Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Denne publikation er kun tilgængelig på internettet: www.eva.dk ISBN 87-7958-111-0

Evaluering af uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere

Evaluering af uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere 2.0.2 Af Simon Reusch L:\ean\sr\EVA uddannelsesplaner teknisk\rapport EVA teknisk eud vers 2-0-2.doc

Indhold 1 Indledning... 5 1.1 Baggrund... 5 1.2 Metode... 6 2 Elevundersøgelsen... 7 2.1 Besvarelsesprocent og bortfald... 7 2.2 Baggrundsvariable... 9 2.3 Valg i forbindelse med grundforløbet... 14 2.4 Kontaktlæreren på grundforløbet... 33 2.5 Uddannelsesbogen... 41 2.6 Uddannelsesplanen... 43 2.7 Elevernes samlede vurdering af grundforløbet... 56 3 Lærerundersøgelsen... 57 3.1 Besvarelsesprocent og bortfald... 57 3.2 Baggrundsvariable... 58 3.3 Om kontaktlærerfunktionen I... 62 3.4 Om kontaktlærerfunktionen II... 68 3.5 Om uddannelsesplanerne... 73 4 Sammenligning af svar fra elev- og lærerundersøgelsen... 103 4.1 Kontaktlærersamtalerne... 103 5 Uddannelseslederundersøgelsen... 106 5.1 Besvarelsesprocent og bortfald... 106 5.2 Om indgangen... 107 6 Om undersøgelsens gennemførelse... 110 6.1 Elevundersøgelsen... 110 6.2 Lærer- og uddannelseslederundersøgelsen... 112 6.3 Usikkerhed og statistisk signifikans... 114

Indledning 5 1 Indledning 1.1 Baggrund Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har, som led i en evaluering af arbejdet med uddannelsesplaner på grundforløbet på de tekniske erhvervsuddannelser, ønsket at få gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. elever og lærere. Formålet med undersøgelserne har været at afdække: væsentlige træk omkring hvordan arbejdet med uddannelsesplaner bliver organiseret på skolerne, opfattelser og vurderinger hos lærere og elever med hensyn til uddannelsesplanens formål og betydning, forudsætninger og mulige barrierer for at realisere formålet med uddannelsesplanerne. Elevundersøgelsen skulle belyse følgende temaer; faktorer bag og overvejelser om valg af uddannelse og moduler, oplevelse og vurdering af kontakt med kontaktlæreren, vurdering af uddannelsesbogens formål og betydning, vurdering af uddannelsesplanens formål og betydning, vurdering af grundforløbet generelt samt relevante baggrundsoplysninger. 1 Lærerundersøgelsen skulle belyse følgende temaer; organisering af arbejdet med uddannelsesplaner, vurdering af faktorer bag elevens valg, vurdering af realiseringen af forskellige formål med uddannelsesplanen, mulige barrierer og vigtige forudsætninger for realiseringen af formålet med uddannelsesplanen. 2 Endvidere er der gennemført en undersøgelse blandt uddannelseslederne vedrørende rent faktuelle forhold. Denne rapport gengiver resultaterne af disse tre undersøgelser, idet det er et grundpræmis, at rapporten skal belyse eventuelle forskelle på de seks forskellige indgange indenfor de tekniske erhvervsuddannelser. Disse indgange er "Teknologi og kommunikation", "", "", "Fra jord til bord", "" og "". På grundlag af denne rapport og andet relevant materiale udfærdiger EVA en evalueringsrapport om uddannelsesplanerne, som vil fremdrage de pointer og træk fra bl.a. denne rapport, som EVA vurderer væsentlige i forhold evalueringens sigte. 1 En detaljeret uddybning af temaerne findes i EVA s udbudsmateriale. 2 En detaljeret uddybning af temaerne findes i EVA s udbudsmateriale.

Indledning 6 1.2 Metode Rapporten præsenterer i kapitel 2 resultaterne fra elevundersøgelsen, herefter følger kapitel 3 med resultaterne fra lærerundersøgelsen. I kapitel 4 gives en sammenligning af resultater fra lærer- og elevundersøgelserne. Kapitel 5 refererer svarene på de på faktuelle spørgsmål til uddannelseslederne. Endelig giver kapitel 6 en detaljeret gennemgang af undersøgelsens gennemførelse. Rapportens resultatafsnit gengiver kommenterede frekvenstabeller på alle variable fordelt efter indgang. Det kommenteres konsekvent, om der er signifikant forskel på indgangene eller ej. Signifikante sammenhænge i forhold til de sekundære baggrundsvariable refereres løbende i rapportens resultatafsnit. Det betyder, at alle statistisk signifikante forskelle på relevante undergrupper vil blive diskuteret ved gennemgangen af svarfordelingen for et givet spørgsmål. Sammen med rapporten er udgivet en bilagssamling, som gengiver alle krydstabeller mellem rapportens svarfordelinger og de sekundære baggrundsvariable. Man har således rig mulighed for at konsultere bilagsmaterialet, hvis man savner diskussion af en formodet relevant sammenhæng. UNI C har ikke underkastet fritekstsvarene fra undersøgelserne en statistisk kategorisering, og de behandles ikke i rapporten. Alle tabeller i rapporten er i øvrigt nummeret i overensstemmelse med spørgsmålsnummeret i spørgeskemaerne.

Elevundersøgelsen 7 2 Elevundersøgelsen Først diskuteres undersøgelsens svarprocent og evt. fortolkningsmæssige konsekvenser af bortfaldet. Herefter præsenteres fordelingen af baggrundsvariablen, og det diskuteres i hvilket omfang deres indbyrdes variation kan give fortolkningsproblemer. Endelig gives en systematisk gennemgang af undersøgelsens resultater, hvor der kommenteres på, i hvilken udstrækning der er signifikante forskelle på indgangene. De øvrige baggrundsvariables indflydelse på en given svarfordeling fremhæves, såfremt det i det konkrete tilfælde skønnes at være af interesse. Resultatgennemgangen er inddelt i afsnit i overensstemmelse med spørgeskemaets opbygning. 2.1 Besvarelsesprocent og bortfald 2.1.1 Besvarelsesprocent 2.004 elever blev udtrukket til undersøgelsen, fordelt ligeligt med 334 på hver af de seks indgange. 43 skemaer var uanbringelige på modtageradressen. Det svarer til ca. 2% af de 2.004 skemaer, hvilket er helt normalt for undersøgelser baseret på registerudtræk. Der blev således leveret 1.961 skemaer. 1.089 elever havde besvaret spørgeskemaet ved besvarelsesfristen for den anden rykker. 3 Dette svarer til en besvarelsesandel på 56%, hvilket er et tilfredsstillende niveau. Besvarelsesprocenten kan dekomponeres i forhold til de oplysninger, man har på hele populationen. I denne undersøgelse er svarprocenten opgjort specifikt i forhold til indgang, køn og alder. 2.1.2 Bortfald i forhold til indgang Besvarelsesprocenten varierer signifikant mellem de forskellige indgange. Højest var svarprocenten på "" med 62%, og "" med 60%. Omvendt var svarprocenten lavest på "" med 47%. 3 Herudover var der naturligvis adskillige respondenter, som returnerede et blankt skema, som udtryk for at de ikke ønskede at svare, eller fordi de ikke mente de burde deltage i undersøgelsen, af den ene eller anden årsag.

Elevundersøgelsen 8 Har respondenten svaret på spørgeskemaet? Antal anbringelige skemaer Besvaret Ikke besvaret 1961 56% 44% 324 56% 44% 329 57% 43% 328 52% 48% 327 62% 38% 329 47% 53% 324 60% 40% 2.1.3 Bortfald i forhold til køn 62% af pigerne i stikprøven besvarede spørgeskemaet, mod kun 53% af drengene. Denne forskel er signifikant. En mulig forklaring på de forskellige svarprocenter på indgangene kan være en kønseffekt, idet pigeandelen netop er størst på "" og "". 4 Har respondenten svaret på spørgeskemaet? Mænd Kvinder Antal anbringelige skemaer Besvaret Ikke besvaret 1961 56% 44% 1370 53% 47% 591 62% 38% 2.1.4 Bortfald i forhold til alder I forhold til alder ser man at svarprocenten er størst 60% - for hovedgruppen på 17 år. Omvendt ligger den mellem 51-53% for de ældre elever. Svarprocenten er akkurat signifikant forskellig for aldersgrupperne. 4 Dette belyses nærmere i kapitlet om baggrundsvariablenes fordeling.

Elevundersøgelsen 9 Har respondenten svaret på spørgeskemaet? 16 år eller yngre 17 år 18-19 år 20-24 år 25 år eller ældre Antal anbringelige skemaer Besvaret Ikke besvaret 1961 56% 44% 372 56% 44% 675 60% 40% 370 51% 49% 305 52% 48% 239 53% 47% 2.1.5 Bortfaldskonsekvenser Som udgangspunkt må man antage at de 1.961 anbringelige skemaer er udtryk for en repræsentativ stikprøve, men når der så kun er 1.089 der svarer, kan man så fortsat bare antage at de indkomne svar er repræsentative? Der vil selvfølgelig være korrelation mellem tilbøjeligheden til at svare og ens socio-demografiske karakteristika, hvoraf nogle er målbare, og nogle ikke er det. I gennemgangen af svarprocenten ser vi, at flere grupper er blevet let overrepræsenteret; dels piger og dels elever fra "" og "". Problemet med en sådan overrepræsentation er, at disse gruppers holdninger vil blive overpræsenteret i parameterestimaterne. Hvis formålet var en mere analytisk undersøgelse ville det være naturligt at vægte observationerne og dermed sikre repræsentativitet i forhold til disse tre variable. Men der er jo også skævheder i forhold til de ikke-målbare variable. Her er problemet bare uløseligt, for vi ved ikke hvor store skævhederne er, og vi kan derfor ikke vægte os ud af problemet, men er nødt til at acceptere dets tilstedeværelse. For eksempel kan vi se, at en given andel, af de 1.089 der svarer, har afsluttet grundforløbet. Men vi kender ikke det sande billede, for de 1.961 der modtog skemaet, så vi har ikke noget at korrigere i forhold til. Den samme problematik gælder i forhold til baggrundsvariablene vedrørende antal afgangsprøver i folkeskolen samt spørgsmålet, om man har gået på anden uddannelse. 2.2 Baggrundsvariable I afsnittet præsenteres fordelingen af baggrundsvariablene. Det diskuteres ultimativt, i hvilket omfang deres indbyrdes variation kan give fortolkningsproblemer.

Elevundersøgelsen 10 2.2.1 Udvælgelse af baggrundsvariable Eleverne blev bedt om at angive alder, køn og indgang. I denne fremstilling er køn og alder defineret ud fra cpr-nummeret, idet der derved kunne sikres en entydig aldersdefinition (alder opgjort pr. 31-12-2002). Oplysningen om indgang er endvidere taget fra elevregisteret. Deltagerne i undersøgelsen startede alle på grundforløbet i perioden 1/7-30/9 2002, hvorfor det forekom rimeligt, at de ville have et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere grundforløbet på undersøgelsestidspunktet, som var januar 2003. Grundforløbene på de forskellige indgange er af meget varierende længde, så der blev spurgt til om eleven har afsluttet grundforløbet. Denne faktor kunne tænkes at have indflydelse på vurderingen af uddannelsesplanerne. Faktorer til belysning af elevernes uddannelsesmæssige baggrund forud for optagelsen på teknisk EUD forekom endvidere relevant. Derfor spurgtes også, om eleven havde været til afgangsprøve i en række fag i folkeskolens 9./10. klasse, samt om respondenten tidligere havde været optaget på anden ungdomsuddannelser. Endvidere kunne to nuancerede oplysninger om respondentens geografiske tilhørsforhold aflæses i registeret, dels ved respondentens bopæl og dels ved skolens placering. Denne baggrundsvariabel er dog blevet fravalgt i denne undersøgelse, da den vurderedes at have mindre interesse end indgang, køn, alder og de baggrundsvariable der i øvrigt spørges til i skemaet. Alt i alt er følgende baggrundsvariable taget i betragtning ved belysning af undersøgelsens svarfordelinger: Indgang Køn Alder Om grundforløbet er afsluttet Afgangsprøver i 9./10. klasse Anden ungdomsuddannelse inden teknisk EUD. Da undersøgelsens centrale formål er at belyse forskelle mellem indgangene er alle fordelinger vist i forhold til indgang, som således er den primære baggrundsvariabel. Fordelinger i forhold til de øvrige baggrundsvariable er gengivet i bilag 1, men de væsentligste resultater er løbende beskrevet i gennemgangen i dette kapitel.

Elevundersøgelsen 11 2.2.2 Køn 34% af svarene i undersøgelsen er afgivet af piger. Dette gennemsnit dækker dog over grundlæggende markante forskelle på kønssammensætningen af eleverne på de seks indgange. To indgange er således domineret af piger, idet 92% af svarene på serviceindgangen er afgivet af piger, og tilsvarende er 57% af svarene på Fra jord til bord fra piger. På de resterende fire indgange er pigeandelen i undersøgelsen mellem 4 og 13% - lavest på. 1. Hvad er dit køn? Antal svar Mænd Kvinder 1089 66% 34% 181 87% 13% 186 87% 13% 169 96% 4% 204 43% 57% 154 92% 8% 195 8% 92% 2.2.3 Alder Alderssammensætningen på teknisk EUD, som den kommer til udtryk i undersøgelsen, er naturligt nok koncentreret omkring den alder, unge har umiddelbart efter folkeskolen, og som er det typisk starttidspunkt for en teknisk erhvervsuddannelse. Procent 40 35 30 25 20 15 10 5 0 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 Aldersfordeling Undersøgelsens typiske respondent er 17 år, idet 37% af respondenterne har denne alder (opgjort pr. 31.12.2002), hvilket svarer til alderen for en person, som er gået direkte fra 10. klasse til en teknisk erhvervsuddannelse.

Elevundersøgelsen 12 19% var 16 år eller yngre hvilket næsten udelukkende dækker over 16-årige, som er alderen for den typiske person, der er gået direkte fra 9. klasse til en teknisk EUD. Tætheden i aldersfordelingen aftager hastigt herefter, idet 17% er 18-19 år, hvilket er elever, som er startet 1-2 år efter 10. klasse. Endelig er 15% fordelt på aldersgruppen 20-24 år, og 12% er 25 år eller ældre. To indgange skiller sig ud mht. aldersprofilen. Eleverne på Mekanik -indgangen er signifikant yngre. Omvendt er eleverne på -indgangen signifikant ældre. Aldersfordelingen på indgangene er korreleret med aldersfordelingen for de to køn, idet de mandlige elever, som f.eks. er i suveræn overvægt på Mekanik i gennemsnit er signifikant yngre end de kvindelige elever, som netop er i ligeså klar overvægt på -indgangen. 2. Hvor gammel er du? 16 år eller 25 år eller Antal svar yngre 17 år 18-19 år 20-24 år ældre 1089 19% 37% 17% 15% 12% 181 17% 39% 14% 17% 13% 186 18% 41% 18% 13% 9% 169 20% 35% 22% 12% 11% 204 18% 38% 18% 14% 12% 154 28% 38% 18% 12% 5% 195 15% 33% 15% 19% 18% 2.2.4 Afsluttet grundforløb 46% af respondenterne havde afsluttet grundforløbet med udgangen af 2002, mens 54% således stadig var i gang i januar 2003. På "", "" og "" er andelen, som har afsluttet grundforløbet, størst - nemlig 51-53%. I modsætning til dette er det kun 37-38% på "" og "", som har afsluttet grundforløbet på undersøgelsestidspunktet.

Elevundersøgelsen 13 4. Har du afsluttet grundforløbet? Antal svar Ja Nej 1071 46% 54% 177 45% 55% 182 53% 47% 167 53% 47% 200 38% 63% 151 37% 63% 194 51% 49% 2.2.5 Antal afgangsprøver i 9/10. klasse I spørgeskemaet blev der specifikt spurgt, om respondenterne havde været til eksamen i 9/10. klasse i fire fag; fysik/kemi, engelsk, fransk og tysk. Svarene på disse spørgsmål er efterfølgende omkodet til, om respondenten har været til mindst tre af de fire nævnte afgangsprøver. 49% af respondenterne havde været til mindst tre af disse afgangsprøver. "Teknologi og kommunikation" adskiller sig signifikant fra de øvrige indgange, idet 66% af respondenterne på denne indgang havde været til mindst tre afgangsprøver. 5. Har du været til mindst tre afgangsprøver i 9/10. klasse? Antal svar Ja Nej 1072 49% 51% 179 66% 34% 182 42% 58% 168 49% 51% 200 45% 55% 152 43% 57% 191 51% 49% 2.2.6 Anden uddannelse efter folkeskolen På spørgsmålet, om hvorvidt respondenten har gået på en anden uddannelse efter folkeskolen, svarer 71% nej. Resten fordeler sig således, at 11% har gået på en af de gymnasiale uddannelser (htx, hhx, hf og det almene gymnasium), 15% har gået på anden uddannelse, og 2% har gået på flere af de nævnte uddannelser. Det er klart, at svarene på dette spørgsmål er kraftigt korreleret med respondentens alder, idet stort set alle 15-17-årige svarer nej - de kommer jo direkte fra folkeskolen. Man skulle derfor forvente at se de samme mønstre i svarene fordelt efter indgange, som man så ved aldersfordelingen. Dette holder da også stik, idet 78% på

Elevundersøgelsen 14 "" ikke har været på anden uddannelse efter folkeskolen, og omvendt er det kun 60% af respondenterne på "", der ikke har været i anden uddannelse siden folkeskolen. 6. Har du gået på en anden uddannelse efter folkeskolen? Ja, det Ja, flere almene Ja, anden forskellige Antal svar Nej Ja, htx Ja, hhx gymnasium Ja, hf uddannelse uddannelser 1017 71% 2% 1% 5% 3% 15% 2% 171 65% 5% 1% 6% 5% 15% 3% 171 75% 3% 1% 2% 2% 16% 1% 161 78% 2% 1% 3% 2% 12% 2% 194 71% 0% 2% 8% 5% 11% 3% 138 78% 1% 2% 2% 0% 16% 1% 182 60% 2% 2% 7% 5% 20% 3% 2.2.7 Korrelation mellem baggrundsvariable Den ideelle situation ved en variansanalyse er, som gennemgået i afsnittet Usikkerhed og signifikans, at baggrundsvariablene er ukorrelerede - dvs. at de ikke i væsentlig grad samvarierer. I praksis er der altid korrelation, men det afgørende er at man er opmærksom på mulige fejlfortolkninger. I denne undersøgelse er de væsentligste samvariationer disse: - Samvariation mellem indgang og køn: Der er stor forskel på kønsfordelingen på de seks indgange. F.eks. når ""-indgangen beskrives, så skal respondenternes svar ses i lyset af, at det overvejende er piger der svarer, og derfor kan der være tale om, at det i virkeligheden er kønsspecifikke holdninger der iagttages. - Samvariation mellem alder og om man har gået på anden uddannelse efter folkeskolen. Hvis man iagttager at fordelingen af en parameter er signifikant forskellig i de forskellige aldersgrupper. Hvad er så forklaringen? Alderen i sig selv eller de specifikke erfaringer man har gjort sig ved den anden uddannelse? Et endeligt statistisk svar på den type problemstillinger kræver multivariate analyser, hvilket går ud over denne rapports metodeanvendelse. Men man kan naturligvis også komme langt med de her udførte univariate analyser fortolket med sund fornuft. 2.3 Valg i forbindelse med grundforløbet I dette afsnit gennemgås svarene på undersøgelsens spørgsmål om valg i forbindelse med grundforløbet.

Elevundersøgelsen 15 Dels spørges respondenterne, om hvorfor de valgte en teknisk erhvervsuddannelse, dels om det var svært at vælge uddannelse, dels om de siden hen har overvejet at afbryde uddannelsen, dels om mulighederne for at vælge fag, og endelig om hvilke personer eleverne konsulterer både når det handler om at afbryde studiet, og når det handler om at vælge fag. 2.3.1 En række forholds betydning for at eleverne valgte en teknisk erhvervsuddannelse Eleverne spørges specifikt om følgende forholds betydning for, at de valgte en teknisk erhvervsuddannelse; a) opfyldelse af erhvervsønske, b) spændende uddannelse, c) manglende lyst til andet, d) venner på teknisk skole, e) familietraditioner indenfor området, f) ønske om en praktisk uddannelse, og g) mulighed for en praktikplads. 2.3.1.1 Opfyldelse af erhvervsønske 73% tillægger det stor betydning, at man kan blive det, man gerne vil, når man tager en teknisk erhvervsuddannelse. 17% tillægger forholdet nogen betydning, 8% tillægger det lille eller ingen betydning, mens 3% eksplicit udtrykker, at de ved ikke. Der er signifikant forskel på indgangene, idet f.eks. 79% af eleverne på "Mekanik, transport og logistik" og "" tillægger det stor betydning, at man kan blive det, man gerne vil, mens kun 61% af eleverne på "" tillægger forholdet stor betydning. 7.A. Jeg kan blive det, jeg gerne vil Stor Nogen Lille Ingen Antal svar betydning betydning betydning betydning Ved ikke 1040 73% 17% 5% 3% 3% 175 61% 27% 5% 4% 3% 180 72% 17% 3% 4% 4% 164 73% 15% 8% 2% 2% 192 79% 13% 3% 3% 3% 149 79% 13% 3% 2% 3% 180 72% 17% 5% 4% 2% 2.3.1.2 Spændende uddannelse 59% tillægger det stor betydning og 30% nogen betydning, at uddannelsen lød spændende. 10% tillægger forholdet lille eller ingen betydning, mens 1% eksplicit udtrykker, at de ved ikke. Der er signifikant forskel på indgangene. Eleverne på "" synes i 76% af tilfældene, at det har stor betydning, at uddannelsen lyder spændende, mens kun 49% på "" synes dette.

Elevundersøgelsen 16 I øvrigt hænger dette fint sammen med, at pigerne i undersøgelsen i signifikant højere grad end drengene lægger vægt på dette argument. 7.B. Jeg synes, at uddannelsen lød spændende Stor Nogen Lille Ingen Antal svar betydning betydning betydning betydning Ved ikke 1049 59% 30% 7% 3% 1% 176 53% 34% 7% 3% 2% 180 57% 32% 6% 4% 1% 165 58% 30% 8% 2% 1% 195 58% 33% 6% 3% 1% 149 49% 36% 9% 4% 1% 184 76% 18% 5% 1% 1% 2.3.1.3 Manglende lyst til andet Påstanden Jeg havde ikke så meget lyst til andet var sværest at forholde sig til for respondenterne, idet 10% her svarede ved ikke. Herudover svarede 45%, at det havde stor eller nogen betydning, og ligeså svarede 45%, at påstanden havde lille eller ingen betydning. Der er ingen signifikant forskel på de seks indgange, men alder influerer signifikant på den betydning, respondenterne tillægger forholdet. Således er de yngre respondenter mere tilbøjelige til at tillægge forholdet stor betydning. Det samme gælder dem, som ikke har gået på anden uddannelse siden folkeskolen. 7.C. Jeg havde ikke så meget lyst til andet Stor Nogen Lille Ingen Antal svar betydning betydning betydning betydning Ved ikke 1006 23% 22% 19% 26% 10% 170 23% 23% 21% 22% 11% 174 21% 19% 21% 29% 10% 158 21% 23% 22% 23% 11% 191 22% 21% 17% 30% 10% 140 19% 26% 16% 28% 11% 173 30% 22% 17% 21% 9% 2.3.1.4 Venner på teknisk skole Det er et fåtal i undersøgelsen, der tillægger det større betydning, at deres venner også går på teknisk skole, idet 11% tillægger forholdet nogen eller stor betydning. 86% synes det har lille eller ingen betydning, mens 3% ved ikke. På "" og "" har vennefaktoren størst betydning. Dette ses f.eks. ved at sammenligne andelen på 63-65%, som ikke tillægger forholdet nogen betydning med den gennemsnitlige andel for alle respondenter på 73%. På "" og "" betyder det mindst for

Elevundersøgelsen 17 respondenterne, om de har venner i forvejen på teknisk skole. På disse indgange er det 80-81%, som ikke tillægger forholdet nogen betydning. Der er en klart signifikant sammenhæng mht. alder, idet de yngre i langt højere grad end de ældre elever er afhængig af, at vennerne også går på teknisk skole. Der er også en klart signifikant sammenhæng m.h.t. antal aflagte prøver. Respondenter, som har været til mange afgangsprøver i folkeskolen 5, tillægger det mindre betydning, om de har venner på teknisk skole i forvejen. Endelig er pigerne lidt mindre indifferente overfor at have venner på skolen end drengene. 7.D. Mine venner går også på teknisk skole Stor Nogen Lille Ingen Antal svar betydning betydning betydning betydning Ved ikke 1006 4% 7% 13% 73% 3% 171 4% 6% 13% 75% 3% 175 4% 7% 11% 71% 6% 159 7% 4% 23% 63% 3% 189 3% 7% 8% 81% 1% 141 5% 11% 15% 65% 5% 171 3% 6% 8% 80% 3% 2.3.1.5 Familietraditioner indenfor området 14% af respondenterne synes, at det har stor eller nogen betydning at have familie, der arbejder indenfor området, mens 72% tillægger det lille eller ingen betydning. 4% svarer ved ikke. Der er signifikant forskel på indgangene, idet 21-23% af eleverne indenfor "Bygge og anlæg" og "" tillægger det stor eller nogen betydning, at have familie der arbejder indenfor samme område, mens det tilsvarende kun er tilfældet for 7% af eleverne på "". Undersøgelsen viser også, at piger er signifikant mindre tilbøjelige til at lægge vægt på familien. Endeligt er det signifikant vigtigere for de yngre respondenter, at familien arbejder indenfor området, end det er for de ældre. 5 Formuleringen mange afgangsprøver defineres i afsnit 2.2.5.

Elevundersøgelsen 18 7.E. Jeg har familie, der arbejder indenfor samme område Stor Nogen Lille Ingen Antal svar betydning betydning betydning betydning Ved ikke 1007 6% 8% 11% 71% 4% 171 4% 6% 14% 72% 4% 176 7% 14% 13% 62% 4% 159 9% 14% 13% 60% 4% 188 5% 2% 7% 82% 4% 140 9% 8% 14% 66% 4% 173 5% 6% 8% 79% 3% 2.3.1.6 Ønske om en praktisk uddannelse Der er stor forskel på indgangene, når det handler om forholdet at ville have en praktisk uddannelse. I gennemsnit tillægger 54% dette stor betydning, mens 28% tillægger det nogen betydning. 15% tillægger det lille eller ingen betydning, og 3% svarer ved ikke. De 54%, der synes at ønsket om en praktisk uddannelse er af stor betydning, spænder over en variation, der rækker fra 37% blandt respondenterne på "Teknologi og kommunikation" og 42% på "" til 63% på "Mekanik, transport og logistik" og 68% på "". Der er en signifikant sammenhæng mellem antal aflagte prøver og tilbøjeligheden til ikke at tillægge en praktisk uddannelse nogen betydning. 7.F. Jeg ville gerne have en praktisk uddannelse Stor Nogen Lille Ingen Antal svar betydning betydning betydning betydning Ved ikke 1032 54% 28% 7% 8% 3% 172 37% 34% 9% 13% 6% 180 62% 24% 7% 5% 2% 165 68% 22% 4% 5% 1% 195 54% 31% 3% 10% 2% 142 63% 25% 6% 4% 1% 178 42% 31% 12% 11% 3% 2.3.1.7 Mulighed for praktikplads Forholdet angående muligheden for at få en praktikplads har 10% ingen holdning til, idet de har svaret ved ikke. Herudover svarer 45%, at forholdet har stor eller nogen betydning, ligesom 45% svarer, at det har lille eller ingen betydning. Der er signifikant forskel på indgangene. Indenfor "" er muligheden for en praktikplads mest betydende 57% synes at forholdet er af stor eller nogen betydning. Mindst betydning har forholdet for eleverne på "Teknologi og kommunikation", hvor kun 32% svarer tilsvarende.

Elevundersøgelsen 19 Endvidere er der signifikant sammenhæng mellem respondenter, der har afsluttet grundforløbet og tilbøjeligheden til at tillægge muligheden for at få en praktikplads stor betydning. 7.G. Jeg havde mulighed for at få en praktikplads Stor Nogen Lille Ingen Antal svar betydning betydning betydning betydning Ved ikke 1014 29% 16% 13% 32% 10% 170 23% 11% 18% 39% 9% 177 31% 21% 13% 28% 8% 159 43% 14% 11% 25% 7% 192 22% 18% 9% 40% 11% 143 33% 13% 13% 28% 13% 173 23% 17% 14% 32% 14% 2.3.1.8 Sammenligning af forholdene En sammenligning af disse syv forholds betydning for, at man vælger en teknisk erhvervsuddannelse er givet i nedenstående figur. Den viser, at opfyldelse af erhvervsønsker og spændende uddannelse efterfulgt af Ønske om praktisk uddannelse er de væsentligste bevæggrunde. Disse forhold har generelt nogen eller stor betydning for omkring 90% af eleverne. Ønske om praktisk uddannelse betyder dog væsentligt mindre for elever på "" og "" end på de øvrige indgange. Omkring 40-50% synes at forholdene Manglende lyst til andet og Mulighed for praktikplads har stor eller nogen betydning. Mulighed for praktikplads betyder dog særligt meget på "" og "". Manglende lyst til andet betyder relativt mere for elever på "" end på de øvrige indgange. Mindst betydning har Familietraditioner og Venner på skolen, som kun har stor eller nogen betydning for 10-20% af eleverne. Familietraditioner har dog særlig stor betydning på "" og "".

Elevundersøgelsen 20 En række forholds betydning for elevens valg af en teknisk erhvervsuddannelse - fordelt efter indgang Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 TEK BYG HÅND JORD MEK SERV Opfyldelse af erhvervsønske Spændende uddannelse Manglende lyst til andet Venner på skolen Familietraditioner Ønske om praktisk uddannelse Mulighed for praktikplads 2.3.2 Uddannelsesvalg 52% synes, at det i nogen eller høj grad har været svært at vælge uddannelse, mens 47% synes, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. 2% svarer ved ikke. Eleverne fra "", "" og "" synes i højest grad, at valget har været svært, idet 55-60% på disse indgange svarede i høj grad eller i nogen grad. Endvidere er piger samt ældre elever mindst tilbøjelige til at mene, at det har været svært at vælge. 8. Synes du, det har været svært at vælge uddannelse? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke 1076 20% 32% 11% 36% 2% 178 22% 34% 8% 32% 4% 186 18% 27% 12% 40% 2% 165 16% 33% 10% 38% 2% 200 21% 34% 11% 35% 1% 153 16% 27% 17% 37% 2% 194 25% 35% 7% 32% 1% 2.3.3 Uddannelsesaftaler 2.3.3.1 Aftale på plads ved studiestart 24% af respondenterne havde en uddannelsesaftale på plads ved studiestart. De seks indgange adskiller sig signifikant, mht. det omfang eleverne har uddannelsesaftaler klar ved studiestart. På "" har 50% af eleverne uddannelsesaftaler klar - efterfulgt af "" med 39%. "Mekanik, transport og logistik" ligger på 21%, mens de resterende indgange ligger på 11-14%.

Elevundersøgelsen 21 35% af elever, som har afsluttet grundforløbet, svarer, at de havde en uddannelsesaftale klar, da de startede på uddannelsen. Det samme svarer kun 15% af de elever, som ikke har afsluttet grundforløbet. 9.A. Havde du en uddannelsesaftale med en virksomhed, da du startede på uddannelsen? Antal svar Ja Nej 1081 24% 76% 179 14% 86% 186 39% 61% 169 50% 50% 200 11% 90% 153 21% 79% 194 14% 86% 2.3.3.2 Praktik inden studiestart 69% af de elever, som havde en uddannelsesaftale på plads, var på praktik på virksomheden, før de startede på grundforløbet. Der er ingen signifikante relationer til baggrundsvariablene, men andelen er højest på "", hvor 75% startede på praktikken før grundforløbet, mens andelen er lavest - 66% - på "". 9.B. Hvis ja, var du i praktik på din virksomhed, inden du begyndte på grundforløbet? Antal svar Ja Nej 259 69% 31% 24 71% 29% 71 75% 25% 85 66% 34% 21 62% 38% 32 72% 28% 26 69% 31% 2.3.4 Overvejelser om at afbryde uddannelsen Respondenterne blev spurgt hvilket resultat der var kommet ud af deres evt. overvejelser om at afbryde uddannelsen. For at belyse hvem eleverne konsulterer, hvis de går med overvejelser om at afbryde uddannelsen, skulle respondenterne svare på, i hvilken grad de talte med en række af nærliggende rådgivere; familien, kammeraterne, uddannelses- og erhvervsvejlederen, kontaktlæreren, evt. andre lærere eller helt andre personer.

Elevundersøgelsen 22 2.3.4.1 Resultatet af overvejelserne 70% af respondenterne har ikke overvejet at afbryde uddannelsen, mens de resterende 30% har eller har haft sådanne overvejelser; - 10% er stoppet med den uddannelse de startede på - heraf er 2% skiftet til en anden uddannelse indenfor indgangen, og 2% er skiftet til en anden indgang indenfor teknisk EUD. - 11% har overvejet at afbryde uddannelsen, men besluttede alligevel at fortsætte. - 9% overvejede spørgsmålet, netop mens undersøgelsen blev foretaget. Afbruddet er signifikant størst på "", hvor 15% afbrød uddannelsen, og mindst på "" og "", hvor det gjaldt 5-7%. Afbruddet er endvidere signifikant mindre for drenge end for piger. 10. Har du overvejet at stoppe eller skifte uddannelse? Ja, men jeg besluttede at fortsætte med min nuværende Ja, jeg er skiftet til en anden indgang indenfor Jeg har besluttet mig for en anden uddannelse inden for Ja, jeg er stoppet med en teknisk erhvervs- Nej, det Jeg har jeg overvejer ikke det netop Antal svar overvejet nu uddannelse uddannelse teknisk EUD indgangen 1067 70% 9% 11% 6% 2% 2% 176 69% 10% 10% 8% 2% 2% 182 83% 5% 7% 2% 1% 2% 167 84% 3% 6% 4% 2% 1% 201 59% 13% 16% 5% 2% 4% 151 76% 5% 10% 4% 3% 2% 190 56% 16% 14% 12% 1% 2% 2.3.4.2 Familien De fleste konsulterer familien, såfremt man overvejer at afbryde uddannelsen - 79% gør dette i høj eller nogen grad. Respondenterne på ""-indgangen taler signifikant mest flittigt med familien.

Elevundersøgelsen 23 10.A. Hvis du har overvejet at stoppe eller skifte, talte du så med familien om det? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 299 50% 29% 5% 15% 53 43% 30% 9% 17% 28 36% 43% 4% 18% 26 42% 31% 4% 23% 79 51% 30% 3% 16% 34 47% 32% 0% 21% 79 63% 22% 9% 6% 2.3.4.3 Kammeraterne 60% af respondenterne taler i høj eller nogen grad med kammeraterne om det, hvis de overvejer at afbryde uddannelsen. Andelen er igen højest på ""- indgangen, hvor 70% taler med kammeraterne om det, mens andelen kun er 44% på "". 10.B. Hvis du har overvejet at stoppe eller skifte, talte du så med kammeraterne om det? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 300 24% 36% 18% 22% 53 25% 34% 21% 21% 28 18% 36% 25% 21% 26 19% 42% 8% 31% 79 27% 33% 20% 20% 34 6% 38% 29% 26% 80 34% 36% 11% 19% 2.3.4.4 Uddannelses- og erhvervsvejlederen 32% af respondenterne talte i høj eller nogen grad med en uddannelses- og erhvervsvejleder i forbindelse med overvejelser om at stoppe. På "Mekanik, transport og logistik" og "" var andelen dog højest mellem 39 og 41%.

Elevundersøgelsen 24 10.C. Hvis du har overvejet at stoppe eller skifte, talte du så med en uddannelses- og erhvervsvejleder om det? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 299 14% 18% 15% 53% 52 10% 25% 12% 54% 28 25% 14% 7% 54% 26 8% 19% 15% 58% 79 16% 13% 15% 56% 34 26% 15% 9% 50% 80 9% 21% 21% 49% 2.3.4.5 Kontaktlæreren 40% af respondenterne talte i høj eller nogen grad med kontaktlæreren, ved overvejelser om at stoppe. Eleverne på "" brugte dog kontaktlæreren i signifikant højere grad, idet 64% talte med kontaktlæreren. Omvendt var det kun 23% af eleverne på "", der gjorde dette. 10.D. Hvis du har overvejet at stoppe eller skifte, talte du så med en kontaktlærer om det? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 298 22% 18% 15% 45% 53 19% 19% 19% 43% 28 43% 21% 4% 32% 26 15% 8% 12% 65% 79 18% 18% 18% 47% 34 18% 18% 9% 56% 78 24% 22% 18% 36% 2.3.4.6 Andre lærere Andre lærere end kontaktlæreren blev i høj eller nogen grad inddraget af 12% af eleverne i overvejelserne om at stoppe. Der er dog ingen klare signifikante forskelle mellem indgangene.

Elevundersøgelsen 25 10.E. Hvis du har overvejet at stoppe eller skifte, talte du så med andre lærere om det? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 300 2% 10% 16% 72% 53 2% 9% 19% 70% 28 11% 4% 11% 75% 26 4% 8% 19% 69% 79 1% 13% 20% 66% 34 0% 21% 3% 76% 80 1% 8% 15% 76% 2.3.4.7 Helt andre personer 10% af eleverne inddrog endvidere i høj eller nogen grad helt andre personer i overvejelserne om at stoppe. Der er ingen signifikante forskelle mellem indgangene. 10.F. Hvis du har overvejet at stoppe eller skifte, talte du så med helt andre personer om det? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 300 8% 2% 2% 88% 53 6% 6% 4% 85% 28 4% 0% 0% 96% 26 8% 0% 4% 88% 79 8% 3% 4% 86% 34 12% 0% 0% 88% 80 10% 0% 0% 90% 2.3.4.8 Sammenligning af hvilke personer der konsulteres Nedenstående figur sammenstiller indgangene, med hensyn til hvilke personer eleverne taler med i forbindelse med overvejelser om studiestop. De mest markante træk i figuren er, - at elever på "" i særlig høj grad gør brug af kontaktlæreren, men også uddannelses- og erhvervsvejlederen; - at elever på "" særligt trækker på familien og kammeraterne; - at elever på "" ikke bruger kammeraterne så meget, men derimod bruger uddannelses- og erhvervsvejlederen relativt meget.

Elevundersøgelsen 26 Hvem taler eleverne med, hvis de overvejer at stoppe? - fordelt efter indgang Pct. 100 80 60 40 20 0 TEK BYG HÅND JORD MEK SERV Familien Kammeraterne Uddannelses- og erhvervsvejlederen Kontaktlæreren Andre lærere Helt andre personer 2.3.5 Studiekompetencegivende fag Eleverne på teknisk EUD har mulighed for at vælge fag, der kan give studiekompetence. 18% af respondenterne svarer, at de overvejer at vælge sådanne fag, mens 41% erklærer, at det overvejer de ikke at gøre. De resterende 41% ved ikke. Der er signifikante forskelle på indgangene; på "", "Bygge og anlæg" og "" overvejer kun mellem 12% og 16% af eleverne at tage fag, der kan give studiekompetence, mens 46-48% svarer nej. Modsat er det hele 24% af eleverne på "" og "" der overvejer sådanne fag, mens 34-35% svarer nej. Signifikant flere piger overvejer endvidere at tage disse fag. I forhold til alder er det interessant at se, at respondenter over 25 år i højere grad er afklarede omkring dette, således at kun 24% i denne aldersgruppe svarer ved ikke, mens de afklarede fordeler sig med 20% ja og 55% nej. 11. Har du overvejet at vælge fag (eller moduler), der kan give dig studiekompetence? Antal svar Nej Ja Ved ikke 1024 41% 18% 41% 171 39% 18% 43% 173 48% 16% 36% 164 48% 13% 40% 187 34% 24% 42% 145 46% 12% 42% 184 35% 24% 41% 2.3.6 Merit Respondenterne blev spurgt dels om de havde ansøgt om merit, og dels om de i givet fald havde fået godskrevet det.

Elevundersøgelsen 27 2.3.6.1 Ansøgning om merit 31% af eleverne i undersøgelsen har søgt merit, mens 64% ikke har. 4% har ikke hørt om merit, og 1% ved ikke, om de har søgt om merit. Der er signifikant forskel på indgangene. Flest har søgt merit på "Teknologi og kommunikation" og "" her ligger ansøgerandelen på 43-44%. På "Fra jord til bord" og "" er det kun 19-20%, der svarer, at de har søgt merit. Der er naturligvis meget klar signifikans i forhold til alder, hvor f.eks. 50-53% af aldersgrupperne over 20 år har søgt merit. Tilsvarende har 53% af dem, der har gået på anden uddannelse efter folkeskolen, søgt merit. 12.A. Har du søgt merit? Har ikke hørt Antal svar Nej Ja om merit Ved ikke 1070 64% 31% 4% 1% 176 53% 43% 3% 1% 183 72% 20% 8% 1% 168 68% 29% 3% 1% 198 74% 19% 5% 3% 151 68% 29% 2% 1% 194 51% 44% 4% 2% 2.3.6.2 Godskrivning af merit I 90% af tilfældene har respondenterne fået godskrevet merit, 5% har oplevet, at meritansøgningen er blevet afvist, mens 5% ved ikke antageligt, fordi ansøgningen er under behandling. Der er ingen signifikante forskelle mellem indgangene, men det kan bemærkes, at yderpunkterne er, at 0% har fået afslag på "", mens 11% har fået afslag på "". 12.B. Hvis ja, har du fået godskrevet merit Antal svar Nej Ja Ved ikke 325 5% 90% 6% 75 0% 93% 7% 36 6% 92% 3% 48 6% 94% 0% 37 11% 86% 3% 44 9% 84% 7% 85 4% 87% 9%

Elevundersøgelsen 28 2.3.7 Forskellige personers indflydelse på elevens fagvalg I dette afsnit fokuseres der på, i hvilket omfang forskellige personer influerer på elevernes fagvalg. Disse personer er familien, kammeraterne, uddannelses- og erhvervsvejlederen, kontaktlæreren, andre lærere eller helt andre personer. 2.3.7.1 Familien 34% af respondenterne anfører, at familien i høj eller nogen grad har indflydelse på fagvalget. Størst er familiens påvirkning af elever på "" og "", hvor andelen ligger på 41-42%. På "Teknologi og kommunikation" er det derimod kun 27%, der i større omfang påvirkes af familien. Disse forskelle er ikke signifikante. Det gælder derimod for sammenhængen med alder, hvor indflydelsen fra familien bliver signifikant mindre, jo ældre eleven er. 13.A. Har familien haft indflydelse på dine valg af fag (eller moduler)? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 1031 12% 22% 14% 52% 174 11% 16% 20% 53% 170 9% 23% 14% 55% 161 13% 29% 12% 47% 191 13% 21% 13% 53% 147 16% 25% 13% 46% 188 12% 20% 12% 56% 2.3.7.2 Kammeraterne Kammeraterne har generelt ringe indflydelse på fagvalget, idet kun 18% af respondenterne er influeret af kammeraternes holdninger i høj eller nogen grad. Der er ingen signifikant sammenhæng mht. hvilken indgang eleven går på. Alderen er igen signifikant, idet ældre elever i mindre grad er under indflydelse fra kammeraterne. Dem, der ikke har afsluttet grundforløbet, er desuden signifikant mere påvirkelige af kammeraterne.

Elevundersøgelsen 29 13.B. Har kammeraterne haft indflydelse på dine valg af fag (eller moduler)? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 1030 4% 14% 15% 67% 174 3% 16% 20% 61% 170 2% 10% 14% 75% 161 6% 14% 14% 66% 190 5% 17% 10% 68% 147 4% 12% 20% 64% 188 5% 13% 12% 70% 2.3.7.3 Uddannelses- og erhvervsvejlederen 22% af respondenterne svarer, at uddannelses- og erhvervsvejlederen har influeret på valget i høj eller nogen grad. Der er ingen signifikant forskel på indgangene. Jo højere alder, desto mere uafhængig er man i forhold til rådgivning, også når det gælder uddannelses- og erhvervsvejlederen. 13.C. Har uddannelses- og erhvervsvejlederen haft indflydelse på dine valg af fag (eller moduler)? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 1030 7% 15% 14% 64% 174 7% 16% 18% 59% 170 6% 13% 14% 68% 161 7% 14% 16% 63% 191 7% 17% 12% 64% 147 10% 17% 12% 62% 187 7% 14% 13% 65% 2.3.7.4 Kontaktlæreren Kontaktlæreren påvirker valget i høj eller nogen grad i 22% af tilfældene. Der er signifikant forskel på indgangene. Yderpunkterne er, at 30% af respondenterne på "" svarer, at kontaktlæreren har haft indflydelse, mens kun 16% af respondenterne på "" mener dette. Elever, som har gået på anden uddannelse siden folkeskolen, er endvidere signifikant mindre under indflydelse af kontaktlæreren, end respondenter som har denne uddannelse som deres første.

Elevundersøgelsen 30 13.D. Har kontaktlæreren haft indflydelse på dine valg af fag (eller moduler)? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 1029 7% 15% 14% 63% 174 5% 16% 22% 57% 170 6% 10% 16% 68% 161 9% 12% 10% 68% 189 9% 21% 8% 62% 147 7% 12% 12% 69% 188 9% 19% 16% 56% 2.3.7.5 Andre lærere Andre lærere har i 10% af tilfældene i høj eller nogen grad haft indflydelse på fagvalg, men der er i øvrigt ikke nogen signifikant forskel på indgangene. 13.E. Har andre lærere haft indflydelse på dine valg af fag (eller moduler)? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 1031 3% 7% 13% 77% 174 3% 9% 18% 70% 170 3% 6% 12% 78% 161 2% 7% 12% 79% 191 3% 8% 12% 77% 147 1% 5% 11% 82% 188 3% 6% 12% 78% 2.3.7.6 Helt andre personer Helt andre personer har i øvrigt også i 10% af tilfældene haft indflydelse på fagvalget. Der er ingen signifikant forskel på indgangene. 13.F. Har helt andre personer haft indflydelse på dine valg af fag (eller moduler)? Antal svar I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 1031 8% 2% 2% 88% 174 11% 3% 3% 82% 170 11% 1% 2% 86% 161 9% 1% 4% 87% 191 5% 3% 1% 92% 147 7% 2% 1% 90% 188 7% 2% 2% 90%

Elevundersøgelsen 31 2.3.7.7 Sammenligning af personernes indflydelse på fagvalget Nedenstående figur sammenstiller, hvorledes de seks forskellige kontaktpersoner influerer på fagvalget på de forskellige indgange. De afmærkede tal er procentdelen af en given indgang, som er påvirket i høj eller nogen grad af en given person. Man ser således, at familien på alle indgange har størst indflydelse. Herefter følger i varierende rækkefølge kontaktlæreren og uddannelses- og erhvervsvejlederen - skarpt efterfulgt af kammeraternes indflydelse. På "" og "" er det kontaktlæreren der har næststørst indflydelse, mens det på "" er uddannelses- og erhvervsvejlederen. Hvem taler eleverne med om fagvalg? - fordelt efter indgang Pct. 50 40 30 20 10 0 TEK BYG HÅND JORD MEK SERV Familien Kammeraterne Uddannelses- og erhvervsvejlederen Kontaktlæreren Andre lærere Helt andre personer 2.3.8 Om mulighederne for at vælge fag Dette afsnit omhandler mulighederne for at vælge fag; dels hvor store mulighederne er, dels om mulighederne er tilfredsstillende og endelig om respondenten synes, det er svært at vælge fag. 2.3.8.1 Hvor store er mulighederne? 40% af respondenterne synes, at mulighederne er store eller meget store, mens 26% ikke eller næsten ikke - synes der er nogen valgmuligheder. 15% synes hverken eller, og endelig er der 19%, som svarer ved ikke. Der er meget signifikante forskelle på indgangene. Særligt eleverne på "Fra jord til bord" - nemlig 65% - synes, at mulighederne er store eller meget store. På "" synes 48% dette, mens andelen varierer mellem 28-33% for de øvrige indgange. Piger synes desuden i signifikant højere grad, at mulighederne er store, ligesom de yngre elever også synes, at mulighederne er store.

Elevundersøgelsen 32 14. Hvor store er mulighederne for at vælge fag (eller moduler) på grundforløbet? Der er næsten Hverken ingen Der er ingen Antal svar Meget store Store eller valgmuligheder valgmuligheder Ved ikke 1058 9% 31% 15% 12% 14% 19% 176 8% 20% 19% 15% 18% 20% 181 8% 25% 14% 10% 15% 27% 166 4% 28% 12% 13% 20% 23% 195 16% 49% 16% 9% 4% 6% 150 5% 25% 11% 15% 17% 26% 190 10% 38% 18% 11% 11% 13% 2.3.8.2 Hvor tilfredsstillende er mulighederne? 63% af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at vælge fag på grundforløbet. Der er signifikante forskelle på indgangene, som fuldstændig afspejler mønster fra forrige spørgsmål, om hvor gode mulighederne er - dvs. at særligt eleverne på "" og i mindre grad eleverne på "" synes, at mulighederne er tilfredsstillende. Endvidere er piger og de yngre elever mere tilfredse. 15. Er du tilfreds med mulighederne for at vælge fag (eller moduler) på grundforløbet? Meget Antal svar Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds utilfreds Ved ikke 1060 14% 49% 13% 5% 20% 176 9% 44% 19% 7% 20% 176 10% 48% 13% 3% 26% 166 10% 42% 13% 8% 27% 199 26% 56% 7% 2% 10% 150 7% 50% 12% 5% 26% 193 18% 54% 12% 4% 12% 2.3.8.3 Hvor svært er det at vælge? Blot 4% synes, det er meget svært at vælge, mens 32% synes, det er lidt svært. 40% synes ikke, det er svært, og de resterende 24% svarer ved ikke. Det er signifikant flere afklarede elever på "" end på de øvrige indgange. Kun 9% ved ikke, om det er svært at vælge fag. Men betragtes fordelingen isoleret på de tre svarkategorier som nuancerer sværhedsgraden, så er der ikke signifikant forskel på indgangene. Endvidere synes elever, som fortsat er på grundforløbet, at fagvalg er signifikant sværere, end elever som har afsluttet grundforløbet.

Elevundersøgelsen 33 16. Synes du, at det er svært at vælge fag (eller moduler)? Det er ikke Antal svar Meget svært Lidt svært svært Ved ikke 1048 4% 32% 40% 24% 173 5% 31% 43% 21% 174 3% 26% 38% 33% 161 3% 25% 39% 33% 200 4% 41% 47% 9% 149 3% 26% 38% 33% 191 7% 39% 34% 20% 2.4 Kontaktlæreren på grundforløbet Et centralt punkt i spørgeskemaet er elevernes forhold til kontaktlæreren, hvilket er relevant, idet elevernes uddannelsesplaner typisk diskuteres mellem eleven og kontaktlæreren. Nogle elever kunne dog tænkes ikke at have tilknyttet en kontaktlærer, hvilket der derfor spørges til indledningsvist, hvorefter en række aspekter vedr. elevens samarbejde med kontaktlæreren belyses, herunder samtalernes hyppighed, form og indhold, samt hvordan eleven i øvrigt vurderer selve kontaktlærerrelationen. 2.4.1 I hvilket omfang har eleverne en kontaktlærer? 96% af respondenterne svarer, at de har/havde en kontaktlærer på grundforløbet, mens 3% svarer, at det ikke er/var tilfældet, og 2% svarer ved ikke. Der er grænsevis signifikant forskel på indgangene, idet 98% svarer ja på "Bygge og anlæg" og "", mens kun 91% svarer ja på "Håndværk og teknik". 17. Har/havde du en kontaktlærer på grundforløbet? Antal svar Ja Nej Ved ikke 1076 96% 3% 2% 179 93% 2% 5% 182 98% 2% 1% 169 91% 6% 4% 201 98% 1% 0% 152 95% 4% 1% 193 98% 1% 1% De resterende spørgsmål i dette afsnit om Kontaktlæreren på grundforløbet er kun besvaret af de 96%, der havde en kontaktlærer.

Elevundersøgelsen 34 2.4.2 Samtalernes hyppighed Samtalehyppigheden varierer temmelig meget mellem indgangene, således svarede 39%, at de har kontaktlærersamtaler hver 2. uge eller oftere, mens 22% som modstykke hertil svarer, at de har samtaler hver 8. uge eller sjældnere. 26% svarer i intervallet fra 3-5 uger, mens blot 3% svarer 6-7 uger. Endelig svarer 12% ved ikke. Hyppigst er samtalefrekvensen på "", hvor 61% holder samtale hver 2. uge eller oftere, efterfulgt af "" hvor det er 52%, som holder samtale med denne hyppighed. Samtaler holdes med størst interval på "" og "Håndværk og teknik", hvor kun 19-26% svarer, at de har samtale hver 2. uge eller oftere, men til gengæld svarer 32%, at de blot har samtale hver 8. uge eller sjældnere. Piger holder signifikant hyppigere samtaler end drenge, hvilket antageligt blot skyldes, at de er overrepræsenteret på netop "" og "". 18. Hvor ofte har/havde du samtaler med din kontaktlærer på grundforløbet? Hver 2. uge Hver Hver Hver Hver Hver Hver 8. uge Ved Antal svar eller oftere 3. uge 4. uge 5. uge 6. uge 7. uge eller sjældnere ikke 959 39% 7% 8% 11% 2% 1% 22% 12% 159 19% 7% 13% 13% 1% 0% 32% 14% 163 31% 7% 9% 18% 2% 2% 23% 9% 141 26% 4% 7% 11% 1% 0% 32% 20% 186 52% 8% 7% 9% 2% 1% 12% 9% 138 37% 10% 7% 9% 1% 0% 25% 12% 172 61% 6% 5% 5% 2% 2% 10% 9% 2.4.3 Tilfredshed med samtalernes hyppighed 67% synes, at antallet af samtaler har været passende, men 24% synes, der har været for få samtaler. Kun 4% synes, der har været for mange samtaler. Endelig ved 4% ikke, hvad de skal mene. Der er signifikant forskel på indgangene. Størst efterspørgsel efter flere samtaler er der på "", hvor 31% synes, at der er for få samtaler, mens kun 1% synes, der er for mange. Det relativt største ønske om færre samtaler fremsættes af eleverne på "" og "", idet der her kun er 16-19%, der ønsker flere samtaler, mens 5-7% ønsker færre. Der er ikke nogen klare signifikante sammenhænge i øvrigt, idet drenge dog lige akkurat i signifikant højere grad end piger kunne ønske sig flere samtaler.

Elevundersøgelsen 35 19. Har antallet af samtaler med din kontaktlærer indtil nu været Antal svar passende for få for mange ved ikke 1009 67% 24% 4% 4% 165 64% 27% 2% 8% 172 67% 23% 4% 6% 146 63% 31% 1% 5% 196 74% 16% 7% 3% 143 60% 29% 6% 4% 187 73% 19% 5% 2% 2.4.4 Samtalernes form Samtalerne foregår mellem kontaktlæreren og eleven individuelt sådan svarer 59% af eleverne. For 10% af eleverne fungerer samtalerne dog på gruppebasis, idet kontaktlæreren taler med flere ad gangen. 26% af eleverne oplever, at formen skifter mellem individuel og gruppebaseret samtale. 5% svarer, at de ikke ved, hvordan samtalerne foregår. På "" er samtalerne i signifikant højere grad individuelle; 70% oplever kun at holde samtale alene med kontaktlæreren, mens 3% har gruppebaserede samtaler. Modpolen til dette er "", hvor relativt færrest 49% - har individuelle samtaler, mens 19% kun har gruppesamtaler. Drenge svarer i svag signifikant grad, at de i større omfang har individuelle samtaler. Elever, som ikke har afsluttet grundforløbet, svarer, at de i højere grad har gruppebaserede samtaler. 20. Hvordan foregår samtalerne normalt med kontaktlæreren? Kontaktlæreren Kontaktlæreren Det er forskelligt, taler med mig taler med flere om der er andre Antal svar alene ad gangen med eller ej Ved ikke 984 59% 10% 26% 5% 162 70% 3% 19% 8% 166 64% 6% 24% 5% 147 65% 7% 19% 9% 188 49% 19% 31% 1% 141 55% 11% 28% 6% 180 54% 13% 29% 3%