NÅR HOMO FABER SKABER SIG Af Kirsten Marie Rasmussen Instituttet for Fremtidsforskning
NÅR HOMO FABER SKABER SIG Mere end nogensinde mærker vi nu de muligheder, mennesket har i sin egenskab af at være et skabende menneske en homo faber. 1 Med nutidens teknologier særligt IT og bioteknologi er vi nu for alvor i besiddelse af redskaberne til, at gribe ind i naturens orden og omskabe os selv og vores omverden. Vi har næsten uanede muligheder for, at skabe lige præcis den fremtid vi ønsker, og netop dette sætter os i en radikalt ny situation i forhold til tidligere tider. Det er nemlig ikke længere kun et spørgsmål om, hvad der er muligt, men også hvad vi rent faktisk ønsker at gøre med vores fremtid. Dette spørgsmål bliver et stadig mere påtrængende tema, der vil få konsekvenser for erhvervsliv, politik, økonomi og samfundet i det hele taget. Det er imidlertid ikke så ligetil at finde ud af, hvad det helt præcist er vi ønsker os af fremtiden, endsige at nå til enighed om, hvad der er ønskeligt. Ofte tilbagevises til en menneskelig essens eller natur i forsøget på at udstikke en fælles referenceramme for, hvad vi vil og hvad vi ikke vil tillade i den teknologiske udvikling. Men at indfange menneskets natur og sætte den på begreb er mere vanskeligt end som så. Man kan endda med rimelighed sætte spørgsmålstegn ved om der overhovedet er tale om, at mennesket har en uforanderlig natur? I jagten på et svar på disse spørgsmål drager vi nu på en lille tidsrejse, i første omgang tilbage i tiden, til den vestlige civilisations spæde begyndelse. Tæmning af det vilde vesten I den vestlige kultur er der en lang række eksempler på, at mennesket med rationaliteten har forsøgt at omskabe sine livsbetingelser til egen fordel. Går man tilbage til den vestlige kulturs vugge, Antikken, er Homers værk Odysséen 2 en af de første manifestationer af menneskets beherskelsestrang. I det gamle eventyr tager Odysseus ud for at udforske og besejre verden og med fornuftens list overvinder han guder og mytologiske væsner. Det samme gælder for en anden af den vestlige litteraturs mest velkendte skikkelser Faust 3, der sælger sin sjæl til djævlen for at få sin umættelige videbegærlighed tilfredsstillet. Både Odysseus og Faust kan således betragtes som symboler på den vestlige civilisation og det suveræne individ 4. Bevæger vi os videre i historien, til Renæssancen, er troen på individet og dets fremtid yderligere forstærket. Sir Francis Bacon 5 var en af den tids optimistiske mænd, der som den første formulerede en videnskabsteoretisk opfattelse der byggede på en tæt sammenhæng mellem naturvidenskab og teknik. Hidtil var den tekniske udvikling foregået som det har været tilfældet i andre højkultureruden nogen egentlig baggrund i naturvidenskaben. Forventningerne var store til denne nye teknik! Man så på fremtiden med en næsten euforisk optimisme og var overbevist om, at teknikken var vejen til menneskets uforbeholdne lykke. Vi befinder os altså her ved et springende punkt i 1
historien, hvor sammensmeltningen af videnskab og teknik danner basis for vor tids højtudviklede teknologier. I 17-tallet følger Oplysningstiden, hvor idealer som fremskridt, demokrati og individets frigørelse for alvor kommer på dagsordenen. Naturvidenskab og teknik havde kronede dage og en styrket tro på fornuften gav mennesket fortrøstningsfulde fremtidsudsigter. Det er faktisk først i det 20. århundrede, at man kan spore de første tegn på en bredere kritik af fremskridtsoptimismen. "Problemet med vores tid er, at fremtiden ikke er, hvad den har været udtalte den franske digter Paul Valéry 6, få år efter den første store verdenskrig havde raset over Europa. Fremskridtsoptimismen havde fået sig en slem forskrækkelse, og tiltroen til teknologien var blevet sat alvorlig på prøve efter krigens rædsler. Fremtiden var kort sagt ikke, hvad den havde været i de gode gamle dage, og dette knæk i vestens optimisme har på mange måder været kendetegnende for hele det 20. århundrede. Ikke desto mindre er vi i dag vidner til kulminationen af mange af oplysningstidens grundidealer. Vi har oplevet en gennemgribende demokratisering af vores samfund i den vestlige verden. Frigørelsen af individet må siges at være væsentlig udfoldet i vores individualistiske samfund, og vi har opnået et betydeligt fremskridt i bekæmpelse af menneskelig lidelse i forbindelse med sygdomme og fattigdom. Teknologien, eller teknikken som man tidligere kaldte den, har været et vigtigt element i denne realisering af oplysningsidealerne, og som vi har set, er det en særegen vestlig rationalitet og troen på det suveræne individ, der en grundlæggende drivkraft hos det skabende menneske homo faber. Man kan næppe tale om en universel menneskelig natur, men der er påfaldende træk ved det vestlige individ som gennemsyrer den vestlige civilisation; nemlig en videbegærlighed og en drift mod at udforske livet, og ændre tingenes tilstand til det bedre. Derfor kan det være meningsfuldt, at tale om en form for vestlig menneskelig natur eller essens, som ikke er universel, men derimod knyttet til sted og, i nogen grad, tid. Efter dette historiske rejse vender vi nu blikket fremad. Næste stop fremtiden! En ny teknologisk revolution Vi er på vej mod fremtiden år 2050. Man kan betegne opfindelsen af computeren, Internettet, nanoteknologi og bioteknologi som ingredienser, der alle indgår i en ny revolution en teknologisk revolution. Udviklingen og ikke mindst sammensmeltningen af disse teknologier vil på længere sigt ændre vores liv radikalt. Med de nye levende teknologier står vi med nogle redskaber i hånden, der 2
får flintøksen, hjulet og dampmaskinen til at fremstå som primitive legetøjsremedier. Disse spillevende teknologier åbner for nye og helt uanede muligheder. I fremtiden vil vi have mulighed for at opgradere os selv til supermennesker med gigantisk hukommelseskapacitet og svimlende høje IQ-kvotienter. Med nanoteknologi 7 vil man, på et mikroskopisk plan, kunne manipulere livet med mikrorobotter, der med molekyler som byggeklodser, vil kunne fremstille et hvilket som helst objekt, organisk eller uorganisk. F.eks. vil det nanoteknologisk være muligt at fremstille fødevarer med fuldstændig samme smag, udseende og næringsindhold som økologisk dyrket mad. Mennesket er dermed uafhængigt af begrænsede ressourcer, dårligt vejr eller en fejlslagen høst. Desuden vil sværme af de små robotter, tilsammen kunne skabe projektioner af personer og andre genstande. En form for virtual reality, blot i fysisk form. Men hermed er det ikke slut med det nanoteknologiske eventyr. Med computere på størrelse med kropsceller kan sværme af nanorobotter rejse rundt gennem blodårene, samtidig med at de kommunikerer trådløst med hinanden og med cellerne i kroppen. På den måde kan de mikroskopiske robotter aflæse, hvad der foregår i hjernen, og sende de data de opfanger til en computer. Herefter kan man så læse en persons tanker og oplevelser. Modsat vil det også være muligt, at sende signaler til kroppens celler, til menneskets hjerne og fra en person via computeren til en andens hjerne. 8 Vejen til telepatisk kommunikation er banet! Udviklingen inden for det bioteknologiske område varsler også gennemgribende ændringer i vores fremtidige liv. Vi behøver ikke mere, at vente på at evolutionen, via tilfældige mutationer i generne, skal ændre arter, så de er mere tilpasningsdygtige. Med genmanipulation kan vi selv gå ind og designe og bestemme evolutionens retning. Dette gælder naturligvis også for vores egen art; mennesket. Man arbejder endvidere ihærdigt mod, at udvikle en kunstig intelligens(ai), som visse futurister forudser vil overgå menneskets intelligens i løbet af første halvdel af det 21 århundrede. Herefter vil man kunne overlade en mængde opgaver til computeren, som mennesket varetager i dag. Og der er ikke kun tale om opgaver af rationel art. Også udfordringer af mere kreativ og kunstnerisk karakter, vil efter al sandsynlighed blive overtaget af maskinen i fremtiden. På længere sigt kan man så opfatte mennesket som et momentant medie for intelligensen, som før eller senere vil bliver erstattet af maskinen. 9 3
Biochips er en anden ny opfindelse, som i fremtiden vil finde vej til markedet og ændre vores hverdag radikalt. Den lille chip gør det muligt, at kortlægge menneskets arveanlæg i mindste detalje. Det betyder blandt andet, at man kan kortlægge en persons anlæg for arvelige sygdomme og udvikle skræddersyet medicin til enten, at forbygge eller helbrede sygdomme. Biochipen vil sikkert vække stor begejstring hos registrerings- og kontrolmyndighederne, for slet ikke at tale om forsikringsselskaberne, der vil tage mod den biologiske chip med kyshånd. Høj præmie til kunder der er disponerede for kræft! Og der er mere! De børn der er født i begyndelsen af det 21. århundrede kan se frem til evigt liv. Når de bliver gamle og dør, vil det nemlig være muligt at downloade deres hjerne og lagre den elektronisk. De vil således kunne leve videre digitalt, selv når deres kroppe er døde og begravede. 10 Endvidere vil det være muligt at kopiere hjernes information, så man kan lave flere forskellige kopier af sig selv og principielt kan være flere steder på samme tid. Slut med at gå glip af noget, og ud til højre med de svære eksistentielle valg her i tilværelsen. Og nu hvor vi er i gang med de mere sci-fi-agtige visioner: I fremtiden vil man ikke se computere i traditionel forstand. De indgår som en usynlig del af borde, smykker, tøj og kroppe. Den skriftlige kommunikation vi fortrinsvis har i dag vil desuden være forsvundet til fordel for tale og gestikuleren. Virtual reality bliver en normal måde at mødes og kommunikere på. I stedet for det lange forberedelsesritual før festen kan man fluks hoppe ind i cyber-cocktail-festen, velduftende og iført en elegant aftenkjole eller som Isabella Roselini for den sags skyld! En klassisk fremtidsvision er Big Brother samfundet, hvor alt og alle bliver overvåget 24-7. Umiddelbart lyder det ikke som nogen efterstræbelsesværdig samfundsform. Tænk blot på Orwell s skrækscenario i romanen 1984. Men i et overvågningssamfund behøver jo ikke nødvendigvis, at være magthaverne der overvåger undersåtterne. Overvågningen kan jo gå begge veje. En mere optimistisk udlægning af overvågningssamfundet har Nick Bostrom i sin novelle The World 2050. Han lancerer det synspunkt; at hvis det er muligt, at alle ved alt om hinanden, så er alle på en måde i samme situation. Alle er blottede og når man finder ud af, at alle andre har de samme små fejl som en selv, forsvinder blufærdigheden og vores standarder ændrer sig, så vi i virkeligheden bliver mere tolerante! Det er måske tvivlsomt om det holder, men betragtningen er interessant, fordi den bryder med det vanlige negative syn, de fleste har på overvågningssamfundet. Alle disse visioner om fremtiden kan virke noget sci-fi-agtige og tegner billedet af en fremtid, der, med nutidige øjne, kan virke både usandsynlig og absurd. Med selv om udplukket af fremtidige scenarier ikke skulle være i nøjagtig overensstemmelse med den fremtid der kommer til at udfolde sig, er de alligevel interessante i forhold til holdnings- og værdimæssige diskussioner. 4
Fremtiden til debat Med denne dannelsesrejse i tiden, vender vi tilbage til vores egen tid, hvor vi står overfor at skulle træffe nogle helt afgørende valg. Man kan hævde, at mennesket i dag har nået topmålet af beherskelse over naturen. Vi har i høj grad frigjort os fra den natur, vi er kommet af og vil i fremtiden kun i begrænset omfang ligge under for naturens tilfældige luner. Det er indlysende, at fremtidsudsigter, som dem vi har set ovenfor, sætter skub i en debat, der får både jubeloptimisterne, dommedagsprofeterne og de mere nuancerede debatører op af stolene. I kølvandet på informationsog bioteknologiens rasende udvikling, er der opstået omfattende konflikter af værdi- og holdningsmæssig karakter. Langt hen ad vejen synes debatten at være forudsigelig. Den politiske venstrefløj er skeptiske, mens de mere liberalt indstillede er mere begejstrede for de teknologiske landevindinger. Men faktisk kan man observere en lidt overraskende tendens inden for polemikken, der går mod den traditionelle tendens. Sagen er nemlig den, at mange filosoffer ikke regner den kunstige intelligens for nogen trussel, da de ikke mener, at den menneskelige intelligens kan overgås af maskiner. Modsat gør de mere teknisk kyndige opmærksom på risikoen for, at superintelligente computere vil udgøre en fare for mennesket, hvis vi ikke gør noget. For at undgå at mennesket bliver udkonkurreret af maskinen, må vi fremskynde vores evolution ved at optage teknologien i os selv. Bl.a. ved at opgradere vore kroppe og vores hjerner, mener nogle teknologiske forskere. 11 Dette leder hen til spørgsmålet om, hvilken betydning den teknologiske udvikling kan få for vores definition af, hvad det vil sige at være menneske. Hvor er vi på vej hen? Er vi virkelig på vej mod en posthuman fremtid, som den amerikanske politolog Francis Fukuyama skriver og advarer mod i sin seneste bog 12. Fukuyama er af den opfattelse at det er meningsfuldt at tale om en universel menneskelig natur og derfor forkert, at begynde at manipulere med mennesket. De fleste vil være enige i, at det er nyttigt, at have nogle etiske navigationspunkter i diskussionen om de levende teknologier, men spørgsmålet om disse pejlemærker nødvendigvis skal være funderet i menneskets natur, kan virke mindre indlysende. I andre dele af verden f.eks. i Asien eller den arabiske verden, har man som bekendt et helt andet syn på, hvad det vil sige at være menneske. Tager man desuden et vue over, hvad der er blevet opfattet som naturligt gennem tiderne, bare inden for vores egen vestlige kulturkreds, kan det være vanskeligt at finde en kontinuitet, der udgør en universel menneskelig natur. Finder man alligevel frem til en naturlighed ved mennesket, forstået som dets oprindelige værdier, er det ikke dermed givet, at denne naturlighed kan bruges 5
som legitimitetsfaktor for, hvilke mål man skal sigte efter i fremtiden. De fleste ville vel sige, at det at have et retssystem er en positiv foranstaltning, selv om det næppe kan hævdes at være naturligt i oprindelig forstand. Derfor er det problematisk at sætte naturligt lig med godt. Man behøver ikke dermed at ende i en relativisme eller holdningsløshed, hvor man ikke sætter nogen restriktioner for, hvorledes de nye teknologier skal udvikle sig i fremtiden. Men det kræver selvsagt stor anstrengelse og påpasselighed at udstikke sådanne reguleringer og retningslinier. Mange bryder sig ikke om ordet regulering og med rette. Historien har vist, hvordan f.eks. en udpræget statslig kontrol kan være undertrykkende for tusinder af mennesker. Men hvordan skal vi kunne skabe vores fremtid, hvis vi ikke må styre eller regulere den i en bestemt retning. Radikale liberalister ville sikkert henvise til markedets usynlige hånd, der vil sørge for at alle de enkeltbeslutninger, der bliver taget af de stærke individer, i sidste ende nok skal føre udviklingen i en forsvarlig retning. Spørgsmålet er om vi tør løbe an på det? Bill Joy er en af de forskere der bekymrer sig om de nye teknologiers konsekvenser i fremtiden. Han mener at det er en nødvendighed at etablere institutioner, der kan skelne mellem gode og dårlige anvendelsesmuligheder særligt for bioteknologi, både nationalt og internationalt. Joy understreger nødvendigheden af en regulering, der kan sikre, at teknologien bliver menneskets tjener og ikke dets hersker. 13 Det kan jo lyde meget fornuftigt, men at tale om intelligente maskiner som tjenere eller slaver har imidlertid affødt en anden prekær problematik. Flere har forudsagt, at man vil give maskinerne en form for rettigheder i fremtiden. Kan vi tillade os at behandle intelligente væsner, der måske oven i købet besidder kreative og emotionelle træk, som slaver, blot fordi det er maskiner og ikke rigtige mennesker? Hvad sker der med menneskets selvopfattelse, hvis computeren i fremtiden ikke blot vil blive brugt som rå muskel, men også som kreative designere og omsorgsgivere? Mennesket vil givetvis blive kastet ud i en identitetskrise. Hvad er det der gør mennesket til menneske? Hvis svaret er, at vi til forskel fra alle andre arter har en bevidsthed, tvinges vi ud i en mere nøjagtigt definition af hvad instanser som bevidsthed og tænkning egentlig er og hvorfor en computer ikke også vil kunne udvikle en bevidsthed. I fremtiden er det derfor sandsynligt, at filosofferne, i højere endnu grad, vil beskæftige sig med at definere, hvori den menneskelige essens egentlig består. I århundreder har vi været vant til, at tænke den individuelle identitet, som basis for såvel natur som samfund. Det kunne se ud til, at tiden er kommet til en redefinition af denne basis. Vores identitet er ikke givet en gang for alle. Den er en vedvarende skabelsesproces, og de nye teknologier giver os nu redskaberne til, at opspeede og få afgørende indflydelse på denne skabelsesproces. På denne måde kommer de nye teknologier til, at ændre vores verden og vores tænkning afgørende. 6
Man kan definere etik som debatten om, hvad et menneske er, og hvad vi derfor kan eller ikke kan tillade os. Men problemet er, at vi ikke én gang for alle kan fastsætte, hvad der er den menneskelige essens. Det må ske løbende, i takt med at mennesket forandrer og udvikler sig. Menneske, natur og liv har ikke nogen fast identitet, og låser vi dem fast i stivnede begreber, risikere vi, at udviklingen løber fra os. Verden forandrer sig, så derfor må vi udvikle vores begreber, så de ikke bliver reducerende i forhold til verden. At skride over grænser En forfriskende, om end problematisk vision om fremtidens værdigrundlag, er blevet lanceret at den franske filosof Jean-Luc Nancy. Han peger på de nye teknologier, som en mulig vej til et endelig opgør med den moderne periode. Altså en afvikling af forestillingen om det uafhængige, suveræne individ, som har stået urørt siden Renæssancen, hvor mennesket for alvor trådte i karakter som universets centrum. Hvordan denne kobling? Jo, med udbredelsen af eksempelvis organtransplantation og kloning, vil det stå klart, at mennesket ikke er det uafhængige individ, det gennem århundreder har anset sig selv for at være. Hvis jeg får transplanteret en hjerne fra et andet menneske, er jeg så stadig den jeg var før? Eller hvis der bliver lavet to kloner af mig. Hvem af os tre er så egentlig mig? På samme måde med eksemplet ovenfor vedrørende nanoteklogisk tankeoverførsel. Hvis nogen overfører deres tanker til mine hjerneceller, hvordan kan jeg så vide, at det ikke er mine egne tanker? På den måde opløses det afgrænsede individ, og hvad der er mit og dit mister sin betydning. Opnår man tilmed udødelighed ved at kunne downloade sin hjerne, vil vores opfattelse af tiden endvidere få en helt ny karakter. Har man evigheden til sin rådighed, kan man måske have svært ved at se pointen i en uafladelig fremadstræben. På paradoksal vis kan man sige, at menneskets begær efter viden og udødelighed i sidste instans ophæver det hellige individ, der stræbte efter ikke at dø. Med Nancy kan man overordnet set sige, at den teknologiske udvikling trækker i retning af en afvikling af idealet om det enkelte individs selvrealisering og dermed åbner for en ny og mere kollektivistisk orienteret etik. Således kan man pege på, at de nye teknologier former et nyt miljø for mennesket en anden natur om man vil. Denne nye naturorden er ikke nogen statisk størrelse. Det er en orden, hvor livet er foranderligt og i evig dynamisk udvikling. Dermed ikke sagt, at det er den teknologiske udvikling eller teknologien der skaber samfundet. Mennesket har gennem en lang udviklingshistorie sat nogle teknologier i spil, der har fået og vil få stor indflydelse på vores liv, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan gå ind og påvirke den udvikling der er i gang. Derfor handler det ikke kun om, at forudsige hvad fremtiden vil bringe, men i lige så høj grad handler det om, at være med til at skabe fremtiden. Mennesket er i dag i besiddelse af nogle hidtil usete slagkraftige teknologiske 7
redskaber, hvormed vi kan omforme os selv og vores omverden, som vi ønsker det. Man kan på mange måder sige, at vi er rykket et markant stykke nærmere det mål, man gennem hele den vestlige civilisation har efterstræbt. Nemlig beherskelse af naturen og ubegrænset frihed for det suveræne individ. Som følge af den teknologiske udvikling, globalisering og erkendelsen af at verden er andet og mere end Vesten, er det muligt, at vi nu er på vej mod en ny epoke, hvor mennesket vil blive mere kollektivistisk indstillet og i højere grad vil lægge vægt på andre sider af mennesket end de rent rationelle. Den umættelige videbegærlighed derimod slipper vi nok ikke sådan lige af med. Den evige trang til at udforske livet, er måske det tætteste vi kommer en menneskelig vestlig natur. Det er en last der har (for)fulgt os siden, vi blev fordrevet fra paradisets have og blev dømt til at leve vores liv som homo faber. 8
NOTER 1 Homo faber (lat. homo menneske + faber håndværker) mennesket som skabende væsen der omformer sig selv og omverdenen. 2 Homer, Odyséen. Oldgræsk heltedigt. 3 Doktor Faustus (ca.1485-1539). Der er udkommet faustbøger over hele Europa. De kendteste af: Christopher Marlowe (1589) Goethe (I,1808; II,1832), Thomas Mann (1947). 4 I denne kontekst egenrådig. 5 Francis Bacon (1561-1626) engelsk filosof, essayist og statsmand. 6 Paul Valéry (1871-1945) 7 Nano- (gr. nanos dværg) angiver en milliardedelaf en enhed. (1 nanometer =10-9 meter) 8 Ray Kurzweil, Ånden i maskinen Når computeren overgår den menneskelige intelligens 9 Jean-Michel Truong, Le successeur de pierre.(stenens efterfølger) 1999 10 BT technology timeline. 11 Kevin Warwick. Interview i Weekendavisen 37.06.2001. 12 Francis Fukuyama, Our posthuman future, Farrar, Straus and Giroux, New York 2002. 13 Bil Joy, Why the future doesn t need us, Wired Magazine, 08.04 2000. 9