Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne
Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information, som dels tager udgangspunkt i de faktiske oplysninger og dels bygger på viden om risiko og resiliens. Resiliens handler i psykologisk forstand om menneskets modstandskraft og robusthed. Målgruppen for oplægget er sagsbehandlere, der behandler underretninger. Oplægget vil på en interaktiv og sjov måde beskæftige sig med sorteringen af information og risikovurdering.
Sortering af information De 3 søjler
De 3 søjler Bekymrer/Problemer Fungerer/Ressourcer Se ske/mål Undtagelser/Tegn på Se ske? Sikkerhed/Mestring Risikoadfærd: Forældres Risikoadfærd - Skadelig indvirkning på barnet. Barnets Risikoadfærd og skadelig indvirkning. Hvad skal vi have mere viden om? Risikofaktorer/ Komplicerende faktorer: Ressourcer Hvad er næste skridt?
Bekymringer Kolonne 1
Bekymringsgrundlag Fakta om forældrenes eller barnets risikoadfærd Hvor stammer oplysningerne fra? Hvad er der sket? Hvor ofte er det sket? Hvornår skete det Første gang? Seneste gang? Hvad skete den værste gang? Hvad var konteksten? Hvilken skadelig indvirkning havde det på barnet? Hvad så du, som fortalte dig det?
Komplicerende faktorer/risikofaktorer Hvad kan gøre det sværere at skabe sikkerhed og trivsel for barnet den unge, men som ikke i sig selv gør, at der er en børnesag. Vi skelner mellem Bekymringer og Komplicerende faktorer Bekymringer = Hvad gør forældrene (eller andre) som har negativ indvirkning på barnet. Risikoadfærd Negativ indvirkning på barnet. Komplicerende faktorer = De faktorer som risikoforskningen peger på øger sandsynligheden for at barnet er i mistrivsel. Risikofaktorer Ingen negativ indvirkning på barnet. Samarbejdet: Mulighederne for at arbejde med børnenes betingelser og deltagelse synes at knytte sig til samarbejdet om børnene eller man kunne sige, at børnenes vanskeligheder i meget høj grad er knyttet til de voksnes samarbejde om dem. Charlotte Højholt 2011. Fattigdom: Undersøgelsen viser, at der er meget klare sammenhænge mellem husstandsindkomsten i barndomshjemmet og udfald senere i livet. Disse sammenhænge kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge, og vi ved ikke, om udfaldene ville have været påvirket af en ændret husstandsindkomst i barndommen. Børn i lavindkomstfamilier, SFI 2015 Psykisk sygdom, misbrug, skrøbeligt netværk osv.
Sortering af underretning Bekymringer = Hvad gør forældrene (eller andre) som har negativ indvirkning på barnet. Beskrivelse af den negative indvirkning på barnet. Komplicerende faktorer = De faktorer som risikoforskningen peger på øger den statistiske sandsynlighed for at barnet kommer i mistrivsel, men hvor forældrene har formået at skærme og beskytte barnet, så det ikke opleves som en belastning.
Bekymringsudsagn
Bekymringsudsagn Hvem er bekymret? Hvad er indvirkningen på det konkrete barn? Hvordan reagerer barnet på forældrenes risikoadfærd? Bekymringsudsagnets 4 elementer Hvad gør eller gør forældrene ikke, som giver anledning til bekymringen og i hvilken kontekst? Hvad er vi bekymret for vil ske med barnet i (den nære) fremtid, hvis ikke der sker en forandring ift. risikoadfærden?
Familiecentret er bekymret for Laila (12 år), fordi hun har fortalt på skolen, at Det er bekymrende fordi hun i skolen opleves som reserveret og har fortalt AKT læreren at hun er bange for at komme hjem, da hun ikke ved om far er fuld, besvimet eller død og hun bliver meget bange når hun ser en ambulance, samtidig med at hun har skrevet i et brev at selvmord ikke er en løsning. Bekymringsudsagnet for Laila hun bliver slået derhjemme og mor også råber af hende, at hun selv bestemmer om hun vil gå i skole og forældrene ofte drikker og skændtes foran hende. Hvis ikke der sker en forandring kan det betyde at Laila er i fare for at komme alvorligt til skade og ikke får overskud til at udvikle sig som andre børn, ikke lærer det hun skal i skolen og mister troen på at voksne kan hjælpe hende, så hun bliver så bange og ensom, at hun alligevel tænker at selvmord er en løsning.
Bekymringsudsagn Familierådgivningen og skolen er bekymret for Nadia, fordi hun på skolen har fortalt at hun er meget bange for sine forældre og hun og hendes søskende mange gange er blevet slået hjemme af både mor og far, bl.a. har far slået hende med knyttet hånd flere steder på kroppen og i ansigtet, så hun havde tydelige skader og det blødte. Det er bekymrende fordi Nadia er de sidste 2-3 måneder begyndt at pjække fra skole, er blevet indelukket og nærmest apatisk, og har en enkelt gang forsøgt at begå selvmord, uden at turde fortælle det til sine forældre. Hvis ikke der sker en forandring er Nadia i stor risiko for at begå selvmord eller gøre alvorligt skade på sig selv.
Undtagelser, Sikkerhed, Ressourcer Kolonne 2
Sikkerhed/undtagelser Tidspunkter, hvor bekymringerne er blevet håndteret på en måde, der har taget hånd om barnets/den unges behov af forældre eller andre. Hvornår har forældrene skabt sikkerhed? Hvad gør forældrene bare en lille smule af, som skaber sikkerhed? I hvilke tilfælde/kontekster er bekymringen ikke til stede? Hvad sker der i disse tilfælde? Er der noget som ville skabe sikkerhed, hvis forældrene gjorde det mere af det?
Undtagelser Er der tidspunkter, hvor du ikke har det problem? Hvornår var problemet mindre måske helt væk? Hvad gør du anderledes, når problemet ikke er der? Kan du komme i tanke om en konkret situation eller periode, hvor det gik godt? Hvad skete der? Hvad gjorde du som virkede godt? Hvordan gjorde du? Hvor fik du idéen fra? Hvad sagde dig, at du skulle gå frem på den måde?
Ressourcer/styrker Det der fungerer godt i familien og for barnet/den unge? Personer i netværket, der er til støtte for familien og barnet/den unge?
Sikkerhed, undtagelser, ressourcer Nadia har tidligere været en meget udadvendt pige med glimt i øjet, og til tider en meget fræk pige. Nadia gør omverdenen opmærksom på sine problemer ved at sende billeder af volden mod hende til en veninde og fortælle skolen om volden og tankerne om selvmord. Nadia får mor til at tage hende med på sundhedshuset, efter at hun har skåret sig i fingrende og hendes skader er blevet behandlet. Brændemærkerne på Nadias arm skyldes et uheld og er ikke selvforskyldte, hvilket Nadia fastholder overfor skolen.
Hvad vil vi se ske - mål Kolonne 3
Mål Mål, der skal nås, så bekymringerne ikke længere er til stede, og formålet er opnået Hvad vil Familierådgivningen (og familie og barn/ung) se ske i relation til de bekymringer, der er, så alle ved, at bekymringerne bliver håndteret? Skal ses demonstreret over tid. Hvad skal forældrene, skolen, børnene gøre mere af, for at vi bliver mindre bekymrede? Hvad skal vi undersøge noget mere/have flere informationer om? Aftaler/ Næste skridt Hvad er de næste skridt, der skal tages for, at familien kan komme nærmere ift. at nå målene?
Vurdering af barnets sikkerhed /trivsel 0 -------------------------------------------------- 10 0 betyder, at der er alvorlig bekymring for barnet/den unges sikkerhed/trivsel, mens 10 betyder, at der er stor sikkerhed og trivsel Forvaltningens vurdering på en skala fra 0 til 10 og begrundelse:
Sikkerhedsmål Beskrivelse af, hvad Familierådgivningen overordnet ønsker at se ske for, at barnet er i sikkerhed og trivsel. Sikkerhedsmålets elementer Hvem vil se en forandring? Hvem er en del af netværket eller planen? Hvad vil vi se barnet gøre, som fortæller os at forældrene har ændret adfærd og barnet trives bedre? Hvad vil være det første tegn? Hvad vil de se forældrene (eller andre) gøre, som adresserer bekymringerne og skaber sikkerhed for barnet? Hvor lang tid vil vi se forældrene og barnet demonstrere den ændrede adfærd før at vi kan trække os ud af sagen og overlade det videre arbejde til forældre og netværk?
Sikkerhedsmål for Laila Familiecentret vil se forældrene samarbejde om at lave en plan, der Laila oplever at hjemme er et trygt, sikkert og roligt sted med forudsigelige voksne, så hun får overskud til at have venner i skolen og kan udvikle sig til et trygt barn, som kan være i skole og lære uden at skulle bekymre sig om hvad der sker i hjemmet. kan skabe nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne, der hverken råber eller slår, men som kan støtte hende i at passe skolen, så Når familiecentret gennem 6 måneder har set forældrene holde planen og Laila fortæller personerne omkring hende at hun trives og personerne omkring Laila også beskriver at hun trives og udvikler sig, vil familiecentret have tillid til at forældrene kan passe godt på Laila og lukke sagen.
Sikkerhedsmål: Familierådgivningen og skolen vil se forældrene samarbejde om at sikre at Nadia og hendes mindre søskende, altid oplever at forældrene løser deres konflikter på en måde der er rolig og tryg for børnene. Nadia og hendes mindre søskende skal opleve forældrene og hjemmet som et trygt og sikkert sted, så Nadia igen kan komme regelmæssigt i skole og blive den trygge og udadvendte pige med glimt i øjet, som skolen tidligere har oplevet. Familierådgivningen og skolen vil se forældrene samarbejde om at sikre at Nadia og hendes mindre søskende, oplever at uenigheder og konflikter løses uden vold fra mor eller far. Nadia og hendes mindre søskende skal opleve forældrene og hjemmet som et trygt og sikkert sted, så Nadia igen kan komme regelmæssigt i skole og blive den trygge og udadvendte pige med glimt i øjet, som skolen tidligere har oplevet. Forældrene skal vise de kan løse konflikter og hjælpe Nadia på en måde, hvor hun oplever sig tryg og sikker når hun er hos sine forældre.
SMART mål S Specifikke M Målbare SMART - Mål A Accepterede/Attraktive R Realistiske T Tidsfastsatte Forældrene skal samarbejde med familiecentret om at skabe nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne, der hverken råber eller slår, men som kan støtte hende i at passe skolen. Laila skal opleve at hjemmet er et trygt, sikkert og roligt sted med forudsigelige voksne. Målet er nået når Laila og skolen fortæller at Laila kan have venner i skolen og kan udvikle sig til et trygt barn, som kan være i skole og lære, uden at bekymre sig om hvad der sker i hjemmet. Forældrene skal om 3 måneder, kunne fortælle og vise familiecentret hvad de konkret har gjort for at ændre forholdende i hjemmet.