Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M5 er en medicinsk modtager- og sengeafdeling som organisatorisk hører under Region Nordjylland Sygehus Thy/Mors. Afsnit M5 har en klinikledelse bestående af en klinikchef, der har det overordnede ansvar for hele medicinsk klinik. Derforuden er to viceklinikchefer som hhv. tager sig af patientforløb og HR. Afsnittet fungerer samarbejdsmæssigt tæt sammen med de øvrige medicinske afsnit (M3, M4 og medicinsk ambulatorium). Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnit M5 er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, læger og serviceassistenter, der arbejder tæt sammen. Afdelingen (både modtagerafsnittet og hjerteafsnittet) er dagligt ledet af en afdelingssygeplejerske. Der er desuden ansat en specialeansvarlig sygeplejerske. Personalet har desuden hver deres ansvarsområder. Afsnittet er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende og praktiksted for SSA-elever. Der er ansat en klinisk vejleder både i modtagerafsnittet samt i hjerteafsnittet, og der er ansat en praktikvejleder i hjerteafsnittet. Afsnittet modtager desuden falck-elever og skolepraktikanter. Afsnit M5 samarbejder tværfagligt og tværsektorielt med: - alle sengeafdelinger på Thy/Mors samt hovedsageligt Ålborg sygehus - laboranter - portører - røntgen - medicinsk ambulatorium - fysio- og ergoterapeuter - køkken/diætist - palliativt team - hjemmeplejen - KOL-sygeplejerske - Sygehusadministration/ledelse/IT - Falck Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit M5 modtager hovedsageligt akutte og indkaldte patienter fra Morsø, Thisted og Jammerbugt kommune. Afsnittet er lige nu delt op i et medicinsk modtagerafsnit med plads til 8 patienter, og et hjerteafsnit med plads til 16-18 patienter. Afdelingen står for i 2013 at skulle flytte det medicinske modtagerafsnit til et fælles modtagerafsnit (FAM) i nye bygninger foran sygehuset. Til modtagerafsnittet kommer patienter med et bredt spekter af medicinske Side 1 af 7
sygdomme som endokrinologiske sygdomme, lungesygdomme, misbrugsproblemer, apopleksipatienter og mavetarmlidelser m.m. Hjerteafsnittet modtager overvejende patienter med hjerte- kredsløbslidelser. Til observation af disse har afdelingen et antal pladser med mulighed for monitorering. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Information og vejledning i forhold til sygdom/livsstilssygdom Krise i forhold til at være blevet akut/kronisk syg Omsorg for patient og pårørende Sengelejets komplikationer Skabe optimale modtager- og udskrivningsforløb Forebyggende pleje samt helhedspleje sammenhæng i forløbet Skabe så trygge rammer som muligt i forbindelse med sygdom, indlæggelsen eller i forbindelse med afslutning på livet. Typiske kliniske sygeplejeopgaver SYGEPLEJEFAGET: Den studerende kan f.eks. være observerende og deltagende i at: - afdække en patients behov for sygepleje, og blive selvstændigt udøvende i forskellige former for personlig hygiejne. - medinddrage patienten i planlægning af plejen med respekt for denne samt evaluere plejen og bidrage med nye oplysninger. - medtænke betydning af patientens kulturelle baggrund hvad vil det sige at være patient eller pårørende, samt reflektere over reaktioner fra patient og pårørende. - måle puls og blodtryk både manuelt og elektronisk registrere og handle på afvigelser fra det normale. - Samarbejde med andre fagpersoner og få indsigt i muligheder for at lindre og forebygge plejen. - Indsamle data og opstille mål - dokumentere bruge sygeplejeprocessen og evaluere i EPJ. ANATOMI OG FYSIOLOGI: - Få øvelse i at argumentere ud fra anatomien og fysiologien. - Observere og handle i forhold til forebyggelse af sengelejets komplikationer (tryksår, vejrtrækning, vandladning, obstipation, immobilisation, kredsløbet). - Kunne forklare evt. sammenhæng i patientens symptomer og reflektere over kliniske metoder til at kunne vurdere patientens fysiologiske tilstand. MIKROBIOLOGI: - Udføre og forklare de hygiejniske principper herunder håndhygiejne. - Kende retningslinjer for, hvad der skal være sterilt/rent/urent. - Kende smittemåder og smitteveje samt forebyggende pleje. - Identificere sammenhæng mellem patientens sygdomsbillede og mikroorganismer. Side 2 af 7
ERNÆRINGSLÆRE OG DIÆTETIK: - Udføre ernæringsscreening og reflektere over resultatet. - Identificere ernæringsbehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere Typiske patientforløb/borgerforløb Typiske patientforløb på hjerteafsnittet kan være: Alle patienter med brystsmerter hvor der mistænkes iskæmisk hjertesygdom, AMI-forløb, Rytmeforstyrrelser (som atrieflimmer / atrieflagren bradycardi ventrikulær takykardi syg sinusknude), synkoper, hjerteinsufficiens, hypertension, lungeemboli, palliative patienter. Patienterne har ofte andre sygdomme som bi-diagnoser oftest diabetes, KOL eller apopleksi. Desuden ser vi en del misbrugere. Patientforløb på modtagelsen kan være alle medicinske lidelser, men der ses en del: Apopleksi, diabetes, KOL/pneumoni, misbrugere, infektiøse sygdomme, dyb venetrombose, dehydrering, allergi. Desuden kan ovenstående diagnoser fra hjerteafsnittet også ses i modtagelsen (mens diagnosen er uklar). Metoder i klinisk praksis I afsnittet bruges Clinical suite, hvor vi arbejder ud fra sygeplejeprocessen. Til dokumentation af sygeplejen. Vi har desuden oprettet et bilagsnotat, hvor vi løbende kan beskrive, hvad vi har talt med patienten om i forbindelse med målrettet hjertesamtale, eller udskrivningsbreve. Brevene står aldrig alene men bliver altid fulgt op mundtligt ofte sammen med pårørende. Der gives mellem vagterne kun kort information om akutte hændelser rapport læses selv op. I afdelingen, anvendes følgende metoder: - Udførelsen af sygeplejen, er bundet op på Virginia Hendersons 14 punkter: - Eks. på metoder knyttet til sygeplejefaglig problemstilling kan være: - personlig hygiejne: sansning og observation - respiration og kredsløb: observation, resp. frekvens, puls og BT måling - immobilitet: observation, tryksårsscreening - ernæring: observation, ernæringsscreening, vægt, højde, BMI - smerte: observation, smerteanamnese, VAS grundlæggende værdier føres på et observationsskema og i clinical suite - Der anvendes regionale retningslinjer for udførelsen af sygeplejen, som danner udgangspunkt for kvaliteten af sygeplejen. - Der anvendes fælles retningslinjer for ernæringsscreening af patienter for Sygehus Thy-Mors. - Der anvendes instrukser fra PRI (Politikker, Retningslinjer, Instrukser -> fælles i Region Nordjylland), målrettet de forskellige patientkategorier samt patientvejledninger, som gennemgås og udleveres til patienten. Side 3 af 7
- Kontaktpersoner til andre afdelinger, eks. Klinisk kemisk afd. - Afdelingens sygeplejersker har mulighed for at være medlem af FSOS, som udsender fagblade, og arrangerer relevante temadage + landskurser, indenfor ortopædkirurgien. - Indberetning af utilsigtede hændelser, til Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD) Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På Ålborg sygehus og sygehus Thy-Mors er der overordnet udarbejdet fælles strategi for udvikling af sygeplejen. Strategien er grundlaget for de initiativer og handlinger, som kontinuerlig foregår i afd. M5. Afdelingens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger arbejder målrettet indenfor forskellige udviklings- og forskningsområder. Dette er: - Videreudvikling af elektronisk patientjournal - der arbejdes med IT-systemer som clinical suite, ESA og web PAS. - Operation Life, medicinpakken - National Indikator Projekt (NIP), i.f.t. hjertesvigt, AMI og apopleksi - TRYK (risikovurdering af tryksårstruede patienter) - Ernæringsscreening. - Fysisk og psykisk arbejdsmiljø, arbejds-plads-vurdering (APV) - Accelereret patientforløb. - Kontaktpersonsordning, mellem patient og personale. - Smertevurdering, og -behandling ud fra VAS-skala - Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) - Patient Sikker Sygehus (PSS) For at sikre kontinuerlig faglig udvikling og at de nyeste forskningsresultater bliver implementeret i afsnittet, vælger den enkelte sygeplejerske ud fra interesse, at deltage i kurser og temadage. Eksempler på interesseområder: 2. Hygiejne 3. Ernæring 4. Palliation 5. Smerter 6. Klinisk vejledning 7. Arbejdsmiljø 8. Forflytningsteknik Formidling af ny viden til det øvrige personale foregår via mail, personalemøder/referater fra personalemøder, nyt-bog samt frivillige diskussionsgrupper med målrettet emne. Side 4 af 7
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud - Overordnet tages udgangspunkt i Bekendtgørelse og Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Januar 2008.10.28 - Den kliniske tilrettelæggelse målretter sig det modul den studerende skal opnå kompetencer i. - Den studerendes individuelle læringsprofil afklares ved forventningsdrøftelse i løbet af den 1-2 uge. Via dialog sættes der fokus på, det fælles ansvar den studerende og klinisk vejleder har med hensyn til, at opnå kompetencer for det aktuelle modul. - Den kliniske vejleder tilrettelægger sammen med den studerende fremmødet for perioden, så de obligatoriske ECTS-point kan opnås. - Der følges op og evalueres løbende på aftalerne dette kan gøres både af den kliniske vejleder, men også af de daglige vejledere, som kan være en SSA eller en sygeplejerske. Som udgangspunkt målretter klinisk undervisning sig de kompetencer, der skal opnås i det aktuelle modul. Den enkeltes læringsprofil afdækkes ved forventningsdrøftelse. I praksis kan vejledning foregå som: - Før- under- og eftervejledning i forbindelse med en sygeplejehandling. - Seminar, med oplæg fra den studerende, med emner som er aftalt på forhånd. Disse emner tager så vidt muligt udgangspunkt i patientsituationer og forsøges koblet med det teoretiske. I perioden evalueres løbende på udbyttet af læringssituationerne og her ud fra justeres og planlægges videre fokusområder for den enkelte studerende. Der er fri adgang til IT, og der er udarbejdet litteraturliste, som målretter sig det enkelte modul. Forventninger til den studerende At den studerende: - er bekendt med og arbejder ud fra studieordningen, modulbeskrivelser, beskrivelser af studieaktiviteter og klinisk prøve. - tager medansvar for egen uddannelse - er aktiv deltagende i sygeplejen, i afdelingen - udfærdiger de skriftlige opgaver som er planlagt - overholder de aftaler, der er indgået med hensyn til fremmøde og engagement - ajourfører eportfolio, herunder Individuel Klinisk Studieplan - opsøgende i.f.t. læringsmuligheder Er bekendt med, og arbejder ud fra afdelingens retningslinjer, i samarbejde med det øvrige personale. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en sygeplejerske som er ansat 32-37 timer/uge og har et afmålt antal Side 5 af 7
timer/uge til at varetage sin funktion, der evt. udføres i samarbejde med en anden klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er organisatorisk placeret i det konkrete afsnit og refererer som sådan til afdelingssygeplejersken, mens der vedrørende uddannelsesmæssige forhold refereres til uddannelseskoordinatoren. Sygeplejersken har formel kompetence svarende til - klinisk kompetenceniveau 1 - for somatikken - diplomuddannelsesmodulet for kliniske vejledere, 9 ECTS-point Den kliniske vejleder har kendskab til det kliniske områdes organisering og indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske vejleders funktionsområder er: - konkret planlægning af den kliniske undervisning til afsnittets studerende - varetagelse af klinisk undervisning i afsnittet, herunder medinddragelse af kolleger/ - uddelegering af undervisende opgaver - varetagelse af evalueringer til/ af de studerende som angivet i studieordningen - at bidrage til at holde kolleger informeret om den kliniske undervisning - varetagelse af administrative opgaver i forhold til den enkelte studerende i afsnittet: 1. Introduktionsbreve 2. Fraværsregistreringer 3. Ajourføring af litteraturlister m.m. Den kliniske vejleder samarbejder med, og får vejledning af uddannelseskoordinatoren, ligesom der samarbejdes med de øvrige kliniske vejledere og sygeplejeskolen. Krav vedrørende klinisk pensum Klinisk pensumkrav til modul 4 er 30-50 sider pr. ECTS point, svarende til 450 750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. - Pensum opgivet af klinisk undervisningssted er på 360 600 sider, og sendes til den studerende, inden opstart på modulet. - Den studerende opgiver selv pensum i e-portfolio, svarende til 90 150 sider, som den kliniske vejleder godkender. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at bliver indstillet til Intern klinisk prøve, skal den studerende: - kontinuerligt ajourfører e-portfolio, herunder Individuel Klinisk Studieplan - være forberedt til diverse planlagte vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - gennemføre eget seminar + deltage aktivt i medstuderendes seminarer - gennemføre fastlagt studieaktivitet: Fastlagt studieaktivitet - Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patientens fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan Side 6 af 7
- dokumentere selvvalgt litteratur i e-portfolio, senest 1 uge før Intern klinisk prøve - Modulet afsluttes med en klinisk prøve (se modulbeskrivelsen i VIA) Udarbejdet af: Janne Lank, klinisk vejleder Anette Børsting, afsnitsleder M5 Februar 2013. Godkendt af: Marts 2013 Side 7 af 7