Supplementsskrivelse vedr. integration

Supplementsskrivelse vedr. integration Indhold Side 1. Hovedbudskaber... 1 2. Nye initiativer... 2 2.1. Nyt skøn for flygtninge i kommunerne i 2016... 2 2.2. Integrationsydelse for nyankomne... 3 2.3. Integrationsydelse for den udvidede målgruppe... 4 2.4. Tidlig virksomhedsrettet indsats... 5 2.5. Målrettet rådgivning til voksne... 5 2.6. Forudsætninger for overførselsskønnet for 2017... 6 2.7. Regionskvoter for 2017... 7 2.8. Topartsaftale mellem regeringen og... 7 2.9. Trepart: IGU ny integrationsuddannelse...11 2.10. Danskuddannelse... 12 2.11. Dynamisk pjece på s hjemmeside... 12 3. Opfølgning på igangværende initiativer... 13 3.1 Bortfald af det ekstraordinære integrationstilskud i 2017... 13 3.2. Ingen refusion af tomgangsleje i midlertidige boliger... 13 4. Generel økonomistyring... 13 4.1 Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte... 13 4.1. Refusion på familiekonsulenter... 16 Justering af skøn for flygtninge i 2016 Indførelse af integrationsydelse 1. Hovedbudskaber Udlændingestyrelsen har d. 17. juni 2016 nedjusteret skønnet for hvor mange flygtninge der forventes at overgå til boligplacering i kommunerne. Skønnet er nedjusteret fra 17.000 personer til mellem 9.500 og 13.500 personer. Læs mere herom i afsnit 2.1. Regeringen indførte allerede i 2015 integrationsydelsen for nyankomne personer. Nu udvides målgruppen til også at omfatte personer, der allerede opholder sig i landet. Personer der har opholdt sig i landet i mindre end 7 af de seneste 8 år modtager fra 1. juli 2016 integrationsydelse fremfor kontanthjælp som hidtil. Udover integrationsydelsen er der tre andre lovændringer, som har økonomiske konsekvenser for kommunerne. Økonomiske konsekvenser af initiativer på integrationsområdet Samtlige initiativer med økonomiske konsekvenser fremgår af Tabel 1 nedenfor. 1

Tabel 1. Lovændringer og økonomiske konsekvenser Mio. kr. 16-pl 2016 2017 2018 2019 Integrationsydelse -380,3-862,2-1208,9-1808,1 Integrationsydelse for den udvidede målgruppe -287,0-392,0-249,0-148,0 Målrettet rådgivning, radikalisering 3,0 3,0 3,0 3,0 Tidlig virksomhedsrettet indsats -25,4-69,6-79,9-81,3 Målrettet rådgivning til voksne 3,0 3,0 3,0 3,0 I alt -686,6-1.317,7-1.531,7-2.031,3 Regionskvoter for 2017 er udmeldt Dynamisk pjece om økonomien på integrationsområdet Opfølgning på topartsaftalen Regionskvoterne for 2017 blev udmeldt d. 9. maj 2016. Kvoten forventes fortsat at være 15.000 personer i 2017, hvilket svarer til det tidligere udmeldte landstal. Læs mere i afsnit 2.7. Da integrationsområdet er præget af mange nye tiltag, politiske aftaler og ny viden om god praksis, har lavet en pjece, som skal informere kommunerne løbende. Pjecen er lavet som en dynamisk publikation til s hjemmeside, der løbende opdateres. vil informere om ændringer via Dialogportalens ØkonomiWeb og dette forventes at være omtrent hver anden måned. Læs mere herom i afsnit 2.11. Topartsaftalen mellem regeringen og omfatter mere end 50 initiativer, hvoraf nogle kræver lovændringer, mens andre kan gennemføres administrativt. Initiativerne har til formål at sikre bedre rammer for kommunerne til at løfte integrationsopgaven. Samtidig rettes integrationsindsatsen i langt højere grad mod beskæftigelse. Initiativerne er udmøntet i L189 og blev med ændringsforslag (om højskoleforløb) vedtaget af Folketinget den 3. juni 2016 med ikrafttræden den 1. juli 2016 for de fleste af ændringerne. Læs mere herom i afsnit 2.8. 2. Nye initiativer Justering af skøn for flygtninge i 2016 2.1. Nyt skøn for flygtninge i kommunerne i 2016 Udlændingestyrelsen har d. 17. juni 2016 nedjusteret sit skøn for antallet af flygtninge der i 2016 forventes at blive visiteret til boligplacering i kommunerne. Udlændingestyrelsen har nedjusteret skønnet fra 17.000 personer til mellem 9.500 og 13.500 personer. Da der ikke er sket en justering på mere end 50 pct. ændres landstallet ikke og der laves dermed ikke nye kommunekvoter. Kvoterne til de enkelte kommuner forbliver således uændret, men 2

kommunerne er nu varslet om, at der forventes at komme færre flygtninge til boligplacering i 2016. Årsagerne til den justerede kvote er bl.a. længere sagsbehandlingstider og en lavere anerkendelsesprocent grundet en anden fordeling af de nationaliteter der søger, end det hidtil har været tilfældet. Forventningerne til 2017 er forsat 15.000, hvilket regionskvoterne også bygger på. Hvorvidt dette tal justeres senere hen vides fortsat ikke. Det kommer an på udviklingen i resten af 2016. En længere sagsbehandlingstid betyder, at flere flygtninge først kommer ud i kommunerne i 2017, mens en fortsat lavere anerkendelsesprocent vil betyde færre flygtninge i kommunerne i 2017. Se nyheden på udlændingestyrelsens hjemmeside: https://www.nyidanmark.dk/dadk/nyheder/nyheder/udlaendingestyrelsen/2016/justeret_skoen_visiteringer_ 2016.htm Økonomiske konsekvenser af integrationsydelse for nyankomne 2.2. Integrationsydelse for nyankomne Med indførelsen af Lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp mv.) vil nyankomne udlændinge modtage integrationsydelse frem for kontanthjælp som var den hidtidige ydelse. Integrationsydelsen er ca. en halvering af den tidligere ydelse, hvilket medfører at flere vil få boligstøtte og økonomisk friplads, jf. Tabel 2. Loven trådte i kraft d. 15. september 2015. Tabel 2. Integrationsydelse for nyankomne Mio. kr. i 16-pl 2016 2017 2018 2019 BG -432,8-931,9-1.295,4-1.898,8 - Integrationsydelse 897,1 1.922,1 2.513,0 2.673,8 - Kontanthjælp ifm. integrationsprogram -1.166,0-2.696,0-3.608,0-3.809,0 - Kontant- og uddannelseshjælp -165,4-167,7-220,2-782,9 - Aktivering 1,5 9,7 19,8 19,3 LCP 52,5 69,7 86,5 90,7 Lovbundne 12,1 19,2 24,6 25,9 - Boligstøtte 12,1 19,2 24,6 25,9 Service 40,4 50,5 61,9 64,8 - Økonomisk friplads 25,1 42,0 53,4 56,3 - Administration 15,3 8,5 8,5 8,5 Samlet -380,3-862,2-1.208,9-1.808,1 Det ses af tabellen ovenfor, at der vil komme betydelige udgifter til integrationsydelse, som mere end modsvares af færre udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp. Administrative udgifter bl.a. til håndtering af dansktillæg En del af de økonomiske konsekvenser er øgede udgifter til administration. En del af disse udgifter er forårsaget af en vurdering af personernes opholdsgrundlag, så det dermed afgøres, om de er berettiget til at modtage integrationsydelse eller kontanthjælp. Ydermere vil der være administrative merud- 3

gifter forbundet med administration af dansktillæg til de personer, der opnår dette. Samtidig er der i 2016 indlagt administrative merudgifter til manuel sagsbehandling af sager fra 2015, hvor IT-systemerne ikke var gearet til at håndtere den nye ydelse. Økonomiske konsekvenser af integrationsydelse for den udvidede målgruppe 2.3. Integrationsydelse for den udvidede målgruppe Med indførelsen af Lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love vil personkredsen for modtagelse af integrationsydelsen blive udvidet til at opfatte personer, der har opnået lovligt ophold og folkeregisteradresse i Danmark før 1. september 2015. Målgruppen tæller dermed personer der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Tabel 3. Integrationsydelse for den udvidede målgruppe Mio. kr. i 16-pl 2016 2017 2018 2019 BG -321,0-429,0-274,0-163,0 - Integrationsydelse 682,0 1.060,0 768,0 470,0 - Kontanthjælp ifm. integrationsprogram -793,0-1.016,0-642,0 - - Kontant- og uddannelseshjælp -132,0-295,0-259,0-450,0 - Aktivering -78,0-178,0-141,0-183,0 LCP 34,0 37,0 25,0 15,0 Lovbundne 7,0 11,0 7,0 4,0 - Boligstøtte 7,0 11,0 7,0 4,0 Service 27,0 26,0 18,0 11,0 - Økonomisk friplads 15,0 26,0 18,0 11,0 - Administration 12,0 - - - Samlet -287,0-392,0-249,0-148,0 Det ses af tabellen ovenfor, at der vil være betydelige udgifter til integrationsydelse i de kommende år, som modsvares af færre udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp. Udgifterne til integrationsydelse er kraftigt faldende efter 2017 og er mere end halveret. Denne bevægelse skyldes, at loven udelukkende omhandler personer der allerede opholder sig i Danmark og som endnu ikke opfylder opholdskravet. I takt med at flere og flere vil opfylde opholdskravet overgår personerne i stedet til kontanthjælp, mens andre vil overgå til selvforsørgelse. Grundet den lavere ydelse, vil flere personer være berettiget til at modtage boligstøtte og økonomisk friplads. Administrative udgifter til vurdering af opholdskrav En del af de økonomiske konsekvenser er øgede udgifter til administration i 2016, hvor der skal foretages en vurdering af, om hver enkelt ydelsesmodtager opfylder opholdskravet. Denne vurdering skal foretages af ca. 190.000 ydelsesmodtagere. Grundlaget for ovenstående DUT-kompensation er et tidsforbrug på 10 minutter pr. sag. Dette er en gennemsnitsbetragtning, hvorfor nogle sager i praksis vil have længere sagsbehandlingstid, da der skal foretages partshøringer mv. Andre sager vil tage kortere tid, da ophold i landet inden for de senere år hurtigt kan bekræftes. Der er udelukkende forudsat administrative udgifter i 2016, da det er i forbindelse med indførelsen, at alle ydelsesmodtagere skal vurderes. 4

Økonomiske konsekvenser af en tidlig virksomhedsrettet indsats 2.4. Tidlig virksomhedsrettet indsats Med aftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge af 18. marts 2016 blev regeringen og enige om, at intensivere den virksomhedsrettede indsats under integrationsprogrammet. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt og senest efter, at flygtningen har været en måned i kommunen. Med indførelse af Lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love vil den tidlige virksomhedsrettede indsats blive udmøntet. Tabel 4. Tidlig virksomhedsrettet indsats Mio. kr. i 16-pl 2016 2017 2018 2019 BG -25,5-71,7-87,1-102,9 Vejledning og opkvalificering -25,9-69,6-73,1-54 Virksomhedspraktik 1,1 3 3,6 4,4 Løntilskud - 0,5 1,5 4,1 Lov om aktiv beskæftigelse 0,7 5,6 19,1 57,4 Samlet -25,4-69,6-79,9-81,3 Tabel 4 viser de økonomiske konsekvenser af den tidlige virksomhedsrettede indsats. Indsatsen skal tilrettelægges med langt mere virksomhedspraktik end i den hidtidige indsats. Der er derfor forudsat merudgifter til øget virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikkerne skal træde i stedet for forløb med vejledning og opkvalificering. Dette giver mindreudgifter fra 2016 og frem. Forlængelse af integrationsprogram medfører færre i målgruppen for Lov om aktiv beskæftigelse Servicerammen hæves med 50 mio. kr. til flere virksomhedskonsulenter Den nye lovgivning indeholder ligeledes en forkortelse af integrationsprogrammet fra 3 til 1 år. Der indbygges en mulighed for, at programmet kan forlænges i op til 5 år. Lovgivningen forventes at udvide målgruppen i integrationsprogrammet. Når målgruppen i integrationsprogrammet udvides, vil der blive færre aktive tilbud under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Med indførelsen af dette tiltag vil der i kommunerne være behov for langt flere virksomhedskonsulenter, der skal tilrettelægge praktikkerne. Regeringen og har på den baggrund aftalt et løft af servicerammen på 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017. Pengene i 2016 tilføres kommunerne under andre reguleringer, hvilket fremgår af aktstykket. I 2017 hæves servicerammen med 50 mio. kr., hvilket fremgår af Budgetvejledning 2017, supplementsskrivelse G.3.4. Præcisering af loven, så den også gælder i sager om forebyggelse af radikalisering 2.5. Målrettet rådgivning til voksne Formålet med lovforslaget er at styrke kommunalbestyrelsens forebyggende rådgivningsindsats, så den også specifikt omfatter den målgruppe af personer over 18 år, der er i risiko for at blive radikaliserede, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer og grupperinger. Indsatsen kan være i form af målrettet rådgivning i forbindelse med opsøgende og kontaktskabende arbejde eller i form af henvisning til nødvendige støtteforanstaltninger. Lovforslagets stk. 1. indeholder en præcisering af serviceloven, så det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis, målrettet rådgivning til personer over 18 år, som er radikaliserede eller i risiko for at blive det, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer. Der er ikke tale om en ny forpligtelse, men om en præcisering af, at rådgivningsforpligtelsen efter servicelovens 5

10 også gælder i sager om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Denne del af lovforslaget giver ikke anledning til ændringer i kommunernes bloktilskud. Hjemmel til at etablere kontaktperson- og mentorordninger Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen ud fra en konkret individuel vurdering kan yde en målrettet rådgivning, der forebygger radikalisering eller, som støtter borgeren i at forlade ekstremistiske miljøer. Rådgivningen kan tilrettelægges som kontaktperson- og mentorordninger. Bestemmelsen efter stk. 2. giver kommunerne hjemmel til at etablere kontaktperson-og mentorordninger til målgruppen, som led i tilrettelæggelsen af den målrettede rådgivning efter stk. 1. Der er tale om en kan-bestemmelse, der ikke indebærer en pligt for kommunen til etablering af disse ordninger. Med henblik på at fremme en effektiv implementering af de relevante kontaktperson- og mentorordninger for målgruppen afsættes alligevel midler til finansiering af forløbene svarende til 3,0 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Tabel 5: Økonomiske konsekvenser ved ændring af lov om social service Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 LCP 3,0 3,0 3,0 3,0 Rådgivning 3,0 3,0 3,0 3,0 Samlet 3,0 3,0 3,0 3,0 Antalsforudsætninger i overførselsskønnet Nyt skøn for 2016 indgår ikke i overførselsskønnet 2.6. Forudsætninger for overførselsskønnet for 2017 I forbindelse med fastlæggelsen af overførselsskønnet for 2017 har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet opdateret antalsforudsætningerne for 2017 og frem. Det er således disse antalsforudsætninger der ligger til grund for beregningen af overførselsskønnet. Tabel 6 viser den forudsatte tilgang i antallet af flygtninge og familiesammenførte. Her indgår både familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Familiesammenførte til andre har de seneste år udgjort ca. 3.500 personer, hvilket også er forventningen til 2017. Fratrækkes gruppen af familiesammenførte til andre forventes det, at ca. 13.000 familiesammenførte til flygtninge indgår i forudsætningerne. Det bør her bemærkes, at Udlændingestyrelsens seneste skøn for 2016 ikke indgår i forudsætningerne for overførselsskønnet. Det skyldes, at skønnet for overførslerne var fastlagt, da Udlændingestyrelsen d. 17. juni kom med justeringen af antallet af flygtninge i 2016. I overførselsskønnet er tilgangen omregnet til helårspersoner i aldersgruppen, der har ret til ydelser. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet gør opmærksom på, at der udelukkende laves et egentligt skøn for indeværende år, hvorfor tilgangen fra 2017 og frem er en teknisk fremskrivning. Tabel 6. Antalsforudsætninger på integrationsområdet 2016 2017 2018 2019 Opholdstilladelser asylområdet 17.363 15.532 10.982 10.982 Familiesammenføringer 11.418 16.797 13.584 12.640 Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet. 6

Regionskvoter for 2017 er udmeldt 2.7. Regionskvoter for 2017 Regionskvoterne for 2017 blev udmeldt d. 9. maj 2016. Kvoten forventes fortsat at være 15.000 personer i 2017, hvilket svarer til det tidligere udmeldte landstal. Tabel 7. Regionskvoter Region 2017 Hovedstaden 3.339 Sjælland 2.425 Syddanmark 3.138 Midtjylland 3.873 Nordjylland 2.225 I alt (landstal) 15.000 Kilde: Udlændingestyrelsen. Stor usikkerhed forbundet med kvoterne Det er vigtigt at være opmærksom på den store usikkerhed, der er forbundet med kvoten. For 2016 var det tilfældet, at kvoten så sent som i december 2016 blev opjusteret fra tidligere 12.000 til 17.000 og igen d. 17. juni 2016 blev nedjusteret til 9.500-13.500 jf. afsnit 2.1. Kvoterne kan findes her: https://www.nyidanmark.dk/dadk/statistik/visiteringskvoter/visiteringskvoter.htm Topartsaftalen har krævet lovændringer 2.8. Topartsaftale mellem regeringen og Den 18. marts 2016 indgik regeringen og topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Topartsaftalen mellem regeringen og omfatter mere end 50 initiativer, hvoraf nogle kræver lovændringer, mens andre kan gennemføres administrativt. Initiativerne har til formål at sikre bedre rammer for kommunerne til at løfte integrationsopgaven. Samtidig rettes integrationsindsatsen i langt højere grad mod beskæftigelse. Initiativerne er udmøntet i L189 og blev med ændringsforslag (om højskoleforløb) vedtaget af Folketinget den 3. juni 2016 med ikrafttræden den 1. juli 2016 for de fleste af ændringerne (se dog nedenfor under de enkelte punkter). Hovedelementerne er er oplistet nedenfor. Ændret tidspunkt for udmelding af landstal Overtagelse af nye flygtninge Anvisning af permanent bolig Udlændingestyrelsens udmelding af landstal ændres fremadrettet fra den 1. april til den 1. maj, så der bedre kan tages udgangspunkt i den aktuelle udvikling i asylsøgertallet. Ansvaret for nye flygtninge overgår først til kommunerne den førstkommende hverdag, når den 1. falder i en weekend eller på en helligdag. Den hidtidige bestemmelse om at en kommune har pligt til at anvise en bolig snarest muligt, efter at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen, ændres til når det er muligt. 7

Refusion på udgifter til midlertidig boligplacering For 2016 og 2017 ydes der 50 pct. statslig refusion af kommunernes nettodriftsudgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge (børn og voksne), der overstiger flygtningenes egenbetaling. Refusionsgrundlaget for den enkelte kommune kan hvert år maksimalt udgøre 24.000 kr. for hver helårsperson (børn og voksne), der har været midlertidigt boligplaceret i løbet af året. Hjemlen for ordningen fremgår af forslag til ændring af integrationsloven (L 189 fremsat den 4. maj 2016), hvor der forslås følgende nye bestemmelse (pkt. 40): 45 a. Staten refunderer i 2016 og 2017 indenfor et årligt rådighedsbeløb 50 pct. af kommunalbestyrelsens nettodriftsudgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge, der overstiger flygtningens egenbetaling for indkvarteringen. Rådighedsbeløbet opgøres til 24.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge, kommunalbestyrelsen i løbet af året har midlertidigt indkvarteret, jf. 12, stk. 6. Antallet af udlændinge efter 2. pkt. opgøres som helårspersoner. Det bemærkes, at 12, stk. 6 i integrationsloven alene vedrører flygtninge. Den praktiske håndtering for kommunernes indberetning af udgifterne i Socialministeriets Refusionssystem udestår fortsat, men der forventes en snarlig Afklaring. Kommunerne vil herefter blive informeret i bl.a. s pjece om økonomistyring på integrationsområdet, jf. afsnit 2.11. Vejledninger på boligområdet Familiesammenførte indgår således ikke i opgørelsen af rådighedslofterne. Mange kommuner oplever store vanskeligheder med at boligplacere flygtninge såvel permanent som midlertidigt. Udlændinge,- Integrations- og Boligministeriet har derfor lavet en vejledning (vejledning nr. 9405 af 10. maj 2016) omhandlende kollektive bofællesskaber, som i detaljer skitserer hvilke muligheder kommunerne har. Vejledningen kan læses på Retsinformations hjemmeside: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=180116 Flere muligheder for bofællesskaber Der kan ydermere læses mere om ændrede regler for bofællesskaber i Budgetvejledning 2017, supplementsskrivelse 0-4, afsnit 2.1. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udarbejder ydermere en vejledning omhandlende mulighederne for indkvartering i ungdoms- og ældreboliger. Vejledningen forventes at være udarbejdet i den nærmeste fremtid og vil herefter blive sendt til alle kommuners fællespostkasser. Spørgsmål/svar om boliger til flygtninge på s hjemmeside Integrationsansvaret SKAL overtages ved arbejde opsamler løbende spørgsmål fra kommunerne vedrørende boliger til flygtninge og har lagt en spørgsmål/svar oversigt på s hjemmeside under fanen flygtningeboliger. Der kan læses mere om boliger til flygtninge og spørgsmål/svar arket kan findes på www.kl.dk/flygtningeboliger. Det præciseres, at en kommune har pligt til overtage integrationsansvaret, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle har fået ordinær beskæftigelse i kommunen, og flytning er nødvendig for at kunne varetage arbejdet. 8

Helbredsvurdering Forenkling af regler Ny anvendelse af Min Plan Det bliver op til kommunen at vurdere, om der skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering af såvel voksne som mindreårige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Kommunen har fortsat pligt til at tilbyde en helbredsmæssig vurdering af kvoteflygtninge, dvs. såkaldte FN-flygtninge, som Danmark modtager direkte fra flygtningelejre i udlandet. Integrationsplanen afskaffes, idet visse elementer fra denne indarbejdes i integrationskontrakten. Det betyder, at forpligtelsen til at udpege en koordinerende forvaltning i hver enkelt sag videreføres for at understøtte en fortsat helhedsorienteret integrationsindsats. Kommunerne får desuden mulighed for at anvende Min Plan på Jobnet, når der skal udarbejdes og følges op på integrationskontrakten. Det bliver dog frivilligt for kommunerne, om de vil anvende Min Plan, når det drejer sig om en udlænding med få sproglige og it-mæssige kompetencer. Den hidtidige bestemmelse, om at der skal ske en fast opfølgning for ydelsesmodtagere hver 3. måned, ændres til, at der skal afholdes mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder (gældende fra 3 måneder efter kommunen har overtaget integrationsansvaret). Trangsvurderingen ved dækning af transportudgifter ophæves. Der indsættes dog en begrænsning, således at transportudgifter alene kan dækkes for udlændinge under integrationsprogrammet, der modtager integrationsydelse. Med topartsaften blev det aftalt, at staten skulle yde et tilskud til kommunerne for hver ekstra flygtning, der kommer i beskæftigelse. Det forventes at ordningen udmøntes ved at staten i 2017 og 2018 yder et tilskud til den enkelte kommunalbestyrelse på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ustøttet beskæftigelse. Tilskuddet beregnes på grundlag af en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ustøttet beskæftigelse i 4. kvartal 2016 og en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ustøttet be- Integrationsprogrammet Integrationsprogrammet skal som udgangspunkt have en varighed på 1 år. Det kan dog forlænges, hvis udlændingen ikke opnår ansættelse eller uddannelse inden for 1 år. Det samlede program kan højst have en varighed på 5 år. Unge under 25 år, som er uddannelsesegnede, skal fortsat gives et uddannelsespålæg, hvis ellers betingelserne er opfyldt. I perioden indtil uddannelsesstart er udlændingen omfattet af reglerne om en virksomhedsrettet indsats. Tidlig virksomhedsrettet indsats Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte skal mødes som jobparate. Kommunerne skal sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats inden 2 uger, og er forpligtede til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter en måned. Det hidtidige aktiveringskrav på 37 timer afskaffes. Til gengæld indføres der en bestemmelse om, at den virksomhedsrettede indsats for jobparate skal fylde mindst 15 timer ugentligt, og at der højst må være 6 ugers pause mellem de virksomhedsrettede tilbud. Efter 3 måneder skal der for modtagere af integrationsydelse foretages en egentlig visitation som jobparat eller uddannelsesparat. Bonus til kommunerne for hver ekstra flygtning i beskæftigelse 9

skæftigelse i 4. kvartal i 2015. Der udbetales et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ustøttet beskæftigelse i 4. kvartal 2016 i forhold til 4. kvartal 2015. Dette gøres på tilsvarende måde i 4. kvartal i 2017 i forhold til 4. kvartal i 2016. Opgørelsen foretages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Løft af servicerammen svarende til tilskuddets størrelse Ved højskoleophold vil de max. 6 ugers pause mellem virksomhedsrettede tilbud for jobparate kunne fraviges Aktivitetsparate Ændringer i danskuddannelsesloven Ændring af modultakster Bonusordningen betyder, at kommunernes serviceramme løftes i de pågældende år svarende til tilskuddets størrelse. Således forventes det, at servicerammen forhøjes kollektivt tilsvarende med det optjente tilskud. Efterfølgende vil opgørelsen af kommunernes budgetoverholdelse korrigeres for det optjente tilskud. I tilfælde af en individuel sanktion vil der tages udgangspunkt i den enkelte kommunes budget korrigeret for kommunens optjente tilskud. I forbindelse med behandling af lovforslaget blev der i sidste øjeblik indført en bestemmelse om, at det også for jobparate 18-29 årige fortsat skal være muligt at tilbyde et højskoleforløb i medfør af en ny 24, hvis højskoleopholdet forbedrer beskæftigelsesmulighederne. Det vil sige, at i et sådant tilfælde vil bestemmelsen om max. 6 ugers pause kunne fraviges. Som udgangspunkt er det dog en forudsætning, at der er gennemført et virksomhedsrettet tilbud inden, med mindre det konkret vurderes, at et højskoleforløb i højere grad vil kunne forbedre beskæftigelsesmulighederne. Det er en forudsætning, at mindst en tredjedel af forløbet på højskolen skal bestå af danskundervisning samt et erhvervsrettet forløb inden for rammerne af højskolelovgivningen. For aktivitetsparate, som ikke umiddelbart er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, vil der de første 6 måneder kunne etableres et forberedende forløb til et virksomhedsrettet tilbud. Timetal for de aktivitetsparate fastsættes ud fra en konkret vurdering af forudsætninger og behov. Det skal understreges, at det er lovgivers intention, at de aktivitetsparate udgør en ret lille gruppe. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner vil fremover kunne indgå aftaler om danskundervisning på tværs af kommunegrænser. Det har de hidtil kunnet i forbindelse med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, men fremover vil de også kunne gøre det i forbindelse med de ordinære danskuddannelser. Udbetaling af modultakster til udbydere af danskuddannelser har hidtil bestået i to lige store takster en starttakst og en sluttakst. Det ændres, så starttaksten fremover vil være 30 pct. og sluttaksten 70 pct. Der er dog en overgangsordning, så der fortsat betales 50 pct. i start- og sluttakst ved aftaler indgået før den 1. juli 2016, hvilket gælder indtil 1. januar 2020, hvorefter de nye regler skal følges. Yderligere lovændringer på danskuddannelsesområdet må forventes, jf. afsnittet om analyse af danskuddannelser, se afsnit 2.10. Bedre virksomhedsservice Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal jobcentrene i kommunerne sikre, at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service på tværs af kommunegrænserne. 10

Til at understøtte dette blev der i forlængelse af regeringens topmøde om integration på Marienborg i september 2015 etableret partnerskabet Sammen om integration hvor virksomheder, Jobservice Danmark og jobcentrene samarbejder om at hjælpe flere flygtninge i arbejde. Jobservice Danmark tilbyder virksomheder at indgå en beskæftigelsesrettet integrationsaftale, der giver virksomheden en samlet indgang til beskæftigelsessystemet og en koordineret service på tværs af jobcentre. Alle virksomheder kan deltage i partnerskabet. Der kan læses mere om partnerskabet Sammen om integration på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside: http://star.dk/da/indsatser-og-ordninger/virksomhedsservice-ogrekruttering/sammen-om-integration.aspx En del af de økonomiske konsekvenser er forhandlet Se mere ændringer ift. folkeskole og dagtilbud i de tilhørende supplementsskrivelser Ændringen af integrationsloven har økonomiske konsekvenser i relation til den tidlige virksomhedsrettede indsats. Dette er beskrevet i afsnit 2.4. De resterende lovændringer er endnu ikke blevet økonomisk forhandlet. En nærmere beskrivelse af de lovændringer som omhandler sprogstimulering og undervisning af tosprogede elever kan ses i Budgetvejledning 2017, supplementsskrivelse 3-3, afsnit 2.2-2.4 om undervisning og Budgetvejledning 2017, supplementsskrivelse 5-7, afsnit 2.2 om dagtilbud. Ny integrationsgrunduddannelse var en del af trepartsforhandlingerne 2.9. Trepart: IGU ny integrationsuddannelse Parallelt med topartsforhandlingerne blev der også gennemført trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, og der blev indgået en delaftale om integration den 17. marts 2016. Det væsentligste element var et forslag fra DA og LO om en såkaldt integrationsuddannelse som nyt redskab i indsatsen. Aftalen er siden udmøntet i lovforslag om en integrationsuddannelse (L188), som blev vedtaget af Folketinget den 3. juni 2016 med ikrafttræden den 1. juli 2016. Målgruppen for IGU er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år. IGU består af ansættelse i et lønnet elevforhold på en virksomhed, hvor der i et 2-årigt forløb desuden indgår en skoledel på 20 uger, som dels vil bestå i danskuddannelse, dels i opkvalificering bl.a. via tilbud om AMU. Der arbejdes p.t. på en afgrænsning af de forskellige opkvalificeringsmuligheder under skoledelen. Under skoledelen modtager den ansatte godtgørelse svarende til integrationsydelsen. Volumen i IGU har stor betydning for den kommunale økonomi Det er s forventning, at arbejdsmarkedets parter bidrager til, at IGU får en stor volumen og dermed bidrager til en betydelig reduktion i antallet af ydelsesmodtagere. Det kan derfor være en god idé, at kommunen foretager et konkret skøn over hvor stor en andel, der forventes at deltage i IGU, da det har betydning for udgiftsniveauet både på ydelsesområdet men også i forhold til en beskæftigelsesrettet indsats. 11

Analyse af danskuddannelser 2.10. Danskuddannelse I to- og trepartsaftalerne om styrket integration, der blev indgået i marts måned, var der stort fokus på at styrke den virksomhedsrettede indsats og samspillet mellem danskundervisningen og udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Det indgik herunder i aftalerne, at der skal gennemføres en analyse, der bl.a. skal afdække dels barrierer for flygtninges deltagelse i virksomhedsrettede tilbud, dels yderligere muligheder for at fremme virksomhedsorganiseret danskundervisning og en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Analysen danner grundlag for ændring af danskuddannelsen KORA-rapport viser store forskelle i priser for danskundervisning Der er indgået aftale med Deloitte om at gennemføre analysen i perioden juni-august 2016. Analysen skal belyse tre overordnede temaer: Virksomhedsorganiseret danskundervisning, tilrettelæggelse af undervisningen og ressourceforbrug, kapacitet og finansiering. Analysen er forankret i en styregruppe med repræsentanter fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der varetager formandskab, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og. Det må forventes, at der på baggrund af analysen vil blive fremsat lovforslag om ændring af danskuddannelsen, der vil kunne få virkning fra 2017. En KORA-rapport om benchmarking på danskuddannelsesområdet, der blev offentliggjort i juni 2016, viser i øvrigt, at der er store forskelle i de priser, som kommunerne betaler for danskundervisningen. Selvom rapporten er baseret på data, der ligger nogle år tilbage i tid (2008-2013), tyder det på, at der er et effektiviseringspotentiale i de kommuner, der anvender de dyreste sprogcentre. Rapporten viser i øvrigt, at der ikke er store forskelle i de resultater, som sprogcentrene opnår. http://uibm.dk/nyheder/2016-06/store-prisforskelle-pa-danskundervisningfor-voksne-udlaendinge Dynamisk pjece om økonomien på integrationsområdet 2.11. Dynamisk pjece på s hjemmeside Da integrationsområdet er præget af mange nye tiltag, politiske aftaler og ny viden om god praksis, har lavet en pjece, som skal informere kommunerne løbende. Pjecen er lavet som en dynamisk publikation til s hjemmeside. I bilaget til pjecen vil der derfor fremgå versionsnummer og ændringer. vil informere om ændringer via Dialogportalens ØkonomiWeb og dette forventes at være omtrent hver anden måned. Formålet med pjecen er både at give inputs til budgetlægningen og udarbejdelse af eventuelle budgetanalyser og at fungere som generelt opslagsværk. Pjecen kan findes på s hjemmeside: http://www.kl.dk/okonomi-og-administration/okonomi-ogdokumentation/integration/ 12

3. Opfølgning på igangværende initiativer Ekstraordinært integrationstilskud erstattes af højere grundtilskud 3.1 Bortfald af det ekstraordinære integrationstilskud i 2017 Med topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge som blev indgået d. 18. marts 2016 blev og regeringen enig om et yderligere ekstraordinært integrationstilskud i 2016 på 225 mio. kr. Dette var et supplement til det tidligere integrationstilskud på 200 mio. kr. som var aftalt i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2016. De ekstraordinære integrationstilskud bortfalder i 2017 og er erstattet af et forhøjet grundtilskud. Grundtilskuddet forhøjes med 50 pct. for flygtninge og familiesammenførte til flygtning. Læs evt. mere om dette i Budgetvejledning 2017, sektorskrivelse 5-11 vedr. integration. Ingen refusion på tomgangsleje i midlertidige boliger 3.2. Ingen refusion af tomgangsleje i midlertidige boliger Det øgede antal flygtninge i kommunerne har øget behovet for at få afklaret en række uklarheder i diverse regler, som ikke tidligere har været i fokus. Herunder har flere kommuner rettet henvendelse til for at få afklaret, hvorvidt der er refusion for tomgangleje i midlertidige boliger. har på baggrund af et svar fra Beskæftigelsesministeriet oplyst kommunerne, at dette var tilfældet. De relevante ministerier (Beskæftigelsesministeriet samt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) har nu afgivet et endeligt svar og med den modsatte konklusion. Ministerierne vurderer, at der ikke kan ydes refusion til tomgangsleje i midlertidige opholdssteder efter almenboligloven eller boligstøtteloven. Hverken det oprindelige lovgrundlag eller senere ændringer af reglerne giver mulighed herfor. Dette bunder i, at det ikke er specificeret i loven om boligstøtte, at der kan opnås refusion for tomgangsleje i midlertidige boliger. Refusionsordning i topartsaftalen til dækning af udgifterne Ministerierne henviser i øvrigt til, at regeringen og med to-partsaftalen har aftalt en ny refusionsordning vedrørende udgifter til midlertidige boliger. 4. Generel økonomistyring Fortsat mange flygtninge 4.1 Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte Det forventes, at der også i 2017 vil være et stort pres på kommunernes budgetter på integrationsområdet både med hensyn til de konkrete opgaver, der er en følge af integrationslovens bestemmelser og de afledte udfordringer inden for de forskellige velfærdsområder. Regeringen har i maj udmeldt regionskvoter for 2017, hvor der forventes 15.000 flygtninge jf. afsnit 2.7. 13

Figur 1. Antal asylansøgere, 2014-2016 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2014 2015 2016 Kilde: Udlændingestyrelsen. Flere asylansøgere i årets to første måneder, men med aftagende tendens Færre flygtninge får asyl Ser man på antallet af asylansøgere har årets to første måneder ligget på et højere niveau end de tidligere år. De efterfølgende to måneder har flugtet med udviklingen sidste år. Dette afspejles af den fuldt optrukne mørkegrå linje jf. Figur 1 ovenfor. Den stiplede mørkegrå linje er et udtryk for hvordan udviklingen vil være gennem 2016, hvis regeringens skøn på 25.000 asylansøgere opnås. På trods af udlændingestyrelsens nedjustering af skønnet for 2016, forventes der at komme flere flygtninge ud i kommunerne resten af året, end der er kommet hidtil. Ser man på udviklingen afspejler Figur 2 nedenfor, at der er færre flygtninge, der er visiteret til kommunerne, end det var tilfældet på samme tidspunkt i 2015. Dette fremgår af den massive mørkegrå linje. Den stiplede mørkegrå linje afspejler den udvikling, der skal være resten af året, hvis regeringens forventning om mellem 9.500 og 13.500 flygtninge i kommunerne skal realiseres. Den stiplede linje er ikke et udtryk for forventningen om en profil der eksakt matcher profilen fra 2015. Linjen er et udtryk for, at niveauet i de kommende måneder skal ligge væsentligt over sidste års niveau, hvis den faktiske udvikling skal stemme overens med forventningen. 14

Figur 2. Antal flygtninge, 2014-2016 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Kilde: Udlændingestyrelsen. Figur 3. Antal familiesammenførte til flygtninge og til andre, 2014-2016 1400 1200 1000 800 600 400 200 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2014 2015 2016 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2014 2015 2016 Kilde: Udlændingestyrelsen. Mere omskifteligt har udviklingen været for antallet af familiesammenførte, som resten af året forventes at følge udviklingen fra sidste år. Udviklingen i årets to første måneder forventes ikke at være en tendens for udviklingen resten af året Stor usikkerhed omkring udviklingen Det kan konkluderes, at der i årets første måneder er kommet godt 2.500 flygtninge ud i kommunerne, hvilket er færre end forventet. Denne tendens afspejler ikke den forventede udvikling fremadrettet, da der sidst i 2015 kom mange asylansøgere til Danmark, hvorfor der formodes at være mange som venter på at få deres sag behandlet. Det forventes derfor, at der i de kommende måneder vil være et stigende antal, som får tilkendt asyl og som fordeles ud i kommunerne. Prognoser er i sagens natur behæftet med betydelig usikkerhed. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan flygtningesituationen udvikler sig, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Ligeledes kan det være svært at forudsige, 15

hvilken effekt regeringens stramninger af udlændingeloven har for antallet af flygtninge og familiesammenførte, der bliver visiteret til kommunerne. Rettelse af kontering af udgifter til familiekonsulenter 4.1. Refusion på familiekonsulenter I Budgetvejledning 2017, sektorskrivelse 5-11 vedr. integration indgik et afsnit om 100 pct. refusion til familiekonsulenter til flygtningefamilier. I dette afsnit blev der oplyst en forkert konto, som udgifterne skal konteres på. Det korrekte er at kontere udgifterne på konto 5.28.21 gr. 015. 16