KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2012
Udarbejdet af Børne- & Skoleforvaltningen ultimo 2012 1
Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Resurser... 4 Oversigt over institutioner... 4 Skoleudsættelser 2012... 7 Medarbejdere... 8 Ledelse... 8 Faglige resultater... 9 De pædagogiske tilsyn... 11 Brugertilfredshedsundersøgelse - resultater for området... 11 Evaluering af DBA 2011-2012... 13 2
Formål Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet i Vesthimmerlands Kommune, er udarbejdet på baggrund af økonomiaftalen 2010 mellem Regeringen og KL. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende status på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. Således belyses de resursemæssige rammer og de faglige resultater for dagtilbud i Vesthimmerlands Kommune. De faglige resultater bygger på dagtilbuddenes arbejde med Kompetencehjulet og temaerne fra De pædagogiske læreplaner, konklusion fra de pædagogiske tilsyn samt resultater fra brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene. Denne rapport er den første af sin art i Vesthimmerlands Kommune og kvalitetsrapporten henvender sig til kommunale dagtilbud, forvaltning, kommunalbestyrelse og borgere. I Vesthimmerlands Kommune er der valgt en model, der indeholder talfakta på udvalgte områder og en kompetenceprofil for de 4-årige børnehavebørn. Kompetenceprofilerne baserer sig på data fra 276 børn i børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og kortfattet, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i Vesthimmerlands Kommunes dagtilbud. Temaerne i dagtilbudsrapporten er: Resurser Medarbejdere Ledelse Faglige resultater De pædagogiske læreplaner via Kompetencehjulet De pædagogiske tilsyn Evaluering af Dialogbaseret aftalestyring 3
Resurser Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet 2012 Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt baseres oplysningerne på tal fra Institutionssystemet/Prokap opgjort pr. 10. december 2012. Oversigt over institutioner 1 dagpleje 596 børn, 163 dagplejere, 6 pædagoger, leder og souschef 15 daginstitutioner, hvoraf de 3 er aldersintegrerede (0 til 2 år) 1 privat institution 5 puljeordninger (bliver private pr. 1.1 2013) Institution Max fysiske rammer Paddehatten (aldersintegreret) 44 Højtoften 60 Højgården 40 Bakkegården (aldersintegreret) 60 Valhalla 60 Legehuset 70 Kridthuset 70 Sneglehuset (aldersintegreret) 60 Hornum 78 Markvænget 50 Lillevang 70 Præstegårdsvej 40 Troldehøjen 50 Bakgården 60 Mejsevej 50 Ågades Børnehave (privat) 40 Mariehønen (puljeordning) 70 Brobissen (puljeordning) 20 Sneglehuset (puljeordning) 25 Snøvsen (puljeordning) 16 Storkereden (puljeordning) 45 4
Kapacitet Antal indmeldte 1 helårsbørn 2 3 (tal opgjort december 2012) Antal budgetterede pladser 4 5 0-2-årige i dagpleje 596 600 0-2-årige i integrerede daginstitutioner til dagplejetakst 3-6-årige i daginstitution til børnehavetakst 25,08 16,42 6 856,5 904,65 Dagtilbudstyper Antal dagplejere Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale 163 12 3 dagtilbud Selvejende 1 (til 31.7.2012) 0 dagtilbud Private 1 (pr. 1.8.2012) 0 institutioner Privat pasning jf. 32 dagtilbudslovens 80 Puljeordninger 0 6 Samlede udgift til søskendetilskud 2012: 2.988.000 kr. 1 Tallet dækker over alle indmeldte børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indmeldt i kommunens dagtilbud. 2 Antal indmeldte helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.12 31.12.2012, som ¾ helårsbarn) 3 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads. 4 Der budgetteres vedrørende børnetal på baggrund af registrerede indmeldte børn og børn som forældrene har skrevet på venteliste i Institutionssystemet/Prokap pr. den dato budgettet er lavet (august året før budgetåret). 5 Normering for Aagades Børnehave, Vester Hornum Børnehave og Børnehuset i Ranum tæller kun med i tabellen i 7 ud af 12 mdr. på grund af overgang til privatinstitution og LBO pr. 1.8.2012. 6 Differencen mellem indmeldte børn og budgetterede børn på 0-2-års pladser skyldes, at 2012 har været opstartsår. 5
Kommunal dagpleje Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 7 (Regnskabstal 2012 pr. 9.1.2013) Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads (Regnskabstal 2012 pr. 9.1.2013) 66.640.000 kr. 3.031.678 kr. 93.367 kr. Tilskud i alt Samlede antal indmeldte helårsbørn 596 Kommunale og selvejende børnehaver 54.100.000 kr. 2.082.265 kr. 79.394 kr. 684,5 Kommunale og selvejende integrerede daginstitution er Private institutioner 12.521.000 kr. 760.700 kr. 32.021 kr. - - 212,2 74.000 kr. 38 Privat pasning jf. dagtilbudslove n 80 Puljeordninger 11.110.000 kr. 663.131 kr. - 6.580.000 kr. 126 9.423.000 kr. 135,2 Fuldtidstakst 8 for indeværende år Kroner pr. måned Dagpleje 2.389,00 kr. 0-2 årige i integrerede 2.389,00 kr. daginstitutioner 3-6 årige i integrerede 1.642,00 kr. daginstitutioner 3-6 årige i børnehave 1.642,00 kr. Der opkræves betaling i 11 måneder, juli måned er betalingsfri. Kost (opkræves ved kostordning i institutionen): 487,00 kr. pr. måned Samtlige daginstitutioner har fravalgt den kommunale frokostordning for de 3-6- årige børn i perioden 1.8.2012-31.7.2014. 7 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 8 Betalingen for at kunne benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid på 51 timer i daginstitutioner og 48 timer i dagplejen 6
Særlige indsatser og specialtilbud Børn i alment dagtilbud, der modtager inklusionstimer (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4, stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indmeldte helårsbørn i specialtilbud 13 (1.1.2012-31.7.2012) 11 (1.8.2012-31.12.2012) 25 (1.1.2012-31.7.2012) 20 (1.8.2012-31.12.2012) 95 7 Personaleresurser og åbningstid Timetildeling pr. barn Forudsætning Børnehave 1,0 4,811 timer pr. barn Børnehave deltid 0,6 2,886 timer pr. barn 0 til 2 år i integrerede daginstitution 0 til 2 år deltidsplads i aldersintegreret daginstitution Kommunal dagpleje 1,850 8,900 timer pr. barn 1,110 5,340 timer pr. barn Resursen tildeles med 3,75 børn pr. dagplejer Koordineret feriepasning: Kr. Himmelfartsferie: 18.5. 2012 Sommerferie i uge 29 og 30 fra den 16.7.2012 til den 27.7.2012 Juleferiens hverdage den 27. og 28.12.2012 og 31.12.2012 Mulighed for pasning: I ovennævnte perioder vil der være mulighed for pasning i enkelte centralt placerede institutioner. Skoleudsættelser 2012 Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 31 7,9% af antal 6-årige drenge Piger 7 1,8% af antal 6-årige piger I alt 38 9,7% af antal 6-årige 7
Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes 9 uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Personale der har taget modul i rotationsprojektet Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede personale 97,337 80 5 4 19,382 16 22 18 18 15 28 23 Sygefravær Sygefravær i % Det samlede personale 2,63 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledernes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte og implementere visioner, mål og rammer for opgaveløsningen i den daglige drift i dagtilbuddet. Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse Ledere der er i gang med diplomuddannelse Ledere uden diplomuddannelse Antal ledere % af samlede antal ledere 6 40% 8 53% 1 7% 9 Medarbejdere og ledere i kommunale daginstitutioner og integrerede daginstitutioner 8
Faglige resultater Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet 2012 Dette afsnit sætter fokus på de resultater, dagtilbuddene skaber i forhold til at understøtte og udvikle det faglige indhold i kerneydelsen jf. dagtilbudsloven 10. Denne første udgave af Kvalitetsrapporten vil primært tage afsæt i en faktuel status. I de fremtidige kvalitetsrapporter vil der blive lagt større vægt på at følge progressionen i udviklingen. Dagtilbuddene har anvendt Kompetencehjulet og vurderet alle 4-årige børn i forhold til temaerne i de pædagogiske læreplaner som er: alsidig personlig udvikling sociale kompetencer sproglig udvikling krop & bevægelse naturen & naturfænomener kulturelle udtryksformer Kompetencehjulet bygger på et resursesyn. Det betyder, at der vurderes på de kompetencer, barnet har og er i gang med at udvikle. Nedenfor ses grafer, der viser status for de 4-åriges udvikling inden for temaerne. Den røde streg til venstre indikerer det forventelige niveau for aldersgruppen. Herefter ses samme måling fordelt på piger og drenge. Måned og årstal for seneste evaluering: November 2012 10 Overordnede formålsbestemmelser for alle dagtilbud efter dagtilbudsloven 1 og 7, samt 8, 9 og 10 vedrørende pædagogiske læreplaner 9
10
Børnegruppernes kompetenceprofiler er positiv læsning. De 4-årige børn i Vesthimmerlands Kommunes dagtilbud har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller over det alderssvarende niveau, dette gælder for både drenge og piger. Det er især positivt at børnenes kompetencer inden for sprog, bevægelse, samt sociale og personlige kompetencer ligger rigtigt flot. Vesthimmerlands Kommune har gennem Sprogpakken haft øget fokus på sprogarbejdet i daginstitutioner og det ser ud til at have haft en positiv effekt, idet profilerne ligger over gennemsnittet. Sprogpakken er et initiativ iværksat af Socialministeriet, og består af et efteruddannelsesforløb, hvor pædagogerne tilegner sig den nyeste viden indenfor sprogstimulering. Samtlige dagtilbud har haft minimum en pædagog afsted på uddannelse. Der afholdes 2 årlige opfølgnings møder med sprogpædagogerne og PPR. Ligeledes er der i Vesthimmerlands Kommune fokus på øget inklusion. 57 pædagoger har i foråret 2012 gennemgået et seks-ugers uddannelsesforløb med henblik på en yderligere kvalificering af arbejdet med inklusion i de enkelte dagtilbud. De pædagogiske tilsyn samlet konklusion over området Samlet set viser de anmeldte tilsyn i 2012, at dagtilbuddene i Vesthimmerlands Kommune driftes i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse der leveres til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, Byrådet har besluttet, for kommunen. Der er stor mangfoldighed på vejen til at skabe det gode børneliv for alle børn. Der er mange aktiviteter og metoder, som styrker børnenes udvikling, og som er med til at opfylde dagtilbuddenes mål for de seks læreplanstemaer. Der er stor opmærksomhed på at være anerkendende og nærværende i relationer med børnene, og på børnenes mulighed for at danne relationer med de andre børn. I praksis betyder det blandt andet, at en medarbejder fordyber sig sammen med en mindre gruppe børn i en aktivitet, mens en anden medarbejder er sammen med en stor gruppe børn. Inklusion og fællesskaber er tydeligvis sat på dagsordenen. Det samme gør sig gældende for den måde, forældrene mødes på og for den måde, hvorpå der samarbejdes i personalegrupperne. På samtlige tilsyn er der givet udtryk for en stor tilfredshed med tilsynet, og de opleves som en mulighed for gennem en konstruktiv dialog, at synliggøre og opnå sparring på institutionernes daglige pædagogiske praksis. Dagtilbuddene skal fortsat styrke arbejdet med systematisk dokumentation, evaluering og personalets refleksion med henblik på udvikling af den pædagogiske praksis I 2013 føres der uanmeldte tilsyn i samtlige institutioner. Der vil være fokus på DBA målene i forhold til dokumentation og evaluering. Brugertilfredshedsundersøgelse - resultater for området For børnehaver og LBO er er der en samlet svarprocent på 37. Delt ud på den enkelte institution er der et spænd fra 87,5% til 12%. Validiteten i en undersøgelse fordrer en svarprocent på min. 50, hvilket betyder, at denne undersøgelse samlet set kan vise tendenser og ikke konklusioner. Overordnet viser undersøgelsen, en samlet tilfredshed på 87%. 84% af respondenterne er mødre. 53% af respondenterne er forældre til drenge, dermed 47% til piger. Et af de emner, der procentuelt viser størst utilfredshed er støj og udendørs faciliteter. Som nævnt viser rapporten generelt en høj tilfredshed, såvel i forhold til samarbejde mellem forældre og personalet, samt personalets relationer og interaktioner med bør 11
nene. Undersøgelsen giver anledning til nysgerrighed i forhold til en ret høj svarprocent i kategorien hverken eller i stort set alle spørgsmål. Hvad betyder det? Ser vi udelukkende på børnehaveområdet, ser det ud som følgende. Figur 1. Den samlede tilfredshed med børnehaven Figur 2. Tilfredshed med den pædagogiske indsats Figur 3. Tilfredshed med forholdet børnene imellem Figur 4. Tilfredshed med samarbejdet mellem forældre og personale Figur 5. Tilfredshed med de fysiske rammer Af ovenstående figurer ses det, at den samlede tilfredshed med børnehaven ligger på 89%, mens 5% svarer hverken eller, og kun 6% giver udtryk for utilfredshed. Desuden ligger tilfredsheden angående den pædagogiske indsats, forholdet børnene imellem, samarbejdet mellem forældre og pædagoger, og de fysiske rammer på henholdsvis 86%, 84%, 75% og 76%, mens utilfredsheden ligger på 5%, 3%, 4% og 7%. Dermed er der 9%, 13%, 21% og 17% der svarer hverken eller. Hver institution skal med afsæt i deres egen rapport forholde sig til, hvorledes de i samarbejde med bestyrelsen og den øvrige forældregruppe vil bearbejde svarene og i givet fald iværksætte tiltag, der fremmer en øget tilfredshed. 12
Evaluering af DBA 2011-2012 1.januar 2011 overgik Vesthimmerlands Kommune til dialogbaseret aftalestyring (DBA). Formålet er at udvikle kvaliteten af de kommunale ydelser, samt at styrke dialogen om institutionernes mål, rammer og udvikling. Den bærende fællesnævner er sammenhængen mellem ressourcer og service; økonomi og kvalitet skal kittes bedre sammen. DBA aftalen består af: overordnede politiske mål for området kvalitetskontrakten - politiske mål forvaltningsspecifikke mål samt institutionernes egne mål Skoler, dagtilbud og de tværgående indsatser har foretaget selvevaluering af DBA målene via en fælles skabelon. Der foretages ligeledes opfølgning på DBA målene via LUS/GUS og tilsynsbesøg. Det økonomiske tilsyn fortages af forvaltningens økonomikonsulenter på deres institutionsbesøg. På dagtilbudsområdet beskrives de supplerende forvaltningsmål: Et inkluderende miljø i vores dagtilbud, der værdsætter at forme fællesskabets kultur og skabe et miljø, hvor børn med særlige behov ikke skilles ud, men fungerer som en naturlig del af et forpligtende fællesskab. At udvikle de pædagogiske kompetencer i dagtilbud til børn, så det er muligt at samarbejde på tværs af sektorer og professioner for at opbygge inkluderende sociale fællesskaber. Evalueringen af målene i den dialogbaserede aftalestyring for 2010-2012 er foregået gennem dialog på ledermøder, via tilsynsbesøg i de enkelte dagtilbud, samt gennem løbende evalueringer af såvel de individuelle mål som de forvaltningsspecifikke på personalemøde og sammen med forældrebestyrelserne. Ligeledes har daginstitutionerne i efteråret 2012 ved hjælp af SMTTE modellen (Status-Mål-Tegn-Tiltag-Evaluering) udarbejdet selvevaluering af DBA målene. Der gives udtryk for stor tilfredshed i forhold til at arbejde med dialogbaseret aftalestyring. Det opleves generet som et godt styringsredskab i forhold til at stille skarpt på kerneydelsen og økonomien. Der er stor mangfoldighed på vejen til at skabe det gode børneliv, idet der iværksættes og anvendes mange forskelligartede tiltag og metoder, som styrker børnenes udvikling. I samtlige dagtilbud i kommunen arbejdes der på at udvikle en pædagogisk praksis med særligt fokus på at være socialt inkluderende i overensstemmelse med hensynet til det enkelte barn og den samlede børnegruppe. Viden og praksis om social, fysisk og faglig inklusion sammentænkes med de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner. Gennemgående temaer i daginstitutionernes egne mål er: natur krop og bevægelse sprog sociale kompetencer personalesamarbejde/trivsel faglig udvikling 13
På baggrund af evalueringen anbefaler forvaltningen: At der fortsat arbejdes med inklusion med baggrund i Salamanca-erklæringen, Handicap-konventionen, Lov om Folkeskolen, dagtilbudsloven, Den Sammenhængende Børnepolitik i Vesthimmerlands Kommune samt Inklusionspolitikken for Vesthimmerlands Kommune At dagtilbuddene og LBO erne fortsat giver muligheder for, at barnet oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn At dagtilbuddene og LBO erne fortsat udforsker hvorledes tilgængelige resurser forbeholdt børn med særlige behov kan kvalificeres og struktureres med henblik på, at disse resurser i højere grad benyttes i et inkluderende socialt miljø, således at færrest mulige børn placeres i dagtilbud udenfor deres naturlige lokalområde. At dagtilbuddene og LBO erne fortsat skal styrke arbejdet med systematisk dokumentation, evaluering og personalets refleksion med henblik på udvikling af den pædagogiske praksis. At dagtilbuddene og LBO erne har fokus på dagtilbuddets læringsmiljø, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og pædagogiske teorier og metoder, der anvendes. 14
Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv!