilla Bernild. Kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken 11/2011 Pædagogisk refleksionsmodel Organisatoriske ramme Forståelse Konkret Patientens perspektiv Observationer Undersøgelser Klinisk beslutning Klinisk erfaring Viden: Oplevelser af at være syg. Teorier Modeller Metoder Viden: Om sygdom Forekomst Risiko Interventioner Generel Forklaring

Hvad får vi ud af det? Tydeliggjort og bevidstgjort hvad en professionel klinisk beslutning fordre. Afdækket manglende viden og øget bevidsthed om at det kræver udvidelse af vidensfeltet hvis man skal være istand til at træffe en kvalificeret klinisk beslutning. Får integreret forskningsbaseret viden i klinisk praksis Patientens perspektiv bliver i højere grad en selvfølgelighed i klinisk beslutning Forbedret patientpleje i form af nye beslutninger eller kvalificering af allerede truffet beslutninger. Får øget antallet af plejeplaner og i højere grad gjort dem individuelle. Bevidsthed om hvilken forskel sprog og præcisering heraf kan have på dokumentation og konsekvens for patienten. Får trænet de analytiske kompetencer og struktureret refleksion. Bevaret fokus på rammen for patientdeltagelse

Mange tegn og undersøgelsesresultater der understøtter at vi er godt på vej MEN Hvad siger patienterne?

Superkort konklusion på jeres spørgsmål: Patientdeltagelse er vigtig, fordi det er et krav vi ikke kan komme uden om, og fordi det fører til beder patientresultater. Patientdeltagelse er forskelligt fra det vi gør i dag, fordi vores fokus i dag overvejende er rettet mod krop, sygdom og diagnose frem for patientens perspektiv. Patientdeltagelse er komplekst, og indeholder mange facetter og forskellige niveauer af medbestemmelse. Patientdeltagelse er ikke for en hver pris målet. Patientens skiftende oplevelse af situationen er afgørende for hvilken sygepleje og patientdeltagelse, der giver mening. Forudsætninger som tid, relationen, adgang til viden, respekt, afdelingens holdning til patientdeltagelse og strukturerne ligger uden for patientens rækkevidde, og det gør det vanskeligt for patienten at deltage på anden måde end den de professionelle tillader. Sygeplejerskernes personlige indstilling og adfærd er (afdelingskultur) har afgørende betydning for patientens mulighed for at opleve patientdeltagelse. Udmøntning af patientdeltagelse implicerer nye handle og tænkemåder i klinisk praksis. Det fordrer personlig, organisatorisk, strukturel og faglig udvikling.

Patientdeltagelse sker ikke af sig selv Kræver systematisk indsats Kræver opmærksomhed på de sundhedsprofessionelles viden, indsigt og tilgang, samt opmærksomhed på den organisatoriske ramme

Jane.faerch@rh.regionh.dk