Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M5 er en medicinsk modtager- og sengeafdeling som organisatorisk hører under Region Nordjylland Sygehus Thy/Mors. Afsnittet er placeret under medicinsk ledelse og fungerer samarbejdsmæssigt tæt sammen med de øvrige medicinske afdelinger (afd. M3, M4 og medicinsk ambulatorium). Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnit M5 er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, læger og serviceassistenter, der arbejder tæt sammen. Afdelingen (både modtagerafsnittet og hjerteafsnittet) er dagligt ledet af en afdelingssygeplejerske. Der er desuden ansat en specialeansvarlig sygeplejerske. Personalet har desuden hver deres ansvarsområder. Afsnittet er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende og praktiksted for SSA-elever. Der er ansat en klinisk vejleder både i modtagerafsnittet samt i hjerteafsnittet, og der er ansat en praktikvejleder i hjerteafsnittet. Afsnittet modtager desuden falck-elever og skolepraktikanter. Afsnit M5 samarbejder tværfagligt og tværsektorielt med: - alle sengeafdelinger på Thy/Mors samt hovedsageligt Ålborg sygehus - laboranter - portører - røntgen - medicinsk ambulatorium - fysio- og ergoterapeuter - køkken/diætist - palliativt team - hjemmeplejen - KOL-sygeplejerske - Sygehusadministration/ledelse/IT - Falck Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit M5 modtager hovedsageligt akutte og indkaldte patienter fra Morsø, Thisted og Jammerbugt kommune. Afsnittet er lige nu delt op i et medicinsk modtagerafsnit med plads til 8 patienter, og et hjerteafsnit med plads til patienter. Afdelingen står for i 2013 at skulle flytte det medicinske modtagerafsnit til et fælles modtagerafsnit (FAM) i nye bygninger foran sygehuset. Til modtagerafsnittet kommer patienter med et bredt spekter af medicinske sygdomme som endokrinologiske sygdomme, lungesygdomme, misbrugsproblemer, apopleksipatienter og mavetarmlidelser m.m. Hjerteafsnittet modtager overvejende patienter med hjerte- kredsløbslidelser. Til observation af disse har afdelingen et antal pladser med mulighed for monitorering. Side 1 af 8

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Information og vejledning i forhold til sygdom/livsstilssygdom Krise i forhold til at være blevet akut/kronisk syg Omsorg for patient og pårørende Sengelejets komplikationer Skabe optimale modtager- og udskrivningsforløb Forebyggende pleje samt helhedspleje sammenhæng i forløbet Skabe så trygge rammer som muligt i forbindelse med sygdom, indlæggelsen eller i forbindelse med afslutning på livet Typiske kliniske sygeplejeopgaver I forhold til Modul 11, betyder det, at den studerende skal fokusere på viden indenfor curologi, patientologi, filosofi, religion, etik, sygdomslære og farmakologi. Indholdet tager afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejefaget: Målet er, at den studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus. Modtage en patient, herunder udføre indlæggelsessamtale. Modtage en patient fra Fælles Akut Modtagelse, herunder udføre supplerende indlæggelsessamtale. Foretage dataindsamling i forhold til tildelte patienter. Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger, og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. Kan anvende sygeplejeprocessen. Kan anvende sygeplejefaglige erfaringer i analyses af patientens sygeplejebehov. Kan se årsagssammenhængen mellem patientens forskellige sygeplejebehov. Selvstændigt kan opstille mål for og tilrettelægge sygeplejen for udvalgte patienter. Kan planlægge og udføre sygeplejen til 1-3- patienter i afsnittets patientkategorier. Kan observere og reagere på ændringer i patientens tilstand. Kan udskrive en patient. Selvstændigt kan koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer. Kan varetage helhedsplejen til 1-3- patienter, med de mest almindeligt forekommende sygeplejefaglige problemstillinger. Kan anvende kliniske retningslinjer og afsnittets instrukser i PRI, i planlægningen og udførelsen af sygeplejen. Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver, for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter. Kan tage hensyn til patientens forventninger, psyke og tanker om fremtiden. I samarbejde med patienter og pårørende, selvstændigt kunne planlægge, udføre, evaluere og justere sygeplejen, under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici. Inddrage patientens og de pårørendes reaktion på sygdom og indlæggelse, i mål, Side 2 af 8

3 planlægning og udførelse af plejen. Kan anvende viden om det at være patient. Kan anvende erhvervede kommunikationskompetencer. Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprog. I rapportsituationer, ved konferencer, i samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, f.eks. kontakt til visitator m.m. Information, vejledning og undervisning til patient og pårørende, f.eks. interventioner i.f.t. KRAM-screening. Ud fra pædagogiske og didaktiske principper. Vejledning og undervisning af medstuderende / elever. Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab. Dokumentere i Elektronisk patientjournal, observationsskemaer, udregne og dokumentere BMI, ernæringsscreening, KRAM-screening. Dokumentere i Tvær Sektorielle Meddelelser (TSM), herunder plejeforløbsplan, udskrivningsrapport, medicin m.m. Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger i forbindelse med. Anlæggelse af intermitterende kateter m.m. Varetagelse af i.v.-terapi, blærescanning, forbindskift, nasal iltbehandling, injektionsteknik, sutur- og agraffjernelse og mundpleje. Måling af blodtryk, temperatur, saturation, smerter i.f.t. VAS-score. Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer. Kan anvende afsnittets kliniske retningslinjer og instrukser, som er nævnt i PRI. Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber. I rapportsituationer, konferencer, refleksioner med vejledere og medstuderende. Anvende tidligere erhvervet sygeplejefaglig viden, og viden fra modulets pensum, i den faglige argumentation. Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb. Tager ansvar for tildelte patienter, konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor, med vejleder/sygeplejerske. Deltager aktivt i planlægning af sammenhæng i patientforløb Kan prioritere egne sygeplejefaglige handlinger. Filosofi, religion og etik: Målet er, at den studerende: Udfører omsorg, under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi. Imødekommer, så vidt mulig, patientens og pårørendes ønsker og behov, når det er fagligt forsvarligt. Medvirker til at bevare patientens autonomi under indlæggelsen. Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Blufærdighed/værdighed. Patientens selvrespekt. Tavshedspligt, f.eks. på flersengsstuer, stuegang m.m. Prioritering af ressourcer i afsnittet. Side 3 af 8

4 Er bevidst om magtanvendelse i sygeplejen. Formidler viden, under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse. Information om behandling, risici m.m. Inddragelse af patienter og pårørende. Anvender viden om kommunikation, fra tidligere moduler. Handler moralsk ansvarlig, under hensyntagen til den enkelte patient. Sygeplejerskens forvaltning af paternalisme. Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov. F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinier i sin argumentation. Sygdomslære: Målet er, at den studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme, og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter. F.eks.: Hjerte-kar sygdomme Diabetes Abdominal-sygdomme Lungelidelser Cancer Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. KAD-pleje, PVK-pleje, screeninger m.m.. Glascow coma scale Udvidet observationsskema Kan identificere patientens sundhedstilstand, i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter. Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand m.m. Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling. Farmakologi. Målet er, at den studerende: Selvstændig kan beherske medicinadministrationen korrekt, til udvalgte patienter. Kendskab til medicinrummets opdeling og ATC-koden. Korrekt effektuering af lægemiddelordination, herunder patientidentifikation, lægemiddel, styrke, dosis, mængde, administrationsmåde og doceringstidspunkt. Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater, ved tildelte patienter. Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning, samt evt. interaktion, og reagere på disse, hos tildelte patienter. Kan undervise den udvalgte patient, i dennes medicinhåndtering. Kan overholde hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger. Håndhygiejne ved ophældning Side 4 af 8

5 Sikre sig mod berøring/kontakt med medicin (allergi) Opbevaring Holdbarhed Kan selvstændig søge og anvende information om lægemidler i Lægemiddelkataloget eller Typiske patientforløb/borgerforløb Typiske patientforløb på hjerteafsnittet kan være: Alle patienter med brystsmerter hvor der mistænkes iskæmisk hjertesygdom, AMI-forløb, Rytmeforstyrrelser (som atrieflimmer / trieflagren bradycardi ventrikulær takykardi syg sinusknude), synkoper, hjerteinsufficiens, hypertension, lungeemboli, palliative patienter. Patienterne har ofte andre sygdomme som bi-diagnoser oftest diabetes, KOL eller apopleksi. Desuden ser vi en del misbrugere. Patientforløb på modtagelsen kan være alle medicinske lidelser, men der ses en del: Apopleksi, diabetes, KOL/pneumoni, misbrugere, infektiøse sygdomme, dyb venetrombose, dehydrering, allergi. Desuden kan ovenstående diagnoser fra hjerteafsnittet også ses i modtagelsen (mens diagnosen er uklar). Metoder i klinisk praksis I afsnittet bruges Clinical suite, hvor vi arbejder ud fra sygeplejeprocessen. Til dokumentation af sygeplejen. Vi har desuden oprettet et bilagsnotat, hvor vi løbende kan beskrive, hvad vi har talt med patienten om i forbindelse med målrettet hjertesamtale, eller udskrivningsbreve. Brevene står aldrig alene men bliver altid fulgt op mundtligt ofte sammen med pårørende. Der gives mellem vagterne kun kort information om akutte hændelser rapport læses selv op. I afdelingen, anvendes følgende metoder: - Udførelsen af sygeplejen, er bundet op på Virginia Hendersons 14 punkter: - Eks. på metoder knyttet til sygeplejefaglig problemstilling kan være: - personlig hygiejne: sansning og observation - respiration og kredsløb: observation, resp. frekvens, puls og BT måling - immobilitet: observation, tryksårsscreening - ernæring: observation, ernæringsscreening, vægt, højde, BMI - smerte: observation, smerteanamnese, VAS grundlæggende værdier føres på et observationsskema og i clinical suite - Der anvendes regionale retningslinjer for udførelsen af sygeplejen, som danner udgangspunkt for kvaliteten af sygeplejen. - Der anvendes fælles retningslinjer for ernæringsscreening af patienter for Sygehus Thy-Mors. - Der anvendes instrukser fra PRI (Politikkker, Retningslinjer, Instrukser -> fælles i Region Nordjylland), målrettet de forskellige patient kategorier, samt patientvejledninger som gennemgås og udleveres til patienten. - Kontaktpersoner til andre afdelinger, eks. Klinisk kemisk afd. - Afdelingens sygeplejersker har mulighed for at være medlem af FSOS, som udsender fagblade, og arrangerer relevante temadage + landskurser, indenfor ortopædkirurgien. Side 5 af 8

6 - Indberetning af utilsigtede hændelser, til Dansk PatientSikkerheds Database (DPSD) Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På Ålborg sygehus og sygehus Thy-Mors er der overordnet udarbejdet fælles strategi for udvikling af sygeplejen. Strategien er grundlaget for de initiativer og handlinger som kontinuerlig foregår i afd. M5. Afdelingens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger arbejder målrettet indenfor forskellige udviklings- og forskningsområder. Dette er: - Videreudvikling af elektronisk patientjournal - der arbejdes med: - IT-systemer som clinical suite, ESA og web PAS. - Operation Life, medicinpakken - National Indikator Projekt (NIP), i.f.t. hjertesvigt, AMI og apopleksi - TRYK (risikovurdering af tryksårstruede patienter) - Ernæringsscreening. - Fysisk og psykisk arbejdsmiljø, arbejds-plads-vurdering (APV) - Accelereret patientforløb - Kontaktpersonsordning, mellem patient og personale. - Smertevurdering, og -behandling ud fra VAS-skala - Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) - Patient Sikker Sygehus (PSS) For at sikre kontinuerlig faglig udvikling og at de nyeste forskningsresultater bliver implementeret i afsnittet, vælger den enkelte sygeplejerske ud fra interesse, at deltage i kurser og temadage. Eksempler på interesseområder: 2. Hygiejne 3. Ernæring 4. Palliation 5. Smerter 6. Klinisk vejledning 7. Arbejdsmiljø 8. Forflytningsteknik Formidling af ny viden til det øvrige personale foregår via mail, personalemøder/referater fra personalemøder, nyt-bog samt frivillige diskussionsgrupper med målrettet emne. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud - Overordnet tages udgangspunkt i Bekendtgørelse og Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Januar Den kliniske tilrettelæggelse målretter sig det modul den studerende skal opnå kompetencer i. - Den studerendes individuelle læringsprofil afklares ved forventningsdrøftelse i løbet af den 1-2 uge. Via dialog sættes der fokus på, det fælles ansvar den studerende og klinisk vejleder har med hensyn til, at opnå kompetencer for det aktuelle modul. - Den kliniske vejleder tilrettelægger sammen med den studerende fremmødet for perioden, Side 6 af 8

7 så de obligatoriske ECTS-point kan opnås. - Der følges op og evalueres løbende på aftalerne dette kan gøres både af den kliniske vejleder, men også af de daglige vejledere, som kan være en SSA eller en sygeplejerske. Som udgangspunkt målretter klinisk undervisning sig de kompetencer, der skal opnås i det aktuelle modul. Den enkeltes læringsprofil afdækkes ved forventningsdrøftelse. I praksis kan vejledning foregå som: - Før- under- og eftervejledning i forbindelse med en sygeplejehandling. - Seminar, med oplæg fra den studerende, med emner som er aftalt på forhånd. Disse emner tager så vidt muligt udgangspunkt i patientsituationer og forsøges koblet med det teoretiske. I perioden evalueres løbende på udbyttet af læringssituationerne og her ud fra justeres og planlægges videre fokusområder for den enkelte studerende. Der er fri adgang til IT, og der er udarbejdet litteraturliste, som målretter sig det enkelte modul. Forventninger til den studerende At den studerende: - er bekendt med og arbejder ud fra studieordningen, modulbeskrivelser, beskrivelser af studieaktiviteter og klinisk prøve. - tager medansvar for egen uddannelse - er aktiv deltagende i sygeplejen, i afdelingen - udfærdiger de skriftlige opgaver som er planlagt - overholder de aftaler, der er indgået med hensyn til fremmøde og engagement - ajourfører eportfolio, herunder Individuel Klinisk Studieplan - opsøgende i.f.t. læringsmuligheder Er bekendt med, og arbejder ud fra afdelingens retningslinjer, i samarbejde med det øvrige personale. pensum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en sygeplejerske som er ansat timer/uge og har et afmålt antal timer /uge til at varetage sin funktion, der evt. udføres i samarbejde med en anden klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er organisatorisk placeret i det konkrete afsnit og refererer som sådan til afdelingssygeplejersken, mens der vedrørende uddannelsesmæssige forhold refereres til uddannelseskoordinatoren. Sygeplejersken har formel kompetence svarende til - klinisk kompetenceniveau 1- for somatikken - diplomuddannelsesmodulet for kliniske vejledere, 9 ECTS-point Den kliniske vejleder har kendskab til det kliniske områdes organisering og indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske vejleders funktionsområder er - konkret planlægning af den kliniske undervisning til afsnittets studerende varetagelse af klinisk undervisning i afsnittet, herunder medinddragelse af kolleger/ Side 7 af 8

8 - uddelegering af undervisende opgaver - varetagelse af evalueringer til/ af de studerende som angivet i studieordningen - at bidrage til at holde kolleger informeret om den kliniske undervisning - varetagelse af administrative opgaver i forhold til den enkelte studerende i afsnittet: 1. Introduktionsbreve 2. Fraværsregistreringer 3. Ajourføring af litteraturlister m.m. Den kliniske vejleder samarbejder med, og får vejledning af uddannelseskoordinatoren. Den kliniske vejleder samarbejder med, og får vejledning af uddannelseskoordinatoren. Krav vedrørende klinisk pensum Klinisk pensumkrav til modul 11 er sider pr. ECTS point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. - Pensum opgivet af klinisk undervisningssted er på sider, og sendes til den studerende, inden opstart på modulet. - Den studerende opgiver selvvalgt pensum i eportfolio, svarende til sider, som den kliniske vejleder godkender. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at bliver indstillet til Intern klinisk prøve, skal den studerende: - kontinuerligt ajourfører eportfolio, herunder Individuel Klinisk Studieplan - være forberedt til diverse planlagte vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - gennemføre eget seminar + deltage aktivt i medstuderendes seminarer - gennemføre fastlagt studieaktivitet - dokumentere selvvalgt litteratur i e-portfolio, senest 1 uge før Intern klinisk prøve. Udarbejdet af: Janne Lank og Lise-Marie Christiansen, klinisk vejledere og Anette Børsting, afdelingssygeplejerske December Godkendt af: Januar 2013 Side 8 af 8