Referat af ordinær generalforsamling den 8. oktober 2016

Relaterede dokumenter
Albertslund Senior Idræt

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Til stede fra bestyrelsen: Hanne Svendsen Peder Sundgaard Gitte Dahl Kate Nielsen Kirsten Antonsen

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Referat af ordinær generalforsamling. Onsdag d kl i Frederikssund Hallen

Generalforsamling d. 19/2 2019

Nye ideer til bestyrelsesarbejdet. Måløv Idræts Forening DGI Inspiration januar 2015

Referat fra den ordinære generalforsamling i Herfølge Fitness den 7. marts 2016

EGEVOLDENS IDRÆTS CLUB, GYMNASTIKAFDELING

Referat fra Generalforsamling i VTK

Generalforsamling - Valby IF - Den 10. april 2016, Café Mæt, Valby Kulturhus

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening

Generalforsamling 12. april 2015 kl Skolestuen, Græse Gl. Skole

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Forslag til VEDTÆGTER. For Lillerød Gymnastik

Mødereferat. Generalforsamling

Vedtægter Familieidræt København

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

Referat af generalforsamling onsdag d. 29. januar 2014 kl på Stadion.

Marius Stubberup blev foreslået og valgt som dirigent har været et godt år for vores forening.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Generalforsamling i Egevoldens Idræts Club, gymnastikafdelingen Den 14. marts 2016

Vedtægter for Toksværd Badminton Klub. Stk. 1. Klubbens navn er: Toksværd Badminton Klub. I forkortet form: TBK.

Referat af klubbens ordinære generalforsamling tirsdag den kl på Østvilsund Færgekro.

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Håndbold Foreningen MORS

Hvidovre Gymnastik 8. April 2019: Formandens beretning.

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Mandag den 23. marts 2015 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

GUIDE Udskrevet: 2019

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Ordblinde / Dysleksiforeningen i Danmark

Thyholm Idrætsforening

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Onsdag den 26. marts 2014 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016

Vedtægter for Familieidræt Frederiksberg Senest redigeret GF 27. februar 2019

VEDTÆGTER for Foreningen Borgerhuset i Dianalund

1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området.

Referat af ordinær generalforsamling i H/F Solsidens Nyttehaver af 2007 søndag den 22. april 2018

Referat fra rollespilsforeningen Dragonfactorys ordinære generalforsamling

Generalforsamling. 6. februar 2013

Vedtægter for Stae Borgerforening.

ÆNDREDE VEDTÆGTER FOR TYRKISK KULTURFORENING I BALLERUP (TKF)

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Vedtægter for Glad Dans Viborg vedtaget på generalforsamling 21. februar 2019

Referat: Generalforsamling Roskilde Mountainbike Klub Ishøj Golfcenter, Køgevej 275, 2635 Ishøj kl. 19:00

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Torslunde-Ishøj Idrætsforenings Støtteforening afholder bestyrelsesmøde torsdag den 8. januar 2015 kl i klubhuset på Torbens Vænge 10.

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE.

Generalforsamling 2017

Vedtægter. Nivå Gymnastikforening

Vedtægter for Langgarverne

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Ejby IF Gymnastik afdelingen

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

1. Valg af dirigent Helge Mygil blev foreslået og valgt. Helge konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet.

General forsamling Randers BMX 21/ kl 19-20:30.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Formanden, Jette Nymann, bød velkommen til de 21 fremmødte medlemmer. Bestyrelsen foreslog Finn Mortensen, som enstemmigt blev valgt.

Thyholm Idrætsforening

Ændringsforslag: Vedtægter for Åbyskov Forsamlingshus. uændret. uændret. Ændringsforslag: udlades.

Generalforsamling i Ørestad IF

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat af Generalforsamling i Terma MC Sport aka "MC Slippers" Dato: 1. juni 2010 Sted: JGNs garage og have i Hinnerup.

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Tennisklub, lørdag d. 31. oktober 2015

Ejby Optimisterne! Referat af ordinær generalforsamling lørdag den 16. marts Formanden aflægger bestyrelsens beretning.

5. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling Grundejerforeningen. Privat tlf.: Mobil: Susan.

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Mødereferat. Generalforsamling

Referat fra stiftende generalforsamling for Kurilean Bobtail Klubben

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

Indkaldelserne er udsendt med post, afleveret personligt eller sendt pr. mail til alle klubbens medlemmer.

Vedtægter for DKK Esbjerg

Love & Vedtægter. Side 1 af 6

Landsbylauget Fløng Sogn

Vedtægter 2016 for Ikast-Brande esport

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

Ballerup Måløv Skovlunde Idrætsunion

Referat fra den ordinære generalforsamling Herfølge Fitness tirsdag d. 25. februar 2014

Munkebjerg Gymnastikforening Vedtægter

Vedtægter for Rødovre Frivilligcenter

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Transkript:

Referat af ordinær generalforsamling den 8. oktober 2016 Til stede fra bestyrelsen: Formand Thomas Lorenzen, næstformand Uffe Mortensen, kasserer Ulla Jørgensen, Karina Blomberg, Anne-Sofie Lund, Helle Christensen (suppleant) og Bent Knudsen (suppleant) Antal stemmeberettigede fremmødte voksne ekskl. bestyrelsen: 21 (1) Valg af dirigent - Ib Simonsen blev valgt enstemmigt. o Indkaldelse er sket med 14 dages varsel. Der var en annonce i Ballerup Bladet den 20. september, og det har også stået på foreningens hjemmeside. (2) Valg af to stemmetællere - Stemmetællere: Knud Svendsen & Jytte Rasmussen. (3) Bestyrelsens beretning til godkendelse Formand Thomas Lorenzen fremlagde bestyrelsens beretning. Beretningen fremgår af tillæg til dette referat. Efter beretningen takkede Thomas alle de frivillige, der knokler for foreningen. Man kan både være instruktør og hjælpeinstruktør, men man kan også være frivillig instruktør. Der er mange måder at blive aflønnet på som frivillig. Også tak til kommunen, Måløv Idrætspark og til alle dem, der er mødt op i dag. Hvis nogen har noget, de vil spørge om eller har en god idé så sig frem. o Spørgsmål fra medlem: Hvor ligger der en oversigt over arrangementer? Svar: Hjemmesiden og Facebook-siden. Beretningen godkendtes enstemmigt. Der holdes en kort pause, og de som ikke ønsker at være med til de resterende punkter kan gå ind i hallen, hvor der er leg for voksne og børn. Herefter fortsættes med de resterende punkter. (4) Aflæggelse af regnskab til godkendelse v. kasserer Ulla Jørgensen Regnskabet ligger også tilgængeligt på hjemmesiden. - Indtægter: Der har været en fremgang på ca. 42.000 kr. i kontingenter. Børneholdene sørger for fremdrift. Til gengæld ses en tilbagegang på voksne op til 59 år og dem over 60. Side 1

o Tilskud fra kommunen: Vi får et aktivitetstilskud, som udbetales i forhold til antal børn og unge u. 25. Man får tilskud pr. medlem. Desuden får vi tilskud til kurser til børneinstruktører, i alt ca. 200.000 kr. o Fonde, donationer, mv.: De 11.435 kr. er fra kræmmerfestivalen. Det beløb har ligget nogenlunde jævnt de sidste par år. o Renter, mv.: Udbytte og aktieindkomst er ikke mere aktuelle, da foreningens aktier er solgt. Renter falder, og det er der en naturlig årsag til. Vi har således ikke færre penge, men får mindre i rente. I alt ender vi på 1.023.441 kr., og det er vi godt tilfredse med. - Udgifter: Her er vi ikke helt så tilfredse. Lønningerne er steget med ca. 87.000 kr., fordi vi har fået flere instruktører på hvert hold for at opfylde egne kvalitetskrav. Vi bliver nødt til at betale for dygtige instruktører. Kursusudgifterne er faldet med ca. 15.000 kr. Medlemskaber af DGI etc. er også en udgift, og så er vi desuden blevet medlem af DGF, så Rope Skipping holdet kan deltage i konkurrencer. Vi har ikke været lige så rundhåndede med gaver der er en tilbagegang på 2.500. Udgifter til annoncer og markedsføring er steget, fordi der er kommet annoncer i aviserne, men det er så at sige positive udgifter. Udgifter til bestyrelsesmøde og generalforsamling er faldet her har vi brugt ca. 9.000 kr. mindre. Kontorhold og porto er steget med ca. 5.000 kr., særligt pga. køb af ny printer, som bedre kan håndtere vores printerbehov. Rekvisitter er nogenlunde på samme niveau. I alt lander udgifterne på 996.699 kr., og det er primært pga. lønninger. Årets resultat bliver herefter et overskud på 26.742 kr. - Balancen: I alt er der aktiver for 863.320 pr. 31/7. Der er en egenkapital på 538.402 kr. Kontingenter på 304.655 kr. er for den nye sæson, men er betalt i den gamle. De skyldige beløb er for redskaber, der var bestilt, og som ikke var kommet hjem, og udestående betaling til SKAT (ca. 20.000 kr.). - Budget for sæson 2016 2017 er også til stede, men gennemgås ikke. Dirigenten spørger, om der er nogen spørgsmål til regnskab og budget? - Et medlem spørger: Er regnskabet underskrevet? Ulla: Ja. Også underskrevet af revisorer. Medlemmet foreslår en tilføjelse til underskrifterne: Man skriver som bestyrelse under på, at man indstiller regnskabet til godkendelse på generalforsamlingen. Det bør tilføjes. Ulla: Det tager vi til efterretning. Side 2

(5) Indkomne forslag - Er der indsendt forslag syv dage før GF? Ingen indkomne forslag. - Bestyrelsen foreslår ændringer til foreningens love. o Vi har forsøgt at modernisere sproget. Love ændres til vedtægter. Det er blevet gennemskrevet, så det er lidt mere moderne og forhåbentlig nemmere at forstå. o Der er enkelte indholdsmæssige ændringer. 6 stk. 5: Referent ved bestyrelsesmøder og generalforsamlinger udpeges af bestyrelsen. Ved bestyrelsesmøder skal kun de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer underskrive referatet. Det er kun dirigenten og referenten, der skal skrive under på referatet fra generalforsamlingen. 7: Vi må ikke bruge ordet revision, da revisorerne ikke er registrede/statsautoriserede revisorer derfor erstattes revision med gennemgang. Vi har tilføjet, at ikke bare skal revisorerne foretage en gennemgang før generalforsamlingen, de har også på hvilket som helst tidspunkt i årets løb mulighed for at gennemse regnskabet. Det blev diskuteret om der kunne bruges en anden titel end revisor, men konklusionen blev at vi fastholder revisoren. Dirigenten spørger, om der er yderligere kommentarer. Der stemmes om hvorvidt forslagene kan vedtages: 18 stemmer for. Ingen imod. Ændringerne til vedtægterne er hermed vedtaget. (6) Valg efter lovene På valg er: Formand Thomas Lorenzen (for 2 år) Bestyrelsesmedlemmer Winnie Rahtgen og Karina Blomberg (begge for 2 år) Bestyrelsesmedlemmer Anne-Sofie Lund og Uffe Mortensen (næstformand) (begge for 1 år) Bestyrelsessuppleant Helle Christensen (for 2 år) Revisor Knud Svendsen (for 2 år) og revisorsuppleant Karin Pagaard Rasmussen (for 1 år) Dirigenten bemærker, at dem, der ikke er på valg, ikke er nævnt i indkaldelsen. Det er kasserer Ulla Jørgensen og sekretær Lis Kiemer. Desuden Bent Knudsen (suppleant) og Anne Mette Larsen (revisor). Side 3

Når nogen springer fra, giver det lidt ubalance, og det må vi få til at gå op med den næstkommende generalforsamling ved, at to medlemmer fra bestyrelsen kun vælges for et år (Uffe Mortensen og Anne-Sofie Lund). Næste år følger vi igen det, der står i vedtægterne. I ulige år er kassereren og mindst tre bestyrelsesmedlemmer på valg, mens det i lige år er formanden og mindst to bestyrelsesmedlemmer. Vi begynder med at vælge formanden, som er på valg for to år. Dirigenten spørger, om der er andre kandidater? Nej. Formanden er valgt med akklamation. Derefter vælges de fire bestyrelsesmedlemmer. Dirigenten spørger, om der er flere, der vil stille op? Nej. Kan næstformand Uffe Mortensen samt de tre bestyrelsesmedlemmer Karina Blomberg, Winnie Rathgen og Anne-Sofie Lund godkendes? Ja fra en enig forsamling. Suppleanten på valg er Helle Christensen. Er der andre, der ønsker at stille på som suppleant? Kan Helle godkendes? Ja fra en enig forsamling. Knud (revisor) er villig til valg for 2 år. Knud er valgt enstemmigt. Karin (revisor suppleant) er villig til valg for 1 år. Kan Karin godkendes? Ja fra en enig forsamling. Alle nævnt i indkaldelsen er valgt med akklamation. (7) Eventuelt - Efter en kort pause genoptager dirigenten generalforsamlingen, så vi kan nå de sidste formelle ting. Bestyrelsen vil gerne have input, så der opfordres til at sige, hvad man synes. o Et medlem kommenterer: Det er for dårligt, at man ikke nævner voksengymnastikken i beretningen selvom det er en lille del. Idrætsmærket er fx heller ikke nævnt. Formanden svarer: Voksengymnastikken havde et billede med i beretningen, og er beskrevet yderligere i det skriftlige. Idrætsmærket har vi glemt, det er flovt. - Dirigenten konstaterer, at der ikke er yderligere kommentarer. Det må være fordi, det går godt. Dirigenten siger tak for god ro og orden og en usædvanlig enighed i forsamlingen. Hermed hæves generalforsamlingen. Underskrift dirigent Underskrift referent Ib Simonsen Anne-Sofie Lund Side 4

Måløv Idræts Forening Bestyrelsesberetning 2015/2016 v/ Thomas Lorenzen, Formand Medlemsudvikling: Område Pr 1/1 2016 2014/2015 2013/2014 Børnegymnastik 460 421 368 Voksengymnastik, inkl. Zumba/yoga: 226 310 278 Fitness (Spinning, Cross Gym, 87 Floorball) Børnesvømning: 202 174 168 Voksensvømning: 73 44 39 Dans (mavedans og line dance): 12 27 32 Total 1060 976 885 Fremgang på 9% fra den foregående sæson meget flot! Og god trend. Børnegymnastik står for en markant fremgang, men også svømning for både børn og voksne går frem. Desværre må vi se vores dansehold (voksne) forsætter trenden, de er gået meget tilbage. Sommerhold inkl. sommerferie aktiviteter er et kæmpe hit med 270 på sommerhold + 65 på sommerferie aktiviteter. Primære aktiviteter Børnegymnastikken Sæsonen startede atter godt ud med mange deltagere på vores børnehold, det er rigtig dejligt at vi har så mange børn; en del er gengangere, men absolut også mange nye som hører at vi er en god forening med mange børnehold. Nyt i 2015/2016 var konkurrence holdet i Ropeskipping, som specifikt var til dem der brændte rigtig meget og gerne ville gå til konkurrencer. Vi oprettede også et spring/rytme hold for unge piger og drenge 11-15 år som havde en weekend træning i Ballerup, hvor der er springgrav, godt at vi er ved at fat i nogle af de unge. Vi startede også ADHD op på Kasperskolen og det er en dejlig udfordring at have sådan et hold, dem der kom var rigtig glade for holdet. Midt i sæsonen ændrede vi vores Let s move on hold til Jump4Fun, nu i samarbejde med DGI Storkøbenhavn, et rigtig godt samarbejde som vi er glade for - holdet har også kørt mens vi andre havde sommerferie. Alle vores andre børnehold, leg, dans, rytme og spring fik virkelig en god sæson med mange gode udfordringer af vores dygtige instruktører og hjælpere. Der sættes stor pris på staben af instruktører og hjælpere som giver en hånd med, hvor vi har brug for det. De får også tid til at dygtiggøre sig ved forskellige kurser, mellem skolegang og arbejde, vi er stolte af at have sådan en stabil stab af gode folk. Voksengymnastikken (inklusive yoga og dans) Der var stabil tilslutning til voksen gymnastik, og fremgang for yoga. Der er god tilslutning til holdene, både formiddag og aften. Spinning og CrossGym holdene har vi rykket over i en Fitness gruppe. Side 5

Fitness (Spinning, CrossGym, Motions Floorball, Parkour) er en ny gruppe af aktiviteter i MIF. Vi har samlet disse hold under en fælles kontaktperson. Der er primært fokus på motionstilbud til voksne, men parkour for de unge ligger også i denne gruppe. CrossGym blev udvidet med et light hold, og Parkour er udvidet med et ekstra hold og holder et konstant niveau af deltagere. Spinning kører stabilt, men forsøg på at hverve flere medlemmer med bl.a. morgentræning har ikke giver resultat. Dog blev der afholdt et arrangement i et eksternt spinning center, det blev en stor succes. Børnesvømningen fylder svømmesalen på Måløvhøj Skole hver eftermiddag. Der har igen været tilgang af nye medlemmer, men det kniber med at fastholde de unge fra 10 år og op. Dette vil der blive gjort mere ved i næste sæson. Vandtemperaturen i svømmesalen er konstant og acceptabel (men fortsat kold for de mindste), det er dejligt efter mange års kamp. Voksensvømningen gik også frem i denne sæson. Der var nye hold for voksne der gerne ville lære at svømme, som en del af en landsdækkende indsats. Det har bl.a. givet fin omtale i pressen. Der er stadig hold for etniske kvinder, som har lidt svingende tilslutning, men vi ser det som en vigtig del af vores alsidige tilbud at opretholde holdet. Sæson 2015/2016 bød på de nye omklædningsrum på Måløvhøj Skole. Det er dejligt med separate omklædningsrum, men det har været en kamp at få de sidste detaljer på plads, og der er brugt mange ressourser i Team Lokaler på at følge op på aftaler med skolen. Dette har været rigtig ærgerligt. Team Events har haft travlt den forgangne sæson. 29 aug 15 Måløv løbet blev afviklet af Kulturhus Måløv. Team Events er med i planlægningsgruppen og sørgede for frivillige langs ruten. Det var en igen en hyggelig dag for lokalområdet og dejligt at MIF kan støtte dette arrangement. Reklameeffekten var dog begrænset og det skal være mere synligt at MIF deltager i arrangementet (dette var lidt bedre i 2016/2017). 29 okt 15 Generalforsamling blev afholdt i den nye sal i Kulturhus Måløv. Aftenen forløb stille og roligt, med et beskedent fremmøde. For at skabe mere opmærksomhed om generalforsamlingen i 2016 blev det besluttet at rykke denne til Måløv ny hal og lave børneaktiviteter i hallen på samme tid. 30 okt 15 Halloween i Måløv er et kæmpe arrangement med over 6000 deltagere i optoget gennem byen. MIF deltager ikke i planlægningen, men stiller med frivillige til praktiske opgaver på dagen. Reklameværdien er næsten usynlig, MIF er blot nævnt i deltagende foreninger i Halloween flyveblade og plakater men det er en vigtig del af identiteten for Måløv at MIF støtter dette arrangement. 6 nov 15, 27 nov 15 og 26 feb 16 Danseaften i Måløv ny hal. Tre gang blev der danset i Måløv ny hal. Der var tilfredsstillende tilslutning og dette er et godt tilbud, der ikke kræver medlemskab af foreningen. Og som vanligt kom det store oste- og pølsebord på bordet i en fart efter dansen, disse arrangementer skal være lige dele undervisning og underholdning. Side 6

6. dec 15 Juletræsfesten løb af stablen, en tradition der ikke ændres så meget på fra det ene år til det næste men som altid et stort fremmøde og hygge i lange baner omkring juletræet. Juleværkstedet ved forskellige borde er stadig en succes, og børnenes kreativitet er imponerende. 8 feb 16 Fastelavsfest fejredes i Måløv ny hal (for 3. år), med et væld af udklædte børn. Først tæskes tønderne til slikket vælter ud, så krones kattekonger og dronninger, og derefter vælges de bedste udklædninger. Instruktørerne på Krummer holdene om mandagen står for dette arrangement, med assistance fra gode hjælpere til alt det praktiske. 28 feb 16 Spinning Event Alpe d Huez var et arrangement som Spinning instruktørne stablede på benene. Det var en tur til et eksternt Spinning center, hvor alle cykler er forbundet til en storskærm, der viser hvem der cykler længst og hurtigst, ligesom et cykelløb. Det blev til en svedig eftermiddag, men også masser af socialt. Der var stor tilslutning og ønsker om at gentage arrangmentet næste sæson. 9 apr 16 Forårsopvisningen er højdepunktet, hvor 25 hold har glædet sig helt vildt meget til at vise alle os andre, hvad de har øvet på hele sæsonen. Vi havde også to gode hold udefra til at vise, hvad det kan blive til, hvis man fortsætter med at gå til gymnastik. Vi fik også hyldet to personer som gør en forskel for os andre. Jacob Treumer Jensen som har været hjælpetræner i nogle få år, men han har virkelig vist sig at være af rette støbning, børnene er vilde med ham. Uffe Mortensen blev også hyldet for alt det arbejde han har gjort og det han stadig gør, først som formand og sidenhen som webmaster - altid meget villig til at hjælpe alle. 4 jun Foreningsdag og børneloppemarked Måløv MIF deltog i den årlige Børneloppemarkedsdag i Måløv med en bod hvor vi fortalte lidt om vores aktiviteter. 9 jun 16 Skolernes Forårs Festival MIF deltog i et arrangement i Ballerup Super Arena for alle skoleelever i 4-6 kl. MIF var vært for Parkour og Yoga for børn. Begge aktiviteter blev besøgt af tre klasser fra Måløvhøj Skole, og instruktørerne var tilfredse med dagens forløb. 27 jun (uge 26) 16 Idrætscamp var et helt nyt tiltag der skulle tilbyde børn fra 0. kl. 4. kl. en aktivitet den første uge af sommerferien. Det blev en kæmpe succes og vi måtte udvide antallet af pladser 2 gange, så vi endte på 53 deltagere. Ugen var også et samarbejde med Jonstrup Basketball og Måløv Judo Klub. Hver dag bød på forskellige aktiviteter fra kl. 9-16 i Måløv ny hal. Alle børn skulle prøve alle aktiviteter, og tilbagemeldingerne var super positive fra både børn og voksne. Bestemt noget vi vil forsøge at lave igen. 22. jun 16 Kræmmerfestival i Ballerup drives af frivillige fra foreningerne i Ballerup Kommune. MIF stiller med frivillige og får derved del i overskuddet fordelt efter antallet af timer som MIF har hjulpet. I år blev det til 290 timers arbejde, der udløste en check på lidt over 10.000 kr til MIF. Tusind tak til de 13 frivillige, der lagde de mange timer. Udover betaling for de mange arbejdstimer, fik MIF også tildelt et legat på 5.000 kr. til indkøb at en ny trampolin til Svømmesalen på Måløvhøj Skole. Side 7

Og så til alt det der sker bag kulissen, men som holder hele maskinen i gang: Team Motion sikrer at den daglige drift afvikles med bedst mulig kvalitet, og samler derudover idéer til udvikling af foreningens aktiviteter. Der udarbejdes forslag til nye aktiviteter, som bestyrelsen så skal tage stilling til. Team PR formidler information til medlemmer og offentligheden via MIF s hjemmeside, Facebook, nyhedsbreve, plakater, brochurer, flyveblade, annoncer og indlæg i ugeaviser, mm. Teamet har i løbet af sæsonen stået bag reklame og synlighed for både flere hold og alle arrangementer. Det er blevet til 6 artikler i lokalaviserne, Ballerup Bladet og Ledøje Smørum & Måløv Avis. Der er ophængt over 150 plakater (11 forskellige slags). På Facebook har der været ca. 85 "aktiviteter" fra januar t.o.m. september (inkluderer delte links, billeder og statusopdateringer). Foreningens side har taget et lille ryk i år og har over 330 følgere (240 ved sæson start), hvilket er dejligt. Vores vision for Facebook for den kommende sæson er, at der skal skabes endnu mere aktivitet. Derfor opfordrer vi ved enhver lejlighed vores instruktører til at sende billeder, videoer og andet materiale fra deres hverdag på holdene. Vi skal dele flere af de gode historier. Desuden er der udsendt 10 nyhedsbreve og hjemmesiden er holdt opdateret. Og der er lavet sæsonprogram for sæson 2016/2017, som er omdelt til mere end 5000 husstande. Alt i alt en sæson, hvor vi har forsøgt at holde synligheden omkring MIF i lokalområdet, om end niveauet har været lavere end forrige år, da der er er mangel på ressourcer i Team PR. Team Lokaler tager sig af store og små sager defekt materiel, lys der ikke virker, rengøring der er utilstrækkelig mv. Vi har løst 29 sager som tidligere er blevet håndteret og fulgt op af bestyrelse eller kontaktpersoner. Der har været samarbejde med kommunen i de fleste tilfælde, og sagerne er sat i system. Desuden sidder teamet med i brugerrådene for Måløv Idrætspark og Østerhøjhallen, hvor anvendelse af faciliteterne diskuteres mellem brugerne (foreninger, skoler, fritidsklub). Team Frivillig arbejder med af holde overblik over vores frivillige og anderkende deres indsats. Team Administration holder styr på økonomi, medlemsstyring, instruktører og alle de øvrige opgaver der bare skal løses i en stor forening med over 1000 medlemmer og mere end 70 ansatte. Desuden bruger teamet ressourcer på at udarbejde oplæg til retningslinjer og procedurer, som derefter skal vedtages af bestyrelsen. Alt i alt Vi må sande at forandringer tager tid, og store forandringer tager lang tid men de teams der blev dannet i 2014 er nu aktive og flere opgaver er flyttet fra bestyrelsen til de enkelte teams. Der er selvfølgelig også kommet nye opgaver til som f.eks. Facebook og mere synlighed i pressen, der optager ressourcer. Der vil altid være behov for mange frivillige. Nogle opgaver er ganske store, men det forsøges altid at nedbryde opgaverne i mindre delopgaver, så det er overskueligt og overkommeligt at gå i krig med. Har du lyst til at være med, så byder vi dig velkommen vi er sikre på at netop du har nogle kvaliteter som foreningen kan bruge! Til slut en tak fra bestyrelsen til alle instruktører og hjælpeinstruktører I er foreningens ansigt ud mod medlemmerne, og det er jeres indsats som sikrer at medlemmerne vælger MIF. Side 8