Vejvisningsplan Strateginotat Maj 2007 TEKNISK FORVALTNING
1 INDLEDNING...1 2 STRATEGI OG STRUKTUR I VEJVISNINGEN...3 2.1 Strategi og målsætning...3 2.2 Vurdering af eksisterende vejvisning...3 2.3 Den overordnede struktur for vejvisningen...8
1 1 INDLEDNING For at opnå en fælles forståelse for hvad en vejvisningsplan indeholder og hvilke fordele der måtte være, kan følgende nævnes. En samlet plan for vejvisningen indeholder En overordnet struktur for vejvisning i kommunen. Hvilke mål i kommunen, der skal vejvises til. Hvor og hvordan der skal vejvises (ruter, tekst, tavleplacering mv.). Fordele ved en vejvisningsplan Det bliver lettere for trafikanter at finde rundt i byen, når der etableres en enkel, sammenhængende og ensartet vejvisning. Det er især til fordel for erhvervslivet, turister og øvrige ikke-stedkendte trafikanter. Horsens får et opdateret styringsredskab til at lede trafikken af de bedst egnede veje. Vejvisningen kan medvirke til øget trafiksikkerhed (overskuelig placering af tavler, overskuelig informationsmængde som trafikanten skal bearbejde, vejvisning ad de mest trafiksikre ruter og lignende). Den eksisterende vejvisning bliver registreret, hvilket giver overblik og gør kommunens fremtidige sagsbehandling lettere. Vejvisningsplanen baseres på en aktiv stillingtagen til, hvad der skal vejvises til, og hvad der ikke skal vejvises til fremover. Det bliver lettere at prioritere og eventuelt afvise fremtidige ansøgninger om vejvisning. Hvis antallet af vejvisningstavler reduceres, kan der opnås lavere driftsudgifter. Der er mulighed for en forbedret vejæstetik. Vejvisningsplanen omfatter kun vejvisning på vejnettet, og derfor er al vejvisning samt ønsker om vejvisning registreret og vurderet. Parkeringsvejvisningen i Horsens Kommune indgår i vejvisningsplanen som en vigtig del af den fremtidige vejvisning. Vejvisning på Margueritruten indgår ikke i planen. Der er tidligere etableret en vejvisning ud fra en samlet plan for hele landet. Denne vejvisning skal naturligvis vedligeholdes. Stivejvisning for fodgængere og cyklister indgår heller ikke i vejvisningsplanen. Stivejvisning er et særdeles relevant emne, blandt andet af hensyn til turister og andre ikke stedkendte trafikanter. 1
2 Der er tidligere etableret en samlet vejvisning på de nationale og regionale cykelruter gennem kommunen. Denne vejvisning skal også vedligeholdes og ajourføres, ligesom det kan blive aktuelt at udarbejde en vejvisning på de lokale stiruter. Vejvisningsplanen er en del af den samlede trafikplan for Horsens Kommune. Vejvisningsplanen er udarbejdet med bistand fra rådgivningsfirmaet Carl Bro og har været drøftet i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Vejle Amt, Horsens Politi, Horsens Erhvervsråd, CityHorsens samt Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknisk Forvaltning. Vejvisningsplanen består endvidere af en bilagsrapport Vurdering af vejvisningsmål samt en registrering af eksisterende vejvisning. 2
3 2 STRATEGI OG STRUKTUR I VEJVISNINGEN Strategien for den fremtidige vejvisning i Horsens definerer grundlaget for, hvorledes den eksisterende vejvisning skal vurderes, og hvordan der fremover kan vejvises i Horsens. Strategien vil ligeledes danne grundlag for kommunens fremtidige administration af vejvisningen i Horsens. Strategien for den fremtidige vejvisning bygger på nogle overordnede valg, der er i overensstemmelse med gældende vejregler om vejvisning. Dette er beskrevet I et særskilt teknisk notat. Det er et væsentligt grundelement i vejvisningsplanen, at alle nedslidte, påkørte, forældede og ukorrekte tavler udskiftes. Et andet grundelement i vejvisningsplanen er, at alle vejvisningstavler bliver opsat så optimalt som muligt, så trafikanter lettere kan se tavlerne og orientere sig, inden de skal placere sig i krydset. I en del kryds kan der således forventes opsat ny vejvisning som forvarsling før krydset. Flere af de strukturmæssige forslag kan betragtes som delelementer, således at vejvisningsplanen kan gennemføres etapevis og ikke nødvendigvis i sit fulde omfang. 2.1 Strategi og målsætning Det er Horsens Kommunes målsætning, at vejvisningen skal tilgodese trafikanternes behov for at finde vej. Vejvisningen skal være struktureret, enkel og entydig. Vejvisningen skal være en service for turister, erhvervsbilister og ikke-stedkendte borgere, og det skal fremover være lettere at finde rundt i Horsens. Vejvisningen skal blandt andet medvirke til færre fejlkørsler, unødig omvejskørsel, bedre trafiksikkerhed, bedre miljø og vejæstetik i Horsens. Vejvisningsplanen skal være et dynamisk redskab for forvaltningen. Vejvisningsplanen skal blandt andet kunne anvendes til prioritering og vurdering af fremtidige ansøgninger om vejvisning. Det er Horsens Kommunes målsætning at begrænse antallet af vejvisningstavler i kommunen. Det skal ske, uden at det går ud over trafikanternes muligheder for at finde de væsentligste mål, som en stor del af de ikke-stedkendte trafikanter søger. Vejvisningsplanen vil indgå som en del af en kommende trafikplan for Horsens Kommune. 2.2 Vurdering af eksisterende vejvisning Registreringen af vejvisningen har vist, at der er problemer med den eksisterende vejvisning. Disse problemer er nærmere beskrevet i bilaget til denne rapport Vurdering af vejvisningsmål - og opsummeret nedenfor. 3
4 Overordnet kan det konstateres, at vejvisningen trænger til en revision, hvor især tavler og standeres placering samt den generelle anvendelse af vejvisningen ifølge vejreglerne gennemarbejdes. Derudover er der behov for en standardisering af parkeringsvejvisningen, der giver trafikanterne en ensartet og let forståelig vejvisning, samt en klar linie for områdevejvisningen, især med henblik på vejvisningen til industriområder. Vejvisningsplanen lægger stor vægt på at revurdere og opgradere vejvisningen til en tidssvarende vejvisning, der understøtter kommunens intentioner om trafikledelse, æstetik og trafiksikkerhed, samt at opbygge en mere klar vejstruktur, hvor unødvendig trafik til og igennem centrum begrænses. Det skal bemærkes, at den eksisterende vejvisning i Horsens absolut ikke er dårligere end i en lang række andre større byer i Danmark. Uoverskuelig vejvisning i enkelte kryds Uoverskuelig vejvisning kræver unødig stor opmærksomhed fra trafikanterne. Det betyder mindre opmærksomhed på de øvrige trafikanter. Der er samtidig risiko for, at ikke-stedkendte trafikanter overser den vejvisning, de har brug for. Tavle med mange informationer, men i overensstemmelse med fjern- og nærmålkataloget (katalog der beskriver vejvisningsmål) Dette er ikke en generel tendens i Horsens Kommune, men en oprydning og forenkling af vejvisningen vil gavne trafikledelsen, vejæstetikken og trafiksikkerheden. Forkert anvendelse af vejvisningstavler Det er essentielt, at vejvisningen er ensartet og kan opfattes på samme måde af alle trafikanter. 4
5 Eksempel på tavle, hvor teksten, piktogrammet og pilen ikke er udført jævnfør vejreglerne. I den nuværende vejvisning er der forskellige vejvisningsmæssige problemer der vedrører den generelle tavleudformning og anvendelse af tekst. En del steder er der f.eks. anvendt ukorrekte og/eller uhensigtsmæssige tavletyper. Eksempel på tavle, hvor der er anvendt virksomhedslogo og ikke-korrekt tavleskrift jævnfør vejreglerne. 5
6 Vejvisning, der ikke er synlig Relativ nyopsat vejvisning/træer og allerede nu - men især med tiden - vil vejvisningstavlen være helt skjult bag træet. Derudover kan det blandt andet nævnes, at vejvisningen ofte er placeret forkert i krydset i forhold til vejreglerne, og dermed er den vanskelig/umulig at se i rette tid for bilisterne. Vejvisning til mål der ikke umiddelbart er trafikalt begrundet, herunder uautoriseret privat vejvisning Eksempel på vejvisning, der ikke nødvendigvis er trafikalt begrundet. 6
7 Der er et forholdsvist stort antal tavler, der vejviser til private virksomheder eller lignende, der ikke kan vurderes som værende trafikalt begrundet. Denne store mængde vejvisningstavler kunne med fordel samles på områdetavler, der placeres ved indkørslerne til et navngivet område, f.eks. Horsens Vest. Områdevejvisning uddybes nærmere i det efterfølgende afsnit Den overordnede struktur. 7
8 2.3 Den overordnede struktur for vejvisningen Den fremtidige overordnede vejvisning inden for kommunegrænsen bør i stor udstrækning ske via de primære veje. Udover de nuværende større indfaldsveje kan dette omfatte én eller to ringruter. Der vejvises primært til geografiske mål (byer, bydele, rutenumre, havne og lignende) og sekundært til servicemål som f.eks. større attraktioner mv. Vejvisning i retning ud af byen til geografiske mål (primært større byer, rutenummererede veje og motorvejen) bør fremover primært være fra eventuelle ringruter og de større indfaldsveje. Vejvisningen skal udføres i overensstemmelse med Vejdirektoratets fjern- og nærmålskatalog. 2.3.1 Overordnet struktur for vejvisning mod Horsens Kommune Vejvisningsplanens overordnede struktur omfatter først og fremmest den gennemkørende statsvej E45. Motorvejen indgår ikke i registreringen, men inddrages i vejvisningsplanen på lige fod med den registrerede vejvisning i den overordnede struktur. Motorvejen servicerer Horsens Kommune ved tre afkørsler, jf. nedenstående kort. De tre afkørsler på motorvejen E45, hvor der vejvises mod overordnede mål i Horsens Kommune. Vejvisning på motorvejen vurderes at være hensigtsmæssig og foreslås uændret fremover. 8
9 Trafikanter, der kommer ad motorvejen og har ærinde i Horsens Kommune, vil blive ledt ad de mest hensigtsmæssige og overordnede ruter til deres mål. Her anvendes primært de større indfaldsveje. Nedenstående kort viser de overordnede indfaldsveje til centrum. De overordnede indfaldsveje i Horsens. Udover motorvejen kommer trafikanter til Horsens Kommune via de større indfaldsveje fra de omkringliggende kommuner. Derudover er det i denne vejvisningsplan valgt at arbejde med 2 nye ringruter (på det eksisterende vejnet) omkring centrum, hvorfra den primære vejvisning er placeret til de mange lokalmål i og omkring centrum. En ringrute tæt omkring centrum er tiltænkt at være et væsentligt element i parkeringsvejvisningen og kan fungere som en parkeringssøgering. En ringrute længere fra centrum vil medvirke til at reducere den gennemkørende trafik, idet ruterne vejvises via ringruten uden om centrum. Det kan medvirke til at aflaste centrum for den tunge trafik. En generel beskrivelse af ringruterne fremgår senere i dette notat. 9
10 Forslaget til den overordnede struktur for vejvisningen mod Horsens by kan overordnet skitseres som vist på nedenstående kort. Skitseforslag til strukturen for vejvisningen ind mod Horsens By. Ikke-stedkendte trafikanter, der har ærinde i Horsens by, vil komme ad enten de større indfaldsveje eller motorvejen. Herfra vejvises først mod centrum og den ydre ringrute O2. På O2 vejvises igen mod centrum og den indre ringrute (vejvist som O1). 2.3.2 Overordnet struktur for vejvisning fra Horsens Vejvisning for bilister, der skal fra Horsens by, har ligeledes fordel af de 2 nye ringruter omkring centrum, hvorfra vejvisning mod de væsentligste nærmål og fjernmål placeres. Herudover er de nuværende indfaldsveje bærende for trafikken væk fra Horsens by og til nær- og fjernmål inden for og umiddelbart uden for Horsens Kommune. De primære mål for vejvisningen fra Horsens by er foruden de væsentlige fjernmål også de 3 motorvejstilkørsler. 10
11 Følgende figur viser den overordnede struktur for vejvisningen fra Horsens by. Skitseforslag til strukturen for vejvisningen ud af Horsens by. Trafikanter, der skal ud af Horsens by, vil først blive vejvist ved hjælp af ringruterne og (via) de større indfaldsveje og dernæst mod de enkelte mål udenfor kommunen. Der lægges særlig vægt på vejvisning i retning mod motorvejen. 2.3.3 Anvendelse af ringruter og ringrutevejvisning Generelt Ringruter giver en større overskuelighed i vejvisningen og giver mulighed for at fordele trafikken på en hensigtsmæssig måde. Ringruter kan også medvirke til at reducere antallet af vejvisningstavler. Tillige kan anvendelsen af ringruter give trafikanterne en indikation af, hvilket lag af byen de befinder sig i. Det vil medvirke til, at trafikanterne har nemmere ved at orientere sig i byen. Horsens Kommune har pt. ingen skiltet ringrute omkring centrum, og bl.a. derfor vurderes Horsens by at være vanskelig at færdes i for ikke-stedkendte trafikanter. Som nævnt ovenfor indarbejdes derfor 2 nye ringruter i det nuværende vejnet og i den fremtidige vejvisning. 11
12 Følgende figur viser placeringen af de 2 ringruter. De 2 nye ringruter i Horsens. Henholdsvis O2 (rød) samt en indre ring (O1), (blå), der samtidig fungerer som en parkeringssøgering. Den yderste ring (O2) føres ad følgende veje. Langmarksvej Adelgade Nørrebrogade Vestergade Silkeborgvej Schüttesvej Ringvejen Thorsvej Strandkærvej Bjerrevej Høegh Guldbergs Gade Niels Gyldings Gade Strandpromenaden Sølystvej Sundvej Ringrute O2 udføres som en komplet sluttet ring, så trafikanterne har mulighed for at køre hele vejen rundt om byen. En ¾ ring, der slutter ved hhv. Bollervej og Oddervej, har været overvejet, men en sluttet ring er vurderet til at være en mere optimal løsning. O2 og O1 er sammenfaldende på en del af Niels Gyldings Gade. Det er ikke optimalt at have dette sammenfald, men vurderes ikke at være et decideret problem. 12
13 Det er ved besigtigelser vurderet, at ringruten (O2) passer med vejstandarden/-klassificeringen. Den inderste ringrute (O1) føres ad følgende veje (blå farvelægning) Gasvej Amaliegade Kattesund Nørregade Mælketorvet Rædersgade Allegade Gl. Jernbanegade Vitus Berings Plads Lichtenbergsgade Niels Gyldings Gade Denne rute passerer forbi alle de centernære parkeringsområder. Dog er ringen ikke stor og afgrænser bymidten til et meget lille område (stort set kun omkring gågadenettet). Derfor spredes vejvisningen mod parkeringsområderne ud på de større indfaldsveje mellem O2 og O1. Herved opnås også en bedre trafikfordeling til parkeringsområderne, inden den inderste ringrute O1 nås. Ved at arbejde med ringruter kan vejvisningen reduceres. Ringrutevejvisningen vil primært erstatte fjernmål, men også enkelte nærmål og rutenummererede veje. Desuden skal O1 ringruten tæt omkring centrum som omtalt tidligere være en decideret parkeringssøgering og dermed erstatte meget af den eksisterende generelle parkeringsvejvisning. Ringrutevejvisningen kan blive suppleret med retning, f.eks. O2v, hvis retningen fører trafikanterne ad O2 mod vest. 2.3.4 Anvendelse af rutenummererede veje I den nuværende vejvisning anvendes de større indfaldsveje og dermed de rutenummererede veje meget til at lede trafikanterne. Denne struktur fastholdes i vejvisningsplanen, idet anvendelsen af ruter er overskuelig for mange trafikanter og for vejvisningen generelt. Rutevejvisningen bør dog som udgangspunkt suppleres med væsentlige fjernmål, da mange trafikanter i højere grad benytter disse informationer til at finde vej. Vejvisningen til de rutenummererede veje vil tage udgangspunkt i O2, men kan være en del af retningspejlingen allerede fra O1. 13
14 De rutenummererede veje er vist på følgende figur. Rutenummererede veje i Horsens Kommune. Den nuværende vejvisning benytter sig af yderligere to rutenummererede veje. Henholdsvis rutenummer 409, der ligger vest for Horsens Kommune i en nord-/sydgående retning, og rutenummer 544, der fejlagtigt er et vejadministrationsnummer. Dette erstattes med rutenummer 433. 2.3.5 Områdevejvisning (industriområder, sportsområder og lignende) I Horsens Kommune er områdevejvisning i dag anvendt i et forholdsvist begrænset omfang, men også i et omfang, hvor der ikke er ensartethed i vejvisningen. Servicevejvisning kan begrænses væsentligt ved at navngive områder, hvor der ellers er flere aktiviteter, der vejvises særskilt til. Samtidig kan områdevejvisningen i større grad være med til at skabe overblik over kommunens mange industriområder, hvilket bl.a. vil være til gavn for erhvervslivet. I forbindelse med eksisterende og fremtidige industriområder og øvrige områder tilstræbes, at der anvendes områdevejvisning i stedet for vejvisning til hvert enkelt mål fra adgangsvejen til området. Først når trafikanten er kommet ind i det pågældende område, kan der vejvises ved hjælp af områdetavlen. I industriområder kan der benyttes (privatfinansierede) områdeinformationstavler ved indkørslen til området. Flere af kommunens industriområder og områder med et større antal mål er gennemgået. Herved kan vejvisningerne til de enkelte mål samlet til en områdevejvisning, og mængden af vejvisningstavler i disse kryds kan reduceres. 14
15 Forslag til placering og navngivning af områder fremgår af nedenstående kort Placering af navngivne industriområder og andre områder samt områder, der mangler en entydig navngivning. Ved fremtidige ombygninger og nyanlæg af adgangsveje til industriområder og øvrige områder bør der så vidt muligt etableres vigepladser ved områdeinformationstavlerne. Herved kan trafikanterne (inklusive lastbiler) holde ind til siden uden at genere den øvrige trafik og orientere sig ved områdeinformationen. Ligeledes kan anvendelsen af piktogrammer (M-servicetavler) i højere grad anvendes, idet de kan være med til at give trafikanterne flere og mere ensartede informationer. For erhvervsområder, der udelukkende består af én større virksomhed, foreslås, at der vejvises med piktogram M57 og virksomhedens navn. Dette letter navngivningen af områderne og giver en entydig betegnelse for området. Derudover foreslås, at der udarbejdes et regulativ med veldefinerede objektive kriterier, der præciserer hvornår en virksomhed i et industriområde kan få vejvisning udover den områdevejvisning, der altid vil være i forbindelse med industriområdet. Dette er præciseret nærmere i bilagsrapporten Vurdering af vejvisningsmål. 15
16 2.3.6 Vejvisning til nabobyer Trafikanterne har ofte nabobyer som mål. Der vejvises derfor i dag til en række byer (og øvrige mål) uden for Horsens Kommune, jf. nedenstående kort Mål i den nuværende vejvisning uden for Horsens Kommune. Om der fremover fortsat skal være vejvisning til alle byerne, eller om der skal vejvises til andre byer end i dag, vil blive detailvurderet nærmere. Overordnet skal der også fremover vejvises til følgende overordnede byer Odder Århus Skanderborg Silkeborg Nr. Snede Billund/Herning Vejle Juelsminde Der kan vejvises mod Herning i stedet for mod Nørre Snede, hvis vejvisningen mod Herning er fulgt op uden for Horsens Kommunes grænse. Med hensyn til de mindre byer umiddelbart uden for kommunen skal det detailvurderes nærmere i hvert enkelt tilfælde, om de bør indgå i den fremtidige vejvisning. Vejvisningsplanen vil især lægge vægt på synliggørelse af vejvisningen til de større nabobyer, idet de ofte udgør et vigtigt mål for trafikanterne. Vejvisningen mellem kommunens landsbyer beskrives og diskuteres i bilagsrapporten Vurdering af vejvisningsmål. 16
17 2.3.7 Parkeringsvejvisning Horsens Kommune har ikke et gennemgående parkeringssøgesystem, men anvender primært oplysningstavle E 33 på de større veje, mens adgangsvejene til de enkelte parkeringsområder er forsynet med en vejvisningstavle (der oftest ikke er i henhold til vejreglerne). Denne type vejvisningstavle er vist nedenfor Parkeringsvejvisningen på adgangsvej til parkeringsområderne i Horsens Kommune. Tavlen er ikke en standardtavle jævnfør vejreglerne. Umiddelbart er der ikke kendskab til om den nuværende parkeringsskiltning fungerer helt efter hensigten, men den nuværende parkeringsvejvisning bør gennemarbejdes, og der bør udvikles et parkeringssøgesystem, der er gældende for hele Horsens by. Der er 10 parkeringsområder, der er navngivet i den eksisterende vejvisning, og denne navngivning foreslås ikke ændret betydeligt. Der er dog yderligere en del parkeringsområder i midtbyen, der med fordel for trafikanterne kan indgå i den fremtidige vejvisning. Samtidigt kan navngivningen i højere grad anvendes i et fremtidigt parkeringssøgesystem allerede fra de større indfaldsveje og ringruter. 17
18 De navngivne parkeringsområder i centrum i den eksisterende vejvisning og de skiltede ruter er vist på nedenstående kort. De nuværende navngivne parkeringsområder i Horsens samt de skiltede ruter. Parkeringsvejvisningen til parkering i Søndergade udgår i den fremtidige vejvisning. Herudover foreslås vejvist til yderligere følgende parkeringsområder pga. disse parkeringsområders størrelse og antallet af parkeringspladser Svanes Torv Posthus Kvickly City 1 Løvbjerg Tobaksgården Evt. HUC/VUC Det kan yderligere overvejes at vejvise til Bilkas parkeringsplads, idet Bilka formodes at tiltrække en stor del ikke-stedkendte trafikanter. 18
19 Når O1 etableres som tidligere beskrevet, er det vigtigt, at trafikanterne kan finde til centrale parkeringsområder, når de kører langs ringen. Desuden er der behov for at give bilisterne de korrekte oplysninger i tide. Midtbyen og parkeringsområderne inddeles i overordnede navngivne områder. Eksempelvis nord, syd, øst og vest, der fra indfaldsvejene til O1 anvendes til den første overordnede fordeling af trafikanterne til parkeringsområderne. Herefter anvendes parkeringsområdernes navne. Denne inddeling tages i anvendelse i stedet for vejvisningen mod p-centrum. Den eksisterende parkeringsvejvisning og forslag til den fremtidige parkeringsvejvisning fremgår af bilagsrapporten. 2.3.8 Hvilke mål skal fremover have vejvisning? Som nævnt indledningsvis er det blandt andet Horsens Kommunes målsætning, at vejvisningen skal tilgodese de ikke-stedkendte trafikanters behov for information og være en service for turister, erhvervsbilister og borgere. Samtidigt ønskes det som nævnt at begrænse antallet af vejvisningstavler i kommunen. Det er derfor særdeles vigtigt, at det rette niveau lægges for hvilke mål, der kan få vejvisning fremover. Desuden bør der være faste retningslinier, så reglerne opleves ens for alle. Det primære er, at vejvisningen skal være trafikalt begrundet. For at få en mere konkret vurdering af, hvornår det er trafikalt begrundet at opsætte vejvisning til et mål, kan følgende lægges til grund for afgørelsen (citat fra vejreglerne) Det er nødvendigt at tage hensyn til målet på baggrund af kommunens trafikplan. F.eks. kan trafikplanen prioritere at overflytte trafik fra den nærmeste vej mod målet til en overordnet vej (men længere rute) af hensyn til miljøbelastning, trafiksikkerhed eller lignende. Målet har et stort antal ikke stedkendte besøgende. Målet besøges af et stort antal lastvognstog. Vejnettets kompleksitet gør det vanskeligt at finde vej. Vejenes tracé gør det nødvendigt f.eks. at forvarsle. Vejvisning til mål som hovedsageligt benyttes af lokale og stedkendte trafikanter (såsom skoler, børnehaver, vuggestuer, aftenskoler, biblioteker, ældreinstitutioner m.v.) betragtes normalt ikke som trafikalt begrundet. Det er intentionen i vejvisningsplanen, at der udelukkende vejvises til de mål, der har særdeles mange ikke-stedkendte besøgende. Hvis et mål der umiddelbart synes at være vejvisningsrelevant imidlertid ligger tæt på en navngivet parkeringsplads eller inden for den eventuelle parkeringssøgering vil der som udgangspunkt ikke blive vejvist til det pågældende mål. 19
20 Den generelle begrænsning som beskrevet ovenfor efterleves så vidt det er muligt, men enkelte mål, der umiddelbart falder i kategorien ikke trafikalt begrundede kan få vejvisning, hvis målet er godt gemt og umiddelbart ikke til at se fra den nærmeste overordnede vej, eller hvis målet er unaturligt placeret i forhold til den øvrige stednavnebetegnelse. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i de mål, der har vejvisning i dag samt de ønsker om vejvisning, der er fremkommet. Der foretages derfor en konkret gennemgang af samtlige mål, hvortil der er registreret eksisterende vejvisning. Desuden foretages en vurdering af, om nye betydningsfulde mål skal have vejvisning fremover. Vurderingen af, om de enkelte mål fremover skal have vejvisning, fremgår af bilagsrapporten. For at sikre overskuelighed i vejvisningen bør der jævnfør vejreglerne ikke være mere end 4 informationer til trafikanterne på hvert sted, hvor der vejvises. En for omfattende vejvisning kan medføre risiko for, at ikke-stedkendte trafikanter overser den vejvisning, de har brug for. Herved kan der forekomme unødig omvejskørsel. Samtidigt kan der opstå problemer, hvis trafikanterne opdager vejvisningen for sent og derfor foretager pludselige retningsskift og uhensigtsmæssige manøvrer. Det er derfor af trafiksikkerhedsmæssige årsager vigtigt at forenkle vejvisningen, så den fremstår enkel og overskuelig. Vejreglernes anbefaling om, at der maksimalt bør være 4 vejvisningsinformationer pr. vejvisningsretning efterleves (så vidt muligt) i den fremtidige vejvisning i Horsens. For at imødekomme dette behov prioriteres tavlerne. De mål, der er relevant for flest, prioriteres højest. Det vil medføre, at der bliver saneret i antallet af vejvisningstavler i nogle kryds. Som udgangspunkt prioriteres geografiske mål (herunder også rutenummererede veje) over servicemål. Servicemål kan inddeles i en række forskellige typer (f.eks. overnatningsmål, turistmål og lignende), men de enkelte typer af servicemål bør alle være sideordnet, og det vil derfor altid være en individuel vurdering, hvorvidt eksempelvis et overnatningsmål prioriteres frem for et fritids- og turistmål. Som udgangspunkt bør det mål, som vurderes at være relevant for flest ikkestedkendte trafikanter, dog altid prioriteres højest. Se også afsnittet Hvilke mål skal fremover have vejvisning. 2.3.9 Information på tavlerne Horsens Kommunes målsætning er at vejvise så enkelt som muligt til de trafikalt begrundede mål. Det tilstræbes derfor at anvende korte præcise tekster på vejvisningstavler. 20
21 2.3.10 Vejnavneskilte Symboler og piktogrammer kan ofte erstatte tekst, og hvis de er designet godt, er de ofte hurtigere for trafikanterne at opfatte end tekst. Derfor vil vejvisning med piktogrammer blive anvendt til de måltyper, hvor der findes et godkendt piktogram. Registrering og vurdering af vejnavneskilte er ikke omfattet af vejvisningsplanen, men det skal påpeges, at trafikanter ofte kører efter vejnavneskilte. En god vejnavneskiltning kan være tilstrækkelig information til trafikanter på vej mod et givent mål. To eksempler på vejnavneskilte fra Horsens Kommune. Vejnavne skiltes med vejnavneskilte og ikke på vejvisningstavler. Derfor er vejnavneskilte lige så vigtige at opsætte og vedligeholde som den øvrige vejvisning. 2.3.11 Kørselsrestriktioner Enkelte kørselsrestriktioner i den eksisterende vejvisning har indflydelse på den fremtidige vejvisningsplan. Umiddelbart er der få kørselsrestriktioner på det overordnede vejnet i Horsens. Dog har Horsens en enkelt tvangsrute for lastbiler (U4.2), der vejvises gennem centrum. 21
22 Tvangsruten er vist på følgende kort Tvangsruten i Horsens Kommune. Tvangsruten henviser lastbiler til Schüttesvej, Bygholm Parkvej, Niels Gyldings Gade, Strandpromenaden og Sølystvej, når de skal passere centrum. Dette er ikke helt foreneligt med at nedsætte belastningen af tunge køretøjer gennem centrum. Det vurderes dog, at denne rute trods alt er den bedst egnede, indtil der er anlagt en omfartsvej nord om Horsens. En alternativ rute via Silkeborgvej, Vestergade, Nørrebrogade, Adelgade, Langmarksvej og Sundvej vurderes at være mere problematisk. 22