FOKUS PÅ DANSK LÆGEMIDDELFORSKNING DERFOR!

Farma-biotek Forord 1/32 FOKUS PÅ DANSK LÆGEMIDDELFORSKNING DERFOR! Pharmadanmark beskriver i dette tillæg dansk lægemiddelforskning og dens betydning for det danske samfund. Hensigten er ikke, at tillægget skal bruges til at hvile på laurbærrene, selv om Danmark faktisk ligger flot internationalt på en lang række parametre. Tillægget skal derimod ses som en påmindelse om, at den danske styrkeposition bestemt ikke er en given ting, men derimod kræver betydelige offentlige investeringer, bl.a. i uddannelse og forskning. I dette indstik tager vi udgangspunkt i den omfattende rapport Kortlægning af dansk lægemiddelforskning, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen for nylig har udgivet. Rapporten er den første samlede kortlægning af dansk lægemiddelforskning og ser bl.a. på omfanget af offentlig og privat lægemiddelforskning, dansk forsknings publicering og gennemslagskraft i forhold til udlandet, organiseringen af forskningen og forskningens profil altså dens faglige fokus. Kortlægningen viser bl.a., at den danske lægemiddelforskning er af høj international kvalitet. Således er danske forskere på lægemiddelområdet de næstmest citerede i OECD-landene kun overgået af lægemiddelforskere fra Schweiz. Hvad angår udtag af patenter, er Danmark et af de mest patentaktive OECD-lande målt i forhold til indbyggertal. Kortlægningen dokumenterer også, at dansk forskning er internationalt orienteret. Rapporten leverer med andre ord håndfast bevis for, at dansk lægemiddelforskning er i verdensklasse, og i Pharmadanmark glæder vi os over, at vores medlemmer har en stor andel i den succes. Cirka 5.500 akademikere er beskæftiget i dansk farma- og biotekindu- stri, og af dem har godt 3.300 en naturvidenskabelig baggrund. Pharmadanmark har knap 2.200 medlemmer ansat i industrien. Pharmadanmark repræsenterer altså to ud af hver tre akademikere med en naturvidenskabelig baggrund. Det betyder også, at vi har en særlig forpligtigelse til at gøre opmærksom på, at den danske styrkeposition risikerer at smuldre væk i de kommende år, fordi farma- og biotekindustrien langt fra har optimale vilkår at arbejde under. Vi spørger derfor i indstikket, hvad skal der til for at sikre, at Danmark fortsat er i eliten om fx 10 eller 20 år? Hvilke problemer er der, og hvordan løses de? Overordnet set handler det om, hvorvidt virksomhederne på lægemiddelområdet har de rigtige rammevilkår at arbejde under, så Danmark får udnyttet sit store potentiale. Det er vigtigt både for samfundet generelt og for Pharmadanmarks medlemmer, som fortsat gerne skulle have spændende og attraktive jobmuligheder. Vi håber, at dette indstik vil medvirke til at øge kendskabet til en unik branche og forståelsen for, at den kræver opmærksomhed og god behandling for at trives og udvikles. Arne Kurdahl, adm. direktør, Pharmadanmark

Farma-biotek Indholdsfortegnelse 3/32 1 4 5 FORORD LEDER 6 7 8 11 12 15 DEL 1. STYRKEPOSITIONEN DANSK FARMA OG BIOTEK I VERDENSKLASSE TRÆKDYR FOR DANMARKS EKSPORT, VIDEN OG KOMPETENCER 16 17 18 21 20 21 22 24 DEL 2. UDFORDRINGERNE DEN OFFENTLIGE LÆGEMIDDELFORSKNING HAR MISTET MOMENTUM KOMPETENCERNE SKAL STYRKES FOR DANSKE PH.D.-STUDERENDE OUTSOURCING DET ER KOMMET FOR AT BLIVE 26 27 28 29 30 32 DEL 3. FREMTIDEN FREMTIDEN ER BIOLOGISK DANMARK. HVIS DU GERNE VIL HAVE DET HELE

4/32 Leder Farma-biotek LÆGEMIDDELFORSKNING: DANSK STYRKEPOSITION, MEN HVOR LÆNGE? Historien om dansk lægemiddelforskning er på mange måder en succeshistorie, og i Forsknings- og Innovationsstyrelsens rapport Kortlægning af dansk lægemiddelforskning dokumenteres succeshistorien. Man kunne naturligvis vælge at læne sig mageligt tilbage og blot glædes over, at dansk lægemiddelforskning har erobret en international styrkeposition. Men rapporten indikerer desværre indirekte, at Danmark ikke får det fulde udbytte af sit potentiale og tværtimod risikerer at miste terræn. Den internationale konkurrence er så stærk, at styrkepositionen risikerer at smuldre. Såvel regeringen som oppositionen har lanceret vækststrategier, som skal fremtidssikre Danmark. Regeringens Vækstforum taler om at satse på uddannelse og forskning og anbefaler at fastholde og udbygge de nuværende styrkepositioner inden for fødevareproduktion, lægemidler. Socialdemokraterne og SF taler i deres samlede økonomiske udspil En fair løsning om en ny erhvervspolitik med fokus på danske styrkepositioner inden for blandt andet medicin og velfærdsteknologi. Det er glædeligt, hvis disse strategier faktisk ender med at munde ud i konkret politisk handling der er i høj grad brug for det. Det er nu, at det offentlige for alvor skal investere i forskning, så fødekæden fra universiteter til lægemiddel- og biotekindustri forbliver sund en fødekæde som både består af veluddannet arbejdskraft i international topklasse og god forskning, som kan udnyttes kommercielt. De store lægemiddelvirksomheder har in-

Farma-biotek Leder 5/32 På baggrund af rapporten kan det undre og bekymre, at politikerne ikke i højere grad respekterer potentialet i den innovative lægemiddelog biotekindustri og giver den optimale rammevilkår at arbejde under. Antje Marquardsen, formand for Pharmdanmark vesteret massivt i at opbygge stærke forskningsmiljøer på universiteterne nu bør det offentlige så følge disse private donationer op med en udbygning af grundinvesteringerne i universiteterne. Til gode rammevilkår for lægemiddelvirksomhederne hører også, at de har et hjemmemarked for deres innovative produkter. Hjemmemarkedet er ikke i sig selv af afgørende betydning, men man kan stille spørgsmål til, om det betydelige fokus på prisen for en behandling og den høje danske egenbetaling den højeste blandt europæiske lande er et udtryk for et højt ambitionsniveau med hensyn til brug af innovativ medicin, eller om det snarere arbejder den modsatte vej. På baggrund af rapporten kan det undre og bekymre, at politikerne ikke i højere grad respekterer potentialet i den innovative lægemiddel- og biotekindustri og giver den optimale rammevilkår at arbejde under. Hertil hører mulighed for finansiering af unge iværksætterfirmaer, bedre afskrivningsmuligheder for spirende vækstvirksomheder og øget fokus på at skabe de nødvendige stærke innovative miljøer på landets universiteter. Det manglende fokus ses bl.a. af, at de samlede private forskningsudgifter inden for lægemiddelområdet er steget med over 50 procent på under ti år. De offentlige udgifter til lægemiddelforskning er derimod kun steget 10 procent på seks år. Der sættes med andre ord ikke i tilstrækkelig grad handling bag de politiske udmeldinger om, at de naturvidenskabelige områder herunder lægemiddelområdet er strategisk vigtigt for Danmark. Det er mere end ærgerligt, for de ringe rammevilkår betyder, at mange potentielt værdifulde ideer og virksomheder ikke får mulighed for at udvikle sig, og at internationale investeringer placeres i udlandet, hvor vilkårene ofte er bedre end herhjemme. Midt i diskussionen om udflytning og Danmarks mulighed for at klare sig i konkurrencen med de nye vækstlande viser lægemiddelområdet styrken i en vækststrategi, der baserer sig på forskning og udvikling. Hvis Danmark vitterligt ønsker udvikling af landets farma- og biotek, skal politikerne lade handling følge ord. Potentialet og mulighederne er der i rigt mål. Antje Marquardsen, formand for Pharmdanmark

6/32 Del 1. Styrkepositionen Farma-biotek EN DANSK VINDERIN Danmarks lægemiddelvirksomheder har ska erhvervselite. Lægemidler er i dag Danmark motor i samfundsøkonomien. Danmark har kompetencer, kvalitet og pondus i verdensklasse, når det gælder lægemidler. Det er en position, der ikke bare giver industrien stærk konkurrencekraft globalt, men også er ekstremt værdifuld for det danske samfund og den danske økonomi. Styrkepositionen kan aflæses i stribevis af internationale statistikker, som måler og beskriver erhvervsvirksomheders og industriers konkurrencekraft, kompetencer og dynamik. Danmark scorer meget højt på langt de fleste. Uanset om det gælder de danske lægemiddelvirksomheders niveau for investeringer i forskning og udvikling, dan-

Farma-biotek Del 1. Styrkepositionen 7/32 DUSTRI abt og erobret en position i den globale ks suverænt vigtigste handelsvare og en ske lægemiddelforskeres publikationer eller deres patentansøgninger. På den samfundsøkonomiske bundlinje kan de danske lægemiddelvirksomheders formåen aflæses i meget konkrete og vigtige nøgletal: Lægemidler er nu i særklasse Danmarks vigtigste eksportvare. Og lægemiddelindustriens vækst og udvikling har i mange henseender været trækdyr for Danmarks overgang fra industrisamfund til videnssamfund. Farma- og biotekindustriens styrker og unikke kompetencer og deres betydning for det danske samfund skitseres på de følgende sider.

8/32 Del 1. Styrkepositionen Farma-biotek DANSK FARMA OG BIOTEK I VERDENSKLASSE Danmark ligger globalt i front, når det drejer sig om mængden og kvaliteten af lægemiddelforskning. Danmark kan noget helt særligt, når det drejer sig om lægemidler. I danske virksomheders laboratorier og på offentlige forskningsinstitutioner leverer ekstremt dygtige, højt specialiserede mennesker dag efter dag en indsats, der samlet set anbringer Danmark i en meget lille, eksklusiv klub af lande, der udgør den absolutte førertrop, når det gælder dynamik, kvalitet og effektivitet. Når det drejer sig om forskning i og udvikling af medicin, er Danmark simpelthen i verdensklasse. Den danske position er bemærkelsesværdig, fordi lægemiddelindustrien af mange iagttagere spås en stærk vækst i de kommende årtier. Danmark har med andre ord formået at anbringe sig i spidsen for en branche, som globalt set har et enormt udviklings- og forretningspotentiale. Den danske styrkeposition kan aflæses på en lang række af de parametre, Forsknings- og Innovationsstyrelsen benchmarker dansk farma- og biotekindustri på i rapporten Kortlægning af dansk lægemiddelforskning fra 2010 fra de danske farma- og biotekvirksomheders investeringer i forskning og udvikling, til de danske forskeres publikationer og patentansøgninger. På alle disse parametre har Danmark gennem årtiers faglig foretagsomhed, specialisering og dynamik opnået en unik position i verden. En af de mest tankevækkende illustrationer af den usædvanlige danske position viser sig, når man ser på OECD-landenes investeringer i forskning og udvikling (FoU) og samtidig zoomer ind på, hvor stor en andel af denne FoU lægemiddelindustrien tegner sig for. På dette punkt overgås Danmark kun af Schweiz. De to lande er karakteriseret ved at have et erhvervsliv, som investerer stort i forskning og udvikling, herunder en farmaceutisk industri, som bidrager med over en fjerdedel af de samlede FoU-udgifter i landet. Erhvervslivet i for eksempel Finland, Japan og Sverige har generelt højere forskningsudgifter, men den farmaceutiske industris andel af erhvervslivets samlede FoU er langt mindre end i Danmark. Lande som Slovenien og Ungarn skiller sig ud på den anden akse. Deres lægemiddelindustri udgør en meget stor del af virksomhedernes forskningsudgifter, men i forhold til landenes samlede økonomi er erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling beskedne. AKTUEL OG RELEVANT FORSKNING Den danske biotek- og lægemiddelindustris position understreges af en opgørelse, som EU-Kommissionen laver hvert år over de 1.000 virksomheder i EU, som bruger flest penge på forskning: Danmark har 47 virksomheder med på listen og en tredjedel af dem kommer fra farma- og biotekindustrien. Ingen andre af de 12 EU-lande, som er med i opgørelsen, kan mønstre en højere andel af lægemiddelvirksomheder. Og opgørelsens 15 danske farma- og biotekvirksomheder tegner sig for mere end halvdelen af de penge, som de 47 danske virksomheder på listen tilsammen bruger på forskning, nemlig 55 pct. Også på dette punkt er det kun i Schweiz, at den farmaceutiske industri har en mere dominerende position. De generelle statistikker over landenes og virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling siger

FIGUR 1. Erhvervslivets udgifter til egen FoU i procent af BNP samt den farmaceutiske industris andel af erhvervslivets samlede FoU. OECD-lande m.fl., nyeste opgørelsesår (2004-2007) I pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 FINLAND SYDKOREA JAPAN TAIWAN TYSKLAND ØSTRIG SINGAPORE SVERIGE USA FRANKRIG ISLAND BELGIEN DANMARK SCHWEIZ AUSTRALIEN CANADA UK TJEKKIET 1,0 NORGE SLOVENIEN IRLAND RUSLAND SPANIEN ITALIEN 0,5 MEXICO UNGARN PORTUGAL GRÆKENLAND POLEN RUMÆNIEN SLOVAKIET 0,0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 I pct. af samlede FoU Kilde: OECD Main Science and Technology Indicators 2010-1. Tabel 24 BERD as a percentage of GDP og 42.a. Percentage of BERD performed in the pharmaceutical industry. Ingen OECD-branchedata for Chile, Luxembourg, New Zealand, Tyrkiet, Israel, Kina og Sydafrika. TABEL 1. De 1000 mest forskningsintensive virksomheder hhv. i og uden for EU opdelt på land og sektor. Antal virksomheder i udvalgte lande (hovedkontorsplacering) Antal heraf heraf Pharma og virksomheder Pharmaceuticals Biotechnology biotek andel Top-1000 over mest forskningsintensive virksomheder i EU Danmark 47 4 2 11 3 32% Spanien 21 3 1 19% Belgien 39 2 5 18% Irland 12 2 0 17% UK 247 17 19 15% Sverige 70 3 7 14% Nederlandene 53 1 6 13% Frankrig 125 7 7 11% Italien 57 2 4 11% Luxembourg 10 1 0 10% Tyskland 209 7 8 7% Finland 58 1 1 3% Østrig 32 0 1 3% Top-1000 over mest forskningsintensive virksomheder uden for EU 4 Indien 15 3 0 20% Canada 18 2 1 17% Schweiz 38 5 1 16% USA 531 24 58 15% Japan 256 19 1 8% Korea 22 0 0 0% Kina 15 0 0 0% Norge 9 0 0 0% Kilde: EU-kommissionens 2009 EU R&D Investment Scoreboard. November 2009. Data for 2008. 2). Novo Nordisk, Lundbeck, AlK-Abello og Zealand Pharma. 3). Genmab, Novozymes, Topotarget, Lifecycle Pharma, Neurosearch, Santaris Pharma, Dako, Symphogen, Pharmexa (nu Affitech), Bavarian Nordic og Exiqon. 4). De resterende 96 virksomheder fra top-1000 listen over forskningsintensive virksomheder uden for EU, som ikke er inkluderet i dette tabeludsnit, fordeler sig bredt på en række lande. 5). De 12 EUlande på listen tegner sig tilsammen for 980 af de 1000 mest forskningsintensive virksomheder, mens de resterende 20 virksomheder fordeler sig på øvrige 15 EU-lande. Disse er ikke inkluderet i tabellen.

FIGUR 2. Udvikling i antal publicerede patentansøgninger pr. 1000 indbyggere, udvalgte lande Belgien Danmark Holland Schweiz Sverige USA 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 2000 2001 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Delrapport II: Patentstatistik på lægemiddelområdet. Patent- og Varemærkestyrelsen. FIGUR 3. Citationsindeks for udvalgte lande (OECD = 1), 2003-2008 Schweiz 1.19 Danmark USA Storbritannien Nederlandene 1.08 1.07 1.07 1.06 Norge Sverige Finland 0.98 0.97 0.96 Kilde: PubMed/Scopus, juni 2010 i Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. Danmarks Biblioteksskole.

Farma-biotek Del 1. Styrkepositionen 11/32 naturligvis ikke noget om kvaliteten af det arbejde, forskerne udfører. Og principielt kunne det jo tænkes, at der blev forsket på livet løs, uden at der kom nævneværdige resultater ud af anstrengelserne. Det er imidlertid langt fra tilfældet. Også når det gælder forskningens output er Danmark i den globale superliga: Næstefter Schweiz er Danmark det OECD-land, der kan opvise flest videnskabelige publikationer per indbygger. Der er med andre ord et meget højt videnskabeligt output fra den forsknings- og udviklingsindsats, det danske samfund bedriver i både den private og den offentlige sektor. En endnu bedre illustration af, om de danske forskere bidrager med resultater af værdi, viser sig, når man ser på, hvor ofte danske forskeres publikationer bliver citeret i andre videnskabelige publikationer. Når andre forskere citerer og refererer forskningsresultater, er det fordi den pågældende forskning bliver betragtet som aktuel og relevant af fagfæller såkaldte peers der selvfølgelig er de mest sagkyndige og kræsne dommere, der kan tænkes, fordi de selv har dyb faglig indsigt i det pågældende område. Også på dette punkt opgørelser over, hvor ofte forskerne fra udvalgte OECD-lande er blevet citeret af deres kolleger ligger Danmark nr. to, igen efter Schweiz. Danmark klarer sig endda marginalt bedre end USA, hvis forskningsindsats på området traditionelt har været globalt toneangivende. I PATENTKAPLØBETS FØRERTROP Den danske farma- og biotekindustri er ikke bare i front, når det drejer sig om at forske og udvikle og skabe ny viden. Også når det drejer sig om at skabe nye og konkrete produkter af den nye viden, er Danmark med i den globale førertrop. Det ses, når man kigger på et andet uomgængeligt parameter inden for lægemiddelforskning, når det drejer sig om vurderinger af effekten og kvaliteten af et lands forskningsindsats: Antallet af ansøgte og udtagne patenter. Mens citationsindekset siger meget om kvaliteten af den offentlige forskningsindsats, er patentantallet en god indikation af, om landets private forskning er med helt fremme. Opgørelser fra den danske Patent- og Varemærkestyrelse viser, at Danmark hører til blandt de lande, der er allermest aktive hvad angår ansøgninger om patenter. Det er kun Schweiz, Island og Luxembourg, der ansøgte om flere patenter end Danmark i 2009. I samme år var Danmark det land i OECD, der fik udstedt tredjeflest patenter efter Schweiz og Luxembourg. Det er værd at bemærke, at udviklingen har været stabil, så Danmarks styrkeposition er ikke opstået natten over. I 10 år har Danmark været med helt fremme, kun overgået af Schweiz. GODE TIL AT SAMARBEJDE Den danske styrkeposition i den globale farma- og biotekindustri kan imidlertid ikke blot måles i investeringskroner, antal publikationer, citater og patenter, men også i måden, hvorpå danske lægemiddelvirksomheder og -forskere arbejder. Helt afgørende i denne sammenhæng er ikke mindst danskernes evne til og tradition for at samarbejde med udlandet. At Danmark er et lille land, har nødvendiggjort samarbejde med udlandet, hvor man ofte finder meget store og stærke forskningsmiljøer. Kompetence i forhold til at samarbejde er helt central for en industri, der er så gennemført global i sin organisering, og som i stigende grad er præget af samarbejde på tværs af landegrænser. Farma- og biotekindustriens tiltagende globalisering harmonerer på en fundamental kulturel parameter fint med en dansk tradition for åbenhed, når det drejer sig om lægemiddelforskning: 71 pct. af de danske publikationer på lægemiddelområdet har mindst én udenlandsk medforfatter. Næsten tre fjerdedele af lægemiddelforskernes publikationer er altså blevet til i et samarbejde med forskere i andre lande. Det gælder kun for 55 pct. af alle øvrige videnskabelige publikationer. Og de danske forskeres samarbejde med udenlandske kolleger spænder vidt og omfatter en meget lang række andre lande. USA er det land, danskerne hyppigst samarbejder med, mens Storbritannien og Sverige kommer på de næste pladser. Samlet tegner der sig et billede af en industri, der med forsknings- og udviklingskompetencer på højeste niveau og gennem årtiers foretagsomhed og specialisering har skabt en global styrkeposition for Danmark. Oven i købet i en branche, hvor vækst- og forretningspotentialet hører til blandt de mest lovende.

12/32 Del 1. Styrkepositionen Farma-biotek TRÆKDYR FOR DANMARKS EKSPORT, VIDEN OG KOMPETENCER I mere end et århundrede var bacon den vigtigste danske eksportvare. I dag er det lægemidler. Farma- og bioteklindustriens viden, kompetencer og økonomiske dynamik har været en afgørende motor for, at Danmark har bevæget sig fra industrisamfund til videnssamfund. Engang var mundheldet hvis det er godt for landbruget, er det godt for Danmark den bedste måde at beskrive, hvad der drev dansk eksport og dermed dansk økonomi. I dag kan man roligt erstatte landbrug med farma : Hvis det er godt for den danske lægemiddelindustris ca. 200 virksomheder, er det endog rigtig godt for det danske samfund og dansk økonomi. På en lang række områder har branchen gennem de seneste to-tre årtier ageret trækdyr for Danmark når det gjaldt eksport, økonomi, beskæftigelse og viden. Et af de mest synlige og markante udtryk for lægemidlernes betydning for den danske samfundsøkonomi er eksporten: Igennem de seneste årtier har salget af danske lægemiddelprodukter til udlandet tegnet en urokkeligt stabil opadgående kurve. De sidste to år har de været Danmarks klart vigtigste eksportvare. Lægemiddeleksporten slog i 2010 alle rekorder, da den med en vækst på 22,5 pct. på bare et år rundede en værdi på 52 milliarder kroner. Det er næsten 12 milliarder kroner mere end Danmarks samlede olieeksport. Og næsten dobbelt så meget som kødeksporten og fordums berømteste danske handelsvare: bacon som i 2010 tjente knapt 28,5 milliarder kroner hjem til Danmark. Lægemidler udgjorde 10 procent af den samlede danske vareeksport i 2010. MARKANT OG STABIL VÆKST Det er imidlertid ikke kun de opadgående eksportkurver, der er værd at hæfte sig ved, når man skal vurdere lægemiddelindustriens betydning for dansk økonomi. Mindst lige så central er den stabilitet, som kurverne udviser. Lægemiddeleksporten er ikke bare vokset nonstop siden slutningen af 1980 erne, den har konstant og stabilt trukket betalingsbalancen op og den har været nærmest upåvirket af den labilitet og de mange konjunkturudsving, der nærmest som en økonomisk naturlov rammer eksporten med jævne mellemrum. Eksporten af medicin er med andre ord ikke bare et trækdyr, men også en stærk stabiliserende faktor for den danske eksport. Hvad sidste års rekordeksport ikke mindst dokumenterer: På trods af global recession og finanskrise fik lægemiddeleksporten sit hidtil bedste år. Lande som Danmark, hvor lægemiddelindustrien fylder godt i samfundsøkonomien, er med andre ord bedre rustede og knapt så følsomme i perioder, hvor økonomisk afmatning ellers rammer eksporten. Forklaringen på lægemiddeleksportens ufølsomhed over for konjunkturudsving er den enkle, at medicin i økonomisk forstand er et andet slags gode end langt de fleste andre handelsvarer. Diabetes-patienten i Tyskland skal groft sagt have sin insulin fra Novo Nordisk, og den depressionsramte brite sine antidepressiva fra Lundbeck uanset finanskrise og reduceret købekraft. Forbrugere og sundhedssystemer finder andre steder at spare end på medicinforbruget. VIDENSINTENSIVT ERHVERV Globalt set tyder alle data på, at markedet for lægemidler vil vokse endog meget markant i de kommende årtier. Forklaringen er ikke mindst det generelle vækstboom, der skabes i de såkaldte emerging markets, ikke mindst i lande som Brasilien, Indien og Kina.

FIGUR 4. Udviklingen inden for de i 2010 største danske eksportområder Medicinske og farmaceutiske produkter Rå mineralolier og produkter deraf Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Mio. Kød og kødvarer 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Kilde: Danmarks statistik FIGUR 5. Medicinens bidrag til betalingsbalancen Betalingsbalancen - overskud på løbende poster Mio. 100.000 Medicinens handelsbalance løbende overskud 80.000 60.000 40.000 20.000 0-20.000 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Kilde: Danmarks statistik

14/32 Del 1. Styrkepositionen Farma-biotek Denne vækst vil indebære, at en helt ny middelklasse på mange hundrede millioner mennesker vil udvikle en livsstil og udvikle sygdomsmønstre som vil indebære markant øget efterspørgsel efter medicin. Ikke mindst på en række af de områder, hvor toneangivende danske lægemiddelvirksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck er stærk positioneret, f.eks. diabetes og depression. Lande, der kontinuerligt formår at fastholde og stimulere en dynamisk lægemiddelindustri på disse nye afgørende sygdomsområder i verden, vil med andre ord kunne sikre sig kolossalt gode vækst- og udviklingsmuligheder i flere årtier fremover. Lægemiddelindustriens betydning som trækdyr for dansk økonomi kan imidlertid ikke kun aflæses i eksport- og handelstallene. Industrien er også en af de stærkeste drivkræfter i Danmarks bevægelse fra industri- til videnssamfund. Ikke bare er antallet af direkte ansatte i industrien vokset med 33 pct. fra 13.500 til 18.000 i perioden fra 1999 til 2007. Det dominerende træk i denne udvikling er, at de nye jobs er stadig mere vidensintensive og specialiserede. Det er med andre ord de akademiske jobs, der er i centrum for industriens vækst i Danmark. Siden 1999 er der sket mere Lægemiddelindustriens nøgletal 20.000 ansatte i industrien. 80.000 jobs, inklusive ansatte i underbrancher. DKK 3.4 mia. årligt indkomstskat for direkte ansatte i industrien. DKK 13.6 mia. årligt indkomstskat for alle jobs i industrien inklusive underbrancher. DKK 2.1 mia. årligt virksomhedsskat fra lægemiddelindustrien. DKK 1.2 million årlig værditilvækst per ansat (2,6 gange gennemsnittet). Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik end en fordobling af antallet af ph.d.er og bacheloruddannede, der er beskæftiget i lægemiddelindustrien. Antallet af kandidatuddannede er steget med 64 pct. Bachelorerne overtager de job, som tidligere blev varetaget af ikke-akademisk arbejdskraft, og en ph.d.-grad er i stigende grad nødvendig for at få et job inden for forskning og udvikling i industrien. Udviklingen går entydigt i retning af øgede krav til uddannelsesniveauet hos de ansatte. UNIK AKADEMISK SAMMENSÆTNING Ud af de ca. 18.000, der har deres daglige arbejde på en af de danske farma- og lægemiddelvirksomheders hjemlige adresser, har 27 pct. en kandidatuddannelse eller en decideret forskeruddannelse. I 1999 var andelen af kandidat- og forskeruddannede i lægemiddelindustrien 21 pct. Industrien bliver med andre ord stadig mere vidensintensiv og trækker dermed Danmark i samme retning. Andelen af danskere med en lang videregående uddannelse er ca. 6 pct. Kobler man disse beskæftigelsesmæssige statistikker med lægemiddelindustriens måske fremmeste karakteristika de massive og kontinuerlige investeringer i forskning og udvikling tegner der sig et billede af en industri, der fungerer som en af de absolut vigtigste motorer for Danmarks erhvervsøkonomiske, videns- og kompetencemæssige udvikling. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Danmark har en helt unik sammensætning af akademikere i lægemiddelindustrien. Andelen af farmaceuter er således eksceptionelt højt knap en tredjedel af de højtuddannede og er næsten på linje med antallet af farmaceuter i den meget større franske lægemiddelindustri. Andelen af farmaceuter i dansk lægemiddelinustri kan blandt andet forklares med det historisk tætte samarbejde med Farmaceutisk Fakultet (FARMA) ved Københavns Universitet og industrien. DANMARKS STÆRKE FARMA-BIOTEKKLYNGE Evnen til at udvikle eller tiltrække den absolut bedste viden og de skarpeste kompetencer bliver stadig mere afgørende konkurrenceparametre for landene i den globale vidensøkonomi. Og knapt et århundrede efter grundlæggelsen af en række af de dominerende danske medicinalvirksomheder Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma kan det konstateres, at netop

Farma-biotek Del 1. Styrkepositionen 15/32 disse virksomheders hjemmebane, Øresund Regionen, har opnået en position som attraktivt kompetencemiljø eller klynge inden for farma og biotek. Gennem specifikke projekter som Medicon Valley og den historisk skabte position som hjemsted for førende virksomheder på området, er det lykkedes at skabe et unikt miljø at søge til, lokalisere sig og investere i for aktører i industrien. En sådan position som dynamisk vækstklynge skaber ikke bare anseelse og profil internationalt, den er i allerhøjeste grad målbar på den samfundsøkonomiske bundlinje. Opgørelser fra OECD viser, at Medicon Valley udgør det måske stærkeste danske trumfkort i konkurrencen med de dominerende udenlandske metropoler. Den er den mest specialiserede danske erhvervsklynge og samtidig det erhvervsområde, der er stærkest til at tiltrække beskæftigelse fra andre byer. Det er erhvervspositioner som denne, Danmark skal leve af i fremtiden. Det vil sige brancher og industrier, der leverer høj og stabil indtjening og vækst til samfundsøkonomien, fungerer som videns- og kompetencemæssig dynamo, er stærkt positioneret i den globale konkurrence og som oven i købet er geografisk stærkt funderet i Danmark. De danske lægemiddelvirksomheder har på et århundrede udviklet sig til en vinderindustri og gjort sig til en af Danmarks erhvervsdynamoer. Udfordringen bliver at fastholde og udvikle denne position. TABEL 2. Antal primært beskæftigede i virksomheder inden for lægemiddelområdet fordelt på uddannelseslængde. Afgrænset til de CVR-numre, der indgår i hele tidsserien. Antal personer 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 3.347 2.502 3.540 4.006 4.135 4.006 3.991 3.870 4.023 Lange videregående uddannelser 2.423 2.070 2.775 3.098 3.314 3.455 3.682 3.795 3.974 Korte videregående uddannelser 2.517 2.000 2.703 2.920 2.981 3.022 3.082 3.063 3.077 Mellemlange videregående uddannelser 1.514 1.396 1.776 1.983 2.144 2.158 2.212 2.232 2.271 Grundskole 2.004 1.457 1.918 2.050 2.020 1.953 1.911 1.774 1.759 Forskeruddannelser 422 347 472 536 615 659 719 810 878 Almengymnasiale uddannelser 666 581 739 798 843 829 810 789 841 Bachelorer 211 228 300 341 352 376 404 452 485 Erhvervsgymnasiale uddannelser 234 185 254 268 280 264 278 287 321 Uoplyst 233 188 229 299 255 297 299 346 407 I alt 13.571 10.954 14.706 16.299 16.939 17.019 17.388 17.418 18.036 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

16/32 Del 2. Udfordringer Farma-biotek UDFOR- DRINGER Hvis ikke Danmark forholder sig åbent og o der i disse år viser sig stadig mere tydeligt biotekindustri, kan vores styrke- og verden Danmarks styrkeposition inden for lægemidler er ikke naturgiven. Den er tværtimod erobret gradvist og målrettet gennem knapt hundrede år af en række stærke, fremsynede virksomheder i et unikt samarbejde med offentlige forsknings- og undervisingsmiljøer. Samme målrettethed og præcision vil være afgørende og nødvendig i de kommende år, hvis positionen skal fastholdes. I disse år bliver det nemlig stadig mere klart, at den danske model inden for lægemidler møder en række alvorlige udfordringer. Flere af udfordringerne er indenlandske og selvskabte. De drejer sig om svækkede vidensmæssige rammebetingelser for industrien ikke mindst den voksende og stadig mere bekymrende ubalance mellem den offentligt finansierede og den privatfinansierede forskning samt et voksende dansk efterslæb, når det drejer sig om ud-

Farma-biotek Del 2. Udfordringer 17/32 NE ffensivt til de udfordringer, for den danske lægemiddel- og sklasseposition glide os af hænde. dannelse af højtspecialiserede kandidater og forskere. Andre udfordringer for den danske position er et resultat af den globale markedsudvikling og nye arbejdsdeling i lægemiddelindustrien. Det drejer sig ikke mindst om de nye måder, lægemiddelproduktionen organiseres på. Virksomhedernes traditionelle værdikæder brydes op i disse år og alt fra fysisk produktion til de helt fundamentale kliniske forsøg outsources og flyttes dermed ud af såvel den enkelte virksomhed som af Danmark. Disse forskellige hjemlige og globale udfordringer, der uddybes på de følgende sider, må adresseres nu, hvis Danmark skal bevare muligheden for selv at præge og forme sin strategi på lægemiddelområdet. Og dermed gøre sig håb om at bevare sin styrkeposition.

18/32 Del 2. Udfordringer Farma-biotek DEN OFFENTLIGE LÆGEMIDDELFORSKNING HAR MISTET MOMENTUM Industrien er i stigende grad motoren for lægemiddelforskningen i Danmark. Men både grundforskning og uddannelse lider, når forskningsbyrden fordeles skævt mellem de private virksomheder og de offentlige forskningsmiljøer. Gabet er stort mellem de midler og den energi, som henholdsvis de private virksomheder og universiteterne lægger i lægemiddelforskningen i Danmark. Mens virksomhederne på bare ti år har øget deres udgifter til forskning med hele 60 procent, finansierer de offentlige kasser en stadig mere marginal del af den danske lægemiddelforskning. I takt med at industrien er blevet den afgørende drivkraft i forskningen herhjemme, stiger bekymringen for, om Danmark i fremtiden kan fastholde sin position som vinderindustri på lægemiddelområdet: I Danmark er vi helt afhængige af, at universiteterne har en god og solid grundforskning, der danner basis for de nye industrier og nye produkter, som vi skal leve af om 20 eller 30 år. Når vi nedprioriterer den offentlige forskningsindsats, ødelægger vi samtidig vores egne muligheder for vækst. Efter min mening er det katastrofalt, når det offentlige Danmark ikke investerer tilstrækkeligt i forskning, siger Peter Høngaard Andersen, koncerndirektør for udvikling i Lundbeck A/S. På Københavns Universitet peger også professor og direktør Kristian Helin ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på, at de store videnskabelige landvindinger hentes ved den frie og famlende grundforskning, og at dén nødvendigvis er udgangspunkt for en stærk branche. Virksomhedernes forskning står på skuldrene af viden fra de akademiske miljøer. Hvis vi fortsat vil have en bevidsthedsudvidende forskning, er det selvfølgelig ønskværdigt, at der foregår mere på universiteterne, siger han. Den ujævne fordeling mellem private og offentlige investeringer er dokumenteret i rapporten Kortlægning af dansk lægemiddelforskning. Her estimeres det blandt andet, at der hvert år bliver forsket i lægemidler for i alt godt ni milliarder kroner i Danmark. Men mens 90 procent af pengene bliver spyttet i kassen af de private virksomheder, betaler offentlige midler kun 10 procent. En smule anderledes ser det ud, når forskningen opgøres i såkaldte årsværk, det vil sige antal fuldtidsstillinger, forskningen beskæftiger. Her tegner de private virksomheder sig for 80 procent af forskningstimerne, mens de resterende 20 procent foregår i de offentlige miljøer. OMBYTTEDE ROLLER Den skæve fordeling forklares til dels af det faktum, at store virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck hører hjemme i Danmark og driver deres aktiviteter her. Men ubalancen forstærkes af den styring, som de offentlige midler er underlagt. Den har i adskillige år drejet universiteternes forskere væk fra deres sædvanlige gebet som grundforskningens bannerførere og guidet dem mod en ny rolle i den kommercielle forsknings tjeneste, forklarer Kristian Helin. De offentlige midler bliver i vid udstrækning ledt ind på strategiske programmer, hvor der er foruddefinerede politiske mål for, hvad forskningen skal opnå. Politikerne giver korte tre-årige bevillinger, som er designet til at høste gevinsten på områder, hvor vi allerede har en styrkeposition. Det giver meget lidt plads til opdyrkning af nye forskningsområder og til den bevidstudvidelse, som grundforskningen står for.

Farma-biotek Del 2. Udfordringer 19/32 Dog profiterer universiteterne stadig af langsigtede bevillinger på op til ti år, hvor formålet er at give vigtig ny viden chancen for at spire. Men lige som industrien er afhængig af den akademiske forsknings banebrydende arbejde, er de frie miljøer i dag uløseligt forbundet med virksomhederne, der investerer mange penge i forskningen gennem store fonde, som det for eksempel sker ved Novo Nordisk Fondens metabolismecenter på Københavns Universitet. Det giver en paradoksal situation, hvor industrien og universiteterne har byttet roller. De private virksomheder giver ikke bare kunstigt åndedræt til vores akademiske miljøer. De står faktisk for, at der overhovedet sker noget nyt i dansk forskning. Derfor er det helt afgørende, at de to store medicinalvirksomheder Novo Nordisk og Lundbeck bliver ved at være i landet og støtter op om miljøet, siger Kristian Helin. SVÆR REKRUTTERING Den dag er endnu langt væk, hvor lægemiddelgiganterne forlader Danmark. De store virksomheder er netop ejet af fonde, og derfor er de bundet til landet og til stadige investeringer i forskningen på universiteterne. Men i kølvandet på den ujævne fordeling mellem de private og offentlige midler følger endnu et problem, som allerede har drevet Peter Høngaard Andersen og Lundbeck til at flytte en del af virksomhedens aktiviteter over grænsen. For når pengene er små på de store uddannelsessteder, halter også rekrutteringen af arbejdskraft til den videnstunge branche: Vi har for eksempel søgt efter kandidater, som er specialiseret i at forstå immunsystemet i hjernen, men vi kunne simpelthen ingen finde til trods for, at immunologi traditionelt har været et stærkt område i dansk forskning. Nu har vi lagt forskningen i USA, siger Peter Høngaard Andersen. På bundlinjen står ifølge koncerndirektøren, at smertegrænsen er nået. Balancen må genoprettes mellem industrien og universiteterne, hvis dansk lægemiddelforskning fortsat skal klare sig i verdenseliten. Som virksomhed har vi en forpligtelse til at facilitere uddannelsen af næste generations forskere og investere i fremtiden via forskning. Men vi kan ikke klare opgaven alene, og hvis der ikke er villighed fra det offentlige til at deltage, må vi overveje, hvor meget forskning vi vil have i Danmark fremover, siger Peter Høngaard Andersen. TABEL 3. Samlede FoU-udgifter og FoU-årsværk i danmark 2008 inden for lægemiddelforskning 2009. Millioner kr., FoU-årsværk & procent FoU - udgifter, mio. kr. Offentlig 875 Privat 8.205 i alt 9.080 Privat andel 90% FoU-årsværk Offentlig 1.833 Privat 7.468 i alt 9.301 Privat andel 80% Kilder: Første kolonne: Danmarks Statistiks ordinære opgørelse af virksomhedernes egne FoU-udgifter. Anden kolonne: Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse vedr. offentlige institutioners lægemiddelforskning i 2009 samt særkørsel fra Danmarks Statistik for forskningsudgifter og -årsværk (egen FoU) for lægemiddelvirksomheder under LIF og Dansk Biotek.

20/32 Del 2. Udfordringer Farma-biotek KOMPETENCERNE SKAL STYRKES FOR DANSKE PH.D.-STUDERENDE I 2014 er Danmark på niveau med Finlands niveau i 2006, når det handler om optaget af ph.d.-studerende. De danske ambitioner for uddannelsen af ph.d.er er næppe tilstrækkelige til at sikre en lægemiddelforskning i verdensklasse. Danmark har sat blus på produktionen af ph.d.-studerende, og frem mod 2014 vil dobbelt så mange kandidater som i 2007 fortsætte deres karriere på universitetet som ph.d.-studerende. Men selv om indsatsen er øget markant, er risikoen stor for, at Danmark sakker bagud i det internationale kapløb om at producere de bedste forskere, både hvad angår antal og kvalitet. Lægemiddelindustrien fungerer i en global sammenhæng, og når vi ser os omkring, er det ph.d.er, som er de dominerende i industrierne i USA, England og andre steder. Derfor er det utroligt vigtigt, at også danske virksomheder er i stand til at rekruttere ph.d.er i tilstrækkeligt omfang, siger Sven Frøkjær, professor og dekan på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet. Han sekunderes af Børge Diderichsen, forskningschef hos Novo Nordisk: Sammenligner vi de danske universiteters samlede produktion af top-kvalificerede ph.d.ere med de rigtig gode universiteter i udlandet, mener jeg ikke, at Danmark kan stå distancen. Det har vi ellers formået hidtil inden for de fleste områder, siger han. DANMARK PÅ 2006-NIVEAU Danmarks beherskede position på ph.d.-området fremgår af prognosen Forskningskapacitet: Udbud og efterspørgsel efter forskeruddannede, som Videnskabsministeriet publicerede i 2009. Tallene viser, at Danmark i 2006 producerede markant færre ph.d.er end lande som Finland, Tyskland, Sverige og England. Samme år sikrede nye politiske målsætninger dog en fordobling af optaget af ph.d.-studerende. Særlig styr- ket blev områder som naturvidenskab og sundhedsvidenskab, der har afgørende betydning for lægemiddelområdet. Men trods det markant øgede optag vil Danmark i 2014 stadig kun ligge på niveau med Finlands 2006-tilstande og sakke 20 procent efter Sverige i antallet af nyuddannede ph.d.er. Målsætningerne giver dermed ingen garanti for, at Danmark i 2014 vil være et af de lande, der uddanner allerflest ph.d.ere, advarer notatet. Sven Frøkjær peger på, at arbejdsløsheden for nyudklækkede ph.d.er i dag er lig nul, og at afsætningen næppe bliver mindre fremover: Med internationaliseringen stiger konkurrencen fra andre lande, og hvis vi ikke vil trænges ud af deres ph.d.er, må vi uddanne vores egne. FORSKNINGSTIDEN SVINDER Andre bekymringer fylder dog mere i industrien end antallet af de nye ph.d.er. Børge Diderichsen understreger, at Novo Nordisk stadig rekrutterer en del danske forskere, og at niveauet for mange ph.d.-kandidater er højt. Men der lurer en bekymrende tendens til, at det samlede uddannelsesforløb svækkes. På kandidatniveau er både semestrene og specialetiden forkortet. Nogle nye ph.d.er har et spinkelt udgangspunkt for at forstå, hvad forskning er, fordi de ikke har tilbragt ret meget tid i laboratoriet. Samtidig er selve ph.d.-studiet kortere end i udlandet og indeholder en del forpligtelser for eksempel i forhold til undervisning. Alt i alt arbejder de danske ph.d.er simpelthen i kortere tid med det eksperimentelle stof, siger Børge Diderichsen.

Farma-biotek Del 2. Udfordringer 21/32 På Københavns Universitet skriver både dekan Sven Frøkjær og professor og leder af ph.d.-skolen Flemming Steen Jørgensen under på, at de politiske målsætninger hurtigt løber fra de midler, som skal indfri drømmene. Man har primært sagt, at vi skal producere flere ph.d.er, men uden at have hele finansieringen på plads. Vejlederne sukker over, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i systemet til blandt andet kemikalier og laboratorieudstyr, siger Flemming Steen Jørgensen, mens Sven Frøkjær peger på, at midlerne til vigtige ophold i udlandet, hvor stipendiaterne knytter bånd til andre forskningsmiljøer, er under pres. KRÆVER REGERINGSMÆSSIGE TILTAG Danmarks position i lægemiddelforskningens top er ingen given ting. Den skal fastholdes med en ekstra indsats, som ikke er virkeligheden på de danske universiteter ifølge professorerne: Jeg så for eksempel gerne, at undervisningsforpligtelsen blev reduceret, og at vi lavede pakker, hvor et ph.d.-stipendium blev givet sammen med ét år som post.doc. i udlandet. På den måde øger vi tiden med reel forskning og sørger for, at uddannelsen bliver mere internationaliseret, siger Flemming Steen Jørgensen, men konstaterer samtidigt: Universiteternes budgetter er så stramme, at det kræver regeringsmæssige tiltag, hvis vi skal gennemføre en indsats, som sikrer, at den danske lægemiddelbranche beholder sin førerposition i fremtiden. Lægemiddelindustriens sult efter højt uddannede forskere understreger også behovet for, at danske universiteter formår at tiltrække udenlandske talenter. Farmaceutisk Fakultet (FARMA) havde sidste år det højeste antal indskrevne ph.d.-studerende nogensinde hele 168. 32 procent har udenlandsk statsborgerskab. FIGUR 6. Antal nyuddannede ph.d.er pr. 1. million indbyggere (2006) 450 400 350 300 250 200 150 100 50 2006 Forventet antal fuldførte ph.d.er i Danmark i 2014 til sammenligning med 2006-tallet 0 Danmark Finland Frankrig Tyskland Holland Norge Sverige England USA Kilde: OECD og egne beregninger.

22/32 Del 2. Udfordringer Farma-biotek OUTSOURCING OG UDFLYTNING DET ER KOMMET FOR AT BLIVE Danske lægemiddelvirksomheder outsourcer i stigende grad opgaver og funktioner, som tidligere var en integreret del af den enkelte virksomhed. Og for små biotekvirksomheder er outsourcing blevet en nødvendig strategi for at overleve. Et enormt opbrud ændrer i disse år måden, som lægemiddelindustrien i årtier har opereret på. Forskning, udvikling og produktion splittes op, flyttes væk og organiseres på nye måder nye steder på kloden. Indtil for blot 10 år siden foregik stort set alt fra den tidligste forskning, udvikling, databearbejdning, analyser af kliniske forsøg og produktion af lægemidler nærmest under samme tag hos de store lægemiddelvirksomheder. Hele værdikæden var samlet i én virksomhed i ét land. Men tiden er groft sagt løbet fra denne model. I dag kan det ikke længere betale sig at køre hele processen inden for én virksomhed eller én organisation eller i ét land. Og gradvist er kæden blevet splittet op, og flere enkeltprocesser flyttet. En lignende udvikling skete allerede for mange år siden i it-branchen. VÆRDIKÆDEN SPLITTES OP Den fysiske produktion af lægemidler var den første i rækken af processer, som det var oplagt at flytte til lande med lavere lønomkostninger end for eksempel Danmark. De senere års udflytning inden for lægemidler har imidlertid vist, at udlandet kan mere end blot producere billigt. De kan også bidrage aktivt til de mest fundamentale dele af lægemiddelvirksomhedernes virke: Forskningen og udviklingen. Denne del af de danske lægemiddelvirksomheders aktivitet har indtil for få år siden som noget helt selvindlysende ligget i Danmark. Hos Lundbeck foregår dataanalyse og de andre videnstunge arbejdsopgaver endnu primært i Danmark, men en del af den helt basale kemi og testning på dyr er flyttet til Kina, og den del af forskningsindsatsen, som ikke berører mere elementære laboratorieøvelser, flyttes ud i partnerskaber uden for virksomheden. Hos Novo Nordisk er en del af de videnskabelige stillinger flyttet til Indien og Kina. VIRTUEL BIOTEK OUTSOURCER Anvendelsen af outsourcing har været og er stadig en integreret del af både etablerede og små nystartede danske biotekvirksomheder. Nogle få biotekvirksomheder er lykkes med at opbygge en organisation med integration af hele værdikæden for eksempel Genentech i San Francisco, men der findes ikke et tilsvarende dansk eksempel. Andre mindre virksomheder har det som en klar strategi at integrere outsourcing på lægemiddelprojekterne, når disse nærmer sig kapitaltunge investeringer, for eksempel større kliniske undersøgelser. Denne strategi er yderligere blevet forfinet siden finanskrisen, hvor virksomhederne tvunget af blandt andet kapitalmangel har udviklet en virtuel forretningsmodel. Her er et væsentligt succeskriterium at holde bemandingen på et absolut minimum. Det sker med udpræget outsourcing. DANMARK MÅ SKABE SIG EN KLAR POSITION For farma-biotekindustrien er der indlysende grunde til at flytte større eller mindre dele af deres aktiviteter ud af Danmark og organisere sig på nye måder, ikke mindst økonomisk. Skal de danske lægemiddelvirksomheder bevare deres vitalitet og cutting edge økonomisk, kompetence- og udviklingsmæssigt må de langt hen ad vejen selv presse på for at skabe nye globale værdikæder. For det danske vidensmiljø på lægemiddelområdet indebærer industriens nye globale organisationsmønstre en voldsom udfordring. Vil Danmark for eksempel kunne tiltrække tilstrækkeligt med kompetencer fra udlandet, hvis for store dele af forskningen og udviklingen innovationsarbejdet er flyttet til udlandet?

Hvor er knasterne for forskeruddannelserne? Med det ringe antal post.doc.-stillinger, vi har i dag, er der skabt en flaskehals for de ph.d.er, vi uddanner. Vi mister dynamiske forskere, fordi vi mangler stillinger, hvor de kan fortsætte en akademisk karriere. Sven Frøkjær, dekan på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet For hele samfundet er det vigtigt, at det samlede uddannelsesniveau løftes, herunder at der uddannes flere ph.d.-kandidater, der også bidrager væsentligt til den danske forskningsindsats. Men en sådan forøgelse bør ikke finde sted, uden at der samtidig sikres gode karrieremuligheder for en del af de færdige ph.d. kandidater for eksempel som post.doc., og at der skabes karrierestillinger med hovedvægt på forskning især inden for sundhedsområdet. Børge Diderichsen, forskningschef, Novo Nordisk Én ting er at skabe flere ph.d.er. Noget andet er at sørge for, at de får en uddannelse og modtager vejledning i et miljø af højt kvalificerede forskere, som er stærkt nok til at bære det antal ph.d.er, som politikerne beslutter skal uddannes. Jeg så gerne, at en fjerdedel af ph.d.-kandidaterne fik mulighed for at fortsætte i post.doc.-stillinger, så man på én gang skabte et optimalt miljø for ph.d.erne og forskere med flere års erfaring, som vi efterfølgende kan ansætte i industrien. Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling, Novo Nordisk

Hvordan sikrer Danmark den rette finansiering til forskningen i fremtiden? Man skal ikke droppe den strategiske forskning, men man skal sørge for at have en god balance mellem den fri forskning og den strategiske. Det er decideret usundt for dansk forskning, hvis man forsøger at dreje den endnu mod det strategiske. Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling, Novo Nordisk Strategiske midler er et udmærket redskab i begrænset omfang og til at skabe resultater på kort sigt, men de er uegnede til langsigtede satsninger. Når man bevilliger penge til forskning, bør det ske med bevillinger, der løber over mindst fem år, for det er sådan, vi virkelig styrker den langsigtede visionære forskning, som industrien skal leve af i fremtiden. Peter Høngaard Andersen, koncerndirektør for udvikling, Lundbeck A/S: Der er ingen vej uden om større basisbevillinger til universiteterne. Der er allerede sket en stigning i de offentlige forskningskroner på mellem 30 og 40 procent. Er det realistisk, at vi øger med yderligere 50 procent? Naturligvis, for det drejer sig om, hvilket samfund vi vil have. Følger vi den gamle floskel om, at vores eneste ressource er vores hjerner, bliver vi nødt til at sætte pengene af. Kristian Helin, professor og direktør, BRIC, Københavns Universitet

Farma-biotek Del 2. Udfordringer 25/32 NYE MARKEDER FLYTTER DE KLINISKE FORSØG Dansk klinisk forskning er og har været i verdensklasse, men er ved at miste sin position. Danmark udkonkurreres af billigere lande, som kan levere samme kvalitet og større volumen Men der ligger også sunde forretningsmæssige overvejelser bag virksomhedernes farvel til Danmark. Kliniske forsøg lægges i stigende omfang i andre lande end Danmark. De seneste opgørelser viser, at der er sket et regulært skred på bare tre år: Fra 2007 til 2010 er antallet af kliniske studier i Danmark faldet med hele 27 pct. Det sker, selv om Danmark har mange års kompetence og erfaring i disse forsøg. En væsentlig forklaring på dette skal findes i den særlige dynamik i lægemiddelmarkedet. Der er god ræson og enorme forretningsmæssige potentialer i at flytte fokus fra Europa til andre verdensdele. De såkaldte BRIC-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, er således blevet langt mere interessante rent markedsmæssigt end for eksempel det europæiske marked. Landene har nogle af de højeste vækstrater i verden. Og med stigende velstand følger sygdomserkendelsen og livsstilssygdomme. For at kunne gøre sig gældende på de nye markeder gennemfører medicinalvirksomhederne mange af de kliniske forsøg i disse lande. Hovedparten af Novo Nordisks kliniske forsøg foregår i udlandet det samme gælder for H. Lundbeck A/S. Ved at gennemføre kliniske forsøg i BRIC-landene skaber medicinalvirksomhederne meget brugbare kontakter til de lokale læger og myndigheder, som har afgørende betydning for, om et lægemiddel ender med at blive godkendt og anvendt, fortæller Steffen Thirstrup, institutleder for Institut for Rationel Farmakologi. LANDENE KRÆVER ENGAGEMENT Samtidig kræver myndighederne i mange af de nye vækstlande, at medicinalvirksomhederne skal engagere sig aktivt i de pågældende lande for at få lov til at bedrive forskning og produktudvikling i dem: Der er en klar forventning i de forskellige lande om, at når lægemidler skal udvikles, skal det foregå i de lande, hvor de senere skal introduceres, siger farmaceut René Holm, afdelingsleder hos H. Lundbeck A/S. Endelig har medicinalvirksomhederne også en videnskabelig interesse i at komme i kontakt med nye patientgrupper, som ikke før har modtaget behandling: Patienter i de nye markeder har ofte ikke fået behandling tidligere. Det betyder, at det videnskabeligt er mere interessant for medicinalvirksomhederne at teste produkter, hvor man ikke skal tage højde for effekter fra andre præparater, siger Steffen Thirstrup. FORSLAG TIL AT BREMSE UDVIKLINGEN Erkendelse af, at klinisk forskning og udvikling er på vej væk fra Danmark, førte sidste år til dannelsen af Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS). Rådet skulle komme med forslag, som kunne vende den triste udvikling. Forslagene lød bl.a. på, at det skal være lettere for danskere at deltage i medicinske forsøg, at medicinalindustrien skal have lettere ved at få godkendt deres forsøg, samt at lægerne på hospitalerne skal have afsat mere tid til at forske. Under alle omstændigheder udgør det en særlig udfordring, at patientgrundlaget i udlandet ofte er meget større end i Danmark. Et enkelt hospital i Kina kan for eksempel mønstre en patientgruppe svarende til hele Danmarks. Især de sene fase 3-studier kræver et meget stort patientgrundlag.