Ansvar for mangler i en ydelsesbeskrivelse

1. Indledning I disse år er der mange forbrugere, der ønsker installere anlæg til besparelse af er regningen til varme og el. I den sammenhæng er kunden, ofte en forbruger, nurligt nok meget interesseret i vide, hvor meget kunden kan sparre på den efterfølgende regning for varme og el, såfremt anlægget installeres. En fremlæggelse af meriale omkring produktionsevnen enten på grundlag af producentens angivelser eller smedemesterens egen beregninger kan betyde et ansvar for smedemesteren overfor kunden, såfremt det viser sig, disse beregninger er forkerte. Enten i form af et hæftelsesansvar for producentens fejl eller i form af et selvstændigt ansvar for smedemesterens egne fejl. Denne artikel rejser en mængde spørgsmål omkring ansvar, gennemgår en nylig afsagt Højesteretsdom om et lignende emne og anviser forskellige mulige løsning på udfordringerne herunder i form af kontrakter og/eller valg af forsikringsløsninger. Artiklen kan ikke træde i stedet for egentlig rådgivning omkring lige præcis din virksomhed, men artiklen kan måske danne grundlag for nogle overvejelser hos dig, som du herefter kan drøfte internt i din virksomhed, med din forsikringsmægler og/eller din faste advokforbindelse. 2: Ansvar for manglende egenskaber 2.1: Jordvarmeanlæg/solcelleanlæg Når en smedemester eksempelvis installere et jordvarmeanlæg eller et solcelleanlæg er anlægget i reglen ledsaget af beregninger for, hvor stor anlæggets produktionsevne er og det er oftest det, der danner grundlag for den rentabilitetsberegning en køber foretager i forhold til vurdere, hvorvidt omkostningen står mål med den besparelse, som køberen efterfølgende kan opnå. Kort og godt: Kan investeringen svare sig. Beregningen kan enten være udarbejdet af producenten af jordvarmeanlægget eller solcellerne alternivt, kan de være udarbejdet af smedemesteren selv. 2.2: Ansvar for fejl i beregningerne Spørgsmålet er imidlertid hvad der sker, såfremt disse beregninger ikke viser sig holde stik, således anlægget i virkeligheden producerer væsentlig mindre end antaget og lagt til grund af køberen, da han forud for købet udarbejde en rentabilitetsberegning og måske lånte penge til udføre projektet i tillid til denne beregning. - Er der tale om en mangel i købelovens forstand? - Hæfter den udførende smedemester for det tab, som køberen derved realiseres? - Hvordan opgøres tabet? - Er det i forhold til købsprisen? - Er det i forhold til anlæggets levetid? - Hæfter den udførende smedemester for fejl i beregningen hos producenten? - Kan producenten eller den udførende smedemester fraskrive sig ansvaret? - Har køberen en pligt til selv foretage beregninger? 3: Højesterets dom af 2. april 2012 Disse spørgsmål fik Højesteret blandt andet mulighed for tage stilling til i en dom af 2. april 2012. 3.1: Fakta i sagen KompetenceCenter, Operional & Boardroom Risk Peter Højriis-Andersen, Advok (L) Willis Side 2 af 6

Uenigheden i sagen udsprang af handlen med en vindmølle. Producenten af vindmøllen havde i forbindelse med salget af vindmøllen til køber 1 foretaget nogle beregninger omkring vindmøllens produktionsevne. Producenten havde i kontrakten med Køber 1 fraskrevet sig ansvaret for disse beregninger. Vindmøllen blev efterfølgende solgt videre til en ny køber K2, der igen solgte vindmøllen videre til en ny køber (herefter sælger ), der så igen videresolgte vindmøllen til den endelige ejer (herefter ejer ) af vindmøllen. I handlen mellem sælger og ejer blev producentens beregninger for vindmøllens produktionsevne udleveret fra sælger til ejeren og de dannede grundlag for forhandlingen af prisen og vilkårene mellem parterne. Et år senere viste det sig, vindmøllen producerede ca. 20 procent mindre strøm end anført i beregningerne. På det grundlag besluttede ejeren sig rejse krav mod sælgeren, fordi møllen var behæftet med en mangel, hvorfor ejeren forlangte få et forholdsmæssigt afslag i købesummen (ca. kr. 6 mio.) svarende til den manglende produktion på 20 procent (ca. kr. 1,2 mio.). Herudover besluttede ejeren rejse krav direkte overfor producenten, som han ikke havde en kontrakt med, om betaling af et tilsvarende beløb på ca. kr. 1,2 mio. med den begrundelse, producenten havde begået den fejl (professionel fejl) der bevirkede, vindmøllens produktionsevne var angivet/beregnet forkert. 3.2 Vestre Landsrets dom Sagen blev først prøvet i Vestre Landsret, der ved dom frifandt både sælger og producent, idet Vestre Landsret vurderede, udleveringen af beregningen ikke var en garanti eller en tilsikring i sig selv og ejeren kontraktsretligt havde accepteret, ejeren ikke kunne fremsætte reklamioner for mangler angående vindmøllens manglende energiproduktion. Herudover fandt Vestre Landsret, producenten ikke var ansvarlig for den professionelle fejl i beregningerne, idet fejlen ikke var grov nok til, producenten kunne ifalde et erstningsansvar (reglerne for ansvar udenfor kontrakt) og idet ejeren ikke kunne indtræde i de andre parters kontrakter (hele kontraktkæden fra producent til ejeren med de mellemkommende købere/sælgere) herunder i sidste ende mod producenten, da producenten havde fraskrevet sig ansvaret for beregningerne i kontrakten med den første køber (reglerne for ansvar i kontrakt). Dermed var Vestre Landsrets rionale, ejeren ikke kunne få en bedre ret end den, som den første køber havde i henhold til kontrakten mellem den første køber og producenten, som var den kontrakt ejeren afledte sin kontraktuelle rettigheder fra. 3.3 Højesterets dom Dommen blev imidlertid anket til Højesteret, der kom frem til det præcis modste result. Højesteret dømte både sælger og producenten dog således, producenten i det interne forhold skulle betale ejeren erstningen. Var producenten imidlertid gået konkurs, var sælger kommet til betale erstningen til ejeren uden mulighed for efterfølgende få pengene tilbage. Ved en nærlæsning af grundlaget for dommen ( præmisserne ) fremkommer flere interessante forhold med af generel betydning også for andre sager af samme type herunder for en smedemesters montering af et jordvarmeanlæg eller et solcelleanlæg hos en kunde. 3.3.1 Forholdet mellem ejeren og sælger Højesteret lægger til på baggrund af bevisførelsen til grund, Producentens produktionsevneberegning konkret i handlen mellem sælger og ejer var grundlaget for parternes drøftelse af pris og vilkår herunder, sælger var klar over, ejeren fik foretaget en rentabilitetsberegning af hele projektet på dette grundlag, KompetenceCenter, Operional & Boardroom Risk Peter Højriis-Andersen, Advok (L) Willis Side 3 af 6

Vindmøllen producerede 20 procent mindre strøm end angivet i beregningerne herunder, det var væsentligt i forhold til ejerens vurdering af købsprisen, Vindmøllen derfor var behæftet med en væsentlig mangel, Ejeren derfor, som forlangt, havde krav på et forholdsmæssigt afslag, dette forholdsmæssige afslag skulle opgøres på grundlag af, hvad vindmøllen skønnes ville have kostet, såfremt det havde været kendt ved aftalens indgåelse, vindmøllen kun kunne producerer ca. 80 procent af det oplyste og Højesteret i mangel af talmeriale skønsmæssigt fastste dette forholdsmæssige afslag til udgøre kr. 500.000. Det er værd bemærke, Højesteret fandt anledning til udtale, der ikke hermed forelå noget ansvarsgrundlag i form af en garanti eller tilsikring fra sælger til ejeren. Højesteret sagde dermed, der subjektivt ikke var noget bebrejde sælger. Det afgørende for Højesteret var imidlertid, det på grundlag af de faktuelle forhold objektivt set blev vurderet, hvorvidt vindmøllen var behæftet med en væsentlig mangel eller ej herunder, hvorvidt ejeren kunne gøre brug af de forskellige muligheder i købeloven ( misligeholdelsesbeføjelser ) efter eget valg, Ejeren valgte i sagen havde krævet et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Dermed blev dommen afsagt uden skelen til, hvorvidt sælger havde udvist skyld ( culpa ) eller ej men ene og alene på grundlag af, hvorvidt der i henhold til købeloven var tale om en væsentlig mangel. Det var der, og derfor havde ejeren krav på erstning (forholdsmæssigt afslag i købesummen) fra sælger uanset sælgerens manglende skyld. 3.3.2 Forholdet mellem ejeren og producenten Ejeren havde også valgt anlægge retssag direkte mod producenten, selvom der ikke var noget kontraktsforhold de to imellem (ansvar udenfor kontrakt). I den anledning lagde Højesteret på baggrund af bevisførelsen til grund, Producenten havde begået en professionel fejl i forbindelse med beregningen af vindmøllens produktionsevne, Producenten var bekendt med, disse beregninger ville danne grundlag også for senere køberes køb af vindmøllen herunder i forhold til disse senere køberes vurdering af vindmøllens rentabilitet, Det derfor var påregneligt for producenten, en fejl kunne medføre et tab for en senere køber af møllen og Højesteret på det grundlag fandt, producenten var direkte erstningsansvarlig overfor ejeren herunder, producenten ikke kunne gøre ansvarsfraskrivelsen anført i kontrakten med den første køber gældende overfor ejeren, da producenten ikke havde noget kontraktsforhold med ejeren. Det er værd bemærke, Højesteret dermed fastslog, der var grundlag for et krav direkte fra ejeren mod producenten uagtet, de ikke havde et kontraktsforhold. Dette havde landsretten afvist. Herunder udtalte landsretten, der ikke var tale om en så grov fejl, kravet kunne gøres direkte gældende direkte overfor producenten i forhold til de almindelige regler for erstning udenfor kontrakt. Dette synspunkt afviste Højesteret. KompetenceCenter, Operional & Boardroom Risk Peter Højriis-Andersen, Advok (L) Willis Side 4 af 6

3.3.3 Ingen egen skyld hos ejeren Yderligere er det værd bemærke, Højesteret afviste, ejeren havde udvist egen skyld. Dermed fandt Højesteret, ejeren ikke havde handlet uagtsomt ved ikke selv indhente beregninger forud for købet af vindmøllen herunder ved udelukkende lægge producentens beregninger til grund. Ejeren var med andre ord i sin gode ret til stole på de fremlagte beregninger. 3.3.4 Det interne forhold mellem sælgeren og producenten Højesteret dømte således både sælger og producenten til hver især selvstændigt være erstningsansvarlig overfor ejeren, der dermed havde frit valg i forhold til, hvor han ville kræve få erstningen. Dette kunne have haft betydning, såfremt producenten var gået konkurs, da det ikke ville have været ejerens risiko, da han så blot kunne få pengene af sælgeren. Konkursrisikoen var dermed sælgerens. Højesteret udtalte, producenten i det interne forhold med sælgeren endeligt skulle afholde erstningen på kr. 500.000, da det ansvarspådragende forhold var begået af producenten. 4. Hvad kan udledes af dommen Der kan udledes en række ting men af de vigtigste kan nævnes: 4.1 Ansvarsfraskrivelse Det er efter dommen ikke muligt fraskrive sig ansvaret for fejl ved beregningen i enhver tænkelig situion. En senere køber, som du ikke har kontrakt med, vil ikke være bundet af den ansvarsfraskrivelse, som du har aftalt med den første køber. Det anbefales dog, du, i det omfang det kommercielt er muligt for dig, fraskriver dig ansvaret for fejlberegninger generelt eller konkret indsætter forbehold for isolering, vinduer samt vind & vejr og, i det omfang det kommercielt er muligt, direkte opfordrer din køber til selv lade konkrete beregninger foretage på baggrund af dit konkrete forhold i og omkring huset sammenholdt med det konkrete anlæg. Denne ansvarsfraskrivelse vil som udgangspunkt være gældende overfor din direkte kontraktspart. Dog skal det understreges, disse ansvarsfraskrivelser i henhold til Højesteretsdommen ikke kan gøres gældende overfor en senere køber, som du ikke har kontraktsforhold med. 4.2 Mangel ctr. ansvar Såfremt der er tale om en mangel i købelovens forstand herunder, anlægget ikke kan yde det, der fremgår af beregningerne, er det underordnet, hvorvidt der er sket en garanti eller en tilsikring herunder handlet uagtsomt, idet kunden så på grundlag af købeloven har mulighed for kræve eksempelvis forholdsmæssigt afslag. Du kan dermed som sælger blive tvunget til give et forholdsmæssigt afslag i købesummen uafhængigt af, hvorvidt du har givet en garanti eller en tilsikring herunder har fraskrevet dig ansvaret. Eventuelt vil kravet så kunne videreføres tilbage i kontraktkæden dog under respekt af kontrakternes indhold. 4.3 Risikoen for konkurs Både producenten og sælgeren dømmes til betale erstning i en situion, hvor sælger ikke har handlet culpøst men dog køberetligt er ansvarlig for en mangel. Herunder fastslår Højesteret, idet producenten har begået den ansvarspådragende fejl, er det producenten der skal udrede beløbet i det interne forhold mellem sælger og producenten. Såfremt der ikke havde været en mangel ved produktet men sælger udelukkende var blevet idømt et hæftelsesansvar for producentens culpa, kunne det være et problem, såfremt producenten i mellemtiden var gået konkurs og producentens erhvervsog produktansvarsforsikringsselskab var ukendt, d udgiften til den erstning sælger skulle udrede til køber ikke kunne sendes videre. Det ville dog ikke tilfældet, såfremt der i sælgers erhvervsog produktansvarsforsikring var tegnet en udvidelse for det KompetenceCenter, Operional & Boardroom Risk Peter Højriis-Andersen, Advok (L) Willis Side 5 af 6

rene hæftelsesansvar, idet sælgers forsikringsselskab så reelt ville have overtaget producentens konkursrisiko. 5. Forsikring Såfremt du ønsker sikre dig forsikringsdækning mod en beregningsfejl afhænger valget af forsikring af, hvilket arbejde du udfører i din virksomhed. Udfører du udelukkende montagearbejde, hvor du ikke selvstændigt foretager beregninger af ydeevne med videre, kan den risiko du hæftelsesmæssigt har i henhold til kontrakten med din køber for den fejl, som producenten måtte have begået som udgangspunkt løses ved, der tegnes en udvidelse for dette rene hæftelsesansvar (kontraktansvar hvor du ikke selv har lavet en fejl) på din eksisterende erhvervsog produktansvarsforsikring, såfremt du har tegnet en sådan en, hvor der i så fald vil være dækning i overensstemmelse med betingelsernes dækningsomfang i øvrigt. Du skal dog være opmærksom på, du ikke i kontrakten med producenten accepterer, producenten ikke er ansvarlig for konsekvenserne af forkerte beregninger (som det var tilfældet i ovennævnte vindmøllesag fra Højesteret). I den situion vil der ikke være dækning på din erhvervsog produktansvarsforsikring selvom du har tegnet en udvidelse, idet det tillige er en betingelse for dækning, du ikke overfor producenten fraviger de almindelige erstningsretlige regler, hvor dit erhvervsog produktansvarsselskab efter have udbetalt erstning til kunden efter omstændighederne ville have mulighed for kræve disse penge tilbage fra producenten. Foretager du derimod selvstændige beregninger for ydeevnen, vil der ikke være dækning på din almindelige erhvervsog produktansvarsforsikring for det tab, som en køber måtte realisere som følge af beregningsfejlen. Det vil kun være tilfældet, såfremt beregningen direkte er en integreret del af dit produkt. Producerer du eksempelvis ståltanke og viser det sig, I har fejlberegnet tykkelsen af det meriale tankene er lavet af eller svejsningernes udførelse, således tanken ikke kan modstå trykket fra væsken inden i og tanken efterfølgende brister. I den situion vil beregningsfejlen være dækket på en almindelig erhvervsog produktansvarsforsikring for så hvidt angår krav på andet end det leverede og for så hvidt angår person eller tingsskade. Der vil dog som udgangspunkt ikke være dækning for indirekte tab herunder det rene formuetab. Det er derfor under alle omstændigheder vigtigt dette fraskrives det indirekte tab i kontrakten. Er beregningen derimod ikke en del af dit produkts konstruktion eller lignende herunder direkte indgår som en bestanddel af dit produkt, vil der ikke være dækning for fejl som følge heraf på din almindelige erhvervsog produktansvarsforsikring for det tab, som en køber måtte realisere som følge af beregningsfejlen uanset hvilken type tab, der er tale om. Ønsker du forsikringsdækning for dette tab, kan det ske ved, du tegner en separ professionel ansvarsforsikring. 6. Afslutning Denne artikel kan ikke træde i stedet for egentlig rådgivning omkring lige præcis din virksomheds risikoeksponering og hvilke løsninger, der lige præcis er den rigtige for din virksomhed. Såfremt du har behov for en konkret vurdering af din virksomheds samlede risici herunder eksempelvis dine kontrakter, din eksisterende forsikring og/eller dine virksomheds (nye) aktiviteter, opfordres du til drøfte det med din forsikringsmægler og/eller din faste advokforbindelse. KompetenceCenter, Operional & Boardroom Risk Peter Højriis-Andersen, Advok (L) Willis Side 6 af 6