Statstsk társoversgt 1995 Tema om befolknngsudvklngen sden 1960 v Statstcal ten year revew 1995 DAN MARKS STATISTI K D I pk.31,f
Statstsk társoversgt 1995 Udgvet of Danmarks Statstk September 1995 36. argang ISBN 87 501 0931 6 ISSN 0070 3583 Prs: 120,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: 22 000 Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer Omslag Tdlgere árgange Adresse Mette Koefoed Bjornsen Bente Dyrberg Krstan Hjulsager Lzze Gry Jacobsen Bo Johansen Lsbeth Johansen Aase Andersen Ole Vagn, Aarhuus Stftsbogtrykkere Statstsk társoversgt, argangene: 1959 88 er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek 1989 1991 1992 med tema: Danmarks udenrgsekonom 1993 med tema: Udvklngen pa arbejdsmarkedet sden 1972 1994 med tema: Udvklngen den offentlge sektor sden 1970 1995 med tema: Befolknngsudvklngen sden 1960 Danmarks Statstk Sejrogade 11 2100 Kobenhavn 0 Telefon 39 17 39 17 Telefax 31 18 48 01 Gro 7 11 38 11 Sgnaturforklarng Nul 0 0,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme oplysnng forelgger kke * Anfores ved forelobge eller anslaede tal I Databrud en tdssere. Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge I I Databrud dagrammer Som folge af afrundnger kan summen af tallene tabellerne afvge fra totalen. Danmarks Statstk Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggerelse af denne publkaton, 1995 uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov om ophaysret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret fl at ctere, med angvelse af denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af formalet. cg;,auhccs STATISTIK 2 9 4 1195
Forord Formalet med Statstsk társoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge arsopgerelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlebne tar. Tarsoversgten er tlrettelagt pa en made, der gor den velegnet tl undervsnngsbrug. Tarsoversgten ndledes Ar med et tema om befolknngens udvklng. I tekst, fgurer og tabeller belyses befolknngens udvklng Danmark sden 1960. Tarsoversgtens tabeller kan fas pa dskette fere forskellge regnearksformater. Bestllngskupon fndes bagest tarsoversgten. Kommentarer og forslag tl forbedrnger er meget velkomne. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de respektve fagkontorer Danmarks Statstk. Tarsoversgten er redgeret Danmarks Statstks publkatonskontor under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjernsen og kontorchef Krstan Hjulsager. Fuldmaegtg Bo Johansen har ledet redaktonsarbejdet. Danmarks Statstk, jul 1995. Jan Plovsng Bente Dyrberg Nye tabeller Gennemsntlg seertd pa danske tvkanaler (s. 34) Omsætnng af spl Dansk Tpstjeneste (s. 35) Recdvandelen blandt tdlgere demte efter ken og alder (s. 42) Frhedsstraffe fordelt pa kvnder og mænd (s. 43) Gennemsntlg len og personndkomst for alle lenmodtagere (s. 53) Specalserngsgrad kvæg og svnehold (s. 65) Vandværker fordelt efter ntratndhold (s. 75) Indvndng af ravand mv. tl drkkevand (s. 75) Statens ndtægter fra grenne afgfter (s. 76) Antal overnatnnger lejede sommerhuse (s. 79) Natonalt trafkarbejde (s. 81) Godstransport fordelt pa danske havne (s. 82) Pengensttutternes resultatopgerelse (s. 90) Brugen af Dankort (s. 90) Centrale natonalregnskabssterrelser (s. 113) Udgáede tabeller Rejsevalutandtægter fordelt efter mentsort Rejsevalutaudgfter fordelt efter mentsort Forsknngsbbloteker Kabeltv og parabolantenner 0vrge statsstettede teatre Gennemsntlg personndkomst for fuldtdsbeskaeftgede lenmodtagere efter ken og socogruppe Opsejlet bruttofragt Byggeomkostnngsndeks Pengensttutternes sterrelse
Overgang tl ny branchenomenklatur Ved en EU forordnng af 9. oktober 1990 blev det besluttet, at EU's medlemslande fra 1. januar 1993 skulle benytte en ny fælles branchenomenklatur NACE rev. 1 en revderet veson af NACE fra 1970 (Nomenclature generale des Actvtés économque dans les Communautes Européennes) Dansk Branchekode 1993 (DB93) er Danmarks Statstks nye 6cfrede branchenomenklatur, som tradte kraft 1. januar 1993. DB93 er baseret pá EU's nomenklatur, det de 4 forste cfre svarer tl NACE rev.1, mens de to sdste cfre er danske underopdelnger. DB93 afleser den hdtdge branchegrupperngskode DSE77 (Danmarks Statstks Erhvervsgrupperngskode 1977), som var en underopdelng of FN's branchenomenklatur ISIC (Internatonal Classfcaton of All Economc Actvtes). DB93 er mere detaljeret end DSE77, det den ndeholder alt 807 brancher mod 579 DSE77. Baggrunden er des, at NACE Rev. 1 ndeholder langt fere grupper end ISIC, des at branchestrukturen de danske erhvery er sogt afspejlet bedst mulgt. En fuldstændg oversgt over DB93 samt sammenhaengen tl DSE77 fndes publkatonen Dansk Branchekode 1993. Standardgruppernger For at lette brugernes mulghed for pa en overskuelg made at sammenstlle og sammenholde brancheoplysnnger fra de forskellge statstkker, har Danmarks Statstk organseret det samlede antal regstrerede brancher 4 overskuelge standardgruppernger. De 4 valgte standardgruppernger med henholdsvs 9, 27, 53 og 111 grupper, vl fremover danne udgangspunkt for anvendelsen af DB93 Danmarks Statstks offentlggorelser. Tl brug for publcernger bl a. Statstk Tarsoversgt og Databankerne, der ndeholder tdssereopgerelser for længere peroder, foretages en tlbageregnng baseret pá DB93 pá aggregeret nveau. Denne tlbageregnng vl med tden omfatte samtlge branchefordelte tabeller. I denne udgave af Statstsk tarsoversgt er folgende tabeller berort af overgangen tl DB93: Beskæftgede personer (s. 45) Antal momsregstrerede vrksomheder (s. 62) Momsregstrede vrksomheders omsaetnng (s. 63) Tabeller vedr. ndustren (s. 7173) 4
Indholdsfortegnelse Tema: Befolknngsudvklngen sden 1960... 6 Oversgtsfgurer... 18 Befolknng 20 Valg 29 Uddannelse 30 Kultur 33 Socal skrng 36 Retsvæsen 42 Arbejdsmarked 44 Indkomst og formue... 52 Lon, forbrug og prser... 55 Vrksomheder og omsaetnng... 62 Landbrug 64 Fsker 69 Industr 70 Mlje 74 Energ 77 Tursme. 79 Samfærdsel 80 Bygge og bolgforhold...... 84 Omsætnng af fast ejendom..._... 88 Penge og kredt... 90 Udenrgshandel 94 Betalngsbalance......_... 98 Begreber: Offentlge fnanser...... 101 Offentlge fnanser... 103 Begreber: Natonalregnskab...... 110 Natonalregnskab 112 Konvergenskrterer 123 Internatonal oversgt... 124 Ordforklarnger 138 Plkonomskpoltsk kalender... 144 Társoversgten pá dskette... 153 Bestllng af publkatoner... 153 Stkordsregster 155 5
Befolknngsudvklng Befolknngsudvklngen sden 1960 AfAnta Lange Indlednng Befolknngens storrelse og fordelng pá alder har pá den ene sde afgorende betydnng for, hvor meget der kan produceres et samfund, da folketallet pávrker den mængde arbejdskraft, der er tl rádghed. Pá den anden sde er befolknngens storrelse og sammensætnng bestemmende for de krav, der stlles tl samfundets ndretnng. Det drejer sg fx om bernepasnngsordnnger, uddannelse, sundhedsvæsen, bolgbygger og levekár evrgt. Store fed selsárgange ndebærer behov for vuggestuer og bernehaver og pá et senere tdspunkt uddannelsespladser. Mange garne forudsætter ressourcer nden for sundhedsvæsen og ældreomsorg. 4 Befolknngsudvklngen et samfund pávrkes bl.a. of poltske, okonomske og medcnske faktorer et samspl, som langt fra er gennemskuelgt. Fx vl antal fedsler pávrkes of mulghederne for effektv præventon, adgang tl fr abort, forældrenes erhvervsaktvtet, bolgforhold, mulghederne for bernepasnng, bornetlskud og andre okonomske forhold. Dette samspl of mange, máske modsatrettede faktorer bag en udvklng, gor det vanskelgt at fnde entydge forklarnger pá den, og endnu mere vanskelgt at forudse den fremtdge udvklng. Folketallets storrelse Vaekst og fald befolknngen Befolknngsudvklngen Danmark tden efter 1960 afvger fra udvklngen ndtl da. Mens der tdlgere pá nogle enkelte undtagelser nær har været en stadg befolknngstlvækst, ser v efter 1960 báde peroder med vækst og peroder med fald befolknngstallet. I 1960 var Danmarks befolknngstal pá 4.6 mo. personer, 1995 var det vokset tl 5.2 mo. Det er en vækst pá 14,2 pct. lobet af 35 ár, svarende tl en gennemsntlg tlvækst pá 18.600 pr. ár. Som det fremgár of fgur 1, er tlvæksten kke sket jævnt. I 1960'erne og frem tl mdten of 70'erne stger folketallet med 25.000 45.000 personer pr. ár, slutnngen of 70'erne er stgnngen mndre, og 1982 ses, for ferste gang omkrng 200 ár, et fald befolknngens storrelse. Faldet fortsætter nogle ár, men efter 1985 stger det gen, men med en tlvækst pá under 20.000 personer pr. ár. Fodselstallet har Befolknngsudvklngen afhænger of fre komponenter: levendefedte, dode, vmret afgorende ndvandrede og udvandrede. Da nettondvandrngen (ndvandrng mnus for udvklngen udvandrng) Danmark er forholdsvs beskeden, har den naturlge tlvækst (levendefedte mnus Bede) været afgorende for befolknngsudvklngen peroden. Det er de rekordlave fedselstal 1982 1985 de laveste dette árhundrede kombneret med et stgende antal dode, som felge of en ældre befolknng, der medferte en svag nedgang folketallet 1982 1985. (Se fgur 1) I peroden efter 1980, hvor antal levendefedte og dode har lgget tæt pá hnanden, har tallene for nd og udvandrng fáet eget ndflydelse pá befolknngsudvklngen. 6
Fgur I. Befolknngsudvklng Befolknngstlvmkst, levendefodte, dode og nettondvandrede 1960 1995 2030 Antal 90 000 =. 80 000 Dade 70 000 womow. 60 000 50 000 I.. Fedte 40 000 1111111talft Mak 30 000 111111111111111111111111111111111 20 000 Nettondvandnng _,.. 10 000 L 0 10 000 1960 1965 1970 Tlvækst 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 Efter Ar 2010 forventes befolknngstallet gen at falde En aldrende befolknng En fremskrvnng af befolknngstallet tl Ar 2030 vser en aftagende vækst frem tl ca. Ar 2010. Herefter vl der gen komme en perode med faldende befolknngstal. Som det er vst fgur 1, forudsætter denne fremskrvnng en konstant nettondvandrng pa Arlgt 10.500 personer, en næsten konstant fertltet samt en dedelghedsudvklng tæt pa de seneste Ars udvklng. Befolknngens fordelng efter alder 1960 og 1995 vses befolknngspyramden fgur 2. Her ses tydelgt den aldrng af befolknngen, som er sket sden 1960. Alle aldersklasser under 20 ár vser en kraftg tlbagegang fra 1960 tl 1995. Samtdg vokser antallet af personer de evrge aldersklasser. I fguren ses de store skft aldersklassernes sterrelse, som forekommer sels over korte peroder. De 1014 Ange var den absolut set sterste 5Ars aldersgruppe 1960, med mere end 400.000 personer. I dag er der mndre end 275.000 personer den samme aldersgruppe. Dagens 1014 Ange omfatter de mndste fedselsárgange, der endnu er set dette Arhundrede. De personer, som 1960 var aldersgruppen 1014 ár, er dag 4549 Ar, og de er stadg den storste 5árs aldersgruppe befolknngen. For de ældre aldersgrupper ses en kraftg vækst fra 1960 tl 1995, sær blandt personer over 80 âr. Denne, den ældste del af befolknngen, er af særlg nteresse, da den omfatter mange, som har et stort behov for ydelser fra sundhedsv2esen og 2eldreomsorg. Fguren vser ogsá, at aldersfordelngen for mænd og kvnder er forskellg. I de unge aldersklasser er der ldt fere mænd end kvnder, hvlket hanger sammen med, at der fades fere drenge end pger, men den sterste forskel ses blandt de ældre. I alderen 8084 ár er der dag 18.600 mænd, men 43.100 kvnder. Denne forskel blver endnu mere udtalt med stgende alder, da kvnder alle aldre har en lavere dedelghed end mænd. 7
Befol kn ngsudv kl ng Fgur 2. Befolknngens fordelng efter kon og alder 1960 og 1995 Mænd Alder Kvnder, _ 1960 1995 r r 95 99 9094 85 89 80 84 75 79 7074 6569 6064 55 59 5054 4549 4044 35 39 30 34 25 29 2024 15 19 10 14 5 9 04 smmonor 250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 200 250 Tusnder Tusnder r _ L t= á 111 Forsorgerbyrden Med udgangspunkt aldersfordelngen kan den demografske forsergerbyrde er blevet mndre beregnes. Herved forstás forholdet mellem, det antal personer der ska forserges og sden 1960... antal personer den erhvervsaktve alder. Fgur 3. Andelen af forsorgere og forsorgede 1960, 1995, 2010 og 2030 Procent 100 80.,..:... I '. 65 Ir 60 ELE F, ' 1 20 64 Ir 20 4 'k, 0 19ár 40 o 1960 1995 2010 2030 Tabel I. Forsorgerbyrden 1960, 1995, 2010 og 2030 019ár 2064ár 65 ár 019 65 (019)+65 2064 2064 2064 antal personer 1960... 1 536 744 2 560 765 487 747 60 19 79 1995... 1 229 333 3 187 728 798 657 39 25 64 2010... 1 330 105 3 197 524 843 973 42 26 68 2030... 1 235 214 3 072 905 1 042 881 40 34 74 pct. Hvs den erhvervsaktve alder sættes tl 2064 ár, vser tabel 1 og fgur 3 det talmæssge forhold mellem personer og uden for de erhvervsaktve aldersklasser 1960 og 1995, samt hvordan den seneste befolknngsfremskrvnng forudser, at forholdet blver 2010 og 2030. I 1960 var forsergerbyrden 79, dvs. at for hver 100 personer den erhvervsaktve alder var der 79 personer uden for den aktve alder at forserge. I 1995 er dette tal faldet tí164. 8
Befolknngsudvklng... men den vl vokse gen I fremtden stger forsorgerbyrden gen. Den er for Ar 2010 beregnet tí168 og for Ar 2030 tí174. Tallene er dog stadg lavere end det tlsvarende tal 1960. Det talmassge forhold mellem garnle og unge uden for den erhvervsaktve alder andres betydelgt over tden. Mens der 1960 kun var 19 personer pâ 65 Ar og derover for hver 100 personer den erhvervsaktve alder, er der 25 personer 1995, og dette tal beregnes at vlle stge tl 34 Ar 2030. Det er bl.a. lyset of denne udvklng, man ska se dskussonen om fremtdens pensonsmulgheder. Det ber fremheves, at som forsorgerbyrden er beregnet her, er den et meget generelt mâl, der kun tager hensyn tl aldersfordelngen. Der er kke taget hejde for fx andrnger erhvervsfrekvens, graden af arbejdsloshed, omfanget of fortdspensonerng, eller andet, som kan pâvrke relatonen mellem forsergede og forsergere. I 1960 tlherte fx kun 66,5 pct. af de 2064 Inge arbejdsstyrken, 1993, som er det senest opgjorte Ar, er denne andel 82,4 pct. Da der ogsâ er sket store andrnger for sâ vdt angâr arbejdsloshed og andelen af fortdspensonster, er drekte sammenlgnnger over td vanskelge. Fertltet Store udsvng antallet af fodsler Antallet of fodsler en perode afhenger of des, hvor mange kvnder der er den fertle alder, des hvor mange born dsse kvnder hver fader. Peroden efter 1960 er preget af meget store udsvng antallet af fodsler (se fgur 1). Fra mdten af 60'erne falder det ârlge antal levendefodte fra omkrng 85.000 tl 51.000 1983. 50.822 levendefodte, som er det precse tal for 1983, er det laveste antal levendefodte dette ârhundrede. Herefter stger fodselstallet gen, og 1994 er der regstreret knap 70.000 levendefodte. De relatvt store fodselsargange 60'erne og begyndelsen af 70'erne forklares ved, at det er denne perode, de store ârgange fra mdten of 40'erne fâr hovedparten af deres born. Det er dermod vanskelgt at forklare de meget smâ fodselstal mdten af 80'erne pa tlsvarende made. I 80'erne udsatter de kvnder, som var den fertle alder stor udstraknng fodslerne, eller de far mâske slet kke born. Denne udsettelse kombneret med, at ferre og ferre kvnder fâr mere end 2 born, forer tl det starke fald fodselsargangene begyndelsen af 80'erne. En del af de udsatte fodsler forklarer sa opgangen fodselstallet begyndelsen of 90'erne, hvor ogsâ andelen of kvnder med 3 eller fere born stger en smule. Kraftgt fald den samlede fertltet... De store udsvng, som ses antallet of levendefodte, prager ogsâ den samlede fertltet, dvs. det gennemsntlge antal levendefodte pr. 1.000 kvnder lobet of deres fertle alder. Efter en llle stgnng begyndelsen of 60'erne kommer der peroden 1963 1983 et kraftgt fald den samlede fertltet fra 2.543 tl 1.377. Dette tal er den laveste samlede fertltet, som nogensnde er regstreret Danmark. Efter 1983 stger fertlteten gen tl 1.854 1994. Fertlteten lgger dog stadg under reproduktonsnveauet, dvs. det nveau, hvor en ny generaton er of samme storrelse som den foregâende. Hvs en generaton of kvnder ska kunne reproducere sg sels, mâ nettoreproduktonstallet (det antal dette som 1.000 kvnder fader) vare mndst 1.000. Tallet, som begyndelsen of 1960'erne var ca. 1.200, falder 1969 tl under 1.000, og nâr det ndtl nu laveste nveau 1983 med 662. I 1993 er nettoreproduktonstallet 839.... pá vej mod en kvndegeneraton med mndre end 2 born gennemsnt Den samlede fertltet og nettoreproduktonen for et gvet Ar er beregnet pa grundlag af det pâgaldende Ars fodselstal. Sely om fodselstallet og den samlede fertltet en ârrakke lgger meget lavt, som de gjorde mdten af 80'erne, er det derfor kke ensbetydende med, at de kvnder, som er fodedygtge peroden, ender med at fâ meget farre born end tdlgere generatoner. En kvndegeneraton (fodselsârgang) 9
Befolknngsudvklng gennemlober ca. 35 kalenderár sn fertle alder, og det gennemsntlge antal born, en kvndegeneraton fr, kan derfor kke vurderes ud fra et enkelt kalenderrs erfarnger. De generatoner, v dag kan folge gennem hele den fertle perode, har alle gennemsnt feet mere end 2 born pr. kvnde. Som eksempel kan nævnes, at de kvnder, som blev fodt 1934, gennemsnt fk 2,4 born, medens de kvnder, som blev fodt 1943, kun fk 2,1 born gennemsnt. Sandsynlgvs vl de rgange, som er fodt 1950 og senere, ende med et gennemsntlgt antal born p under 2,0. Fere barnlose kvnder Kvnder udsætter fodslerne I generatonsbetragtnngen ses en stgnng den andel of kvnder, som aldrg har flet born. For fodselsárgangene fra slutnngen af 30'erne, som har afsluttet deres fodsler, er andelen of kvnder uden born knap 9 pct., mens der blandt kvnder fodt 1950 vl were ca. 11 pct., der kke fr born. De aldersbetngede fertltetskvotenter er et ml for, hvor mange born der blver fodt af kvnder en gven alder, forhold tl det samlede antal af kvnder samme alder. Mens tdlgere fald fertlteten, fx 30'erne, sar har kunnet konstateres blandt ældre kvnder, ses reduktonen af fertlteten fra 1963 tl 1981 alle aldersgrupper, men den er starkest blandt yngre kvnder. Fgur 4 vser, at de aldersbetngede fertltetskvotenter peroden for 1970 er storst for kvnder alderen 2024 Ar; efter den td er den storst for aldersklassen 2529 Ar. Fgur 4. Aldersbetngede fertltetskvotenter Antal born pr. 1 000 kvnder 200 175 150 125 3034 ár 2529 är 2024 Ar 100 75 50 25 0 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 Fertlteten for kvnder under 25 ár har været stadg faldende, mens fertlteten for kvnder over 25 t mode et vendepunkt 1981 og efter den td har været stgende. Dette er et udtryk for, at kvnder under 25 t stadg starre omfang udsætter deres fodsler tl en senere alder. Kvnden er gennemsntlgt over 27 ár ved forste barns fodsel Kvndens gennemsntlge alder ved forste barns fodsel afspejler tydelgt den udsttelse of fodslerne, som er sket efter 1970. I lobet of 23 Ar, fra 1970 tl 1993, er gen nemsntsalderen ved det ferste barns fodsel steget fra 23,7 t tl 27,2 Ar. Den gen nemsntlge alder for alle fodende kvnder var 1960 26,8 Ar, 1970 26,2 ár, og 1993 28,9 Ar. At kvnder udsætter fodslerne tl senere lvet, má des tlskrves forbedret præventon og fr adgang tl abort (fra 1973), des endrede samfundsforhold med længere uddannelsesforlob, hojere beskæftgelsesfrekvens og ændrede samlvsformer. 10
Mmnd fr born senere end kvnder... Befolknngsudvklng Tradtonelt er alle fertltetsberegnnger udfort med kvnder som udgangspunkt. Der fndes nu mulghed for pâ tlsvarende mâde at se pâ mænds fertltet tlbage fl 1980. Mænds fertle alder er beregnngerne sat tl 1564 âr, det mend fâr born over et bredere aldersnterval end kvnder. De begynder at fá born senere end kvnder, men fortsætter med at fá born en hojere alder end kvnder. Den storste fertltet ses dog ogsâ hos mænd slutnngen af 20'erne. Sev om mænd fâr born en senere alder end kvnder, sker der kun en meget flle ændrng of mænds fertltet alderen 4965 Ar. Mænds gennemsntlge alder ved fodslen of deres forste barn er den perode, som kan belyses, stgende fra 26,9 âr 1980 tf 28,0 âr 1988. Udvklngen er parallel med den, som ses hos kvnder, men alderen lgger gennemsntlgt ca. 2 âr hejere end for kvnder. Forskellen pâ 2 âr er den samme, hvs man sammenlgner mends og kvnders alder ved andet og tredje barns fedsel....og der er fere barnlose mend end kvnder Der er blandt mænd en noget starre andel uden born end blandt kvnder. For eksempel havde 1988 knap 82 pct. af de 25 ârge mænd ngen born. Blandt kvnder samme alder var andelen knap 62 pct. SeIv hvs man tager hojde for den konstaterede to Ars forskel ved forste barns fodsel, og sammenlgner 27 ârge mend med 25 ârge kvnder, er der fere barnlose mænd, nemlg knap 68 pct. En forklarng herpâ er, at der er et starre antal mænd end kvnder de fertle aldre. Dodelghed Et stgende antal dode peroden Mænd har en overdodelghed Fra 1960 og frem tl dag er det ârlge antal dode steget fra godt 43.000 tf knap 63.000. Antallet af dude pr. 1.000 ndbyggere steg peroden fra 9,4 tf 12,1. Det er en folge af befolknngens aldrng. Hovedparten of dodsfaldene sker den del af befolknngen, som er over 60 âr. I 1960 skete sâledes godt 77 pct. of dodsfaldene denne aldersgruppe; 1993 var det knap 86 pct. Fgur 5 vser, at mænd har en overdodelghed forhold tl kvnder sâ godt som alle aldre. Dodelgheden for drenge spedbern er en tredjedel hojere end for pger. Endnu starre er forskellen aldersgruppen 1535 ár, hvor mendenes dodelghed er op tl 23 gange sâ stor som kvndernes. Fgur S. Mænds procentvse overdodelghed forhold tl kvnder 1992 93 Pct. 200 175 150 125 100 75 50 25 0 O 1111 0 1 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 Alder Spædbornsdode Spædbornsdodelgheden (dode under 1 Ar pr. 1.000 levendefodte), der stadg belgheden er lay tragtes som et udtryk for helbredstlstanden befolknngen, er faldet fra 21,5 1960 tl 6,5 1994. Faldet er sket jevnt over Arene. Spædbernsdedelgheden Danmark lgger pa nveau med de ovrge vesteuropæske landes og nu ogsâ de nordske. 1 11
Befolknngsudvklng Stgende mddellevetd... Fgur 6. Mddellevetden, ogsá kaldet restlevetden, beregnes Danmark hvert ár pá grundlag af de to seneste Ars dedelghedserfarnger. Mddellevetden er sammen med spdbernsdodelgheden de mest almndelge mál for befolknngens sundhed. Mddellevetden for nyfodte Ar 80 78 _, Pger 76 74 4 72 70... l' I r soon" Drenge 68 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 Fgur 6 vser udvklngen mddellevetden for nyfodte drenge og pger fra 1962 tl 1993. Der er en markant forskel. For begge ken stger levetden frem tl 1992/93, men udvklngen er kke parallel. Drengenes mddellevetd var 1962/63 70,4 ár og pgernes 74,4, en forskel pá 4 ár. Pgernes levetd vokser hurtgere end drengenes gennem 60'erne og 70'erne. I begyndelsen of 80'erne er afstanden mellem drenges og pgers mddellevetd vokset tl 6 ár. Herefter stagnerer udvklngen for pgerne. I nogle ár er der lgefrem tale om et fald mddellevetden, mens drengenes mddellevetd stadg stger langsomt. Det har fort tl, at forskellen mellem drenges og pgers levetd nu er blevet mndre. Den senest beregnede mddellevetd er 72,5 ár for drenge og 77,5 ár for pger, en forskel pá 5 ár. Denne forskel pá mddellevetden for drenge og pger fndes alle lande og de fleste vesteuropæske lande er forskellen storre end Danmark.... men allgevel grund tl bekymrng Se lv om mddellevetden peroden 19621993 er foreget med godt 2 ár for drenge og 3 ár for pger, er udvklngen Danmark kke sá gunstg som mange andre lande. Danmark var 60'erne blandt de lande verden, som havde de hejeste mddellevetder, men dag er de danske mddellevetder blandt de laveste Vesteuropa. Det er sær udvklngen Danmark de seneste 15 ár, som vrker forurolgende, ferst og fremmest for pgerne, hvor der kan konstateres stagnerende mddellevetder. En entydg forklarng pá, hvorfor udvklngen Danmark kke har fulgt de andre vesteuropske lande fndes kke, men sandsynlgvs skal forklarngen fndes danskernes lvsstl, forstáet bredt som arbejdsforhold, spsedrkkerygevaner mv. Dodsársager En tredjedel af alle Hjertesygdomme, kræftsygdomme og karsygdomme hjernen er de tre sterste dodsfald skyldes dedsársagsgrupper. Ca. to tredjedele af alle dodsfald skyldes en of dsse sygdomme. hjertesygdomme Hjertesygdom er den hyppgst forekommende dodsársag; ca. en tredjedel of alle dodsfald kan henfores hertl. Der er en noget storre andel blandt mænd end blandt kvnder. Efter 1980 for kvndernes vedkommende noget tdlgere ses en nedgang báde andelen og det absolutte antal dodsfald af hjertesygdomme. Antallet af dodsfald pá grund of kræftsygdomme er steget peroden, men har efter 1985 lgget pá et nveau, hvor ca. 25 pct. of alle dodsfald skyldes kraft. Det ber bemærkes, at kræftsygdomme dækker over en rkke forskellge sygdomme, der kke vser samme udvklng. For karsygdomme hjernen ses en stgnng antallet of dodsfald, sær for kvnder. Den andel, de udgor of samtlge dodsfald, er svagt faldende. 12
.... Tabel 2. Antal dode efter dodsársag 1970 1993 Befolknngsudvklng 1970 1975 1980 1985 1990 1993 Antal personer Kvnder alt...... 22 106 23 127 25 746 27 845 29 756 31 536 Mænd alt... 26127 27 768 30193 30 533 31170 31273 Hjertesygdomme Kvnder._... 7 046 7 548 8 382 8 753 8 938 8 547 Mend... 9 720 10 443 10 955 10 528 9 821 8 916 Ondartede svulster Kvnder... 5 340 5 694 6 544 6 952 7 211 7 528 Mend... 5 598 6 191 7 288 7 564 7 814 7 958 Karsygdomme hjernen Kvnder 2 832 2 600 2 780 2 943 3 196 3 452 Mend... 2 446 2 231 2 359 2 252 2 371 2 468 UlykkestlfæIde Kvnder... 986 805 960 1129 1171 1186 Mend..._._ 1 513 1 295 1 251 1 457 1 376 1 245 Selvmord Kvnder... 390 470 579 535 426 410 Mend... 670 748 1 039 885 815 749 Fald antallet af selvmord Færre bor landdstrkter... Selvmord udgor mellem 1 og 3 pct af det totale antal dedsfald og forekommer hyppgst blandt mænd. Gennem 60'erne og 70'erne var der et stgende antal selvmord. Det kulmnerede 1980 med 1.618 dedsfald. Efter den td ses et fald, og antallet har de seneste ár lgget pá godt 1.100. Flytnnger og vandrnger Tabel 3 vser, at befolknngens fordelng pá by og land er stærkt ændret tden efter 1960. Der er sket en kraftg ndvandrng fra landdstrkter tl byomráder. I 1960 boede knap 26 pct. af Danmarks befolknng landdstrkter, 1992 er andelen 15 pct. Denne udvklng afspejler bl.a. den mndskede beskæftgelse landbruget, der 1960 omfattede 425.000 personer mod 140.000 1992. Tabel 3. Befolknngens fordelng pá by og land 1960 og 1992 1960 1992 antal personer pct. antal personer pct. I aft...... 4 585 256 100 5 162 126 100 Hovedstadsomrdet... 1 348 454 29 1 339 395 26 Byer over 10.000 ndbyggere... 1 220 927 27 1 535 370 30 Byer 1.000 9.999 ndbyggere... 460 744 10 1 093 795 21 Byer 200 999 ndbyggere... 367 951 8 414 370 8 Landdstrkter...... 1 187 180 26 779 196 15... og fere byer mellem 1.000 og 10.000 personer Vandrnger tl og fra udlandet Hovedstadsomrádet har tl trods for en geografsk udvdelse mndsket sn andel of befolknngen peroden, fra 29 pct. tl 26 pct. En tlsvarende stgnng andelen er sket byer med mere end 10.000 ndbyggere. Den sterste tlvækst er dog sket byer med mellem 1.000 og 10.000 personer. Her bor 1992 godt 21 pct. of befolknngen, mod kun 10 pct. 1960. Som vst afsnttet om befolknngstlvækst har nettondvandrngen tl Danmark svnget en del peroden. Efter at den frem tl slutnngen of 60'erne havde lgget lavt og relatvt konstant, sker der de folgende ár store udsvng, som gennemsnt med forer en stgnng nettondvandrngen. Indvandrngen tl Danmark lgger pá et forholdsvs lavt nveau sammenlgnet med lande som Sverge og Tyskland. 13
Befol kn ngsudv kl ng Fgur 7. Indvandrngen tl Danmark fordelt pá danske og udenlandske statsborgere Tusnde 50 I alt 40 30 Udenlandske 20 10 Danske 0 1961 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 Anm.: For 196 870 fndes ngen tal for udenlandsk ndvandrng. For 1970 fndes ngen tal for dansk ndvandrng. Stor ndvandrng fra lande taet pá os, men en stgende andel fra fjerne lande Tabel 4. Danskerne udvandrer og genndvandrer Indvandrngen opfattes tt som ndvandrng af udenlandske statsborgere, men ogsä danskere ndvandrer. Fgur 7 vser ndvandrngen af danske og udenlandske statsborgere peroden efter 1960. Det fremgär af fguren, at frem tl slutnngen af 60'erne var hovedparten af ndvandrerne danske statsborgere. Efter den ld er skftevs danskere og udlændnge den sterste gruppe, men de lgger stort set pá samme nveau. De lande, som ndvandrerne kommer fra, er dog ændret en del peroden. I 60'erne og 70'erne kom hovedparten af ndvandrerne fra de nordske lande, EF lande og USA, samt en vs udstræknng fra Jugoslaven og Tyrket. I 80'erne og 90'erne kommer stadg en stor del ndvandrere fra de nævnte lande, men som noget nyt ses en stgende ndvandrng fra asatske lande som Sr Lanka, Iran og Irak. Der er stor udstræknng tale om flygtnnge og deres famler, som har faet opholdstlladelse Danmark. Antal ndvandrere fordelt efter fraflytnngsland 1960 1968 1975 1980 Antal personer 1985 1990 1994 1 alt 26 638 26 655 31946 30 311 36 214 40 715 44 961 Norden og EWande 16 652 13 371 15 467 13 107 12 404 15 963 20 688 Tyrket... 68 360 937 1 608 1 441 1 223 791 Jugoslaven (tdl.)... 28 564 314 335 451 687 480 Iran. 3 939 713 304 Irak... 528 430 534 Asen evrgt 723 1 510 2 686 3 392 3 949 5 860 4 364 Ser man pá udvandrngen fra Danmark, er stersteparten fra ca. 60 pct. tl 75 pct: danske statsborgere. Der er stor udstræknng tale om personer, som rejser tl udlandet en kortere eller længere perode, fx for at arbejde eller studere. De fleste optraeder sáledes pá et senere tdspunkt som ndvandrere. Kun en mndre del af udvandrerne er udenlandske statsborgere, men befragter man dem forhold tl det totale antal af udenlandske statsborgere Danmark, er moblteten meget stor blandt udlændnge. Der er naturlgvs forskel pa natonalteterne; flygtnnge har fx kke samme mulgheder for udvandrng som personer fra andre nordske lande eller EUlandene. 14
Befolknngsudvklng Famledannelse og oplosnng Færre gfter sg... Famledannelsen og samlvsformerne har gennemgâet store forandrnger tden efter 1960. I 1960 var ægteskab stadg den alt domnerende samlvsform. Den gennemsntlge alder for forstegangsvede var 22,9 Ar for kvnder og 26,0 Ar for mend og ved 30 Ars alderen var 91 pct. af kvnderne og 68 pct. of mændene gft. Fra mdten af 70'erne stger velsesalderen hvert Ar, bâde for mend og kvnder, og 1993 er den nâet op pâ 31,1 Ar for mend og 28,7 Ar for kvnder. I 1994 var 51 pct. of de 30 ârge kvnder og knap 38 pct. of mændene gft. Samtdg med at velsesalderen stger, blver det mere almndelgt, at par lever sammen uden at være gft. Den hojere velsesalder betyder sâledes kke en tlsvarende udsættelse of pardannelsen. Fgur B. Andelen af befolknngen som lever parforhold (pct.) 1960,1980 og 1994 Pct. 100 80 60 40 20 1960!1980 1994 o 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 I fgur 8 er vst andelen of kvnder og mend, som lever parforhold 1960, 1980 og 1994. Andelene for 1960 omfatter kun gfte par, mens oplysnngerne fra 1980 og 1994 omfatter gfte, samlevende og samboende par. De gfte par udder 1980 87 pct. of samtlge par og 1994 79 pct. Alder... men parforhold er stadg den domnerende samlvsform Fere born fodes uden for mgteskab Fguren vser, at det at leve et parforhold er den domnerende lvsform for alle aldersklasser mellem 25 og 75 Ar. I 1994 er det dog en mndre andel of befolknngen under 60 Ar, der lever parforhold, sammenlgnet med tdlgere Ar. Det fremgâr of fguren, at andelen of unge under 25 Ar, som lever parforhold, er storre 1980 end 1960, men at den 1994 er tlbage pâ nveauet fra 1960 eller ldt lavere. For aldersklasserne over 75 Ar kan der kke ses nogen udvklng andelen of parforhold. En felge of faldet andelen of gfte par er, at en stgende andel born fodes uden for egteskab. I 1960 blev kun 7,8 pct. of alle born fodt uden for ægteskab, 1994 er andelen vokset tl 46,8 pct. Det er en folge af, at mange forældre lever parforhold uden at være gft. En stgende andel of de hjemmeboende born bor sammen med en enlg forelder. I 1980 var det 11 pct. of de 0 17 ârge, 1995 er det 16 pct. 75 pct. of de hjemmeboende born 1995 bor sammen med begge forældre, mens ca 8 pct. bor sammen med en mor eller en far et nyt parforhold 15
Befolknngsudvklng Oplosnng af parforhold Ægteskaber oploses ved sklsmsse eller dod. Andelen af ægteskaber, som oploses ved dod, er kke ændret nævneværdgt peroden, men andelen, som oploses ved sklsmsse, har været stgende efter 1970. For andre parforhold end ægteskaber fndes kke statstk over oplosnnger. Fgur 9 vser, hvor stor en andel af de ægteskaber, der blev ndgáet 1950, 1960, 1970, 1980 og 1985, som stadg bestár efter et gvet antal ár. Fgur 9. Den andel af aegteskaberne ndgáet 1950, 60, 70, 80 og 85, som 5 20 t efter stadg bestr Pct. 100 80 60 40 Efter 5 ár Efter 8 ár Efter 10 ár Etter 13 ár Efter 15 ár efter 20 Ar f n L._ 20 0 1950 1960 1970 1980 1985 Fguren vser tuesten samme bllede for de ægteskaber, som blev ndgáet 1950 og 1960.80 pct. eller mere bestár stadg efter 15 ár og ca. tre fjerdedele ogsá efter 20 ár. For ægteskaber ndgáet 1970, bestár ca. to tredjedele 20 ár, og overlevelsen blandt ægteskaber ndgáet 1980 og 1985 tegner tl at blve endnu mndre. 15 pct. of dsse ægteskaber er oplost nden 5 ár, og der vl næppe were to tredjedele tlbage efter 15 Ar. Fere bor alene En starre andel of befolknngen bor dag alene, dvs. en bolg for sg sels. Det skyldes blandt andet den mndre andel of befolknngen, som lever parforhold, at famlerne fár færre born, og at bornefamler har en kortere árrække med hjemmeboende born. Fgur 10 vser andelen of mænd og kvnder mellem 18 og 80 Ar, som bor alene 1980 og 1994. Fgur 10. Andel af befolknngen som 1980 og 1994 bor alene. Pct. Kvnder Pct. 80 80 60 I...ram* 1. 1. 1994 1. 1. 1980 40 40 111111, IJIlI II I 20 20 0 0 18 22 26 30 34 38 42 46 50 54 58 62 66 70 74 78 Alder 60 1. 1.11394... 1. 1. 1980 Mænd 1111111111111111 _ JIIHIIII 18 22 26 30 34 38 42 46 50 54 58 62 66 70 74 78 Alder 16
Befolknngsudvklng Sammenlgner man 1980 med 1994 ses, at der generelt bor fere alene 1994 end 1980 alle aldersklasser over 21 Ar. For de 30 érge mænd og kvnder under ét stger andelen fra 9 pct. tl 15 pct. For de 50 érge er der bde 1980 og 1994 den samme andel of mænd og kvnder, der bor alene, men andelen er steget fra 9 pct. tl 13 pct. Flest yngre mænd og Idre kvnder bor alene Fra 21 ärsalderen tl omkrng 50 ârsalderen er det mere almndelgt, at mend bor alene, end at kvnder gor det. Forskellen skyldes fere faktorer. For det ferste har enlge kvnder starre udstraknng end enlge mænd born boende hos sg. For det andet er det mest almndelgt et parforhold, at manden er nogle ár aldre end kvnden. Mend venter med andre ord gennemgende længere med at ndga et parforhold. Det tredje forhold som spller nd er, at der dsse aldersklasser er fere mænd end kvnder. Den laveste andel alene boende kvnder ses 36 40 ársalderen, hvor kun 6 pct. bor alene. For mend er der farrest 45 50 ársalderen. For de aldre aldersklasser er det langt mere udbredt blandt kvnder end blandt mænd at bo alene. Det hanger sammen med, at kvnderne starre omfang blver alene p grund of deres mends starre dodelghed. Klder Danmarks Statstk. 19621982. Befolknngens bevagelser 19601980. Statstske Meddelelser 1962ff Kbh. Danmarks Statstk. 19831995. Befolknngens bevægelser 1981ff Kbh. Danmarks Statstk. Dv. Ar. Statstsk társoversgt. Kbh. Danmarks Statstk. 1993. Statstsk árbog 1993. Kbh. Det statstske Departement. 1966. Befolknngsudvklng og sundhedsholdforhold 19011960. Statstske Undersegelser nr. 19. Kbh. Det statstske Departement. 1964. Folke og bolgtallngen 26. sept. 1960. Statstsk Tabelværk 1964, B.3. Kbh. 17
1111I1111...Ì...,...)... Oversgtsfgurer 1 Arlgt ændrng pct. 14 12 111 111 1 \ 10 8 _ 6 111.11 4.. I jhi 2 I 0 80 82 84 86 88 90 92 94 Arlg ændrng pct. 5 e 4 I 3 ]4 2 1 0 1 2. 600 500 400 300 200 100 o I 111 MB BUM BIM v _ I I,L...^. IN 80 82 84 86 88 90 92 94 Mllarder kr. 111111E11 IEEE y 80 82 84 86 88 90 92 94 I 1011111 Lon og nflaton Fguren vser udvklngen det generelle Ion og prsnveau og dermed reallonnen, som er et udtryk for den mængde varer og tjenester, lonnen kan kobe. Starten af frserne var præget af store prsstngstakter, der mere end slugte lonforbedrngerne. I 1985 vendte blledet, og Ionmodtagerne fk nu en anække med kraftge reallensforbedrnger. Forste halvdel af 90'erne er karak terseret af markant lavere stgnnger báde lon og prs nveau, men ogsâ af en fortsat fremgang reallonnen. Vækstraten BNP Den okonomske vækstrate er et udtryk for den reelle Adge okonomske velstandsstgnng samfundet. Den mâles tradtonelt som den procentvse ændrng bruttonatonalproduktet (BNP) angvet faste prser, dvs. uden nflaton. Fguren vser, hvorledes stagnatonen omkrng 1980 med drekte fald 1980 g 1981 afloses af en kraftg hojkonjunktur mdt frserne med vækstrater pa over 4 pct. Fra 1987 er den danske okonom præget of meget lave vækstrater pa omkrng kun 1 pct. I 1994 sker der gen et nveauskft. Offentlge ndtægter og udgfter Fguren vser udvklngen den samlede offentlge sektors drfts og kaptaludgfter og ndtægter. Der er tale om markante stgnnger for begge kurver. I árene 1986 88 er de offentlge fnanser præget of den meget hoje okonomske aktvtet samfundet, hvlket ndebærer et automatsk fald overforslerne (dagpengene) og en automatsk vækst de offentlge ndtægter (skatteprovenuet). Peroderne for 1986 og efter 1988 karakterseres af underskud pá det samlede offentlge regnskab. Fguren vser endvdere, at de lobende overforsler, der forst og fremmest omfatter socale pensoner, dagpenge, renter og tlskud tl vrksomheder, er steget kraftgere peroden end det offentlge konsum, der dækker omkostnnger tl lonnnger og forbrug of varer og tjenester. 18
Oversgtsfgurer Udlandsgælden Det danske samfunds gæld over for udlandet udtrykt forhold tl det samlede produktonsresultat (BNP) var stærkt stgende ferste halvdel af frserne, derefter stag nerende og fra 1990 som felge af overskud pa betalngsbalancens lobende poster faldende. Den mdlertdge stgnng 1991 skyldes en omfattende revson of den prvate sektors ndenlandske geld og tlgodehavender. Der er stadg tale om en betydelg geld, som ska forrentes, og derfor forudsættes en valutandtjenng. Ved udgangen of 1994 var nettogælden overfor udlandet opgjort tl 251 ma. lcr. og nettorentebyrden tl 33,5 ma. kr. svarende tl 3 pct. af den samlede danske produkton. 50 40 30 20 10 0 Procent af BNP BEM= 1 1 11111111W.:Itraaeler.,.,.. UMW 80 82 84 86 88 90 92 94 N Det offentlges gæld Den offentlge sektors gæld omfatter des de beleb staten og kommunerne skylder danske borgere og vrksomheder, des den offentlge andel af Danmarks gæld over for udlandet. Fguren vser, at den samlede gæld mlt forhold tl bruttonatonalproduktet steg markant ferste halvdel af frserne, det gælder kke mndst den ndenlandske gæld. Efter en perode (1986 90), hvor golden som andel af BNP har været konstant, er der tale om en ny vækst ferst og fremmest den offentlge udlandsgæld. Det skyldes sær en statslg lanoptagelse som modstykke tl den prvate sektors omlægnng fra udenlandsk tl ndenlandsk gæld og Natonalbankens vækst nettofordrnger pá udlandet (den nternatonale lkvdtet). 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Procent af BNP Mr' MOM llflllll!i ú,,illlutrm Il Mll MN= AMMAR', 11M Iülüll %L ' n r In at 111111 1111111111111111111111111111111111111P 80 82 84 86 88 90 92 94 Bruttonvesternger, bruttoopsparng og betalngsbalancen Fguren vser Danmarks samlede bruttonvesternger form af opretholdelse og udbygnng af produktonsapparatet samt bruttoopsparngen, der er et udtryk for, hvor stor en del af nvesterngerne, v sev har kunnet fnansere. Frem tl og med 1989 oversteg bruttonvesterngerne bruttoopsparngen, hvlket ndebar et underskud pá betalngsbalancens lebende poster. Derved fnanserede udlandet en del af nvesterngerne. Fra 1988, hvor der var tale om en lavere vækst ekonomen, falder nvesterngsomfanget. En markant stgnng eksporten af varer og tjenester forer fra 1990 tl overskud pá betalngsbalancens lebende poster og dermed et opsparngsoverskud. 30 20 10 O 10 Procent af BNP l, ;,,I I I I IP Br o 'sp I 1 I Bru omlesterng : UHhlIlu' u rrç rng = Bet 1 80 82 84 86 88 90 92 94 19
I 1 1 1 1 1 1 Befolknng Aldersfordelngen pr. 1. januar 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1985 Hele befolknngen 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 5 180 614 5 196 642 5 215 718 100,0 100,0 Kvnder 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 2 626 020 2 633 200 2 642 394 100,0 100,0 Mend 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 2 554 594 2 563 442 2 573 324 100,0 100,0 06 Ar... 387 743 380 379 377 641 377 379 383 013 391 484 404 226 417 193 431 218 443 458 457 397 7,6 8,8 Kvnder... 189 806 186 302 184 807 184 290 186 740 190 894 196 852 203 245 209 815 215 786 222 896 7,3 8,4 Mænd... 197 937 194 077 192 834 193 089 196 273 200 590 207 374 213 948 221 403 227 672 234 501 7,9 9,1 714 Ar... 562 972 554 751 540 313 523 905 506 291 489 073 469 404 457 752 451 345 445 793 443 519 11,0 8,5 Kvnde... 275 307 271 285 264 432 256 293 247 790 239 252 229 499 224 028 220 919 218 128 216 722 10,6 8,2 Mænd... 287 665 283 466 275 881 267 612 258 501 249 821 239 905 233 724 230 426 227 665 226 797 11,4 8,8 1517 Ar... 226 163 216 896 218 236 222 430 223 073 219 647 217 067 211 479 202 961 193 626 188 114 4,4 3,6 Kvnder... 110 191 105 595 106 185 108 696 108 993 107 604 106 462 103 555 99 255 94 434 91 958 4,2 3,5 Mænd... 115 972 111 301 112 051 113 734 114 080 112 043 110 605 107 924 103 706 99 192 96 156 4,6 3,7 1824 Ar... 563 913 571 904 573 643 568 561 556 731 549 095 540 938 526 856 519 264 518 716 514194 11,0 9,9 Kvnder... 275 172 278 456 278 452 275 887 270 256 267 008 263 407 256 816 253 461 253 994 252 103 10,6 9,5 Mænd... 288 741 293 448 295 191 292 674 286 475 282 087 277 531 270 040 265 803 264 722 262 091 11,5 10,2..................... 2566 Ar 2 700 251 2 716 849 2 735 629 2 746 899 2 762 959 2 784 683 2 810137 2 840 420 2 866 017 2 886 515 2 905 234 52,8 55,7 Kvnder 1 347 230 1 354 000 1 361 992 1 366 544 1 373 345 1 383 121 1 394 429 1 408 351 1 419 986 1 429 055 1 437 811 51,9 54,4 Mænd 1 353 021 1 362 849 1 373 637 1 380 355 1 389 614 1 401 562 1 415 708 1 432 069 1 446 031 1 457 460 1 467 423 53,8 57,0 67 Ar og derover... 670 066 675 494 679 332 690 080 697 711 701 427 704 697 708 426 709 809 708 534 707 260 13,1 13,6 Kvnder... 396 330 400 072 402 906 409 548 414 489 416 933 419 429 421 677 422 584 421 803 420 904 15,3 15,9 Mnd... 273 736 275 422 276 426 280 532 283 222 284 494 285 268 286 749 287 225 286 731 286 356 10,9 11,1 Procent 1995 Alder 1985 1995 I 95 99 90 94 8589 Mænd JINN=.4111MMINNI..bs,.: 8084 75 79 7074 6569 Kvnder 6064 55 59 50 54 45 49 4044 35 39 30 34 25 29 2024 15 19 1014 59 04 _._._d, 250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 Tusnder 200 250 Tusnder Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs kvnder og mend. Absolutte tal 20
Befolknng Aldersfordelngen pr. 1. januar 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1985 1995 Hele befolknngen 5111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 5 180 614 5 196 642 5 215 718 100,0 100,0 Kvnder... 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 2 626 020 2 633 200 2 642 394 100,0 100,0 Mnd... 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 2 554 594 2 563 442 2 573 324 100,0 100,0 04 ár... 266 185 263 343 266 498 270 284 277 955 287 077 296 672 306 029 317 724 326 495 335 093 5,2 6,4 Pger... 130 358 128 968 130 258 131 861 135 358 139 781 144 213 148 927 154 731 159 065 163 353 5,0 6,2 Drenge... 135 827 134 375 136 240 138 423 142 597 147 296 152 459 157 102 162 993 167 430 171 740 5,4 6,7 59 ár 321 133 306 931 295 415 287 229 276 468 269 796 267 132 270 164 274 087 282 235 291 893 6,3 5,6 Pger... 157 028 149 953 144 608 140 553 135 447 132 153 130 852 132 076 133 751 137 483 142 138 6,1 5,4 Drenge... 164 105 156 978 150 807 146 676 141 021 137 643 136 280 138 088 140 336 144 752 149 755 6,5 5,8 1014 ár 363 397 364 856 356 041 343 771 334 881 323 684 309 826 298 752 290 752 280 521 273 930 7,1 5,3 Pger... 177 727 178 666 174 373 168 169 163 725 158 212 151 286 146 270 142 252 137 366 134 127 6,9 5,1 Drenge... 185 670 186 190 181 668 175 602 171 156 165 472 158 540 152 482 148 500 143 155 139 803 7,4 5,4 1519 ár 398 209 385 401 374 462 369 348 366 335 366 630 368 320 359 832 347 901 339 477 328 417 7,8 6,3 Kvnder... 193 885 187 715 182 057 179 871 178 557 179 114 180 190 176 085 170 076 165 946 160 458 7,5 6,1 Mænd... 204 324 197 686 192 405 189 477 187 778 187 516 188 130 183 747 177 825 173 531 167 959 8,1 6,5 2024 ár 391 867 403 399 417 417 421 643 413 469 402 112 389 685 378 503 374 324 372 865 373 891 7,7 7,2 Kvnder... 191 478 196 336 202 580 204 712 200 692 195 498 189 679 184 286 182 640 182 482 183 603 7,4 6,9 Mend 200 389 207 063 214 837 216 931 212 777 206 614 200 006 194 217 191 684 190 383 190 288 8,0 7,4... 2529 ár 369 801 372 681 375 024 378 750 386 330 395 977 405 846 418 859 423 701 418 181 408 250 7,2 7,8 Kvnder... 180 509 181 483 182 332 184 215 187 845 192 184 197 004 203 275 205 783 203 048 198 690 7,0 7,5 Mænd... 189 292 191 198 192 692 194 535 198 485 203 793 208 842 215 584 217 918 215 133 209 560 7,5 8,1 3034 Ar 371797 370 839 373109 373119 371422 371020 372 986 374 680 379 260 388146 399 003 7,3 7,7 Kvnder... 182 049 181 070 182 130 181 975 181 170 180 894 181 916 182 784 184 993 189 274 194 157 7,0 7,3 Mænd... 189 748 189 769 190 979 191 144 190 252 190 126 191 070 191 896 194 267 198 872 204 846 7,5 8,0 3539 ár 415 649 404 774 389 360 378 028 372 854 370 490 369 419 371 824 372 280 371 748 372 292 8,1 7,1 Kvnder... 202 889 198 215 190 878 185 556 183 093 182 047 181 016 182 347 182 308 182 103 182 313 7,8 6,9 Mænd... 212 760 206 559 198 482 192 472 189 761 188 443 188 403 189 477 189 972 189 645 189 979 8,5 7,4 4044 ár 357 294 380 392 403 954 416 735 419 651 412 205 401 460 386 206 375 205 370 929 369 254 7,0 7,1 Kvnder... 175 449 186 198 197 307 203 691 205 120 201 915 197 447 190 161 184 944 182 770 181 979 6,8 6,9 Mænd... 181 845 194 194 206 647 213 044 214 531 210 290 204 013 196 045 190 261 188 159 187 275 7,2 7,3 4549 Ar 290 425 296 927 303 604 315 996 331 148 352 128 374 762 397 975 410 882 414 419 407 605 5,7 7,8 Kvnder... 144 476 147 385 150 334 155 917 163 301 173 493 184 124 195 275 201 717 203 452 200 446 5,6 7,6 Mænd... 145 949 149 542 153 270 160 079 167 847 178 635 190 638 202 700 209 165 210 967 207 159 5,8 8,1 5054 Ar 264 896 265 369 268 321 272 510 278 508 283 171 289 727 296 364 308 822 324 062 344 907 5,2 6,6 Kvnder... 133 852 133 851 135 176 137 003 139 848 141 613 144 581 147 584 153 152 160 568 170 783 5,2 6,5 Mænd... 131 044 131 518 133 145 135 507 138 660 141 558 145 146 148 780 155 670 163 494 174 124 5,2 6,8 5559 Ar 263 481 260 371 257 027 255 360 252 807 253 874 254 378 257 525 262 023 268 565 273 499 5,2 5,2 Kvnder... 135 088 133 291 131 307 130 589 129 102 129 484 129 483 130 888 132 919 135 901 137 781 5,2 5,2 Mænd... 128 393 127 080 125 720 124 771 123 705 124 390 124 895 126 637 129 104 132 664 135 718 5,1 5,3 6064 k 270 920 264 056 258 738 255 480 252 010 246860 244 226 241 440 240 318 237 913 239 027 5,3 4,6 Kvnder... 142 111 138 487 135 444 133 703 131 492 128 697 127 014 125 217 124 663 123 233 123 652 5,5 4,7 Mend... 128 809 125 569 123 294 121 777 120 518 118 163 117 212 116 223 115 655 114 680 115 375 5,1 4,5 6569 ár 231 513 238 036 242 000 242 613 242 887 244 832 239 097 234 940 232 442 229 316 224 767 4,5 4,3 Kvnder... 124 080 127 945 130 322 130 506 130 870 132 065 128 879 126 233 124 690 122 510 119 813 4,8 4,5 Mend... 107 433 110 091 111 678 112 107 112 017 112 767 110 218 108 707 107 752 106 806 104 954 4,3 4,1 7074 ár 211 181 208 582 206 503 203 618 202 223 199 423 204 859 208 246 208 694 209 061 210 865 4,1 4,0 Kvnder... 118 499 116 894 115 791 114 360 113 338 111 463 114 656 116 739 116 853 117 134 118 146 4,6 4,5 Mend... 92 682 91 688 90 712 89 258 88 885 87 960 90 203 91 507 91 841 91 927 92 719 3,7 3,6 7579 ár... 158 975 161 980 164 143 166 978 168 045 167 724 165 639 164 174 161 938 160 384 158 106 3,1 3,0 Kvnder... 95 685 97 340 98 310 99 624 99 988 99 711 98 424 97 499 96 122 95 103 93 383 3,7 3,5 Mend... 63 290 64 640 65 833 67 354 68 057 68 013 67 215 66 675 65 816 65 281 64 723 2,5 2,5... 8084 ár 98 401 100 569 102 666 104 575 107191 110 548 112 659 114 442 116 449 116 837 116 864 1,9 2,2 Kvnder... 63 576 65 139 66 548 67 826 69 648 71 656 72 933 73 646 74 686 74 660 74 613 2,5 2,8 Mend... 34 825 35 430 36 118 36 749 37 543 38 892 39 726 40 796 41 763 42 177 42 251 1,4 1,6 8589 ár 47 787 48 767 50 276 52 118 53 638 55 332 56 579 57 909 58 838 60 090 61 755 0,9 1,2 Kvnder... 32 507 33 327 34 552 35 927 37 108 38 350 39 337 40 433 41 120 42 020 43 114 1,3 1,6 Mend... 15 280 15 440 15 724 16 191 16 530 16 982 17 242 17 476 17 718 18 070 18 641 0,6 0,7 9094 ár 15 346 16 023 16 996 17 604 18 234 18 608 19137 19 895 20 525 20 942 21687 0,3 0,4 Kvnder... 10 714 11 258 12 086 12 597 13 119 13 564 13 973 14 638 15 211 15 609 16 208 0,4 0,6 Mend... 4 632 4 765 4 910 5 007 5 115 5 044 5 164 5 257 5 314 5 333 5 479 0,2 0,2 95 ár og derover 2 851 2 977 3 240 3 495 3 722 3 918 4 060 4 367 4 449 4 456 4 613 0,1 0,1 Kvnder... 2 076 2 189 2 381 2 603 2 792 2 918 3 071 3 309 3 409 3 473 3 637 0,1 0,1 Mend... 775 788 859 892 930 1 000 989 1 058 1 040 983 976 0,0 0,0 Procent 21
......... 1985 Befolknng I Befolknngen amterne 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1995 pr. 1. januar Tusnder Procent Hele landet... 5111 5 116 5 125 5 129 5 130 5 135 5 146 5 162 5 181 5 197 5 216 100,0 100,0 Herat Hovedstadsregonen 1 723 1 719 1 717 1 715 1 712 1 712 1 714 1 719 1 725 1 731 1 739 33,7 33,3 Kebenhavns Kommune... 479 473 470 469 468 467 465 465 466 467 471 9,4 9,0 Frederksberg Kommune... 88 88 87 86 85 86 86 86 87 87 88 1,7 1,7 Kebenhavns Amt 612 609 607 605 602 601 602 603 604 605 606 12,0 11,6 Frederksborg Amt... 335 337 340 340 341 341 343 345 346 349 350 6,6 6,7 Rosklde Amt... 209 212 213 215 216 217 218 220 222 223 224 4,1 4,3 VestsjæIlands Amt... 279 281 282 283 283 284 284 285 286 287 288 5,5 5,5 Storstrems Amt... 257 257 258 257 257 257 257 257 257 257 257 5,0 4,9 Bornholms Amt... 47 47 47 47 46 46 46 45 45 45 45 0,9 0,9 Fyns Amt... 454 455 456 457 458 459 461 463 465 467 468 8,9 9,0 Senderjyllands Amt... 250 249 250 250 250 251 251 251 252 252 252 4,9 4,8 Rbe Amt... 215 216 217 218 219 218 219 220 221 221 222 4,2 4,3 Vejle Amt... 327 328 329 329 330 330 331 333 334 335 337 6,4 6,5 Rngkebng Amt... 265 265 266 266 267 267 268 268 269 270 270 5,2 5,2 Arhus Amt... 582 585 589 592 594 597 601 605 610 614 619 11,4 11,9 Vborg Amt... 230 231 231 231 230 230 229 230 230 230 231 4,5 4,4 Nordjyllands Amt 482 483 483 484 484 484 485 486 487 488 488 9,4 9,4 Fordelng efter ken og statsborgerskab pr. 1. januar 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 I alt... 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 5 180 614 5 196 642 5 215 718 Danmark... 5 003 382 4 999 322 4 996 539 4 993 077 4 987 762 4 984 765 4 985 828 4 992 601 5 000 511 5 007 628 5 019 013 Udlandet alt... 107 726 116 951 128 255 136 177 142 016 150 644 160 641 169 525 180 103 189 014 196 705 Kvnder... 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 2 626 020 2 633 200 2 642 394 Danmark... 2 543 063 2 541 691 2 540 677 2 539 227 2 536 411 2 535 047 2 534 891 2 537 100 2 539 580 2 541 570 2 546 384 Udlandet alt... 50 973 54 019 58 097 62 031 65 202 69 765 75 187 80 572 86 440 91 630 96 010 Europa...... 37 739 39 267 41 113 42 901 44 315 46 212 48 313 50 850 53 071 55 246 57 048 EU lande1... 10 080 10 498 10 800 10 864 10 756 10 823 11 149 11 584 12 018 12 726 19 997 Norge... 5 635 5 702 5 687 5 718 5 730 5 852 5 853 5 905 5 958 5 982 6 140 Jugoslaven (tdlgere)... 3 682 3 858 4 022 4 218 4 420 4 613 4 869 5 220 5 491 5 633 5 480 Tyrket... 8 183 9 000 9 988 11 175 12 160 13 200 14 130 15 387 16 242 16 795 17 002 Afrka... 1 698 1 764 1921 2 020 2 149 2 402 2 781 3 259 3 886 4 832 5 874 Nordamerka... 2 437 2 526 2 628 2 537 2 421 2 393 2 609 2 479 2 604 2 691 2 702 USA... 2 034 2 119 2 205 2 112 2 009 1 971 2 156 2 034 2 119 2 207 2 205 Syd og Mellemamerka... 1 031 1 016 1 041 1 073 1 114 1 169 1 280 1 345 1 441 1 529 1 614 Asen... 7618 8889 10238 11899 13215 14971 16817 18466 20610 22217 23536 Irak.... 35 105 198 276 455 715 895 1 108 1 638 2 038 2 459 Iran... 159 992 1 420 1 830 2 217 2 517 2 864 3 122 3 137 3 141 3 152 Pakstan 3 133 3 168 3 224 3 194 3 221 3 186 3 209 3 193 3 289 3 341 3 376 Sr Lanka... 94 196 633 1 272 1 463 1 805 1 979 2 178 2 455 2 639 2 743 Oceanen... 295 316 341 319 338 315 405 418 429 433 464 Uoplyst og statslese... 155 241 815 1 282 1 650 2 303 2 982 3 755 4 399 4 682 4 772 Mend 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 2 554 594 2 563 442 2 573 324 Danmark 2 460 319 2 457 631 2 455 862 2 453 850 2 451 351 2 449 718 2 450 937 2 455 501 2 460 931 2 466 058 2 472 629 Udlandet alt... 56 753 62 932 70 158 74 146 76 814 80 879 85 454 88 953 93 663 97 384 100 695 Europa... 40 961 42 850 45 091 46 531 47 223 48 800 50 719 52 821 54 984 57 015 58 965 EU lande1... 14 302 15 182 15 815 16 011 15 812 15 972 16 386 16 846 17 579 18 519 24 613 Norge 4 057 4 094 4 179 4 144 4 207 4 323 4 380 4 433 4 485 4 546 4 670 Jugoslaven (tdlgere) 3 935 4 085 4 326 4 581 4 729 4 922 5 170 5 499 5 815 5 985 5 844 Tyrket.. 10 623 11 408 12 325 13 248 13 912 14 729 15 550 16 631 17 411 17 863 17 965 Afrka 2 772 2 789 3 081 3 239 3 353 3 744 4 282 4 893 5 575 6 549 7 607 Nordamerka... 2 480 2 577 2 681 2 685 2 669 2 641 2 895 2 857 2 995 3 122 3 170 USA... 2 076 2 152 2 212 2 211 2 193 2 155 2 392 2 324 2 445 2 575 2 610 Syd og Mellemamerka... 881 871 888 938 991 1 040 1 137 1 166 1 146 1 203 1 240 Asen... 9 212 13 096 16 330 17 887 19 061 20 234 21 431 21 504 22 667 23 228 23 509 Irak 143 570 839 993 1 278 1 604 1 890 2 065 2 747 3 242 3 582 Iran 698 3 735 4 323 4 875 5 498 5 845 6 113 5 678 5 111 4 798 4 526 Pakstan... 3 559 3 451 3 366 3 306 3 233 3 099 3 022 2 888 2 970 3 027 3 025 Sr Lanka... 113 410 2 295 2 762 2 875 3 034 3 103 3 156 3 217 3 143 3 026 Oceanen...... 232 248 283 285 307 303 358 401 447 455 496 Uoplyst og statslese... 215 501 1 804 2 581 3 210 4 117 4 632 5 311 5 849 5 812 5 708 1 Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet Mande. Fnland, Sverge og 0strg er pr. 1. Januar 1995 medregnet EU lande 22