AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I L O S O F I September 1996 Senest revideret marts 2007
Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i filosofi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi, Studienævnet for filosofi. 2. En humanistisk kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt modne selvstændigheden. 3. En kandidatuddannelse i filosofi skal kvalificere de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for filosofiens forskningsområder: Argumentationsteori, logik, erkendelsesteori, metafysik, etik, politisk filosofi og videnskabsteori. Uddannelsen danner grundlag for den 3-årige forskeruddannelse, ph.d., samt formidling på et højt niveau. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i filosofi er normeret til 2 årsværk og består af linjerne A B bestående af 2 årsværk inden for grundfaget. bestående af 1 årsværk inden for grundfaget kombineret med 1 årsværk udenfor grundfaget, eller med et særligt tilrettelagt årsværk af perspektiverende karakter inden for grundfaget, eventuelt kombineret med studieelementer fra andre fag. C bestående af 1½ årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1/2 årsværk uden for kandidatfaget. D bestående af ½ årsværk (specialet) inden for kandidatfaget kombineret med et gymnasie-sidefag uden for kandidatfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i filosofi er en bestået bacheloruddannelse i filosofi. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i filosofi kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse i filosofi bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. 2
8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bacheloruddannelse i filosofi bestående af 2 års studier i filosofi kombineret med et tilvalg af et årsværk inden for et af fakultetets gymnasiefag. 9. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse i filosofi bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 10. Kandidateksamen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 11. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for filosofi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 12. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og én intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én ministerielt beskikket censor. 13. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende normer (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende, og det skal klart fremgå, hvem der har skrevet de enkelte dele, og hvilke dele, der eventuelt er fælles. 16. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 17. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 3
18. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 19. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal, ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed, som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede prøve, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Hvor der nedenfor under eksamensopgivelses-bestemmelserne for de enkelte prøver angives sidetal for tekstopgivelser, forstås der ved side overalt en normalside indeholdende 1550 typeenheder (tegn + mellemrum). 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: Hvor der nedenfor under eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver angives sidetal for de skriftlige opgavebesvarelser, forstås der ved side overalt 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 22. Studienævnet for filosofi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 23. Det kræves, at eksaminanden kan vise - færdighed til selvstændigt at formulere og arbejde med filosofiske problemstillinger eventuelt i tilknytning til andre fagområder. 4
- færdighed til dybtgående og kritisk argumentation. - videnskabelig modenhed. - færdighed i at stave og at formulere sig i et klart, præcist og grammatisk korrekt sprog. Studienævnet kan dispensere fra dette krav, såfremt den studerende kan dokumentere relevant specifik funktionsnedsættelse. Kapitel 5: Undervisningsformer 24. Seminarer og individuel vejledning i forbindelse med specialeprøven. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 25. A-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan emneprøve 1 intern 15 7-trinsskala 1. semester emneprøve 2 intern 15 best./ikke-best. 1. semester disciplinprøve 1 ekstern 30 7-trinsskala 2. semester disciplinprøve 2 ekstern 30 7-trinsskala 3. semester speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 26. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: Prøverne i emneprøve 1 og 2, disciplinprøve 1 og 2 skal være aflagt inden specialeprøven. 27. B-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan disciplinprøve 2 ekstern 30 7-trinsskala 1. semester speciale ekstern 30 7-trinsskala 2. semester 28. Disciplinprøve 2 skal være aflagt inden specialeprøven. 29. Hvis B-linien tillige omfatter et årsværk af perspektiverende karakter inden for grundfaget, omfatter dette prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan praktik intern 30 best./ikke-best. 3. semester 5
prøven i særligt studeret disciplin ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 30. Prøven i praktik og prøve i særligt studeret disciplin kan under særlige omstændigheder og efter ansøgning aflægges inden specialeprøven. 31. C-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan emneprøve 1 intern 15 7-trinsskala. 1. semester emneprøve 2 intern 15 best./ikke-best. 1. semester disciplinprøve 1 ekstern 30 7-trinsskala 2. semester speciale ekstern 30 7-trinsskala 3. semester 32. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: Prøverne i emneprøve 1 og 2, og disciplinprøve 1 skal være aflagt inden specialeprøven. 33. D-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan speciale ekstern 30 7-trinsskala 1. semester 34. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 7: Undervisningen 35. 1-4. semester Al undervisning foregår ved seminarer, kollokvier og studiekredse. 6
Kapitel 8: Uddannelsens enkelte prøver 36. Prøver stk. 1. Emneprøve 1: Faglige mål Det fordres, at eksaminanden kan dokumentere færdighed i at arbejde selvstændigt med filosofiske problemstillinger i forbindelse med et nærmere afgrænset, filosofisk område. Området skal godkendes af studienævnet. Eksempler på områder er matematikkens filosofi, filosofisk semantik, filosofisk æstetik, retsfilosofi, religionsfilosofi, førsokratisk filosofi, renaissancens filosofi, kinesisk filosofi, nyere italiensk filosofi, pragmatisme, feministisk filosofi, øko-filosofi, medicinsk etik. Der opgives i samråd med en faglærer et anerkendt oversigtsværk samt værker og artikler, således at opgivelsernes omfang er mindst 1000 normalsider. Højst 25% af de opgivne sider må være indgået i opgivelserne ved emneprøve 2 eller disciplinprøverne. Områdeangivelse og den af faglæreren godkendte opgaveformulering skal indleveres sammen med pensumopgivelserne (boglisten). Eksamensbestemmelser Prøveform: Hjælpemidler: Individuel, mundtlig prøve med materiale. Materialet består af en fri hjemmeopgave på højst 15 sider. Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Forberedelsestid: Til den mundtlige ekamination: Ingen. Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Til den mundtlige eksamination: 45 min. (inkl. censur). Intern, 7-trinsskala. 15 point. stk. 2. Emneprøve 2: Faglige mål Det fordres, at eksaminanden kan dokumentere færdighed i selvstændigt at arbejde med eller formidle filosofiske problemstillinger i forbindelse med et selvvalgt emne. Emnet kan omhandle gængse filosofiske problemstillinger eller filosofiske problemstillinger i tilknytning til et eksternt fagområde. 7
Der opgives i samråd med en faglærer værker og artikler, således at opgivelsernes omfang er mindst 800 normalsider. Højst 25% af de opgivne sider må være indgået i opgivelserne ved emneprøve 1 eller disciplinprøverne.den af faglæreren godkendte problemstilling/opgaveformulering skal indleveres sammen med pensumopgivelserne (boglisten). Eksamensbestemmelser Eksaminanden vælger mellem to prøveformer. a) Prøveform: Fri, skriftlig prøve. Hjemmeopgaven må have et omfang på højst 15 sider. Opgaven kan være en offentliggjort artikel. (Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse jf. 15. Den enkeltes bidrag må højst være på 15 sider). Censur og bedømmelse: Vægtning: Intern, bestået/ikke-bestået. 15 point. b) Prøveform: Fri, mundtlig prøve. Der afholdes et foredrag over emnet med efterfølgende diskussion. Foredraget afholdes senest 14 dage efter indlevering af en synopsis på maksimalt 2 sider. Foredraget kan efter studielederens godkendelse være del af et seminarforløb på instituttet eller indgå i en ekstern formidlingssammenhæng. Foredraget skal være beregnet på en nærmere fastlagt målgruppe. Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Foredraget: 45 min. Diskussion: 45 min. (inkl. censur). Intern, bestået/ikke-bestået. 15 point. 8
stk. 3. Disciplinprøve 1: Med valgmulighed mellem disciplinerne Erkendelsesteori & metafysik Etik & politisk filosofi samt Videnskabsteori. Faglige mål Eksaminanden må på grundlag af et førstehåndsstudium af klassiske og moderne hovedværker have et sådant indgående kendskab til den valgte disciplins grundlæggende problemer, begrebs- og teoridannelser, at han eller hun ved prøven kan behandle de opgivne emner i historiske og systematiske sammenhænge og vise selvstændighed i formuleringen og behandlingen af de tilknyttede problemstillinger. Til prøven i den valgte disciplin opgives 14 hovedværker (kan erstattes af artikler, hvor typisk 3-4 artikler udgør 1 hovedværk). Blandt de opgivne hovedværker kan være værker, der ved tidligere prøver har været opgivet helt eller delvist. De opgivne værker vælges i samråd med faglæreren, således at disciplinen dækkes såvel historisk som systematisk. Desuden afleveres, efter samråd med faglæreren, en beskrivelse (1-2 sider) af to klart forskellige emner, som har været gjort til genstand for et særligt studium. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke hovedværker (mindst 7 af de 14 opgivne værker) og hvilken sekundærlitteratur, der er indgået i dette særlige studium. Højst 25% af de opgivne værker må være indgået i opgivelserne ved emneprøverne og disciplinprøve 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Individuel, mundtlig prøve med materiale. Eksaminanden har 20 dage til udarbejdelse af en hjemmeopgave på højst 20 sider om et bundet emne. Opgaven formuleres af eksaminator på grundlag af eksaminandens eksamensopgivelser, angivelse af emner og motivering herfor. Ved afhentning af opgaven har eksaminanden mulighed for at gøre indsigelse mod opgavens formulering, såfremt han eller hun finder, at formuleringen ikke kan begrundes ud fra boglisten, emnevalget og motiveringen. Eksaminator kan tage indsigelsen til følge og formulere en ny opgave. Afviser eksaminator indsigelsen, kan eksaminanden kræve sagen forelagt studielederen til afgørelse snarest muligt. I tilfælde af sammenfald mellem eksaminator og studieleder forelægges sagen for den stedfortrædende studieleder. Indsigelsen skal gøres inden 4 timer, efter opgaven er blevet afhentet. Senest 7 dage efter opgavebesvarelsens indlevering afholdes den mundtlige prøve, der former sig som en 9
dialog med udgangspunkt i eksaminandens generelle bemærkninger. Hjælpemidler: Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Forberedelsestid: Til den mundtlige eksamination: Ingen. Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Den mundtlige eksamination: 60 min. (inkl. censur). Ekstern, 7-trinsskala. 30 point. stk. 4. Disciplinprøve 2: Med valgmulighed mellem disciplinerne Erkendelsesteori & metafysik Etik & politisk filosofi samt Videnskabsteori. Dog således at den valgte disciplin under disciplinprøve 1 ikke kan vælges igen. Faglige mål Som ved disciplinprøve 1. Dog således at højst 25% af de opgivne værker må være indgået i opgivelserne ved emneprøverne og disciplinprøve 1. Eksamensbestemmelser Som ved disciplinprøve 1. stk. 5. Speciale: Faglige mål Eksaminanden må i sit speciale dokumentere færdighed i en selvstændig, dybtgående og kritisk behandling af en filosofisk problemstilling. Specialets emne skal klart adskille sig fra en eventuel prøve i særligt studeret disciplin. Specialets titel og emne samt en kortfattet beskrivelse (1-2 sider) aftales med en faglærer (specialevejleder) og godkendes af studienævnet. 10
Eksamensbestemmelser Prøveform: Censur og bedømmelse: Vægtning: Fri, skriftlig individuel prøve. Til bedømmelse udarbejdes en afhandling på højst 100 sider. Eksaminanden kan indlevere en prisbelønnet afhandling til bedømmelse med henblik på hel eller delvis afløsning af kandidatspecialet. Afhandlingen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal klart fremgå, hvem der har skrevet opgavebesvarelsens enkelte dele, og hvilke dele der eventuelt er fælles. Den enkelte persons bidrag må højst være på 100 sider. Når specialeemne og titel er godkendt fremsender specialevejlederen meddelelse til Studiekontoret om specialets titel og dato for dets aflevering. Specialet afleveres senest den anførte dato på Studiekontoret i 2 maskinskrevne eksemplarer. Navn og årskortnummer skal anføres på første side. Specialet skal forsynes med et kort resumé på engelsk, tysk eller fransk. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. Ekstern, 7-trinsskala. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. 30 point. stk. 6. Praktik: Faglige mål Der kræves et praktisk arbejde med udøvelsen af filosofifaget. Det omfatter en praktikperiode med undervisning, anden formidling, udredningsarbejde eller deltagelse i (faglige eller tværfaglige) forskningsaktiviteter på en institution eller virksomhed (evt. i udlandet). Praktikperioden tilrettelægges efter aftale med en faglærer, og den endelige, skriftlige plan for perioden skal godkendes af studielederen. Der fordres sikker evne til anvendelse af filosofiske metoder og teorier. Eksamensbestemmelser For praktikperioden kræves der en arbejdsrapport på 10-20 normalsider bilagt materiale udarbejdet under praktikperioden samt en evaluering fra institutionen eller virksomheden, hvoraf fremgår, om indsatsen har været tilfredsstillende set fra institutionens eller virksomhedens synspunkt. 11
Prøveform: Hjælpemidler: Individuel, mundtlig prøve med materiale. Materialet består af arbejdsrapporten med bilag. Til mundtlig eksamen medbringes arbejdsrapport med bilag. Forberedelsestid: Til den mundtlige eksamination: Ingen. Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: 30 min. (inkl. censur). Internt, bestået/ikke-bestået. 30 point. stk. 7. Prøve i særligt studeret disciplin: Faglige mål Eksaminanden må på grundlag af et førstehåndsstudium af klassiske og/eller moderne filosofiske hovedværker samt af den nyeste videnskabelige artikellitteratur have erhvervet sig et uddybende og perspektiverende kendskab til problemstillinger og teoridannelser i en af de discipliner, som han eller hun tidligere har aflagt disciplinprøve i. Her kan vælges enten et videregående studium af et eller flere af disciplinens centrale områder, eller et studium af områder der i særlig grad er relevante for andre fag (f.eks. teknologifilosofi, medicinsk videnskabsteori, bioetik, virksomhedsetik, kulturteori, pædagogikkens filosofi eller tilsvarende). Eksaminanden må dokumentere færdighed i at behandle sit emne på selvstændig, dybtgående og kritisk måde. Der opgives i samråd med en faglærer mindst 15 hovedværker (et antal artikler kan erstatte et værk). Mindst 10 af disse værker skal være værker, som ikke har været opgivet ved tidligere prøver. Eksamensbestemmelser Prøveform: Mundtlig prøve med materiale. Materialet består af en fri opgave på højst 30 sider. Opgavens emne skal klart adskille sig fra specialets emne og fra de emner, som har været gjort til genstand for særligt studium i forbindelse med disciplinprøverne 1 og 2. Hjælpemidler: Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Forberedelsestid: Til den mundtlige eksamination: Ingen. Varighed: Til den mundtlige eksamination: 45 min. (inkl. Censur). 12
Censur og bedømmelse: Vægtning: Ekstern, 7-trinsskala. 30 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 37. Ordningen træder i kraft 1.9.1996. 38. Oversigt over meritoverførsel fra studieordningen af juni 1995 til denne ordning. Studerende, der har påbegyndt studiet inden det i 37 nævnte tidspunkt, kan overføres til denne studieordning. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Overbygningsuddannelsen/Magisterkonferens Kandidatuddannelsen *Emneprøve Emneprøve 1 eller 2 Disciplinprøve A eller B Disciplinprøve 1 eller 2 *Formidlingsprøve Emneprøve 2 *Selvvalgt Emneområde 3/8 *Specialets Hovedområde *Extra Emneprøve 4/8 De med * mærkede prøver kan kun overføres efter konkret vurdering. Praktik Prøve i særlig studeret emne GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD MARTS 1997. Ændring ( 5, STK. 2) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd JUNI 1998. Ændring ( 25) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1. februar 1999. Redaktionel rettelse af 36, stk. 6 foretaget august 2002. Ændring ( 36, stk. 5) godkendt af Dekanen august 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Ændring ( 36, stk. 5) godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ophævelse af 5.2 godkendt af Dekanen januar 2005. Ikrafttræden 1. februar 2005. 13
Ændring af 13, 15, 25, 27, 29, 31, 33, 34 og 36 stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 godkendt af Dekanen marts 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 14