Strategi & handlingsplan. Styrkelse af den behandlende indsats af børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Strategi & handlingsplan Styrkelse af den behandlende indsats af børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb Saaffik

Indholdsfortegnelse 1.0 Forord... 3 2.0 Baggrund... 4 3.0 Ny målsætning ny strategi... 5 3.1 Læringspunkter i projektperioden... 6 3.2 Organisering af Saaffik og samspillet med CR... 7 4.0 Forslag til strategi og handleplan for Saaffik... 8 5.0 Indsatsområder: Styrket udvikling af behandlingen af børn udsat for seksuelle overgreb.... 9 5.1 Udarbejdelse af tværsektorielle samarbejdsaftaler... 9 5.2 Afdækning af familiecentrenes ressourcer og tilbud... 10 5.3 Udarbejdelse af kompetence- & ydelseskatalog for Saaffik... 11 5.4 Etablering af børnerejsehold... 14 5.5 Vidensopsamling, formidling og ressourceallokering... 17 6.0 Opsamlende... 18 7.0 Fremtidige indsatser for Saaffik... 19 2

1.0 Forord I 2014 udarbejdede SFI rapporten Unge i Grønland med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb. Rapporten dokumenterer og anskueliggør omfanget af seksuelle overgreb overfor børn og unge. To centrale konklusioner i rapporten er, at 33 % af unge kvinder og mænd, ikke selv har været med til at bestemme deres første seksuelle samvær med et andet mennesker. Endvidere har 7 pct. haft deres første seksuelle oplevelse, da de var 0-7 år. (6 pct. kvinder; 7 pct. mænd). Sammenholdes dette med, at rapporten påpeger, at der er statistiske signifikante negative følger i forbindelse med seksuelle overgreb, herunder: tidligt og stort forbrug af alkohol, tidlige graviditeter, manglende uddannelse og lav selvopfattelse; er det viden, der giver anledning til refleksion og ikke mindst til handling. For det første skal der reflekteres over de behandlingsforanstaltninger, som skal igangsættes overfor børnene, og hvordan man som samfund kan løfte denne opgave. For det andet er der det samfundsmæssige aspekt, hvor de sociale- og økonomiske følgevirkninger skal medtænkes. Det er dyrt ikke at handle, både økonomisk og menneskeligt. I princippet bygger rapportens konklusioner videre på den allerede eksisterende viden, herunder: tilsynsrapporter, indrapporteringer, redegørelser, notater, konferencer m.fl., der er indsamlet på området igennem en årrække. Men det er også tidsvarende konklusioner, der understreger, at indsatsen overfor børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, endnu ikke er tilstrækkelig, endsige løst. Det er en indsats, der til stadighed bør udvikles og styrkes. SFI-rapporten bemærker endvidere, at omfanget af overgreb ikke er begrænset til en bestemt kommune. Det er derfor problemstillinger, der skal kunne håndteres og løftes alle steder i Grønland. Rapporten giver således anledning til handling, hvad enten man er fagperson, politiker eller borger. Politisk har området derfor også stor bevågenhed, og det er tydeligt politisk prioriteret. Indsatsen overfor børn, der har været udsat for seksuelle overgreb nævnes i koalitionsaftalen, og koalitionen bemærker, at den vil arbejde for at sikre, at personale i sociale forhold tilbydes vedvarende kurser, og at indsatsen for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb intensiveres. Der pågår både departementalt, kommunalt, og i frivillige foreninger og organisationer en massiv indsats for at styrke indsatsen på denne del af sociale område. Der et forebyggende arbejde, der søger at sikre at omfanget af seksuelle overgreb begrænses, og ligeledes et behandlende arbejde, der søger at afhjælpe børn, der har været udsat for overgreb. Saaffik kan i den sammenhæng ses som et lille bindeled imellem den forebyggende- og behandlende indsats, da etablering og styrkelse af lokale beredskaber er Saaffiks kerneydelse. Saaffik placerer sig således som en naturlig del af en mangefacetteret løsningspalet af de tværfaglige indsatser, der er nødvendige for løfte arbejdet med børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Saaffik kan være medvirkende til, at der etableres meningsfulde lokalt forankrede indsatser, der har en konkret effekt overfor børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Og ikke mindst kan Saaffik medvirke til at udarbejde indsatser og lokale beredskaber, der er holdbare og effektfulde. 3

2.0 Baggrund Saaffik eller Landsdækkende center for seksuelt misbrugte børn og unge, blev etableret i august 2011, med udgangspunkt i en projektperiode for 2 år. Projektperioden er efterfølgende blev forlænget. Forud for etableringen kan der trækkes spor tilbage til konferencer i 90 erne, Grønlands tiltrædelse af børnekonventionen i 1992, mediesager, informationskampagner, rejsehold med psykologer, og arbejdsgrupper, der granskede emner om forebyggelse af vold og seksuelle overgreb. Alt sammen elementer, der var medvirkende til etableringen af Saaffik, med udgangspunkt i den islandske Barnahúsmodel. Grundtanken med Saaffik var både ambitiøs og omfattende. Saaffik var tiltænkt som et videns- og rådgivningscenter om forebyggelse, men også et videnscenter, der kunne foretage behandling af børn, der havde været udsat for seksuelle overgreb. Endvidere var ideen, at Saaffik skulle forene den faglige ekspertise, således at børn og familie kun skulle henvende sig ét sted. Saaffik skulle derfor samle den medicinske-, juridiske-, socialfaglige- og psykologiske kompetence i et hus, på en lokalitet. Baggrunden for dette var blandt andet, at de sociale sager hurtigt kan blive kompliceret og uigennemsigtig for de involverede parter. Der er mange aktører og mange regler. Det ene øjeblik er der en afhøring på en politistation, det næste øjeblik en undersøgelse på SANA, alt i mens forældre, skoler, familiemedlemmer, socialrådgivere, psykologer, plejefamilier m.fl. alle forsøger at bidrage til en konstruktiv indsats. For et udsat barn og en sårbar familie, kan sådan en proces hurtigt blive ødelæggende i sig selv. Saaffik kunne her stille trygge og gode ramme til rådighed, så brugerne fik så god og samlende indsats, som det var praktisk muligt. Saaffik skulle med et en-dørs-princip være medvirkende til en tværfaglig indsats, der enkelt og hurtigt kunne handle. Det er politisk besluttet, at Saaffiks oprindelige funktion med et behandlende fokus og et samlende en-dørs princip skal tilpasses. Det er et politisk mål, at målgruppen for arbejdet med børn, der har været udsat for seksuelle overgreb skal udvides, og det er et politisk ønske at styrke de lokale beredskaber i familiecentrene i forbindelse med behandlingen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det grundlæggende spørgsmål er så, hvordan Saaffik i praksis skal varetage opgave, og hvilken rolle Saaffik skal, og kan spille fremadrettet i en samlet social indsats. 4

3.0 Ny målsætning ny strategi Siden opstarten af Saaffik, er der grundlæggende fire forudsætninger, der har ændret vilkårene for Saaffiks virke. For det første er projektperioden udløbet, herefter forlænget og igen udløbet For det andet er der foretaget en evaluering af Saaffik For det tredje har Saaffiks primære opgave og formål ændret sig Slutteligt er der etableret en Central Rådgivningsenhed (CR), som Saaffik organisatorisk er blevet en del af Uafhængig af den departementale organisering og den nærmere definerede opgave, så står det stadig klart, at der er et behov for de indsatser og løsningstiltag som Saaffik kan bidrage med på denne særlige del af det sociale område. Den ændrede politiske prioritering giver anledning til en ændret strategi, men det giver ikke anledning til, ikke at anvende de opsamlede erfaringer, der er oparbejdet i Saaffik. Saaffiks erfaringer med børnehuset og helt særlige kendskab til området skal nu gentænkes og sættes ind i en ny sammenhæng. Men med Saaffiks særlige specialviden og kompetencer på området, er der grundlag for en kvalificeret og kompetent opgavevaretagelse af den ændrede målsætning. Helt afgørende er det i den sammenhæng, at Saaffik medtænkes som en naturlig del af den nye organisation Den Centrale Rådgivningsenhed (CR) og ikke forbliver en organisatorisk rest fra et tidligere projekt. Der er stadig et samfundsmæssigt behov for Saaffiks kompetencer, og disse har en naturlig organisatorisk placering i regi af CR. I forbindelse med Saaffiks projektperiode skal man ikke være blind for at; visse processer kunne være håndteret mere hensigtsmæssigt visse processer ikke fungerede ideelt visse processer overraskede og fungerede bedre end forventet Der er således høstet gode erfaringer i projektperioden, som er særdeles anvendelig i det fremadrettede arbejde med behandlingen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Man kan derfor med fordel kigge bagud, før man kigger fremad. 5

3.1 Læringspunkter i projektperioden Projektforløbet med Saaffik har været begivenhedsrigt og erfaringsdannende. Sikkert er det, at alle involverede parter er blevet klogere. Dette både om opgavefeltets kompleksitet, men også om hvordan opgaven på dette svære sociale område kan løftes og styrkes, når den tværfaglige koordination imellem de involverede fagområder fungerer. Grundlæggende er det vurderingen i evalueringen af Saaffik, at der har været udfordringer. En af de centrale problemstillinger har været, at det for det første har vist sig vanskeligt at etablere en en-dørsløsning i praksis. Det har ganske enkelt ikke været muligt at samle hele behandlingsforløbet i Saaffik. De lægefaglige undersøgelser har i projektperioden foregået på SANA. For det andet har Saaffik siden opstarten været organisatorisk udfordret. Sammenholdt med et ekstraordinært indledende behov for vidensopsamling og en deraf generel høj rejseaktivitet, har det medvirket til en generel svækket struktur i Saaffiks organisation. For det tredje har Saaffik af forskellige årsager haft et fokus på, at løse problemstillinger i lokalområdet. Behandlingsmæssigt har Saaffik primært iværksat initiativer for et mindre antal børn i Nuuk. Der var medio maj 2014 indskrevet 6 børn og unge til terapeutisk behandling. Det har generelt vist sig vanskeligt -og ikke altid at være den bedste løsning, at centrere et behandlingsforløb i Nuuk for børn og unge, der skal dertil fra kysten. Dette både økonomisk og praktisk, men at det udsatte barn skal rejse hjemmefra for at gennemføre et udredningsforløb, langt væk fra kendte rammer, er ikke altid den bedste socialfaglige løsning. For det det fjerde påpeges det i evalueringen, at der ikke er udarbejdet en konkret behandlingsmodel, som behandlerne arbejder ud fra, i de konkrete indsatser. De enkelte behandlere har således haft en vidtfavnende metodefrihed, der kan begrænse muligheden for både systematik og opfølgning. En højere grad af enighed og en mere tydelig faglig retning vil kunne øge både muligheden for- men ikke mindst kvaliteten af sparring behandlerne imellem. Endvidere vil en styrkelse og præcisering af metodevalg give mulighed for en bedre opfølgning både, hvad angår kvalitet og effekt af de konkrete indsatser. Sammenholdes ovenstående med en ikke tilstrækkelig normering i forhold til ambitionerne, har Saaffik haft det vanskeligt. Saaffik har derfor ikke kunnet løfte alle de ambitiøse opgaver, der var givet i projektbeskrivelsen på en tilfredsstillende måde. Der er bestemt også opløftende og positive erfaringer fra projektet, som bør medtages i det fremadrettede arbejde for Saaffik. For det første er der lokalt, ressourcepersoner der ønsker at gøre en forskel, og har mulighed for at bidrage med den ekstra indsats. Der er familiecentre lokalt, der er velfungerende, og som higer efter viden og værktøjer til deres sociale værktøjskasse. Her kan familiecenteret i Aasiaat fremhæves som et familiecenter, hvor der er etableret gode strukturelle rammer for den konkrete håndtering af indsatser overfor børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Der handles her tidligt, og der er fastsat klare rammer for behandlingen af børn; hvor især den nænsomme forberedelse til de politimæssige afhøringer, er velfungerende. Det er opløftende, når det tværfaglige samarbejde fungerer, og ikke mindst når der er fremdrift i de enkelte sager. Dette er medvirkende til at skabe et positivt ejerskab for det sociale arbejde, og bidrager til bedre sociale indsatser. Her har etablering af samrådet og en tværsektoriel samarbejdsgruppe været en velfungerende ramme i forhold til behandlingen af sager. 6

Endelig har projektperioden vist, at der et betydeligt behov for en indsats, og at det er muligt at etablere gode løsninger, hvis de rigtige rammer er til stede. 3.2 Organisering af Saaffik og samspillet med CR I forbindelse finansloven for 2015, er der etableret en Central Rådgivningsenhed (CR). Saaffik er tiltænkt en rolle, som en del af denne centrale rådgivningsenhed. Fra 2015 skal Saaffik integreres i CR på overordnet ledelses- og driftsniveau. Imidlertid skal Saaffik de første 2-3 år gennemføre et uafhængigt projekt, der har fokus på at implementere lokale beredskaber i familiecentrene i forbindelse med seksuelle overgreb. I princippet er arbejdsdelingen imellem CR og Saaffik derfor ganske klar og helt skarp. CR koncentrerer sig om kompetenceløft af de kommunale sagsbehandlere og ledere på børn og unge området. Herunder i særdeleshed af de juridiske-, sociale- og ledelsesmæssige kompetencer. Saaffik skal koncentrere sig om kompetenceløft af familiecentrenes indsatser af behandlingen af børn, der har været udsat over seksuelle overgreb. Målgruppen for henholdsvis CR og Saaffik er derfor grundlæggende forskellige. CR og Saaffik er dog understøttende for hinanden, og de komplementerer hinanden og kan sammen sikre et bredt kompetenceløft og beredskab lokalt. I særdeleshed ved større sager pædofilisager vil Saaffik kunne supplere CR ved etableringen af konkrete lokale indsatser. I udgangspunktet består Saaffik i dag af en specialkonsulent og en konsulent. Hertil er der en terapeutstilling og en administrativ stilling, der deles med CR. Ledelsen af Saaffik varetages af lederen af CR. Den økonomiske ramme for CR fremgår af Forslag til Finanslov for 2016 på hovedkonto 30.10.46 Central Rådgivningsenhed. Her påtænkes afsat 7,6 mio.kr til voksne med Senfølger, og 11,5 mio.kr. til CR og Saaffik. 7

4.0 Forslag til strategi og handleplan for Saaffik En strategi er dén langsigtede plan for, at opnå de opstillede mål. Afgørende for en succesfuld strategi er et klart overordnet mål og en afgrænsning af målgruppen, samt en prioritering af indsatser. Udarbejdes der på baggrund af dette målbare delmål, er der en solid platform for fremdrift og succes. Saaffiks opstillede mål er givet ved, at der skal fokuseres på at implementere lokale beredskaber i familiecentrene i forbindelse med behandlingen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Målgruppen er også klart defineret som værende de ressourcepersoner, der er tilknyttet de enkelte familiecentre. Her kan det dog overvejes hvornår og i hvilket omfang medarbejdere på eksempelvis krisecentre, døgninstitutioner eller andre aktører kan drage nytte af Saaffiks kompetencer Grundlæggende tager nærværende handleplan udgangspunkt i følgende målformulering: Hvordan kan Saaffik styrke af behandlingen af børn og unge udsat for seksuelle overgreb bedst muligt, med omdrejningspunkt omkring en styrkelse af familiecentrenes arbejde Heri indbefattes konkrete indsatser, som Saaffik skal løfte i den kommende periode. For disse indsatser er en af forudsætningerne for succes; et behandlingsforløb der strækker sig over en længere periode. Da målgruppen for indsatsen er børn, er det helt afgørende, at indsatsen er et fortløbende forløb. Det er ikke tilstrækkeligt med enkelte samtaler til at bearbejde og løse de komplekse problemstillinger. Her er særligt børn begrænset, i forhold til voksne, til selv at ændre sine egne rammebetingelser. Et akutberedskab, der i en kortere periode afholder behandlende samtaler med børn, er særligt udfordret. Efterfølgende kan/vil et barn ofte stå tilbage i de samme rammer som er grundlaget for selve problemerne. Derfor er arbejdet i familiecentrene særligt afgørende, da de kan være medvirkende til en længerevarende og varig positiv behandling af de udsatte børn. 8

5.0 Indsatsområder: Styrket udvikling af behandlingen af børn udsat for seksuelle overgreb. Der eksisterer et grundlæggende behov for at styrke udviklingen af behandlingen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, og det er et politisk mål at styrke denne behandling. Omstændighederne ved seksuelle overgreb er aldrig ens, og handlemulighederne er mange og forskellige fra sag til sag det gode sociale arbejde består i at se forskellene og handle derefter. Hvad er vigtig for behandlingen af ét barn og afgørende for den bedste behandling, er måske mindre vigtigt for et andet barn. Så skal behandlingen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb styrkes, så er der behov for konkrete tilbud til de enkelte børn og familier, men også indirekte via en opkvalificering af de medarbejdere, der arbejder med indsatserne, herunder i særdeleshed i familiecentrene. Herunder skal det sikres, at der etableres en god koordination og vidensudveksling imellem familiecentrene og de kommunale sagsbehandlere. Da Saaffiks målgruppe er en sårbar målgruppe, er det her helt afgørende, at den konkrete behandling sker af fagligt kompetente behandlere, således at behandlingen har en positiv effekt. Da behandlingen i udgangspunktet varetages i lokalt regi, er det naturligt, at det er her kompetencerne styrkes. Inden et sådant arbejde kan påbegyndes er der nogle rammebetingelser, der bør sikres. 5.1 Udarbejdelse af tværsektorielle samarbejdsaftaler Det er afgørende for succesfulde indsatser på området, at der etableres konkrete forpligtende tværsektorielle samarbejdsaftaler imellem de involverede aktører. Disse aftaler skal danne grobunden for en troværdig behandlende indsats, der sikrer at behandlingsarbejdet reelt kan styrkes lokalt. Disse samarbejdsaftaler skal ses i sammenhæng med samarbejdsmodellen, hvor samarbejdsaftalerne er en nødvendig forudsætning for en velfungerende samarbejdsmodel. (se 5.3.b) Disse overordnede tværsektorielle samarbejdsaftaler bør indgås imellem de parter, der har berøringen med de udsatte børn og unge. Der bør derfor etableres samarbejdsaftaler imellem politiet, retten i Grønland, sundhedsdepartementet, kommunerne og familiedepartementet. Disse aftaler skal have en lokal forpligtelse, således at man i den efterfølgende indsats, lokalt kan anvende samarbejdsaftalen proaktivt. Samarbejdsaftalen skal forpligte de underliggende instanser til at gøre en indsats overfor børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det er afgørende at få alle parter med i de tværsektorielle samarbejdsaftaler, da de alle spiller en afgørende rolle både før, under og efter behandlingen skal igangsættes. Og netop koordinationen er i hele perioden afgørende for en succesfuld indsats. Det er helt afgørende for succes, at det tværfaglige samarbejde er sat i system og fungerer struktureret og forpligtende imellem de involverede aktører. Rammen for et troværdigt samarbejde er ikke noget, der kan etableres lokalt, hvorfor det skal etableres på det overordnede niveau. Herefter vil troværdigheden smitte af lokalt. Helt konkrete vil man i familiecentrene eller hos andre aktører kunne vifte med samarbejdsaftalen og forpligte de involverede aktører til et troværdigt tværfagligt samarbejde. Med samarbejdsaftalerne sikres det således, at arbejdet ikke forbliver luftige visioner, der ikke implementeres lokalt. Efter en udarbejdelse og underskrivelse af samarbejdsaftalerne påhviler, der endvidere et stort arbejde med at synliggøre eksistensen af samarbejdsaftalerne lokalt. 9

Primære mål: Der er etableret forpligtende underskrevne samarbejdsaftaler imellem politiet, retten i Grønland, sundhedsvæsnet, kommuner og Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender inden udgangen af 2016. Sekundære mål: Inden udgangen 2016 anvender alle familiecenter de eksisterende samarbejdsaftaler i deres daglige arbejde, samt har kopier af samarbejdsaftalerne liggende. Med ovenstående mål opnået, er der etableret en grundlæggende rammebetingelse for, at den lokale opgavevaretagelse kan blive en succes. 5.2 Afdækning af familiecentrenes ressourcer og tilbud Inden der påbegyndes et egentlig koordineringsarbejde med en styrkelse af de 15 familiecentre i Grønland, er det hensigtsmæssig at foretage en nærmere afdækning er familiecentrene og deres ressourcer. Dette arbejde pågår allerede, men er endnu ikke endeligt afsluttet. I et prioriteringsøjemed bør familiecentrenes indsatser og ressourcer som det første klarlægges. Afslutningen af dette arbejde er helt afgørende, for det videre forløb, da det giver et samlet overblik over de lokale ressourcer og tilbud lokalt i de enkelte familiecentre. Familiecentrenes behov skal kendes før man dække de eventuelle faglige blinde vinkler ind. Dette med konkrete tilbud om kurser, opkvalificering, supervision og lokale beredskaber. Det er endvidere afgørende, at denne information løbende systematisk ajourføres, så eventuelle indsatser kan tilpasses. Primære mål: Der er inden medio 2016 etableret et fuldt overblik familiecentrenes ressourcer, indsatser og behov. Endvidere er der på denne baggrund taget kritisk stilling til, og udarbejdet en prioriteret kompetenceplan for alle familiecentrene inden udgangen af 2016. Sekundære mål: At der igangsættes en struktureret ajourføring af familiecentrenes kompetencer og udbudsvifte. 10

5.3 Udarbejdelse af kompetence- & ydelseskatalog for Saaffik En del af kernen i Saaffiks kommende arbejde skal vil være udarbejdelsen af et kompetence- og ydelseskatalog. Kompetence- og ydelseskataloget vil være omdrejningspunktet og grundlaget for den konkrete kompetenceudvikling i familiecentrene. Tydeliggørelsen af hvilke aktiviteter, der udbydes er afgørende. Der skal udarbejdes tiltag, der skal kunne tilpasses til de konkrete behov, som de forskellige familiecentre måtte have. Der er familiecentre, der mangler konkrete værkstøjer, som kan styrke og løfte deres daglige arbejde yderligere. Andre nyetablerede familiecentre har behov for en mere grundlæggende viden om, hvordan indsatsen overfor for børn og unge skal, eller kan struktureres i familiecenteret. Oversigten over familiecentrenes ressourcer vil give et pejlemærke om, hvilke ressourcer, der eksisterer lokalt og hvilke kompetencer og tilbud der kan styrkes. Grundlæggende handler det om at tilpasse tilbudsviften med det konkrete behov, der måtte være. Viser der sig et akut kursusbehov i et familiecenter ville eksempelvis et børnerejsehold kunne tage fat i fagpersoner lokalt, og afholde indledende kurser om de relevante emner. I ydelseskataloget skal det klart fremgå, hvilke tilbud som Saaffik kan byde ind med. Både overfor kernemålgruppen, familiecentrene, men på sigt også andre aktører, der kan tænkes interesseret i de indsatser, der udbydes. Nedenstående elementer kan tænkes medtaget i et sådant ydelseskatalog. Meget af grundmaterialet findes allerede i dag og kan tilrettes og udbygges. Det er her afgørende, at der helt lavpraktisk udarbejdes temaer, med tilhørende pjecer, fremlæggelser, mm. Disse kan så fungere som en fleksibel ramme for den undervisning/ facilitering som Saaffik kan foretage i de respektive familiecentre. Tanken er, at der bogstavelig talt udarbejdes en kuffert, som medarbejdere fra Saaffik kan tage med og etablere lokale indsatser ud fra. Indsatserne bør løbende videreudvikles og tilpasses efterhånden som, der indhentes erfaringer lokalt. 5.3.a. Etablering af Kursuskatalog Der etableres et kursuskatalog med tilhørende materiale, omhandlende følgende konkrete emner: 1. Samtale med børn 2. Bekymringsbarometeret 3. Viden om Seksuelle overgreb 4. Børns normale seksuelle udvikling 5. Børn der krænker børn 6. Afholdelse af støttende samtaler med forældre 7. Lokale behov 8. Sorg og krise 9. Etablering af lokale beredskaber Ovenstående kurser vil kunne fungere som den grundlæggende faglige undervisningsramme, som rejseholdet kan arbejde efter. Dette udgangspunkt kan tilpasses efterhånden som der oparbejdes erfaringer rundt omkring i de enkelte familiecentre. Kursuskataloget er således et dynamisk arbejdsgrundlag. 11

5.3.b. Samrådsmodellen Saaffik har i sit tidligere virke anvendt en samarbejdsmodel, hvor der etableres lokale faglige råd. I praksis har samrådet trådt sammen, når Saaffik har fået en henvisning, hvor der været mistanke om seksuelle overgreb. Saaffik har derefter indkaldt til et samrådsmøde, hvor der sikres koordinering imellem et tværfagligt forum bestående af politi, børnelæge, barnets sagsbehandler, og Saaffik. Dette med henblik på at sikre den tværfaglige indsats i de konkrete behandlinger. Dagsordenen på samrådsmødet har grundlæggende været en afklaring og forventningsafstemning, de offentlige instanser imellem. Kort sagt hvem gør hvad i barnets sag. Der har sideløbende været etableret en særlig tværfaglig samarbejdsgruppe, der har mødtes og sikret en generel kvalitetsudvikling af behandlingen på det overordnede plan. Dette er en model, der med fordel kan implementeres lokalt i regi af familiecentrene. Til selve koordinationsdelen kan Saaffik bidrage med stærke værktøjer til de enkelte medarbejdere i familiecentrene. Her kan Saaffik hjælpe med at igangsætte lokale fagråd, der kan varetage denne opgave, og medvirke til etableringen af en struktur for den konkrete lokale koordination. Saaffik kan også være behjælpelig med en udbredelse af de mulige kommunale tilbud der eksisterer, med henblik på en smidig behandling. Det skal bemærkes, at etableringen af, og styrkelse af eksisterende lokale fagråd, der træder sammen ved mistanke om, eller anmeldelse af overgreb, netop er en af anbefalinger i SFI-rapporten fra 2014. 5.3.c. Etablering af akut-beredskab Mange familiecentre har i dag gode erfaringer og deres egen metode til hurtigt at etablere en indsats overfor børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Særligt kan opmærksomheden rettes imod familiecenteret i Aasiaat, der har et særligt fokus på en tidlig indsats. Sker der en indberetning eller en anmeldelse igangsættes den sociale indsats ofte sent i forløbet. Den målrettede sociale indsats etableres sjældent, før afhøringerne er afsluttet, eller at der foreligger en dom. Der kan derfor være en meget lang periode, hvor det udsatte barn befinder i en situation, uden egentlig støtte og hjælp fra de sociale myndigheder. Det kan der være mange gode ressourcemæssige og juriske grunde til, men familiecenteret i Aasiaat anvender en model, hvor der gribes ind, så snart der er mistanke eller viden om seksuelle overgreb. Selvom afhøringerne ikke er afsluttet eller der kun foreligger en sigtelse, så handles der. Udgangspunktet er, at det er lettere at afslutte en indsats, end at håndtere de udfordringer, der er forbundet med at starte en social indsats op alt for sent. Der er etableret procedurer således, at familiecenteret igangsætter et forløb, så snart de har modtaget en indstilling fra kommunen til behandling i familiecentret. Denne kommunale indstilling kan foreligge allerede ved en begrundet mistanke om seksuelle overgreb mod barnet. Barnet indgår herefter i et meget struktureret forløb, hvor der varsomt sker en gradvis introduktion og klargørelse til den politimæssige afhøring. Konkret tilknyttes eksempelvis kun én medarbejder til barnet, og der er udarbejdet spørgeguide til de indledende formøder. Her deltager både barnet og familien som udgangspunkt. Den konkrete afhøring af politiet foregår først, når det vurderes, at barnet er klar. Det er således et forløb, der kan variere fra uger til flere måneder. 12

Det er en relativ enkel model og den umiddelbare vurdering er, at det er en model kan fungere godt lokalt, på trods af de mange lokale forskelle, men samtidig er det også en model, der kan bygges videre på. 5.3.d. Udarbejdelse en kompetenceudviklingsplan lokalt i familiecentrene Med udgangspunkt Saaffiks særlige kendskab til de lokale kompetencer og tilbud samt rejseholdets løbende indsamling af erfaringer lokalt, kan der igangsættes relevante lokale beredskaber og kompetenceudviklingsplaner. Dette med udgangspunkt i de særlige lokale behov, og hvad der giver mening. Hvilke kompetencer mangles der lokalt, og hvordan kan disse afstemmes med behovet. Her er det afgørende, at der skelnes imellem kurser og reelle uddannelsesmuligheder. På den korte bane er der initiativer som kurser og rejsehold, der kan afhjælpe. Men det er afgørende at det lange sigte medtænkes i den lokale kompetenceplan, så det sikres at medarbejderne eksempelvis tager relevant efteruddannelse, der kan løfte behandlingen lokalt. Her kan eksempelvis tænkes den ny-etablerede psykoterapeutuddannelse og lignende uddannelser. Igen kan Saaffik, med egne kursustilbud og overordnet viden om de eksisterende tilbud, være medvirkende til lokalt, at lægge uddannelsesmæssige strategier lokalt, så der sker et realistisk kompetenceløft. 5.3.e Supervision af fagfolk Der skal etableres et struktureret supervisionsforløb, som medarbejderne i familiecentrene har mulighed for benytte sig af. Her tænkes særligt på supervision af de fagfolk, der i det daglige arbejder med børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Disse supervisionsindsatser er afgørende for, at de lokale behandlende indsatser fungerer optimalt. I praksis kan supervisionen afholdes enten via telefon, skype eller af det etablerede rejsehold. Endvidere bør der igangsættes undervisningsforløb af de lokale medarbejdere på familiecentrene, hvor der skal arbejdes med støttende samtaler med forældrene. Behandlingen af de enkelte børn, skal ses i en helhed, og her spiller barnets forældre en helt afgørende rolle. Det er vigtigt, at disse inddrages i hele behandlingsforløbet. Primære mål: Der er udarbejdet et undervisningsgrundlag for et kompetenceløft i familiecentrene inden udgangen af 2016 på baggrund af et ydelse- og kompetencekatalog. Dette undervisningsgrundlag skal som minimum indeholder aspekter om: etablering af lokale samråd, kursusplan, Aasiaat-modelen, supervision, og redskaber til håndtering af akutte kriser. Sekundære mål: Der er inden udgangen af 2016, etableret en plan for, hvorledes de støttende samtaler med forældrene, kan implementeres som en fast del af behandlingsarbejdet på familiecentrene. 13

5.4 Etablering af børnerejsehold Saaffik kan ikke løfte alle familiecentre på en gang. Indtil der er sket en styrkelse og et løft af de lokale indsatser, vil der stadig være et behov for en behandlende lokal indsats. Der vil derfor være en periode inden alle familiecenter er blevet klædt på til behandlingsopgaven lokalt. I denne periode kan et børnerejsehold vise sig som en hensigtsmæssig model. Der ér etableret, et rejsehold for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. I den indledende etableringsfase af et børnerejsehold, kan det derfor være frugtbart at trække på de erfaringer, der er oparbejdet ved etableringen af dette rejsehold. Det er således vigtigt, at der i den indledende fase foretages en afklaring af hvilke(n) behandlingsmetode de enkelte behandlere skal arbejde ud fra, samt hvorledes der efterfølgende skal, og kan evalueres systematisk på indsatserne. Indtil nu viser erfaringen, at systemisk-teori og narrativ-terapi, kan danne et fornuftigt fundament for den konkrete behandling. Disse metoder har vist sig særdeles hensigtsmæssig i en grønlandsk kontekst, og vil kunne danne et fornuftigt grundlag for en systematisk erfaringsopsamling og effektfuld behandling. I denne sammenhæng bør også reflekteres over, hvilke data der ønskes indsamlet og på hvilken måde indsatsen efterfølgende skal evalueres, og ikke mindst hvornår. Der skal således udarbejdes en struktur, indeholdende en plan for den konkrete model, behandlingsmetode, grundlag for evaluering, samt forankring af viden lokalt. Et børnerejsehold kan i praksis tænkes at varetage flere forskellige funktioner i forbindelse med familiecentrenes arbejde. For det første er der behovet for et akut-beredskab. Her kan et rejsehold målrette behandlingen af børn og understøtte familiecentrenes arbejde. Saaffiks særlige kendskab og viden om familiecentrenes ressourcer og tilbud, kan her virker særligt godt, da tilbuddet kan tilpasses den lokale indsats. For det andet kan et rejsehold komplementere det generelle kompetenceløft i familiecentrene. Der er steder, hvor behovet for behandling af børn er særligt påtrængende. Her kan tænkes en anden model, hvor et rejsehold bliver i byen i en længere periode. Børn er særlig sårbare og det kan give mening for en styrkelse af den behandlingsmæssige indsats, at et rejsehold etablere sig i en by i en længere periode. Her vil rejseholdet, så kunne assistere familiecentrenes arbejde, og hjælpe dem i gang med en struktureret behandlingsindsatsindsats. Rejseholdet kan medvirke til at der etableres grupper i regi af familiecentrene, ledet af personale fra familiecentrene, så der sikres en udredning, og igangsættes samtaler med forældrene til børnene. For det tredje vil rejseholdet fungere som det team, der skal undervise og implementere de lokale beredskaber i familiecentrene. Her tænkes særligt på formidlingen af det udarbejdede kompetence- og ydelseskatalog. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at det kun er en del af rejseholdets arbejde der kan planlægges og sættes i system. En del af tiden, vil uundgåeligt blive anvendt at håndtere akutte opståede episoder. Et børnerejsehold vil kunne supplere og understøtte CR s grundlæggende mål om at øge kvaliteten i den behandlende indsats på område for seksuelt udsatte børn. 14

En skabelon for børnerejseholdets arbejde kunne tage udgangspunkt i nedenstående koncept eller model. Indledende kontakt og forberedelse til besøg Samtaler & terapi Afholdelse af informationsmøde Formøde med børn, forældre/værge og sagsbehandler Etablering af netværksgruppe Kursusforøb Åben rådgivning Som grundide, er det vurderingen, at besøgene i byen bør have en varighed på 14 dage, og et gentagende besøgsinterval hver anden måned. 1. INDLEDENDE KONTAKT OG FORBEREDELSE Der etableres kontakt til relevante fagpersoner i den by, der påtænkes besøgt. Her er det både den kommunale forvaltning samt familiecenter, der kontaktes. Inden rejseholdets ankomst til byen, har kontaktpersonerne: a. Udarbejdet en aktuel liste over de sager, hvor børn har været udsat for seksuelle overgreb. b. Indhentet samtykke fra børn og forældre/værger 2. INFORMATIONSMØDE Inden rejseholdets ankomst, planlægges et informationsmøde i byen for relevante fagpersoner. I udgangspunktet er et åbent møde for al det personale, der har med børn og unge at gøre i dagligdagen, herunder blandt andet: politiet, sundhed, daginstitutioner, fritidsklubber, væresteder, plejefamilier, skolehjem m.fl. Dagsordenen for mødet er en gennemgang af, hvad rejseholdet kan tilbyde, herunder terapi, kurser mm. Samt generelle og perspektiver med besøgene. På dette møde kan det eventuelt afklares, hvilke af Saaffiks kurser fra kursuskataloget, der er mest relevante at arbejde videre med. I dette regi, vil det også være naturligt at introducere/diskutere de samarbejdsaftaler, der måtte foreligge, samt hvorledes de er implementeret lokalt. 15

3. ETABLERING AF NETVÆRKSGRUPPE I forlængelse af informationsmødet, bør der arbejdes henimod at etablere en mindre netværksgruppe for de myndighedspersoner, der har den reelle beslutningskompetence på børneog unge området. Det er vigtigt for det videre arbejde, at der etableres et dialogrum for denne gruppe. 4. ÅBEN RÅDGIVNING Der etableres en åben rådgivning for alle i byen, herunder med fokus på forældre, plejefamilie og fagpersoner. Her gives mulighed for, at der kan stilles konkrete spørgsmål om seksuelle overgreb. Dette rådgivningsmøde kan annonceres med opslag i institutioner samt breve. I praksis kan det afholdes i familiecenteret, eller hvad der lokalt er muligt. 5. KURSUSFORLØB FORFAGPERSONER Der afholdes kursusforløb i forhold til, hvad der lokalt efterspørges. Her kan deltagere med fordel selv medtage konkrete cases, som de ønsker diskuteret indenfor den givne kursusramme. 6. FORMØDE(deltagere) For de børn, der har givet samtykke opstartes der et behandlingsforløb, hvor der indledes med et formøde. Her deltager som udgangspunkt barnet, forældre/værge, sagsbehandler. På mødet fortælles om de muligheder, der er for terapibehandling, samt hvordan selve forløbet kan tilrettelægges, og endelig den tidsramme som der arbejdes under. Særligt er det væsentligt, at det understreges, at der er tavshedspligt, og at forældrene gøres opmærksom på, at der er mulighed for støttende telefoniske samtaler via Saaffik. 7. SAMTALER OG TERAPI Der opstartes endeligt et behandlings- og terapiforløb. Primære mål: Inden udgangen er 2016 er der etableret et rejsehold til at understøtte familiecentrenes arbejde med behandlingen af børn, der har været udsatte for seksuelle overgreb. Dette rejsehold har inden udgangen af 2017 gennemført behandlingsforløb i 4 byer. Sekundære mål: Der er inden udgangen af 2016 udarbejdet en plan for, hvordan bygder og yderdistrikter og steder, hvor der ikke er familiecentre kan støttes. 16

5.5 Vidensopsamling, formidling og ressourceallokering Der er en afgørende forudsætning for en fortsat udvikling af arbejdet med behandlingen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, at der løbende sker en opsamling af de konkrete erfaringer og læringspunkter, der etableres i familiecentrene. Det er helt afgørende, at Saaffik viser sig som en dynamisk instans, der kan opfange disse behov og fagligt udfylde dette. Det betyder, at der løbende skal ske en afstemning imellem de behov, der er i familiecentrene med de tilbud som Saaffik udbyder. Afgørende for dette er en intensiv koordination, kommunikation og vidensudveksling. Opgaven er dobbeltrettet idet, der for det første skal ske en systematisk indsamling, af de indsatser der fungerer. Her er der bidrag fra de konkrete familiecentre, rejsehold og udviklingen af den faglige viden på området. For det andet er der selve formidlingen af konklusionerne. Saaffik bør fungerer som et samlende led, der kan formidle best-pratice familiecentrene imellem. I forhold til de opgaver, der påtænkes løftet fremadrettet er det næppe realistisk indenfor den eksisterende normering af Saaffik. Særligt vil der med etableringen af et børnerejsehold og de deraf afledte opgaver forventeligt skulle ske en prioritering. Dette med henblik på en løbende styring og ajourføring af Saaffiks indsatser. I forhold til fremadrettet arbejde med at sikre en hensigtsmæssig økonomisk styring og et strategisk overblik af aktiviteterne er det formålstjenesteligt at opstille særskilte aktiviteter og budgetlinier for henholdsvis CR og Saaffik i Finansloven. Dette for at tydeliggøre indsatsen og prioriteringen i finansloven overfor eksterne aktører. Primære mål: Der udarbejdes årligt en årsrapport for det behandlende arbejde i familiecentrene, der samler erfaringerne og kan fungerende som en formidlende ramme for erfaringsudveksling og opsamling. Sekundære mål: Der påbegyndes et arbejde med at udsende kvartalsvise nyhedsbreve til familiecentrene, indeholdende erfaringer fra indsatserne i familiecentrene og i Saaffik. Herunder også formidling af kommende initiativer forskellige steder i landet. 17

6.0 Opsamlende Saaffiks kerneopgaver vil således fremadrettet være baseret på to søjler, der gensidigt understøtter hinanden. Der etableres for det første en søjle, der sætter fokus på den langvarige indsats, med henblik på at understøtte og løfte familiecentrenes opgave med behandlingen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Dette arbejde løftes med udgangspunkt i et kompetence- og ydelseskatalog, indeholdende blandt andet supervision, kursuskatalog, kompetenceudviklingsplaner, samrådsmodeller, mm. Det arbejde vil i første omgang foregå i de familiecentre, hvor det vurderes, at effekten vil være størst. Den anden søjle sætter fokus på den kortvarige afhjælpende og akutte indsats. Her vil fokus være på de familiecentre, der står med et akut behandlende behov af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Her vil etableringen af rejseholdet for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb kunne understøtte de lokale behov. Udarbejdelse af samarbejdsaftaler Klarlægning af familiecentrenes ressourcer og tilbud Etablering af børnerejsehold Udarbejdelse af ydelse & kompetecenkatalog Vidensopsamling og formidling Ovenstående indsatser vil være omdrejningspunktet for Saaffiks kommende opgaver, og vil blive understøttet med samarbejdsaftalerne, samt den løbende opdatering af familiecentrenes ressourcer kompetencer. Dermed er det ikke sagt, at Saaffiks opgaveportefølje ikke kan udvides og udvikles. Nedenstående følger nogle korte perspektiver på, hvilke opgaver Saaffik eventuelt på sig kunne tænkes at løfte. 18

7.0 Fremtidige indsatser for Saaffik Når effekten af Saaffiks indsatser er slået igennem, og har bidraget til et kvalitetsløft i indsatsen overfor børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, er der flere måder hvorpå, Saaffik kan udvide sit ydelseskatalog og sin indsats fremadrettet, herunder blandt andet: a. Overveje inddragelse af yderdistrikter, særligt bygder hvor der ikke forefindes familiecentre, men stadig er et behov. b. Overveje at udvide målgruppen til eksempelvis eventuelt også at omfatte, krisecentre, døgninstitutioner, plejefamilier, fritidsklubber m.fl. c. Styrke behandlingsindsatsen overfor børn der krænker børn. Dette kan eventuelt igangsættes ved at indhente ekspertviden og igangsætte samarbejde med eksterne aktører med særlig viden på området. d. Styrkelse af behandlingsindsatsen af børn med vidtgående handicap, der har været udsat for seksuelle overgreb. e. Etablering af en struktureret vidensbank eventuelt kombineret med en miniforskningsdel med særlig fokus på viden om seksuelle overgreb mod børn.. 19