Mental Sundhed i Danmark

Relaterede dokumenter
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Dit Helbred og Velbefindende

Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Nationale Rygregister

Nationale Rygregister

Patient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant

Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

6 Sociale relationer

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Skema: Follow-up Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

mental sundhed blandt voksne danskere

Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? 2010

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

MENTAL SUNDHED BLANDT VOKSNE DANSKERE

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Sundhedsprofilens resultater

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Ældres sundhed og trivsel

Andet (angiv hvilket):

Sundhedsprofilen 2017

Anne Illemann Christensen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?

Skema: Præ Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Opfølgningsspørgeskema

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode

Udfordringer for sundhedsarbejdet

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Ensomhed blandt ældre

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Sammenfatning. Helbred og trivsel

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Sundhedsstatistik : en guide

Den nationale sundhedsprofil 2010

Hvordan har du det? 2017

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Hvordan har du det? 2010

Sodavand, kager og fastfood

4.3 Brug af forebyggende ordninger

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Transkript:

Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010

Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen, Alle fra Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 2

Ekspertgruppe Jeanette Frost Ebstrup, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Rikke Engell, Sundhed & Forebyggelse, Lejre Kommune Lene Falgaard Eplov, Projektenhed for Psykiatrisk Rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup Susanne Gyldenhof, Fagcenter Sundhed, Sønderborg Kommune Mette Kjøller, Statens Institut for Folkesundhed Anne Lindhardt, Psykiatrisk Center Rigshospitalet Majken Blom Søefeldt, PsykiatriFonden Kirsten Vinther Jensen, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Bobby Zachariae, Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Universitetshospital Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 3

Formål At udvikle indikatorer til beskrivelse af mental sundhed At beskrive forekomsten af mental sundhed i befolkningen At beskrive udviklingen i mental sundhed Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 4

Valg af indikator Der eksisterer flere forskellige spørgeskemaer eller skalaer til beskrivelse af selvrapporteret helbredsstatus og helbredsrelateret livskvalitet. I denne rapport beskrives mental sundhed med udgangspunkt i SF 12. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 5

SF 12 SF 12 står for Short Form og består af 12 spørgsmål, der belyser en persons helbredstilstand inden for de sidste fire uger Muligt at beregne en samlet score for en fysisk helbredskomponent og psykisk helbredskomponent. De to komponentmål betegnes henholdsvis PCS (Physical Component Summary) og MCS (Mental Component Summary) Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 6

1 Hvordan synes De, Deres helbred er alt i alt? (Kun ét kryds) Fremragende... Vældig godt... Godt... Mindre godt... Dårligt... De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er De på grund af Deres helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? (Et kryds i hver linie) 2 Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle... 3 At gå flere etager op ad trapper... Ja, meget Ja, lidt Nej, slet begrænset begrænset ikke begrænset Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 7

Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af Deres fysiske helbred? 4 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 5 Jeg har været begrænset i, hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunnet udføre... (Et kryds i hver linie) Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? Ja Nej (Et kryds i hver linie) 6 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 7 Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer... Ja Nej Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 8

8 Inden for de sidste 4 uger, hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort Deres daglige arbejde (både arbejde udenfor hjemmet og husarbejde)? Slet ikke... Lidt... Noget... En hel del... Virkelig meget... (Kun ét kryds) Disse spørgsmål handler om, hvordan De har haft det i de sidste 4 uger. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger: 9 Har De følt Dem rolig og afslappet?... Har De været fuld 10 af energi?... Har De følt Dem trist 11 til mode?... (Et kryds i hver linie) Hele Det En hel Noget Lidt På tiden meste del af af af intet af tiden tiden tiden tiden tidspunkt Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 9

12 Inden for de sidste 4 uger, hvor stor en del af tiden har Deres fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (fx besøge venner, slægtninge osv.)? Hele tiden... Det meste af tiden... Noget af tiden... Lidt af tiden... På intet tidspunkt... (Kun ét kryds) Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 10

SF 12 Alle spørgsmål indgår men vægtes forskelligt Spørgsmålene har fokus på trivsel og overskud En score fra 0 100 jo højere jo bedre Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 11

Datamateriale Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2005 National repræsentativ undersøgelse baseret på personligt interview med 14.566 voksne danskere på 16 år eller derover Efter det personlige interview fik svarpersonerne udleveret et selvadministreret spørgeskema 11.238 personer returnerede spørgeskemaet SF 12 indgår i det selvadministrerede spørgeskema Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 12

Score den mentale helbredskomponent Summary Score Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 13

Inddeling i grupper Traditionelt brugt ved at sammenligne gennemsnitsværdier eksempelvis i behandlingsgrupper Der foreligger ikke standardafgrænsninger for yderligere opdeling af mental sundhed i f.eks. tre grupper Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 14

Score den mentale helbredskomponent Dårlig mental sundhed Moderat mental sundhed God mental sundhed Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 15

Inddeling i grupper 10 % har dårlig mental sundhed 1/4 har moderat mental sundhed 2/3 har god mental sundhed Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 16

Mental sundhed fordelt efter alder. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Alder 16 24 år 6,9 28,1 65,0 378 (p<0,0001) 25 44 år 8,6 28,0 63,4 1.603 45 64 år 7,2 20,5 72,3 1.898 65 79 år 7,1 18,3 74,6 763 80+ år 6,5 26,2 67,3 111 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Alder 16 24 år 17,7 35,3 47,0 536 (p<0,0001) 25 44 år 12,6 31,8 55,6 1.895 45 64 år 11,1 21,8 67,1 2.082 65 79 år 12,2 21,5 66,3 698 80+ år 10,4 31,3 58,3 118 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 17

Mental sundhed fordelt efter uddannelse. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Kombineret skole og <10 år 12,3 24,9 62,8 485 erhvervsuddannelse 10 år 11,6 23,8 64,6 208 (p < 0,0001) 11 12 år 7,4 19,8 72,7 1.299 13 14 år 5,9 24,1 70,0 1.515 15+ år 7,8 25,6 66,6 1.116 Skoleelev 3,8 30,7 65,5 75 Anden skoleuddannelse 17,1 24,3 58,7 22 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Kombineret skole <10 år 14,9 24,3 60,9 685 og erhvervsuddannelse 10 år 18,7 28,1 53,2 296 (p < 0,0001) 11 12 år 13,9 26,5 59,6 870 13 14 år 11,3 24,7 64,0 1.872 15+ år 10,8 29,9 59,3 1.455 Skoleelev 12,9 41,1 46,0 95 Anden skoleuddannelse 7,9 38,8 53,3 32 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 18

Mental sundhed fordelt efter økonomi. Mænd og Kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Svært ved at betale regninger Ja 19,7 36,9 43,4 288 sidste år (p < 0,0001) Nej 6,8 22,6 70,6 4.458 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Svært ved at betale regninger Ja 26,9 37,6 35,6 420 sidste år (p < 0,0001) Nej 11,2 25,9 62,9 4.886 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 19

Mental sundhed i forhold til rygning. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Ryger dagligt Ja 10,8 25,4 63,8 1.333 (p < 0,0001) Nej 6,4 22,8 70,8 3.419 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Ryger dagligt Ja 17,6 25,3 57,0 1.395 (p < 0,0001) Nej 10,6 27,5 61,9 3.934 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 20

Mental sundhed i forhold til forskellige former for psykisk sygdom eller lidelse. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har kronisk angst eller depression nu Ja 56,9 25,9 17,2 98 (p < 0,0001) Nej 6,6 23,4 70,0 4.652 Har anden psykisk lidelse, dårlige Ja 45,9 32,2 21,9 54 nerver nu (p < 0,0001) Nej 7,1 23,4 69,5 4.692 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Har kronisk angst eller depression nu Ja 49,8 24,0 26,3 243 (p < 0,0001) Nej 10,6 27,1 62,3 5.079 Har anden psykisk lidelse, dårlige Ja 50,4 32,1 17,5 111 nerver nu (p < 0,0001) Nej 11,7 26,8 61,5 5.214 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 21

Mental sundhed i forhold til forskellige former for fysisk sygdom. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Nogensinde haft forhøjet blodtryk Ja 9,5 22,8 67,7 902 (p > 0,01) Nej 7,2 23,5 69,3 3.812 Nogensinde haft rygsygdom Ja 10,3 25,9 63,8 1.257 (p < 0,0001) Nej 6,7 22,7 70,7 3.490 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Nogensinde haft forhøjet blodtryk Ja 14,3 24,8 60,9 1.089 (p > 0,01) Nej 11,9 27,5 60,6 4.222 Nogensinde haft rygsygdom Ja 16,4 28,5 55,1 1.152 (p < 0,0001) Nej 11,4 26,5 62,1 4.170 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 22

Mental sundhed i forhold til forskellige former for medicinbrug. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Regelmæssig brug af medicin Ja 10,5 24,1 65,5 1.661 (p < 0,0001) Nej 6,1 23,2 70,7 3.092 Brugt nervemedicin inden for en Ja 50,3 24,7 25,0 97 14 dages periode (p < 0,0001) Nej 6,7 23,5 69,8 4.655 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Regelmæssig brug af medicin Ja 15,3 27,0 57,6 2.123 (p < 0,0001) Nej 10,6 26,9 62,5 3.206 Brugt nervemedicin inden for en Ja 38,7 30,7 30,6 249 14 dages periode (p < 0,0001) Nej 11,2 26,8 62,1 5.079 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 23

Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen Langvarig sygdom hos én af forældrene Anbragt uden for hjemmet Langvarige familiekonflikter Langvarig arbejdsløshed hos én af forældrene Langvarige økonomiske problemer i familien Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 24

Mental sundhed i forhold til livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Antal positive svar 0 6,0 21,3 72,7 2.835 (p < 0,0001) 1 7,7 24,2 68,1 1.134 2 11,2 30,9 57,8 411 3 eller flere 14,9 31,5 53,6 263 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Antal positive svar 0 9,1 24,8 66,1 3.001 (p < 0,0001) 1 12,9 27,6 59,5 1.254 2 17,7 34,4 47,9 570 3 eller flere 27,9 29,4 42,8 350 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 25

Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i voksenlivet Langvarig eller alvorlig sygdom hos børn Langvarige eller alvorlige konflikter med voksne børn Langvarige eller alvorlige ægteskabelige problemer eller problemer med fast samlever Langvarig eller alvorlig sygdom eller død hos familiemedlem Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 26

Mental sundhed i forhold til alvorlige begivenheder i voksenlivet. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Antal positive svar 0 4,8 21,4 73,8 1.015 (p < 0,0001) 1 5,5 22,2 72,3 1.681 2 8,7 23,8 67,5 822 3 eller flere 14,7 25,6 59,8 228 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Antal positive svar 0 7,9 24,4 67,7 855 (p < 0,0001) 1 9,4 25,1 65,5 1.827 2 14,8 26,0 59,2 1.072 3 eller flere 18,6 31,2 50,2 324 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 27

Mental sundhed i forhold selvmordstanker. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har tænkt på at tage sit eget liv inden for det sidste år Ja 35,6 38,4 26,0 140 (p < 0,0001) Nej 5,1 21,3 73,6 2.141 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Har tænkt på at tage sit eget liv inden for det sidste år Ja 42,3 35,4 22,2 204 (p < 0,0001) Nej 8,9 25,6 65,5 2.361 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 28

Mental sundhed i forhold vold. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb inden for det sidste år Ja 14,9 30,0 55,1 149 (p < 0,0001) Nej 6,6 22,5 70,9 2.043 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb inden for det sidste år Ja 23,9 38,2 37,9 153 (p < 0,0001) Nej 11,2 25,6 63,2 2.366 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 29

Forekomst af dårlig mental sundhed 1994 2005. Mænd i forskellige aldersgrupper. Procent. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 30

Forekomst af dårlig mental sundhed 1994 2005. Kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 31

Konklusion Muligt at benytte den mentale helbredskomponent score fra SF 12 til at beskrive mental sundhed Meningsfuldt at inddele i tre grupper Kvinder rapporterer dårligere mental sundhed end mænd. Personer med dårlig mental sundhed har det ikke blot dårligt på dette aspekt, men også på næsten alle andre aspekter af sundhed og sygelighed og på forhold af betydning herfor. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 32

Konklusion Det er vigtigt at være opmærksom på, at der med denne første beskrivelse dokumenteres et behov for yderligere forskning for at kvalificere vores viden om mental sundhed, dels i form af uddybende beskrivelser og analyser, dels i form af validering af resultaterne. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 33