boligen Klar til at tage fat

boligen JUNi 2009 udgivet af boligselsk abernes l andsforening Nr.6 Klar til at tage fat Det er ikke jeres udfordring. Det er ikke vores udfordring. Ifølge indenrigs- og socialminister Karen Ellemann er det en fælles udfordring at sikre fremtiden for den almene sektor > 12 Dyrt at fusionere Pludseligt krav fra skattevæsenet om at få en del af ejendomsværdien ved fusioner kan få mange boligorganisationer til at droppe planer om ellers fornuftige sammenlægninger > 20 Kostbar sponsorgave Firma tilbyder 100 procent reklamefinansierede legepladser. Men tager man imod tilbuddet, binder man sig til en serviceaftale, der gør legepladsen lige så dyr, som hvis man køber en uden reklamer > 36

l e d e r MAJ 2009 76. årgang ISSN 0108-2590 Udgiver: Boligselskabernes Landsforening Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: 3376 2000 Fax.: 3376 2001 E-mail: bl@bl.dk Internet: www.bl.dk Redaktion: Gert Nielsen, direktør i BL, (ansvarsh.), gn@bl.dk Michael Thorberg,DJ, mith@bl.dk Regnar Nielsen, DJ, rn@bl.dk Jørn Nyvang, DJ, jn@bl.dk Samina Usman, DJ, sau@bl.dk Layout: Henrik Hansen, DJ, hmh@bl.dk Hanne Frost, haf@bl.dk Ekspedition: Anja R. Andersen, presse@bl.dk Forsidefoto: Harry Nielsen Annoncesalg: Jungersted Media. Tlf.: 3322 2020 E-mail: info@jungersted.com. Internet: www.jungersted.com Medlem af: Dansk Fagpresse Oplag: 32.500 eksemplarer Kontrolleret af: Fagpressens Medie Kontrol Tryk: Stibo Graphic A/S Boligen udsendes med 11 numre årligt til alle aktive boligfolk i den almene bolig sektor, til bestyrelserne, de ansatte i administrationerne, inspektører, varme mestre, afdelingsbestyrelser, redaktions udvalg, fritidsudvalg m.fl. Gengivelse af Boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. Alle ar tikler fremsættes for forfatterens eget ansvar. Boligselskabernes Landsforening udgiver desuden 4 numre af Beboerbladet til hele beboerkredsen. Abonnement for begge blade kr. 125 p.a. inkl. moms. Sidste frist: Sidste frist for indlevering af stof er den 1. i måneden før udgivelsen Staten spænder ben for fornuftig udvikling Af Gert Nielsen Der er behov for en tilpasning af organisationen i den almene sektor i forbindelse med gennemførelsen af den såkaldte styringsreform. Der satses på større og mere professionelle administrationer, og»vi vil derfor i al stilfærdighed foreslå, at skatteminister og indenrigsog socialminister benytter den lange sommerpause i lovgivningsarbejdet til at få talt denne sag igennem i sin helhed både i relation til tinglysningsafgiften på fusioner men også i relation til en erkendelse af urimeligheden omkring moms på ejendomsadministration.«mange steder går man også skridtet videre ved fusioner af boligorganisationer. Men nu har Skatteministeriet fundet ud af, at den type af samarbejder og fusioner skal der lægges skat på, og dermed spænder Skatteministeriet direkte ben for den udvikling, som en anden del af regeringen satser på. Det sker dels med moms på ejendomsadministration som en del af den store skattereform, som vi tidligere har beskrevet her i Boligen, og dels med en afgørelse, hvor der pålægges en betydelig tinglysningsafgift, når to boligselskaber fusioneres. Momsen på ejendomsadministration indeholder en fuldstændig ubegrundet forskelsbehandling af de almene beboere, som bliver administreret via forretningsførerselskaber, andelsselskaber og andre administrative fællesskaber. Men det var altså denne urimelighed, som blev tilbage i skattereformen, efter at BL havde fået fjernet momsen på viceværter og den såkaldte pålægsmoms af ejendomsadministration i eget regi. Der findes ingen fornuftig forklaring og logisk begrundelse for denne urimelige forskelsbehandling. Det er heller ikke nødvendigt, når der er talt til 90 mandater i Folketinget, der lukker ørerne for al kritik, fordi de er blevet enige om en tekst, de ikke har forstået konsekvenserne af, da de forhandlede. Tinglysningsafgiften på fusioner er derimod en tolkning af en gammel lov, og den skal ifølge Skatteministeriet betales med 0,6 pct. af ejendomsværdien, når to almene boligselskaber fusioneres, men ikke når to almene boligforeninger fusioneres. Vi beskriver sagen i en artikel i dette nr. af Boligen på side 20-21. I Korsør har man i forvejen dannet administrationsselskabet Bolig Korsør i et samarbejde mellem Boligselskabet Albo og Korsør Boligselskab., og nu ville man i Korsør gå skridtet videre med en egentlig fusion af de to boligselskaber. Det vil imidlertid koste 4-5 mio. kr., hvis det mindste fusioneres ind i det største, og 10-12 mio. kr., hvis man stifter en ny tredje organisation, hvori de to hidtidige indgår. En tåbelig særskat på fornuftige løsninger i den almene sektor, som endda direkte er anbefalet af regeringens eget udvalgsarbejde omkring den nye styringsreform. Som det fremgår af artiklen her i bladet, vil BL forsøge at få ændret denne afgørelse via Landsskatteretten og måske senere domstolene, og i mellemtiden spænder Skatteministeriet ben for udviklingen. Vi vil derfor i al stilfærdighed foreslå, at skatteminister og indenrigs- og socialminister benytter den lange sommerpause i lovgivningsarbejdet til at få talt denne sag igennem i sin helhed både i relation til tinglysningsafgiften på fusioner men også i relation til en erkendelse af urimeligheden omkring moms på ejendomsadministration. Det er aldrig for sent at indrømme en fejl, og det viser format, når man tør gøre det. < 2 boligen 6-2009

i n d h o l d Lav en fattigrøvsbank 28 29 Jan Swyrtz, der fra TV er kendt for sine gode råd til gældsplagede danskere, mener, at det offentlige må gøre mere for mennesker i en håbløs økonomisk situation. Lejere fravælger A-kassen 30 Vollsmoses egen lokalavis 4 5 Odense-bydelen har fået sin egen kritiske avis. Journalisterne er beboere. Flere hundrede millioner retur fra Skat 8 De fleste boligorganisationer kan se frem til en stor check fra Skat. Det er penge, som de uretmæssigt har måttet betale i lønsums afgift. 27 procent af Danmarks lejere, der er i beskæftigelse, har ikke en arbejdsløshedsforsikring. Ny information på fremmedsprog 32 33 Fremover vil man på BL s hjemmeside kunne hente informationer på 12 sprog om, hvad det vil sige at bo i en almen bolig, regler med mere. Intelligente varmemålere 10 11 Nye varmemålere hos FSBbolig sender selv data til ejendomsadministra tionen. Det sparer en masse arbejde og sikrer lejerne meget bedre oplysninger om forbruget. Samarbejde på dagsordenen 12 13 Boligen har besøgt den nye indenrigs- og socialminister. Boligadministration risikerer afvikling 16 17 Herning Andelsboligforening vil ud af FællesBo og samarbejdet med Herning Boligselskab. Pas på med sponsorfinansiering 34 37 Legepladsfirmaet Indu tilbyder at sætte legepladser op, der er betalt af sponsorer. Men en medfølgende serviceaftale gør legepladserne lige så dyre som legepladser uden reklameskilte. Ny skat på fusioner 20 21 Lysten til ellers fornuftige sammenlægninger af boligorganisationer kan blive alvorligt svækket af pludseligt krav fra Skat om 0,6 procent af ejendomsværdien ved fusioner. Arkitektur 42 43 Boligens arkitekturanmelder, Olaf Lind, har besøgt Sejlhuset i Ørestad City. Færre boliger flere boligselskaber 24 25 På Samsø er længere tids intern ballade i en af øens boligorganisationer endt med, at to boligorganisationer er blevet til tre, der nu kun administrerer 133 boliger. Synspunktet 48 Forfatter og politiker Manu Sareen opfordrer danskere og indvandrere til at finde hinanden og droppe tankesættet om dem og os. boligen 6-2009 3

k o m m u n i k a t i o n Leder af Mediehus Vollsmose, Benthe Vestergård. Vollsmose har fået sin egen lokalavis. På trods af at skribenterne ikke er uddannede journalister, men derimod ildsjæle blandt beboerne med flair for ord, så holder den niveau med mange professionelle udgivelser i den brogede bladverden. Beboernes EGEN AVIS Af Regnar M. Nielsen Foto Alex Tran John Bonde sidder ved telefonen med blok og kuglepen som bruges flittigt. I den anden ende af røret sidder direktøren for Boligforeningen Højstrup, Henning Kirk Kristensen. Der er gang i et interview om, hvorfor man i Vollsmose har haft held til at undgå de stigninger i antallet af udsættelser af beboere, som ikke kan betale husleje, som man ellers er plaget af i det resterende Danmark. Højstrup er ikke sat i verden for at smide folk ud, forklarer direktøren indledningsvist journalisten. Lokalavisen John Bonde er journalist på Vollsmoseavisen. Her kan man i årets løb ud over succes med begrænsning af antallet af udsættelser læse om butik efter butik, der må lukke i det trængte indkøbscenter. Om den 11. ejer på 38 år der nu også skal prøve at få centeret på ret køl. Man kan også læse om Walid Zaabalawi fra Egeparken, der har overtaget en isbar i skibhuskvarteret, om utilpassede drenge, der har generet folk fra Vollsmose, Odense, og for den sags skyld resten af Danmark, når de ville besøge Kulturhuset. Der orienteres og rapporteres hen over året om B1909 s sejre og nederlag og om mosens mangfoldige buket af aktiviteter i almindelighed. Avisen går kort sagt tæt på Vollsmoses succeser, sejre, fiaskoer, problemer, aktiviteter, beslut- ningsta- gere, ansatte og beboere. Det er en lokalavis, der på linje med og samme succes som mere kendte aviser sikrer borgerne i dets dækningsområde ærlig og troværdig information om forholdene, der hvor man bor. Det er ikke nødvendigvis skrivekunst, John og hans»vollsmose kan ikke bruge et glansbillede til noget som helst. Hverken beboerne, aktørerne i bydelen eller omverdenen ville tage avisen alvorligt, hvis ikke vi skrev og formidlede om det reelle Vollsmose.«medskribenter leverer, men det lever til fulde op til niveauet på de fleste etablerede dagblade og for den sags skyld fagtidsskrifter som Boligen... Der er dog alligevel væsentlige forskelle. På Vollsmoseavisen er journalisterne i reglen ikke uddannet på Danmarks Journalisthøjskole eller lignende, og de tjener ikke en rød reje. Borgerjournalister John Bonde og hans medskribenter er borgerjournalister. Det vil sige almindelige beboere, der er rekrutteret og headhuntet til at skrive i avisen. Siden avisens start i foråret sidste år har 86 af Vollsmoses beboere bidraget med stof til den månedlige udgivelse af avisen. De har fået lidt undervisning i journali- 4 boligen 6-2009

Om Vollsmoseavisen Hvad mener du om de mange lukkede butikker? Borgerjournalist John Bonde (th.) på reportage. Vollsmoseavisen er et projekt i den helhedsplan, der effektueres for Vollsmose. Den udkommer i 17.800 eksemplarer i Vollsmose og store dele af den nordøstlige del af Odense. Det økonomiske grundlag for avisen er en bevilling på 10 millioner kroner, som løber frem til udgangen af 2011. Avisen vil i efteråret 2009 blive testet ved en læserundersøgelse. Seneste nummer evalueres. stik og ellers på forskellige workshops været med til at udvikle avisens journalistiske linje. Der er som udgangspunkt ingen krav til indhold, og bladets professionelle redaktør retter så lidt som muligt. Jeg læste, at Vollsmoseavisen søgte borgerjournalister i det første nummer af bladet, der udkom i maj sidste år. Jeg meldte mig, fordi jeg tænkte, at det her er en fantastisk mulighed for at fortælle, hvad jeg mener. Og jeg har i reglen meget på hjerte, fortæller 58-årige John Bonde, der er pensioneret overlærer og beboer i Vollsmose. Jeg blev dog hurtigt fortalt og oplært i, at journalistik ikke handler om at fortælle sin mening men derimod om at formidle, hvad der sker uden personlige kommentarer, fortsætter han smilende. John Bonde accepterede journalistikken og kom til at holde af faget på dets vilkår. Og siden har han så dækket alt fra kronprinsesse Marys besøg over forsikringsselskaber, der lader Vollsmosebeboerne betale for meget for policerne, til de lokale boligorganisationers succes med forebyggelse af udsættelser. Op til jul var han såmænd skribenten bag avisens portræt af Jesus. Det er spændende og udfordrende. Jeg kommer i kontakt med en masse mennesker, jeg ellers ikke møder; den lokale præst, lederen af nærpolitistationen, skoleinspektøren og mange flere, forklarer John Bonde. Redaktionel frihed Det er et blandet mix, der spænder fra aktuelle reportager fra mosens mangfoldighed af aktiviteter over portrætter, nyhedsartikler til baggrundsartikler om alt fra dans til lokalpolitiske problemer, John Bonde og de øvrige bogerjournalister fylder avisen med. Der er sågar madopskrifter og stof for de unge, som skrives af en redaktion, der naturligvis består af helt unge borgerjournalister. Og borgerjournalisterne går tæt på. Man søger at nå ind til problemernes kerne. Et forhold, der en gang imellem godt kan skabe en vis turbulens og murren blandt bydelens aktører. Vollsmose kan ikke bruge et glansbillede til noget som helst. Hverken beboerne, aktørerne i bydelen eller omverdenen ville tage avisen alvorligt, hvis ikke vi skrev og formidlede om det reelle Vollsmose, hvor der foregår mange positive ting men også negative ting, forklarer Benthe Vestergård, der er leder af Mediehus Vollsmose, som udover Vollsmoseavisen også omfatter driften af hjemmesiden www.vollsmose.dk med net-tv. Et af bladets væsentligste opgaver er at klæde aktører og beslutningstagere ordentligt på i forhold til at træffe rigtige beslutninger, ligesom beboerne skal klædes på til at deltage i nærdemokratiet. Det vil ikke være noget værd måske endda være direkte skadeligt hvis det ikke har et reelt indhold, fortsætter hun. <

k o r t n y t Bubber og Ali Kazim På tværs i syv byer Beboere stjæler strøm En række lokale boligselskaber har sammen med kreditforeningen BRFkredit arrangeret en tur gennem Danmark kaldet På tværs. Tanken med initiativet er at sætte fokus på tryghed og trivsel i almene boligområder. Turen starter med en familiefestival i Esbjerg den 15. maj, hvor blandt andre Bubber og Ali Kazim vil lave et show med udgangspunkt i konfliktløsning med fokus på tryghed. Vi tror på, at de kan løfte emnet tryghed og trivsel, så det bliver nærværende, morsomt og samtidig alvorligt for børn og unge, siger Peter Rostgaard fra Bydelsprojekt 3i1, der sammen med BRFkredit og projekt Skoleparken står bag familiefestivalen. På tværs-arrangementet i Esbjerg vil desuden også byde på forskellige workshops og en koncert. De resterende arrangementer finder sted i efteråret i Herning, Hirtshals, Kalundborg, Køge, Skælskør og Thisted. Man kan læse mere om På tværs-turen på www.paatvaers.dk. Konkurrence om AlmenBolig+ boliger nu i gang Boligadministrationen KAB har nu udpeget fem teams, der frem til sommerferien skal konkurrere om opførelsen af op til 800 forsøgsboliger efter KAB s nye AlmenBolig+-koncept. AlmenBolig+ er et forsøg, der ifølge byggedirektør Rolf Andersson, KAB, går ud på at etablere en ny generation af rummelige familieboliger til en rimelig husleje tæt på byernes arbejdspladser. Vi er glade for, at vores udbud også har vakt interesse uden for landets grænser og ser frem til at se, hvad teamene med henholdsvis en hollandsk og tysk leverandør kan komme med af tilbud på byggeri, udtaler han. Og tilføjer, at boligerne skal designes, så de er enkle og billige at vedligeholde for beboerne selv. Beboerne får i videst muligt omfang selv ansvaret for driften af boligerne. Målsætningen er, at den månedlige husleje for boligerne kommer til at ligge på 6.900 kroner for en bolig på 100 m 2 (2009-priser). Sam Dong Energy har ændret procedure og henvender sig nu direkte til boligselskaberne i stedet for afdelingerne, når de oplever, at beboerne stjæler strøm. Problemet opstår, når beboeren ikke betaler strømregningen, hvorefter Dong lukker for strømmen. Beboeren kobler så selv ulovligt el-forsyningen til i elmåleren, så der igen er strøm. Tidligere henvendte vi os til afdelingerne, men der skete ikke rigtig noget, så nu henvender vi os direkte til boligselskaberne i håb om, at de sætter nogle retningslinjer for beboerne. Vi påpeger over for boligselskaberne, at der er en risiko for kortslutning og dermed brand det pågældende sted. Hvis ikke vi meddeler om faren, er vi medskyldige, siger kundekonsulent Yvonne Henriksen, Dong Energy. Dong Energy har ikke oplevet en stigning i antallet af sager men fortæller, at det støt ligger på mellem fem til seks sager om ugen i deres forsyningsområder, som er Københavns energi, Nordsjælland og Frederiksberg forsyning. Sam 6 boligen 6-2009

Gældsrådgivere fundet Fem frivillige organisationer modtager nu i alt 16 millioner kroner afsat af partierne bag satspuljen til at oprette gældsrådgivninger for socialt udsatte i en række byer over hele landet. Rådgivningen ydes af frivillige med en finansiel baggrund, for eksempel bankansatte og revisorer. Frelsens Hær modtager 500.000 kr. til oprettelsen af Projekt Gældsrådgivning, som placeres i København. Forbrugerrådet opretter gældsrådgivninger i København, Århus, Aalborg og Odense og modtager 5,3 mio. kr., Kristeligt Studentersettlement får 3,1 mio. kr. til at åbne gældsrådgivning i København. Den Sociale Retshjælp i Århus støttes med tre mio. kr. til Den Sociale Retshjælps Gældsrådgivning, rådgivningen placeres i Århus. KFUMs sociale arbejde får 2,8 mio. kr. til det landsdækkende projekt På fode igen. RMN Flere børn vokser op i fattigdom Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere børn er ramt af fattigdom. Det fremgår af en analyse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført. I dag lever omkring 45-50.000 børn i fattigdom i Danmark. Det er 12-15.000 flere end i 2001, svarende til en stigning på omkring 40 procent. I Københavns Kommune lever 5.600 børn i fattigdom. Det svarer til, at næsten syv procent af hovedstadens børn lever i fattigdom, mens andelen af fattige børn på landsplan er knap fire procent. Andelen af fattige børn er ligeledes høj i flere yderkantskommuner. RMN Fjordblink planlægger kæmpe ungdomsboligby Boligforeningen Fjordblink planlægger at opføre 200 til 300 ungdomsboliger på den projekterede campus, der skal opføres på den gamle godsbanegård i Aalborg. Ifølge Nordjydske Stiftstidende er der tale om byggeri til 200-225 millioner kroner. På en ekstra generalforsamling har boligforeningens bestyrelse netop fået bemyndigelse til at arbejde videre med planerne. Formanden for Fjordblink, Anton Kanstrup, siger om initiativet til avisen, at det skyldes lysten til at bygge og at være med til at præge, og at en campus med uddannelser også bør rumme boliger til de studerende. Der er planer om, at op mod 6.000 unge vil komme til at gå i skole på området, der strækker sig fra Jyllandsgade til Østre Allé. Campusideen rummer planer om et sted med liv døgnet rundt med åbne værksteder, cafeer, restauranter, udstillinger og naturligvis uddannelse. Fjordblink har i forvejen 1.784 boliger, fordelt på 21 afdelinger. RMN boligen 6-2009 7

T I L B A G E B E T A L I N G Firecifret skattebeløb retur pr. beboer De første boligorganisationer har opgjort deres krav om tilbagebetaling af moms og lønsumsafgifter, som skattevæsenet uberettiget har opkrævet. Af Jørn Nyvang Her er en lun økonomisk nyhed til beboerne i Boligselskabet Danbo på Als. Hver af dem kan typisk se frem til, at 2.450 kr. af kommende års husleje er betalt på forhånd. Beløbet svarer til, hvad Danbo kræver i tilbagebetaling fra skattevæsenet for uberettiget opkrævet moms og lønsumsafgifter. Danbo har som en af de første boligorganisationer opgjort sit krav, efter at Højesteret underkendte Skats ret til at opkræve lønsumsafgift (5,33 procent) for administration af egne boliger og moms (25 procent) for ejendomsfunktionærer. Skat har nu bedt boligorganisationerne om at opgøre deres krav og givet dem en frist til 5. november. Der kan kræves tilbagebetaling for lønsumsafgift helt tilbage til 1996 og for moms tilbage til 2005. I begge tilfælde med tillæg af renter. Tilbagebetalingerne skal fordeles mellem afdelingerne i forhold til deres administrationsbidrag, fremgår det af nyhedsbrevet BL informerer fra Boligselskabernes Landsforening. Todelt krav på Als Danbos krav om tilbagebetaling af lønsumsafgift er på knap 2,5 mio. kr. eller 1.626 kr. pr. lejemål. Dertil kommer et krav om tilbagebetaling af moms på 1 ¼ mio. kr. eller 8.24 kr. pr. lejemål. Hvad angår moms-kravet, er Danbo atypisk. Danbo var en af få boligorganisationer, som under sagen undlod at følge BL s råd om at lade ejendomsfunktionærer ansætte direkte ved de afdelinger, de servicerede. Ved at følge rådet slap de allerede dengang for at skulle betale momsen. God grund til forskelle Også Odense AndelsBoligforening har opgjort sit krav til Skat. Her drejer beløbet sig alene om lønsumsafgift. OAB har opgjort kravet til 4,4 mio. kr., svarende til 888 kr. pr. lejemål. Tilbagebetalingen for lønsumsafgift pr. lejemål er dermed kun godt det halve hos OAB som hos Danbo. Det kommer ikke bag på administrationschef Ole Toft Hansen, OAB, at der optræder sådanne udsving. Boligorganisationerne har håndteret betalingen forskelligt i de mellemliggende år. For eksempel har nogle ment, at de skulle betale fuld lønsumsafgift for alt. Altså inklusive udlejningsmedarbejderne. Og det har vi ikke gjort, udtaler Ole Toft Hansen. Omvendt kan der være boligorganisationer, der ikke har mulighed for at dokumentere deres krav for alle de år, hvor de har betalt uberettiget lønsumsafgift. Ole Toft Hansen minder om, at bogføringsloven kun stiller krav om at gemme bilag fem år tilbage. Her glæder OAB sig over at have kunnet finde dokumentation helt tilbage til 1996. Flere penge end ventet Rundt om i den almene boligsektor gisnes der om, hvor stor dens samlede tilbagebetaling bliver. Revisorer i spil Umiddelbart efter Højesterets dom nåede Boligen gennem en hurtig udregning frem til, at der kunne være tale om 141 mio. kr. i lønsumsafgifter. Men dengang var der ikke regnet med muligheden for at stille krav helt tilbage til 1996. Meget tyder på, at den samlede tilbagebetaling bliver væsentligt større. Omsætter man kravene fra Danbo og OAB til alle 300.000 almene boliger, som administreres af egen organisation, vil summen for lønsumsafgifter alene ligge et sted mellem 266 og 488 mio. kr. < Boligselskabernes Landsforening råder sine medlemmer til at inddrage deres revisorer, hvis de har krav på at få lønsumsafgift og/eller moms retur. Og det er netop, hvad to af dem, Boligen har talt med, vil gøre. Efter mit skøn er det et millionbeløb, vi snakker om hos os. Men det bliver et detektivarbejde at beregne det nøjagtige beløb, siger direktør V. Malte Nielsen, Boligforeningen Vesterport i Frederikshavn. Vi bliver nødt til at få vor revisor ind over. Og siden følger opgaven med at finde en fordeling på de respektive afdelinger. Det bliver et større arbejde. Men vi skal naturligvis ikke beklage os, når vi får nogle penge tilbage, siger direktør Henning Kirk Christensen, Boligforeningen Højstrup i Odense. 8 boligen 6-2009

også fugtmåling Ressourceoptimering på den intelligente måde Intelligent dansk klimateknologi Vi er en 100 % danskejet virksomhed inden for varme- og anden ressourcemåling i boliger og bygninger. Ingen aflæsningsbesøg Vi fjernaflæser automatisk og ubemærket via trådløs aflæsning. Overblik på Internet Følg med i ressourceforbruget online. 100 % retfærdigt fordelingsregnskab Beboeren betaler kun for eget ressourceforbrug. Brunata Futura+ er navnet på fremtidens intelligente varmemåler der via trådløs kommunikation giver overblik over ressourceforbruget på Internet. Kig ind i fremtiden eller downloade vores cases og produktinformation. Kontakt os på 77 77 70 77 eller www.brunataskovgaard.dk på www.brunata.dk eller ring 77 77 70 70 optimerer ressourcer

Projektleder Poul Thrane, FSBbolig, ser frem til, at personalet i administrationen slipper for manuelt at taste 30.000 varmeregnskaber ind i computeren. Takket være fjernaflæste varmemålere kan personalet nu få samme oplysninger blot ved ganske få klik på en hjemmeside. 30.000 nye varmemålere skal aflaste administrationen FSBbolig i Storkøbenhavn har taget en drastisk beslutning om at udstyre 8.000 husstande med digitale fjernaflæste varmemålere inden 2009. Til stor gavn for både beboere og administration. Af Samina Usman Foto: Ulrik Jantzen Mange varmemestre eller ejendomsinspektører kan sikkert nikke genkendende til billedet af beboere, der årligt kommer traskende ind på kontoret med et selvaflæsningskort for varmemålere i hånden. I dette tilfælde et kort som FSBbolig troligt har sendt ud, og som beboerne pligtskyldigt har udfyldt ved at aflæse husstandens elektroniske varmemålere. Kortet er herefter blevet kontrolleret af varmemesteren eller ejendomsinspektøren, som har sendt det tilbage til hovedkontoret i FSBbolig, hvor alle selvaflæsningskort for samtlige 30.000 målere i Storkøbenhavn ender og bliver indtastet manuelt i et boligsystem for derefter at kulminere i et varmeregnskab for 8.000 husstande i 47 afdelinger. Men meget snart er æraen med at aflæse, kontrollere og indtaste forbi i hvert fald hos FSBbolig. Boligselskabet har erkendt, at tiden er moden til at træde ind i den digitale tidsalder, hvor samtlige elektroniske varmemålere i løbet af 2009 skal erstattes med fjernaflæste målere. Hovedårsagen til, at boligselskabet gik i gang med at finde afløsere til de gamle varmemålere var, at det batteri, der sidder i målerne, kun holder i ti år. De gamle varmemålere blev monteret i 1999 og skulle derfor udskiftes i 2009. Inden udskiftningen af de mange varmemålere gik i gang, lavede boligselskabet i 2008 nogle prøvemontager i flere ejendomme for at finde ud af hvilke krav, der skulle stilles til de nye varmemålere. Blandt andet fandt man ud af, at hvis der skulle ydes en bedre service til beboerne og samtidig holde udgifterne nede, skulle de fremtidige varmemålere være fjernaflæste. Opgaven blev sendt i licitation, og boligselskabet valgte det billigste produkt på markedet til lidt over 12 millioner kroner. Masser af fordele Meget tyder på, at livet bliver en del lettere for administrationen hos FSBbolig, ejendomsinspektørerne og beboerne efter million-investeringen. For de nye fjernaflæste varmemålere er baseret på et radiosystem, der kommunikerer med alle andre varmemålere på radiatorerne. Målerne sender signaler til en opsamlingsenhed der sidder ude på 10 boligen 6-2009

d i g i t a l t v a r m e r e g n s k a b selve ejendommene. I opsamlingsenhed sidder et GSM-modul, som målerfirmaet ringer op til og henter data hjem fra. Typisk vil der hver 14. dag automatisk blive hevet data hjem til boligselskabet, der har adgang til oplysningerne via en hjemmeside. Projektleder Poul Thrane, FSBbolig, forklarer, at administrationen i FSBbolig ved et enkelt tryk på en knap kan opgøre det endelige varmeregnskab for de beboere, der flytter i løbet af regnskabsåret. Samme princip gælder, når der skal laves årsregnskaber for husstandene. Beboerne og ejendomskontoret slipper for at blive blandet ind i aflæsningen af de nye fjernaflæste varmemåler fremover. Og i administrationen sparer vi en del arbejdstimer på indtastning af aflæsningerne samtidig med, at vi undgår at lave tastefejl, som jo kan ske, når man taster tal for 30.000 målere ind. I sidste ende får vi mere valide data og kan lave et mere fyldestgørende varmeregnskab, forklarer han. Han tilføjer, at der hidtil har været et forholdsvist omfattende kontrolapparat, hvor administrationen manuelt kontrollerede, hvis der var noget, der så mærkeligt ud i varmeregnskaberne. Også det bliver snart fortid. Slipper for kontrol Kontrollen med de fjernaflæste varmemålere er lagt ud af huset. FSBbolig har tegnet en servicekontrakt med firmaet Varmekontrol, som overvåger samtlige målere. Falder en varmemåler af fra radiatoren, eller er der problemer med at få radiokontakt til varmemåleren, fordi en beboer eksempelvis har stillet et fjernsyn foran, tager firmaet kontakt til den pågældende beboer og løser problemet uden om boligselskabet. Inspektørerne skal altså ikke længere rende rundt i boligerne og tjekke varmemålerne og sørge for at få dem skiftet ud, hvis de går i stykker. De gamle målere var en bekostelig affære at få skiftet ud, hvis de pludselig svigtede. Faktisk kostede det os 900 kroner pr. gang. Der var cirka en halv procent af de 30.000 målere, der svigtede hvert år, hvilket jo bliver til en del penge. Det var hovedsagelig varmemålerne i badeværelserne som holdt op med at virke på grund af det fugtige miljø. De penge, vi sparer på udskiftningen af målere, som svigter undervejs, kan bruges andre steder i afdelingen og kommer dermed beboerne til gode, siger Poul Thrane. Af udseende ligner de fjernaflæste varmemålere de elektroniske varmemålere, og begge har et display. Fejlprocenten på de fjernaflæste målere er nede på 0,2 promille om året, hvilket gør dem utroligt driftssikre. Varmeregnskab på nettet Næste skridt i udviklingen er, at beboerne skal kunne se deres varmeregnskab over internettet. Beboerne skal selv tilmelde sig på en hjemmeside, hvor de får et log in. Har de ikke adgang til en computer, kan de gå ned på varmemesterkontoret og bede varmemesteren om at lave en udskrift over varmeregnskabet. Udskiftningen af varmemålerne er allerede godt i gang i de forskellige afdelinger. Poul Thrane regner med, at de sidste målere vil være skiftet ud i november 2009. Efterhånden som afdelingerne har skæringsdato for varmeaflæsning, skifter Varmekontrol målerne og læser den gamle måler af. Det tal, vi får, skal dog en sidste gang tastes manuelt. Men i løbet af halvanden måned er det nye system aktivt, og vi kan hente data fra det, siger han. < www.larslaj.dk Kanontårnet - 10290 Normalpris 49.995,- Tilbudspris 43.995,- Klatrekiosk Natur - 19148 Normalpris 38.995,- Tilbudspris 32.995,- Arena Highbury - 11565 Normalpris 97.995,- Tilbudspris 85.995,- Legepladser med certifikat Alle typer faldunderlag Sikkerhed & kvalitet Gratis rådgivning Pris excl. Moms TLF: 3282 1033 Picnic Bænkebord - 14144 Normalpris 4.995,- Tilbudspris 3.995,- Atlantistårnet - 12500 Normalpris 39.995,- Tilbudspris 33.995,- FairMail boligen 6-2009 11

Den almene boligsektor er efter indenrigs- og socialminister Karen Ellemanns opfattelse bedre end sit rygte. Men der er hjørner, som skal rettes op. Samarbejde på den ny ministers dagsorden Af Regnar M. Nielsen & Michael Thorberg Foto: Harry Nielsen Polfoto Det kan ikke nytte noget, at vi taler om vores udfordring og jeres udfordring. Det er en fælles udfordring at sikre fremtiden for den almene boligsektor. Udmeldingen virker klar, når Danmarks nye indenrigsog socialminister, Karen Ellemann, taler om almene boliger: Sektorens fremtid er et fælles anliggende. Karen Ellemann er ny i ministerstolen, og selv om hun knapt nok har nået at finde sig til rette i sit nye kontor på Holmens Kanal i det indre København, har hun tydeligvis kortlagt en del af den almene sektors udfordringer, inden hun tager imod Boligen for at give sit første interview i egenskab af minister for boligområdet. Vi skal gøre noget ved fordommene. Det dårlige image i visse boligområder smitter 12 boligen 6-2009

i n t e r v i e w jo af på hele sektoren. Og så må vi finde modet til at rydde ud i det gamle nedslidte og få bygget det nye, der er behov for. Samtidig skal vi sikre, at det, der bliver stående, ombygges og ommøbleres, så det bliver attraktivt for en bredere beboersammensætning, siger hun. Og der er efter den nye ministers opfattelse et godt fundament for både optimismen og arbejdslysten. Vi har med finansieringsreformen og pakken om styring af den almene boligsektor i samarbejde bevist, at vi trods vanskeligheder kan nå sammen. Det skal vi blive ved med, siger Karen Ellemann. Mere gennemtænkte byer Den nye Indenrigs- og socialminister vil have hele og velgennemtænkte byer, hvor boligområder er attraktive for en bred kreds af mennesker. En stor ambition, ja, men ministeren synes at være klar over, hvori hurdlerne består: Der er boligområder, hvor der bor for mange med for store sociale problemer. Det er ikke meningen, og det har det aldrig været. Den almene boligsektor skal være til almenvellet, den er til os alle sammen, og det skal boligområderne afspejle. Samtidig står der nu i tusindvis af meget dyre lejligheder tomme i København, mens der er tusindvis af mennesker, der mangler en billig lejlighed. Hvor smart er dét lige? resonerer Karen Ellemann. Den ny minister mener dog ikke, at hun selv eller for den sags skyld ministeriet skal gå ind i kommunerne med direkte regulering: Jeg er 100 procent tilhænger af det kommunale selvstyre. Vi skal ikke fra centralt hold beordre, at der skal være 100 boliger i dén kommune og 250 i dén kommune. Det er ude i kommunerne, at de kender flyttemønstrene, placeringen af daginstitutionerne, prognoserne og derfor også behovene, siger Karen Ellemann og fortsætter: Men jeg vil forsøge at hjælpe de 98 kommuner til at enes om at varetage udbygningen af den almene boligsektor, så de sociale opgaver er bedst muligt fordelt. Og med den nye finansieringsreform og stigende ledig byggekapacitet tror jeg på, at vi rigtig mange steder får sat gang i mere alment byggeri.»ligesom mange boligområder må arbejde lidt op ad bakke med hensyn til fordomme, så har jeg også en del fordomme omkring min person.«ikke så slem som rygtet Den almene boligsektor er efter den ny indenrigs- og socialministers mening generelt bedre end sit rygte. Jeg anerkender, at vi nogle steder har store udfordringer med beboersammensætninger, hvor man er endt i en negativ spiral. Men jeg ser også mange meget velfungerende almene boligområder, hvor man er tryg som borger, og hvor man hvis vandhanen går i stykker ringer efter viceværten, som kommer og ordner det. Det er da fantastisk, siger Karen Ellemann. Men nogle steder og på nogle områder skal der også efter den nye ministers opfattelse rettes op: Hvad er det for en spiral, vi gerne vil vende? Jeg vil gerne, at man som individ i Danmark er i stand til at stå på to ben. At man kan klare sig selv. At man kan bidrage som aktiv samfundsborger. Forstået på den måde, at man har noget meningsfyldt at tage sig til, at man har et job, og at man har fået sat børn i verden, som man hjælper fornuftigt videre i livet. Og det kan og klarer langt de fleste, siger Karen Ellemann. Så er der mange mennesker, der af en eller anden grund er uarbejdsdygtige. Der mener jeg, at vi som velfærdssamfund naturligvis skal have økonomien til at hjælpe de personer, som i kortere eller længere perioder ikke kan bidrage til samfundskagen. Udfordringen med at skabe en velfungerende almen sektor er fælles, understreger Karen Ellemann, der her ses i FSB-byggeriet Ryparken på Østerbro i København. En af parkens unger Karen Ellemann er ikke just blevet hyldet i offentligheden i forbindelse med hendes første udtalelser som minister. Kritikken har ind imellem været hård og også uretfærdig, mener ministeren: Jeg er godt klar over, at mange folk tænker: Hvad ved hun om det? Men jeg forsikrer, at jeg kun tager dette job, fordi jeg vil sætte mig ind i folks situation. Jeg prøver altid at gå et skridt tilbage for at forstå hendes eller hans livsvilkår: Der kan være alle mulige grunde til, at et menneske lige pludselig står i en klemme. Om man gør det i kort tid, om man gør det i lang tid. Om man er blevet syg, har fået et smæk, eller man har taget et lån eller hvad pokker. Selv er Karen Ellemann ikke ukendt med forholdene i et stort boligområde. Hun er opvokset i Søllerød Park, der er et stort privatejet lejlighedskompleks med 19 blokke nord for København. Jeg var en af parkens unger. Måske det ville være mere rigtigt at sige: En af parkens frække unger, for det var, hvad vi var. Vi drillede viceværten med flere, siger ministeren smilende. Hun taler også med begejstring om tiden i en lejebolig på Islands Brygge ved Københavns Havn, og det er i det hele taget tydeligt, at den nye minister sætter pris på at fortælle om den del af hendes livs bagage. Også for at nuancere billedet af sig selv: Ligesom mange boligområder må arbejde lidt op ad bakke med hensyn til fordomme, så har jeg også en del fordomme omkring min person: At jeg bare er sådan en forstadsmokke, der er kommet ind fra højre. Men der er altså meget mere i min pakke end bare at være et privilegeret menneske. < boligen 6-2009 13

k o r t n y t Ydelser fjernet fra Indenrigsog Socialministeriet Da Karen Jespersen af egen vilje forlod Velfærdsministeriet, var det med den hovedbegrundelse, at resortområdet var for omfattende til en minister. Det har Lars Løkke Rasmussen tydeligvis taget til efterretning. I hvert fald er det et betydeligt mindre Indenrigs- og Socialministerium, som Karen Ellemann har overtaget. Ud over ligestilling er alt vedrørende folkepension, børnetilskud, individuel boligstøtte, offentlig betaling af enkeltudgifter til socialt dårligt stillede, hjælp til medicin og tandbehandling for trængte familier med mere er flyttet over i beskæftigelsesministeriet. Tilbage i Karen Ellemanns ministerium er der på socialområdet udover den overordnede boligpolitik nu kun forhold vedrørende eksempelvis stofmisbrugere, ældreplejen samt børneområdet, der blandt andet omfatter daginstitutioner og anbringelser af børn. RMN Arbejdet afgør ikke valg af bopæl En ny analyse udarbejdet af Indenrigs- og Socialministeriet af bosætning og pendling viser, at arbejdspladsernes beliggenhed ikke har afgørende betydning for, hvor erhvervsaktive vælger at bo. Det fremgår af den nye årlige regionalpolitiske redegørelse til Folketinget, som indenrigs- og socialminister Karen Ellemann netop har afleveret. Det er i højere grad faktorer som skat, kultur og børnepasningstakster, der bestemmer, hvilken kommune, som den erhvervsaktive del af befolkningen vælger at flytte til. Nærhed til forældre, indkøbsmuligheder, infrastruktur og kystlinje har også positiv indflydelse på, at man vælger en bestemt kommune. Redegørelsen kan downloades på ministeriets hjemmeside. RMN Det er blandt andet kvaliteten af døgninstitutioner og prisen på samme, der afgør hvor erhvervsaktive vil bo. Almene beboere har stort set ingen gæld En ny undersøgelse fra AErådet, fortaget for Beboerbladet, viser at almene lejere i gennemsnit kun skylder 139.785 kroner væk. Det er langt under, hvad folk, der bor i andre boligtyper, skylder. En typisk boligejer skylder i gennemsnit 773.318 kroner væk, og det er på et tidspunkt hvor landets boligejere må se deres friværdier forsvinde i ekspresfart. Hea Billigere husleje skal tiltrække nye beboere Beboerne i Askholm i Sluseholmen kan glæde sig over en billigere husleje. Samvirkende Boligselskaber (SAB), der ejer boligerne, har valgt at sætte huslejen ned mellem 643 kroner og 2.200 kroner alt efter boligernes størrelse og herlighedsværdi. Godt halvdelen af de 69 boliger ved kanalen er udlejet, siden boligerne stod indflytningsklar 1. marts 2008. Men det går for langsomt med at få udlejet de sidste boliger. Og derfor har boligselskabet besluttet at sænke huslejen med virkning fra den 1. april 2009. Sam Behov for ældrevenlige boliger Danmark bliver mere grå og rynket. Eller sagt med andre ord så ændrer befolkningen sig markant de følgende tre årtier, viser en fremskrivning fra Danmarks Statistik. I 2042 vil 1,5 millioner danskere være fyldt 65 år. Det er godt 600.000 flere ældre end i dag. Samtidig falder andelen af erhvervsaktive med 8,7 procent. Det samlede danske folketal ventes at vokse til 5,95 millioner. Det er 434.000 flere end i dag. Tilvæksten er størst omkring 2020, men derefter falder den til et stort nul omkring 2050. RMN 14 boligen 6-2009

I har opgangen. VI har kasserne. Den 1. januar 2010 sker der noget nyt i Danmarks etageejendomme. Fra den dato er lyden af posten, der dumper ind gennem brevsprækken, nemlig historie. Den nye postlov træder i kraft til nytår, og det betyder, at alle etageejendomme skal have fælles brevkasseanlæg i stueetagen. Hos ME-FA har vi brugt næsten 40 år på at udvikle og designe postkasser, så hvis I har opgangen, har vi uden tvivl postkasserne. Se mere på www.me-fa.dk eller ring 46 19 35 00 og få oplyst nærmeste forhandler. Seksstiftet Ruko-lås uden merpris Jo mere opdateret postkassen er, desto mere sikker er den. Nu opdaterer vi låsen med en seksstiftet Ruko-lås. Mere sikkert bliver det ikke uden merpris! Indbygget postholder uden merpris Dagens post fortjener at blive behandlet ordentligt. Det bliver den med den nyudviklede postholder til model 784. Fikst og ordentligt uden merpris! Reservedelspakker Som noget helt nyt har vi sammensat reservedelspakker indeholdende de mest anvendte reservedele. De gør det muligt for jer at udbedre eventuelle skader på postkasserne uden at skulle vente på reservedele. www.me-fa.dk boligen 6-2009 15

B R U D P Å H E D E N januar 2002 februar 2005 marts 2005 > FællesBo etableres af Herning Andelsboligforening og Herning Boligselskab > FællesBo opgiver planlagt fusion med Lejerbo og kritiseres for rundhåndet fratrædelsesordning for sin direktør. > Herning Andelsboligforenings bestyrelse får mistillidsvotum. Hvem skal administrere storebror? Herning Andelsboligforening vil ud af FællesBo og samarbejdet med Herning Boligselskab. Og bliver budt velkommen af Boligselskabet Fruehøjgaard, som erklærer sig parat til at overtage administrationen med kort varsel. Af Jørn Nyvang Da repræsentantskabet for Herning Andelsboligforening (HAB) ved et ekstraordinært møde 4. maj vedtog et ønske om at udtræde af administrationsselskabet FællesBo, stod en ny mulig partner allerede i kulissen. Vedtagelsen betød et brud med den anden partner i FællesBo, Herning Boligselskab (HB). Initiativtagerne til bruddet havde for længst sikret sig et ja til samarbejde fra Boligselskabet Fruehøjgaard. For en god måned siden fik vor direktør en henvendelse fra repræsentanter for HAB. Han blev spurgt, om de kunne blive administreret hos os. Vi drøftede det i bestyrelse og repræsentantskab, hvor der blev nikket ja, siger Fruehøjgaards formand, Steen Jonassen, der personligt ønsker en fusion. Han tilføjer, at Fruehøjgaard om nødvendigt vil være i stand til at administrere HAB om et par måneder. Langstrakt afvikling Efter FællesBos vedtægter har parterne tidligst ret til at udtræde af selskabet med udgangen af 2010. Nogle af de involverede har imidlertid talt for, at det kan være i alles interesse at afkorte overgangsperioden og gå hver til sit inden. Ligesom ved en ægteskabelig skilsmisse kan man vel forhandle sig til rette, så man ikke skal bo sammen i yderligere halvandet år, siger FællesBos konstituerede formand, Jan Becher. Han bor i HAB og trak sig tilbage som dens næstformand efter at have kæmpet forgæves for at få den til at blive i FællesBo. Boligforeningens formand, Torben Munk, var på samme linje og trak sig også fra sin post. Formanden for HB, Sven Erik Jensen, udelukker dog muligheden for et hurtigt skifte. Den aftale, der blev indgået, da FællesBo blev stiftet, agter vi at overholde, siger han uden at ville forklare det nærmere. Modstridende meldinger HB vil i givet fald fortsætte FællesBo som eneejer, oplyser Sven Erik Jensen. Sådan udtrykte FællesBo ikke selv situationen i første omgang. Hvis HAB trækker sig ud, vil det næppe give mening at opretholde FællesBo som selskab, skrev det på sin hjemmeside før HAB s ekstraordinære repræsentantskabsmøde. Uanset hvor og hvornår HAB finder sin fremtid, ser bruddet i FællesBo ud til at skævvride den almene boligsituation i Herning Kommune. HAB er nemlig storebror blandt de almene organisationer i kommunen. Den har væsentligt flere boliger end HB og dobbelt så mange som Fruehøjgaard (endda medregnet Tjørring Boligselskab, som bliver administreret derfra). Flere storme Situationen er langt fra den eneste storm, FællesBo har været ude i gennem sin syvårige tilværelse. I 2005 blev der lagt op til fusion med Lejerbo, og den blev aflyst i forbindelse med uro om en aftrædelsesordning for FællesBos daværende direktør. Som en udløber af sagen fik FællesBo en næse af Herning Kommune for en række forhold og fik skiftet ud i direktion og bestyrelse. Og den tidligere direktør for Boligselskabet MidtVest, Leo Malling, blev valgt som formand. Almene boligorganisationer med hjemsted i Herning Kommune 2.137 lejemål 2.760 lejemål 1.395 lejemål 1.020 lejemål Herning Boligselskab FællesBo Herning Andelsboligforening Boligselskabet Fruehøjgaard og Tjørring Boligselskab Lejerbo (Herning og Trehøje) 16 boligen 6-2009

april 2005 efterår 2005 forår 2006 forår 2009 > FællesBos direktør annoncerer sin fratræden. > Revisionsrapport kritiserer FællesBo for bl.a. store rejseudgifter og høje lønninger. > FællesBo får næse fra Herning Kommune. > Repræsentantskabet i Hernings Andelsboligforening ønsker udtræden af FællesBo. Den seneste uro om FællesBo skyldtes umiddelbart utilfredshed med administrationsbidragets størrelse. Her var FællesBo tilsyneladende en del dyrere end andre bolig organisationer i området. FællesBo forklarede på sin hjemmeside, at det havde været mere korrekt at sammenligne de faktiske administrationsomkostninger. Og så ville selskabet faktisk være billigst. Jan Becher mener dog, at oprøret mere handlede om person-fnidder. Han henviser til, at flere af de utilfredse har været i den lokale dagspresse med krav om fyring af navngivne ledende medarbejdere. To bestyrelser for mange Marius Kristensen, der var en af talsmændene for at få HAB ud af FællesBo, peger på en anden årsag: Hovedproblemet var, at der var tre bestyrelser, og det var to for mange. Marius Kristensen synes, at det giver en masse bøvl med flere bestyrelser, hvor medlemmerne ikke har mulighed for at informere på tværs på grund af deres tavshedspligt. De skulle have været fusioneret for længst, siger han om de to stiftere. Nu er det for sent, fastslår Marius Kristensen. Skal I så fusionere med Fruehøjgaard? Det er en mulighed. < Direktøren: Tag højde for uenigheder Det er vigtigt at indgå en aftale, der tilgodeser begge parter og tager højde for de uheldige episoder, der kan opstå. Sådan lyder de generelle råd om drift af fællesadministrationer fra FællesBos direktør, Michael Brandt. De enkelte organisationsbestyrelser bør finde ud af og acceptere, at de får en anden rolle i beslutningshierakiet, når de har en fællesadministration. De skal fortsat træffe beslutninger i forhold til deres egne boliger, men lige så snart der er tale om den vej, administrationsselskabet skal gå, er det administrationsselskabets bestyrelse, der træffer beslutningerne. Og det tror jeg kan være en udfordring for dem at forstå. Det gælder blandt andet personaleforhold, hvor bestyrelser kan være fristet til at tænke på vores og deres, selv om stabene er slået sammen. I den nuværende situation er der ekstraordinære udfordringer for FællesBos ledelse. Her og nu skal vi passe vores arbejde som hidtil, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vores medarbejdere også fremover har et job. De 5.500 FællesBo-lejere skal fortsat serviceres, uanset hvordan det fremover skrues sammen organisatorisk, siger Michael Brandt. Dansk producerede legepladser Overholder alle DS/EN 1176 Frit valg Lissabon spar 39.875,- 50.000,- Inklusive moms levering og opsætning. Eventyrland spar 40.400,- Normalprisen er 90.400,- Inkl. moms, levering og opsætning Normalprisen er 89.875,- Inkl. moms, levering og opsætning Rådner aldrig fordi: Plaststolper, HPL plader, Rustfri stålglidebane, Glade børn- trygge forældre! Axel Kiers Vej 44, 8270 Højbjerg, 86296898, salg@ludus.dk ORDRETELEFON 40808769 WWW.LUDUS.DK boligen 6-2009 17

Jens Christian Milo Adm. direktør Det er pærelet med Bolind Bolind blev sat i verden for mere end 60 år siden med én enkelt mission: saml al købekraft ét sted til gavn for den almene boligsektor i hele Danmark. Sådan er det stadigvæk. Det har hverken mænd på månen, kartoffelkure eller 14 danske statsministre kunnet lave om på. Bolind er dér, hvor alle boligorganisationer gør den bedste handel. Med den bedste handel mener vi ikke bare den bedste kvalitet til den bedste pris. Bolind er faktisk meget mere end det. Det er: fordelagtige samarbejds- og service aftaler med alle de anerkendte leverandører adgang til et kæmpestort sortiment af alt, hvad din boligorganisation har brug for ingen fragt, ingen gebyrer og fuld returret til kreditering også ved køb af 1 stk. elpære personlig rådgivning af folk med erfaring og indsigt i landets boligorganisationer one-stop-shopping. Et opkald og du har klaret det hele Det er der vist ingen, der kan gøre os efter. Heller ikke når det gælder vores løbende tilbud af nye produkter og løsninger til boligorganisationer. Med Bolind er det rent ud sagt pærelet at spare tid og penge og masser af unødigt besvær. 18 boligen 6-2009 Vi sparer dig for meget

Ren galop Opvaskemaskiner til fælles brug skal simpelthen kunne præstere det ypperste hver dag. Det ved Miele godt. Derfor har Miele også udviklet en unik serie af rene fuldblodssprintere til professionelt brug. De er yderst rummelige og lever samtidig op til alle de høje lovkrav fra Levnedsmiddelstyrelsen bl.a. 80 graders slutskyl. Og så kan de køre dag ud og dag ind i et rasende tempo. Faktisk klarer Miele G 7859 en opvask på 17-22 minutter. Det er ret imponerende. Det er vores tilbud på den faktisk også lige nu. Ring til Sava Popovic på Tlf. 39 539 539 for at høre mere om Miele vaskemaskiner og alle vores andre produkter. 22.000,- Ekskl. moms. Inkl. sæbedosseringsanlæg (værdi 3.440 kr.) Miele G 7859 Friskvandsmaskine med stor kapacitet Indbygget blødtvandsfilter Korteste programtid, 17 min. Slutskyl på 80 grader Tilbudene er gældende juni 2009. Vi sparer dig for meget

s k a t t e k r a v Gift for fusioner Skattevæsenet stiller pludselig krav om at få en del af ejendomsværdien ved fusion mellem almene boligselskaber. Boligselskabernes Landsforening beder nu Landsskatteretten om at omgøre beslutningen. Af Jørn Nyvang Tegning: Lars Refn Lysten til at fusionere almene boligselskaber kan blive kraftigt svækket af nye krav fra skattevæsenet. Skat forlanger en slags medgift i forbindelse med denne form for boligægteskabelige vielser. Helt præcist en tinglysningsafgift, som kan betyde, at det slet ikke kan betale sig at blive fusioneret. Afgiften er på 0,6 procent af alle ejendomsværdier i det selskab, der bliver fusioneret ind i et andet. Derimod mener Skat ikke, at der skal betales tinglysningsafgift ved fusion mellem almene boligforeninger. Boligselskabernes Landsforening (BL) mener, at Skat er forkert på den, og at der ikke skal betales afgift, uanset hvilken form for boligorganisationer, der fusionerer. Det fører BL nu en principiel sag om ved Landsskatteretten. Den konkrete sag gælder en fusion, der allerede er gennemført: Mellem Tinglev Boligselskab og Åbenrå Amts Boligselskab under navnet Aabenraa Almene Boligselskab. Afgørelsen i Landsskatteretten og eventuelt senere ved domstolene får betydning for alle andre fusioner mellem boligselskaber. Og hvis afgørelsen går bolig organisationerne imod, ligger det allerede fast, at en anden fusion vil blive opgivet: Mellem Korsør Boligselskab og Boligselskabet Albo. Uventet krav Problematikken opstod i forbindelse med den sønderjyske fusion. Advokatfirmaet Fink spurgte på vegne af Aabenraa Almene Boligselskab, om der skulle betales en afgift på 1.400 kr. for navneændringen pr. afdeling. Nej, skrev Skattecenter Høje-Taastrup i et såkaldt bindende svar. Til gengæld nåede Skat frem til, at almene boligselskaber (men ikke almene boligforeninger) var omfattet af en paragraf i tinglysningsafgiftsloven om en særlig afgift på ejerskifte, der betyder, at der skal betales 0,6 procent af ejendomsværdierne i det selskab, som ikke er det, der fortsætter efter fusionen. I det konkrete tilfælde Tinglev Boligselskab. Svaret kom bag på Aabenraa Almene Boligselskab. Beslutningen om fusionen var rent politisk. Vi var ikke opmærksomme på denne problematik fra starten, siger vicedirektør Hans Appel fra Dalbo, der administrerer Aabenraa Almene Boligselskab. For ham at se var situationen i princippet den samme som ved fusion af afdelinger, hvor der ikke kræves en sådan afgift. Det er vigtigt, at vi får det her taget op i politisk sammenhæng, hvis Landsskatteretten ikke ændrer afgørelsen. Ellers vil strukturdebatten blandt de almene boligorganisationer komme til at lide under det, udtaler Hans Appel. Han erkender lidt ærgerligt, at afgørelsen kunne have været undgået, hvis Aabenraa Almene Boligselskab ikke havde været så lovlydig at spørge Skat om reglerne. Hans Appel mener, at andre boligselskaber med fusionsplaner må have været ude for noget lignende. Ikke reelt ejerskifte Oven på Skats afgørelse gik Aabenraa Almene Boligselskab til BL, der straks fandt sagen principiel og påtog sig at føre den. Det sker gennem advokat, dr. jur. Eigil Lego Andersen, advokatfirmaet Nielsen Nørager. Vi mener simpelthen, at der er tale om en forkert afgørelse. Vi må inden for vor sektor ligesom blandt alle mulige andre former for selskaber og foreninger kunne fusionere, uden at der skal betales disse enorme afgifter som såkaldte ejerskiftetinglysningsafgifter. Der er egentligt ikke tale om et ejerskifte, og derfor betales der jo heller ingen købesum for ejendommene. Selv om det pågældende boligselskab formelt ophører, ophører dets virksomhed ikke. Det kører bare videre i et andet regi og er i virkeligheden bare blevet større, udtaler juridisk konsulent Preben Mathiesen, BL. Han finder det desuden mærkværdigt, at Skat når frem til en anden afgørelse, 20 boligen 6-2009