Udarbejdet for Gladsaxe Kommune 10. april 2008 Af Userneeds A/S
Læsevejledning Analyseresultaterne er rangordnet og markeret med følgende ikoner. Positivt punkt Øger brugbarheden. Fremgangsmåden er god og bør bibeholdes. Negativt punkt Begrænser brugbarheden. Bør revideres om ikke nu, så på længere sigt. Kritisk punkt Ødelægger brugbarheden. Revidering anbefales kraftigt. Side 2
Navigationselementer I denne usabilityrapport vil vi fremover referere til navigationselementerne som skitseret her: Side 3
Indholdsfortegnelse 1 Undersøgelsens rammer... 5 1.1 Metode... 5 1.2 Kvalitative én-til-én interviews... 5 1.3 Testdeltagerne... 5 1.4 Testopgaver... 6 1.5 Involverede fra Userneeds... 7 2 Navigation... 8 2.1 Tilgang til GIS... 8 2.2 Venstremenu... 10 2.3 Højremenu... 15 2.3 Topmenu... 18 2.3 Indholdsfelt kortet... 25 3 Terminologi... 30 3.1 Venstremenu... 30 3.2 Højremenu... 31 3.3 Dialogbokse og hjælpetekster... 31 3.4 Kilometerstokken og Scale funktionen... 33 4 Konklusion... 34 Side 4
1 Undersøgelsens rammer 1.1 Metode Brugertesten er gennemført den 27. og 28. marts 2008. Testen har haft til formål at sætte fokus på hvilke dele af kort/luftfoto sektionen, der fungerer tilfredsstillende og hvilke områder, der fungerer mindre tilfredsstillende. Til hver testdeltager har der været afsat to timers test. Rapporten er baseret på handlinger og udsagn fra testdeltagere, der tilhører hjemmesidens målgruppe. Diverse handlinger og udsagn er fremkommet, mens testdeltagerne har navigeret rundt på siden. Siden er under testen vist i browser-programmet Internet Explorer version 6.0. 1.2 Kvalitative én-til-én interviews I overensstemmelse med samtidige standarder for usability-analyser, kombineret med de erfaringer vi har gjort os internt hos Userneeds, baserer vi vores usability metodologi på kvalitative én-til-én interviews. Samtlige interviews modereres og guides af erfarne usability-analytikere med akademisk uddannelse i psykologisk metodologi og interviewteknik. Alle interviews er opgavebaserede og semi-strukturerede, hvorved der garanteres plads til både individualitet, reliabilitet og validitet af testresultatet. 1.3 Testdeltagerne Der blev i alt rekrutteret 8 testpersoner hvor 7 har deltaget i brugertesten. Alle testdeltagere tilhører gladsaxe.dk s målgruppe. Testdeltagerne er udvalgt efter følgende kriterier: Ligelig kønsfordeling Aldersfordeling fra 18 60 Bor i Gladsaxe Kommune Har ejet hus eller rækkehus Side 5
En kort karakteristik af deltagerne er opsummeret i dette skema. Testperson Navn Alder Boligform Kendskab til gladsaxe.dk Nr. 1 Cathrina 42 Villa Anvender siden en gang imellem i forbindelse med arrangementer Nr. 2 Maria 34 Villa Anvender siden månedligt. Har sidst anvendt den til at søge på daginstitutioner Nr. 3 Lis 51 Villa En gang imellem. Sidst i forbindelse med teknisk forvaltning Nr. 4 Martin 29 Rækkehus Anvender sjældent. Sidst i forbindelse med at en hegnsynssag Nr. 5 Ole 66 Villa En enkelt gang til at finde oplysninger om navneforandring. Nr. 6 René 41 Villa Enkelte gange i forbindelse med opgravning af miljøtank Nr. 7 Stine 27 Rækkehus Ind i mellem. Sidst i forbindelse med at finde oplysninger om affald. Nr. 8 - - - Afbud 1.4 Testopgaver Igennem testopgaverne har vi haft fokus på at teste systemets navigation, indhold og terminologi og vi har særligt kigget nærmere på systemets brugbarhed i forhold til brugerens forståelse af ikoner og bestemte menupunkter. Opgaverne har været opbygget ud fra disse punkter, og de vedrører blandt andet tilgang til kortfunktionen, at finde informationer om en bestemt adresse (lokalplan, matrikelgrænse) og at finde kommunens tilbud på en række områder som institutioner, ældreboliger o. lign. For yderligere information om testopgaver henvises der til spørgeguiden af 14-03-2008. Side 6
1.5 Involverede fra Userneeds Testledere: Tine Rasborg, cand.it, Analyseleder Aisha Haq, cand.it, Analysekonsulent Side 7
2 Navigation En hjemmesides navigationselementer og deres funktioner er afgørende for, hvorvidt brugerne kan finde de informationer, de søger. Vi vil i dette kapitel behandle navigationen på GIS og vil i den forbindelse referere til følgende elementer på siden: Tilgang til GIS Venstremenu Højremenu Topmenu Indholdsfelt kortet 2.1 Tilgang til GIS Størstedelen af brugerne har svært ved at finde frem til GIS og det skyldes primært at de på forhånd ikke ved, at det findes. Samtlige brugere startede på Gladsaxe Kommunes forside hvorefter de navigerede sig frem til GIS. Den første opgave testdeltagerne fik stillet, gik ud på at finde matrikelgrænser på sin egen bopæl. Her var en typisk tilgang til GIS fra venstremenuen hvor en del brugere klikker sig ind på Bolig og byggeri og derefter Info om din adresse. Herefter søger en del på deres vejnavn i dropdown menuen nederst på siden, mens andre læser teksten og går væk fra siden, da de mener at det kun handler om storskrald. De brugere der benytter drop down menuen til at finde deres adresse, bruger en del tid på at klikke på forskellige links inden de klikker videre på linket Vis kort, som fører dem til GIS. For nogle af brugerne er det en tilfældighed at de klikker på linket, mens andre forestiller at de kan se matrikelgrænserne på et kort. Side 8
Gladsaxe.dk 3 ud af 7 brugere forvilder sig ind på borger.dk og OIS.dk og vi må i disse tilfælde gør dem opmærksom på at de ikke skal bruge tid der. Side 9
Kun to brugere klikker sig direkte ind på Kort/luftfoto i topmenuen. For de andre brugere har det ikke været naturligt at finde oplysninger om matrikelgrænser på et kort. Det er en meget omstændelig måde at komme ind til GIS på. I gennemsnit brugte testdeltagerne mere end 5 minutter på gladsaxe.dk før de fandt frem til GIS, hvilket er meget lang tid. Heraf leder nogle af testdeltagerne i venstremenuen, mens andre benytter søgefunktionen for at løse første opgave. Det kan ikke forventes at brugerne vil bruge så lang tid på at finde noget bestemt på en side, medmindre de er meget motiverede. Det er derfor vigtigt, at der er en nem og tydelig indgang fra alle de mest oplagte indgange. Når brugerne endelig er kommet ind på GIS, har de meget svært ved at komme tilbage på gladsaxe.dk. Mange brugere har behov for at komme tilbage på kommunens hjemmeside, da de mener at nogle af informationerne findes der. De fleste tror at de kan anvende tilbageknappen i browseren, men den leder dem kun tilbage til forsiden af GIS. Det betyder at mange skriver webadressen på ny hver gang de vil tilbage på gladsaxe.dk eller åbner en ny browser. Derfor anbefaler vi, at GIS åbnes i et nyt vindue fra gladsaxe.dk frem for i det samme så brugerne har mulighed for nemt at komme tilbage til gladsaxe.dk. 2.2 Venstremenu Samtlige brugere finder venstremenuen overskuelig og er tilfredse med brugen af den. Testdeltagerne kan især godt lide at de kan se hvor de befinder sig i menuen (markeringen med sort prik til venstre). Når man kommer ind på GIS er det første menupunkt Vejkort allerede åbent hvilket bemærkes af alle testdeltagere og de anvender dets undermenupunkter som det første. Tilmed er der en tydelig indikation af at menupunkterne kan åbnes og ingen testdeltagere har problemer med at forstå dette. Side 10
Venstremenuen er i dag bygget op på en sådan måde, at de første 7 menupunkter indeholder undermenupunkter. Dog indeholder 5 af disse kun et enkelt undermenupunkt. Det er et problem fordi mange brugere tror at hovedmenupunkterne og dets undermenupunkt er forskellige, hvilket de ikke er, og det skaber forvirring hos dem. I bør derfor overveje at fjerne de enkelte undermenupunkter, dvs. at ligge det sammen med hovedmenupunkterne. Fx vil indholdet fra Ledninger ligge sammen med Vand kloak og varme. De røde pile i illustrationen markerer de undermenupunkter som I bør overveje at fjerne. Side 11
Kun få testdeltagere bemærker menupunkterne Om kortet, Info om din adresse Download vejledning (pdf) Da testdeltagerne bliver spurgt om hvad de tror ligger bag de respektive menupunkter, angiver størstedelen af dem følgende: Om kortet indeholder en beskrivelse af hvem der står bag kortet, hvornår det er fra osv. Info om din adresse er generelt information om ens adresse. En enkel bruger anvender denne og bliver irriteret over at blive smidt tilbage på gladsaxe.dk. Download vejledning er en skridt for skridt beskrivelse af hvordan man anvender kortfunktionen. En enkel deltager klikker på vejledningen, men synes ikke at finde noget brugbart i forhold til det vedkommende skulle finde. Vi anbefaler at I reducerer menuen fra 10 menupunkter til 7. Hvis der er flere end det, vil brugerne overse dem. Det faktum at de første 7 menupunkter har en anden grafisk udformning end de 3 sidste, øger også risikoen for at brugerne overser de sidste. Om kortet kan i eventuel placere i øverste højre hjørne. Info om din adresse bør I overveje at fjerne helt, da ingen benytter denne og tilmed irriterer brugerne, idet de går væk fra GIS. Download vejledning bør I også overveje at fjerne, da næsten ingen benytter sig af den. En hjælpefunktion er dog vigtig og vi anbefaler derfor, at det ligger tilknyttet til de enkelte funktioner fx i form af små spørgsmålstegn. Kun en enkel testdeltager benytter søgefunktionen i venstremenuen. Igen har dette noget at gøre med at testdeltagerne ikke bemærker den. Dette er et problem for mange testdeltagere har behov for at søge på deres adresse. De fleste bruger zoom funktionen for at finde deres bopæl, som ville have været en del nemmere med søgefunktionen. Eftersom de fleste brugere i dag er vant til at finde en søgefunktion i øverste højre hjørne, anbefaler vi, at der laves et tydeligt søgefelt som på forhånd indikerer overfor brugeren at der kan søges på Side 12
adresse, matrikel el.lign. Denne søgefelt skal fungere som en fast del på kortet og ikke automatisk forsvinde hvis brugeren vælger noget i venstre- eller topmenuen. De brugere som ikke anvendte søgefunktionen undervejs i testen, spurgte vi til sidst om hvad de forventede af henholdsvis søgefunktionen i venstremenuen og i topmenuen. Størstedelen af brugerne tror at søgefunktionen i venstremenuen er anderledes end søgefunktionen i topmenuen. En af grundene til at mange mener dette, hænger sammen med de hjælpetekster som kommer frem når man fører musen over søgefunktionerne. I venstremenuen står der i hjælpeteksten Søg på adresse og i topmenuen står der Adresse og matrikelsøgning. Som tidligere anbefalet, bør I nøjes med et søgefelt i topmenuen som illustreret ovenfor. Side 13
Størstedelen af testdeltagerne savner en tilbageknap for at kunne få vist det forrige billede. Dog anvender de alle tilbageknappen i browservinduet uden problemer. For de brugere der anvender tilbageknappen i browservinduet for at komme tilbage til gladsaxe.dk, er det dog besværligt, eftersom det ikke er muligt at komme væk fra GIS vinduet. Testdeltagerne må indtaste webadressen på ny hver gang de ville tilbage til kommunens hjemmeside. Som tidligere anbefalet, bør GIS åbnes i et nyt vindue fra gladsaxe.dk, sådan så brugerne har begge sider åbne. Flertallet af brugerne kan ikke se hvad forskellen er på Indgangskort og Grundkort ALT er. Differencen kan først ses når man zoomer tilstrækkeligt nok ind på kortet eller vælger til/fra i højremenuen. For de fleste brugeres vedkommende finder de først ud af forskellen efter lang tid og efter at have anvendt andre funktioner. Det er ærgerligt i forhold til Grundkort ALT, da det giver brugerne en masse muligheder især igennem højremenuen. Indgangskort Grundkort ALT Testens opgave 1 skulle netop løses ved at benytte Grundkort ALT og ved at vælge til i højremenuen, men eftersom brugerne ikke kan se forskel på kortene, går mange tilbage til Indgangskort hvorefter de zoomer ind på deres hus. Det skal understreges at samtlige testdeltagere har en forventning om at der er en forskel på Grundkort ALT of Indgangskort, nemlig at Indgangskortet er et almindeligt kort ligesom krak hvorimod Grundkort ALT giver dem en blanding af et indgangskort med luftfoto og matrikler indtegnet. Dette er også hvad hjælpeteksterne indikerer, men funktionerne aktiveres først hvis man benytter højremenuen. En testdeltager, som brugte lang tid på at finde ud af forskellen på kortene udtalte til sidst: Hvis jeg ikke kan bruge grundkortet ti at få al data om min grund, er funktionen uduelig!. Højremenuen beskrives yderligere i næste afsnit. Side 14
2.3 Højremenu Højremenuen indeholder rigtig mange brugbare funktioner og testdeltagerne forstår hurtigt at de kan vælge til og fra ved at sætte og fjerne flueben i boksene. Mange brugere overser højremenuen i begyndelsen af testen og det betyder at mange vigtige funktioner blev sorteret fra. En af grundene til at dette er, at brugerne primært har deres opmærksomhed rettet mod indholdsfeltet dvs. kortet eller venstremenuen og derfor bemærker de nødvendigvis ikke informationer eller funktioner på højre side. Det skyldes at mange kender til den generelle konvention for opbygning af hjemmesider hvor højresiden normalt benyttes til reklamer eller mindre vigtig information. Det er utroligt vigtigt at brugerne forstår tilknytningen af højremenuen til de enkelte menupunkter i venstremenuen. Det tog lang tid for testdeltagerne at finde ud af at højremenuen faktisk ændrede sig afhængig hvilket menupunkt de valgte i venstremenuen. Og det vil betyde at en stor del af GIS brugere vil aldrig benytte højremenuen, hvis de ikke bemærker den med det samme. Til testen tvang vi dem til at løse opgaverne hvilket vil sige at de havde god tid til at orientere sig på siden. Som illustreret her, er højremenuen knyttet til Ledninger i venstremenuen, men det bliver ikke bemærket. Side 15
Placeringen højremenuen i dag gør, at brugerne ofte vil overse den. Derfor anbefaler vi, at den flyttes tættere mod venstremenuen enten ved siden af den eller under den. Indholdsfeltet (kortet) vil således flyttes til højre. På den måde vil brugerne både bemærke menuen og at den ændre sig. Det er meget vigtigt, at den grafiske udformning af højremenuen ikke falder ind med venstremenuen, dvs. at man tydelig markerer, at der er tale om to menuer og at højremenuen skifter afhængig af brugerens valg i venstremenuen. En hjemmeside, som gør noget lignende er dancenter.dk, hvor brugerne vælger i en tre-delt menu til venstre og ser resultatet af deres valg til højre. Ingen brugere kan ud fra den grafiske udformning af højremenupunkterne se, at de er klikbare. De fleste brugere klikker tilfældigt på menupunkterne, da de vælger til og fra i tjekboksene mens nogle finder ud af de er klikbare da de fører musen over dem. Når man fører musen henover menupunkterne, bliver det bestemt tydeligt, at de er klikbare, både ved at indikere at det er links (understreget) og igennem hjælpeteksterne. Men det kræver i den grad at brugerne på forhånd ved, at der er tale om menupunkter og ikke kun tjekbokse. Side 16
Vi anbefaler, at der foruden hjælpeteksterne og understregning tydeligt indikeres at der er tale om en menu og ikke blot tjekbokse. Dette kan fx gøres på samme måde som i venstremenuen, nemlig ved at sætte små plus tegn ved siden af de menupunkter som indeholder undermenupunkter. Et eksempel på dette kan ses på Google maps, hvor man både kan vælge til og fra vha. tjekbokse og åbne menupunkterne. Samtlige testdeltagere bemærker, at man kan sætte flueben i tjekboksene, men når man vælger noget til eller fra, kan man ikke se at der sker noget. Brugerne forventer at undermenupunkterne automatisk bliver valgt, når man sætter flueben ved et af hovedmenupunkterne, men problemet er, at man skal ind i menupunkterne og enkeltvis sætte flueben ved undermenupunkterne. Nedenfor et eksempel hvor menuen Teknik er valgt uden at undermenupunkterne automatisk er valgt med. Side 17
Vi anbefaler, at alle undermenupunkterne automatisk bliver valgt med, når man sætter et flueben ved hovedmenupunkterne og ligeledes bliver valgt fra når man fjerner flueben. 2.3 Topmenu Værktøjerne i topmenuen giver brugerne en masse muligheder for at anvende kortet. Samtlige brugere bemærker topmenuen og anvender nogle af værktøjerne. Især benyttes zoom funktionen og brugerne afkoder hurtigt ikonet. Hjælpeteksterne (ALT teksterne) er gode og de fleste brugere har ingen problemer med at forstå dem. Nogle af brugerne er i tvivl om en enkel af hjælpeteksterne Nyt kortcenter, som de ikke helt kan gennemskue hvad betyder. Det vil derfor være oplagt at ændre hjælpeteksten til noget mere sigende. Side 18
Samtlige brugere forventer at zoom funktionen virker ved at man klikker på ikonet zoom og derefter opdateres kortet automatisk. Dette er dog ikke tilfældet, idet man skal klikke på kortet efter man har klikket på ikonet og dette skal man gøre hver gang man vil zoome ind eller ud. Det tager lidt tid for brugerne at gennemskue dette, fordi de forventer at kortet fungerer som andre kort de er vant til at benytte som fx krak.dk og findvej.dk. Nedenfor et eksempel fra findvej.dk hvor man kan zoome ind og ud på kortet ved at klikke på plus eller minus. Vi anbefaler derfor, at zoom funktionen på GIS fungerer på samme måde, nemlig at der bliver zoomet, når brugeren klikker på ikonet UDEN at efterfølgende klikke på kortet. Side 19
Nogle af ikonerne er ikke tydelige nok for testdeltagerne. Mange havde problemer med at se hvad ikonerne egentlig forestiller. Testdeltagerne blev til sidst i testen spurgt om hvad de mener, at ikoner forestiller og hvad de forventer, at der lå bag uden at klikke eller føre musen over ikonerne. De ikoner som brugerne har problemer med at afkode, er fremhævet i illustrationen nedenfor. Ikon 1 blev associeret med en hånd som kunne bruges til at trække rundt i kortet. Ikon 2 associerede brugerne med følgende: En citron, en citron med udråbstegn, en and med solbriller. Ikon 3 blev associeret med en and med målebånd, en citron med målebånd, en tekande. Ikon 4 associerede brugerne med at det gjorde kortet større eller man zoomet ud til et større område. Ikon 5 blev associeret med hvis man vil overføre noget eller gøre noget mindre, at man kommer tilbage til forrige billede. Ikon 6 associerede brugerne med en tabel, en graf, noget med statistik. Ikon 7 blev associeret med en blok og blyant dvs. at man kan tage noter, skrive ned undervejs. Som ovenstående beretter, forestiller ikonerne ikke dét som de egentlig står for. Rigtig mange brugere ved ikke hvilke funktioner de forventer ligger bag ikonerne. Mange brugere forstår dog ikonerne ved hjælp af ALT teksterne, men sandsynligheden for at de regner ud at funktionerne overhovedet findes er meget lille, hvis ikonerne ikke er intuitive. Vi anbefaler, at den grafiske fremstilling af ikonerne gøres tydeligere, eventuel ændres, så brugerne nemmere kan afkode dem. Visse ikoner er kun fremme på bestemte tidspunkter dvs. afhængig af hvad man vælger i venstre- og højremenu. Dette gælder fx ikonerne Nyt kortcenter Panorér med musen og Vis forrige afsnit. Ideen er udmærket, at man kun får vist de ikoner som er anvendelige, men en del brugere bliver forvirrede, når de opdager at ikonerne forsvinder ind imellem. For testdeltagerne har det ikke været muligt at gennemskue hvornår de forskellige ikoner er fremme. Side 20
Ikoner, som kun forekommer ind i mellem Vi anbefaler derfor, at de ikoner som konstant ses og de som kun dukker op ind imellem, bliver adskilt grafisk, så de præsenteres som to gestalter. Nogle af værktøjerne i topmenuen åbnes i et nyt vindue som fx Find et bestemt område Adresse og matrikelsøgning og Tegn og skriv i kortet. Dette skaber en del forvirring hos testdeltagerne da vinduerne forsvinder, når man klikker i kortet. Fx har en del brugere problemer med anvendelsen af værktøjet Tegn og skriv i kortet eftersom vinduet automatisk bliver minimeret når man begynder at tegne i kortet. Nogle af testdeltagerne klikker flere gange på ikonet i topmenuen for at få værktøjet frem selvom den ligger minimeret i bunden af browservinduet. Vi anbefaler derfor, at værktøjerne vises som en fast del i browservinduet, når de vælges i topmenuen og at de først forsvinder når brugeren selv lukker ned for funktionen. På illustrationen nedenunder kan ses Tegn i kortet værktøjet, der skal forestille at fungere som en fast del indtil brugeren selv klikker den væk eller vælger et nyt værktøj. Side 21
Samtlige brugere har meget svært ved at anvende nogle bestemte værktøjer. Det gælder især følgende: Mål distance, Mål areal og Tegn og skriv i kortet. Testdeltagerne har haft store vanskeligheder med at starte og slutte værktøjerne. Ved funktionen Mål distance kan burgerne ikke regne ud at de skal dobbeltklikke for at afslutte målingen. Alle starter med et enkelt klik og forventer også at funktionen afslutter med ét klik. Nogle af brugerne dobbeltklikker tilfældigt og får derved løst opgaven på den måde, mens mange bliver irriteret og opgiver undervejs. Nogenlunde samme problematik støder brugerne på ved brugen af værktøjet Mål areal. Her forventer brugerne at de skal klikke og holde musen nede og dermed markere det areal, som de ønsker at måle. Kun få brugere finder ud af at funktionen faktisk starter med et enkelt klik og slutter med dobbelt. Side 22
Tegn og skriv i kortet funktionen irriterer også størstedelen af brugerne fordi de forventer at kunne tegne efter at have valgt en type markering. Ingen bemærker teksten Tegn i kortet som står under drop-down menuen. Efter at brugerne finder ud af at de først skal vælge en type markering og derefter klikke på teksten, får de efterfølgende problemer med at lave selve markeringen i kortet. Igen forventer de at starte markeringen med et enkelt klik (uden at slippe) og samtidig trække markeringen med musen og ikke at slippe musen efter første klik, som det i dag kræver. Printfunktionen lever heller ikke helt op til testdeltagernes forventninger. Som det har vist sig på vores testcomputer, har brugerne ikke haft standardmenuen selvom der er anvendt en ny version af Explorer version 7 (helt præcist: 7.0.5730.11). Side 23
Skærmprint fra testcomputer Skærmprint fra Explorer version 7 (helt præcist: 7.0.5730.13) Side 24
Ved brug af standardmenuen, ville brugerne have haft mulighed for at printe, men eftersom den manglede på testcomputerens version af Explorer, spurgte vi i stedet testdeltagerne hvordan de forventede at printe. Samtlige brugere giver udtryk for at de savner en printknap på det skærmbillede de får, når de klikker på print ikonet. Samtidig forventer de også en printknap, når de er inde på preview siden. Derfor anbefaler vi, at der foruden printmulighed fra standardmenuen også oprettes en printknap ved siden af Preview knappen. 2.3 Indholdsfelt kortet Størstedelen af testdeltagerne er tilfredse med den grafiske udformning af kortet. Især er brugerne glade for de oplysninger de får på kortet fx at de kan se matrikelgrænser, kommunens tilbud, gåture m.m. Samtlige deltagere synes, at prikfunktionen er smart og let anvendelig. Brugerne synes særligt at det er rart at kunne se placeringen af forskellige faciliteter fx plejehjem, skoler, institutioner m.m. i forhold til deres bopæl. Prikfarverne gør det også nemmere for brugerne at se forskel på faciliteterne. Side 25
Samtlige brugere bliver irriteret over at de ikke kan trække i kortet dvs. at holde musen nede og hive samtidig. Brugerne bliver nødsaget til at zoome ind på forskellige områder for at ramme et bestemt område. Det betyder, at de hurtig mister orienteringen på kortet og må i visse tilfælde starte helt forfra. Testdeltagerne er bekendte med kortsystemer som krak.dk og findvej.dk og har derfor en forventning om at kunne benytte kortet på GIS på samme måde. Vi anbefaler derfor, at I skaber muligheden for at kunne trække i kortet idet mange vil få det nemmere ved at orientere sig og få større glæde ved at bruge kortet. Ind imellem bliver kortet lime grønt når man fører musen henover, fx under Kommunens tilbud i venstremenuen. Ingen af testdeltagerne kan afkode hvad mening med farven er, andet end at det fortæller dem, hvilken distrikt de har zoomet ind på, men de fleste kan ikke se hvad de skal bruge den information til. Ideen med at markere distrikterne, når man fører musen henover er helt fint, problemet er dog at den ikke giver mening, hvis man er zoomet helt ind på kortet, som på billedet til venstre. Vi anbefaler derfor, at funktionen kun er aktiveret når man befinder sig på et indgangskort som på billedet til højre. Side 26
En del brugere har problemer med at se deres søgeresultat på kortet. Det gælder især når man har søgt på en adresse og derefter vælger at zoome ud for at se et større kort. Markeringen forsvinder, når man zoomer ud og de fleste testdeltagere må ud fra vejnavne gætte sig frem til deres bopæl. Nedenstående er et eksempel, hvor der er søgt på Oktobervej 22. Vi anbefaler at brugerens søgeresultat konstant er markeret på kortet, da de på den måde har nemmere ved at orientere sig. Et eksempel kan ses på findvej.dk, hvor man tydeligt får indikeret den adresse man søger på. Nedenfor et skærmprint fra søgning på Oktobervej 22 (findvej.dk) Side 27
Når systemet tænker optræder et lille blåt ikon i øverste højre hjørne. Ingen testdeltagere bemærker denne selvom det er vigtigt, da det indikerer at systemet arbejder. Vi anbefaler, at I tydeliggøre overfor brugeren når kortet opdaterer eller når systemet tænker ved at vise det midt på siden. Desuden bør der foruden et ikon også stå en tekst som fx i illustrationen nedenfor. Side 28
Side 29
3 Terminologi Dette afsnit dækker over den anvendelse af ord og begreber som, som bliver benyttet på GIS. En passende sprogbrug og en klar og entydig navngivning er en vigtig forudsætning for at brugerne har en god oplevelse med systemet. I det følgende behandles en række ord, der giver problemer for testdeltagerne. Generelt har testdeltagerne let ved at forstå ord og termer på siden. Samtlige brugere er meget tilfredse med hjælpeteksterne. 3.1 Venstremenu Navngivning af nogle menupunkter er enten misvisende eller intetsigende og hjælper derfor ikke brugerne. Her gælder det følgende: Grundkort ALT og Indgangskort brugerne forstår ikke hvad ALT står for og hvorfor det står med stort. Mange gætter sig frem til at de får vist alt på et billede mens andre tror at det er en kombination af Indgangskort og Luftfoto. Samtidig ved mange heller ikke hvad forskellen på Indgangskort og Grundkort ALT er. Eftersom det skaber en del forvirring hos brugerne anbefaler vi, at I ændrer navngivningen til noget mere sigende. Under menupunktet Byplanlægning findes i dag et undermenupunkt Alt. Næsten alle brugere undrer sig over navngivningen og kunne ikke se meningen med at have et enkelt menupunkt hvis det alligevel indeholder alt. Vi anbefaler, at navngivningen ændres eller at det slås sammen med hovedmenupunktet. Brugernes forventninger til menupunktet Om.. kortet svarer ikke til det, de bliver præsenteret for. Derfor bør navngivningen her også ændres, så brugeren ved at menupunktet tilknytter sig til det skærmbillede man er pt. befinder sig på. Fx undrer en af Side 30
testdeltagerne sig meget over at hun kommer ind på en beskrivelse af ældreboliger, da hun forventer en beskrivelse af kortet generelt. 3.2 Højremenu Samtlige deltagere finder terminologien meget brugbar og letforståelig. Menupunktet Top-data har en del brugere svært ved at forstå. Mange kan først tyde den efter de klikker på menupunktet for at se hvad det indeholder. Vi anbefaler, derfor at navngivningen her ændres til noget mere dækkende over indholdet. 3.3 Dialogbokse og hjælpetekster Mange pop-up / dialog bokse findes på engelsk. Selvom nogle er nemme at forstå, er der andre som brugerne bliver forvirrede over. Samtidig mener de fleste testdeltagere, at det virker uprofessionelt at alle dialogbokse ikke er oversat til dansk. Nedenstående er et lille udpluk af disse dialogbokse, som vi anbefaler oversættes til dansk. Side 31
Nogle af hjælpeteksterne (ALT tekster) optræder også på engelsk. Disse anbefaler vi også oversættes til dansk, da brugerne har vanskeligheder med at forstå dem. Nedenfor nogle eksempler: Side 32
En enkel hjælpetekst indeholder stavefejl, som vi anbefaler at I retter hurtigst muligt idet det virker uprofessionelt overfor brugerne og kan gøre at hele GIS og gladsaxe.dk bliver vurderet sådan. 3.4 Kilometerstokken og Scale funktionen De fleste brugere finder kilometerstokken brugbar og giver dem en fornemmelse af størrelsesforholdet. Derimod er der kun en enkel bruger som anvender scale funktionen. De fleste brugere forstår ikke hvad de præcist skal bruge funktionen til og mange anvender den ikke fordi de ikke ved hvad scale betyder. Vi anbefaler derfor, at I fjerne funktionen da den er alt for abstrakt for brugerne. Hvis I derimod ved, at funktionen bliver brugt af professionelle, bør I overveje at navngive den noget andet. Side 33
4 Konklusion Brugertesten af GIS viser, at testdeltagerne generelt forstår sidens opbygning, når de har siddet med den i et stykke tid. Alle deltagere fremhæver, at de synes kortfunktionen er god og indeholder en masse brugbare funktionaliteter. Det er ikke alle testdeltagere der formår at gennemføre alle opgaverne og mange har svært ved at finde frem til GIS via gladsaxe.dk. Desuden er der enkelte der forvilder sig ind på andre hjemmesider som OIS.dk og borger.dk, da de ikke har forventninger om at kunne løse de stillede opgaver via en kortfunktion. Samtlige testdeltagere kan nemt navigere i venstremenuen, og de kan tydeligt se hvor de befinder sig. Små plustegn gør det åbenlyst for dem at de kan åbne menuerne. Derimod bliver mange forvirrede over at der er menupunkter, som kun indeholder enkelte undermenupunkter. Venstremenuen består af 10 menupunkter, og de alle bemærkes kun i begrænset omfang af brugerne. Eftersom det typisk kun er de 7 første menupunkter man lægger mærke til, anbefales at de 3 sidste enten flyttes eller fjernes. Søgefunktionerne i venstre- og topmenuen anvendes ikke. Nogle brugere mener, at de er forskellige både på grund af deres grafiske udformning men også på grund af ALT teksterne, som forekommer når man fører musen henover. Der bør i stedet operettes en søgefunktion der eksistere som en fast del på kortet og i selve browservinduet, så brugeren konstant kan se et søgefelt. Brugertesten påpeger, at der en del problemområder med anvendelsen af værktøjerne i topmenuen og ved brugen af højremenuen. I topmenuen har størstedelen meget svært ved at se hvad ikonerne forestiller, dog hjælper det, når de ser ALT teksterne. Det forvirrer brugerne at visse ikoner forsvinder ind i mellem og de kan ikke gennemskue hvornår dette sker. Der bør derfor være en grafisk adskillelse af ikoner der konstant befinder sig i topmenuen og ikoner som kun forekommer en gang imellem. Brugen af værktøjerne er også et problem idet det ikke falder naturligt ind med brugernes forventninger til hvordan de startes og afsluttes. Fx forventer alle, at de kan måle distance ved at klikke på ikonet i topmenuen og derefter måle ved at klikke en enkel gang i kortet og trække samtidig med musen. Det tager lang tid for testdeltagerne at gennemskue at de skal klikke og slippe musen når se vil starte funktionen. Dette forvirrer og irriterer brugerne og mange giver op. Printfunktionen volder også problemer eftersom brugerne ikke ser nogen printknap på det skærmbillede de får efter at have klikket på printikonet. Side 34
Højremenuen indeholder rigtig mange brugbare funktioner, men ingen brugere kan ud fra den grafiske udformning af menuen se, at det er en klikbar menu. Brugerne bliver kun opmærksomme på det, når de fører musen henover menupunkterne. Tjekboksene fungerer heller ikke som brugerne forventer. Når brugerne sætter flueben ved et hovedmenupunkt går de ud fra, at alle undermenupunkter vælges med automatisk. Dette er ikke tilfældet og tager lang tid for testdeltagerne at gennemskue. Samtlige testdeltagere synes at det er svært at orientere sig på kortet når de ikke har mulighed for at trække i det. Det er en forventning som de alle har fordi de er vante til at bruge kort som krak.dk og findvej.dk. Trods alt mener de alle at kortet præsenterer oplysninger på en overskuelig måde, bland andet synes brugerne at prikfunktionen, som oplyser om faciliteternes placering, er smart. Navngivning på nogle af menupunkter bør ændres, her gælder det særligt Indgangskort og Grundkort ALT idet brugerne ikke ved hvad forskellen på disse er og hvad de skal forvente at finde under dem. Desuden er visse dialogbokse i dag på engelsk, som brugerne undrer sig meget over disse bør oversættes til dansk, så alle har mulighed for at forstå dem. Side 35