Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen
2
Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være mere produktive strategisk sundhed på arbejdspladsen er et af redskaberne: Det er godt for samfundet Det er godt for virksomheden Det er godt for familien. 3
Udfordringer - fra firmaidræt og sundhed på arbejdspladsen til strategisk sundhed på arbejdspladsen Firmaidræt og sundhed på arbejdspladsen har haft tradition for at være fryns De fleste ledere og medarbejdere i DK betragter stadig sundhed på arbejdspladsen som fryns og tilbuddet er stadig firmafodbold med lidt udvidelser - det er stadig fis og ballade!!! Strategisk sundhed på arbejdspladsen er ikke velvære det kan mærkes, hvis man vil opnå effekt Vi lover dog med statsgaranti, at det stadig er sjovt selvom det kan mærkes og selvom det er strategisk sundhed 4
Udfordringer - implementering af strategisk sundhed Studier har dokumenteret, at 90 % af alle kulturelle forandringsprojekter fejler!!! Dårlig kommunikation Ikke tænkt ind i eksisterende virksomhedsstruktur (organisering) Værdier (medarbejder involvering) Politik Mindre end 20 % af alle medarbejdere er klar til at gennemgå en forandring andre ønsker. 5
Program Introduktion til implementering af strategisk sundhed Hvem er vi? Strategisk sundhed på arbejdspladsen Virker det (bundlinje)? SundhedsLedelse Hvad er det og hvad møder vi ude på arbejdspladserne? Implementering af strategisk sundhed En ledelsesmodel i praksis Flere virksomheder har taget første skridt i retning af at arbejde strategisk med sundhed på arbejdspladsen Spørgsmål? 6
Hvem er vi? Mads Andreasen Cand.scient. Sundhedsstrategisk rådgiver og indehaver af virksomheden SUND.dk Medforfatter til Sundhedsstyrelsens anbefalinger Just Bendix Justesen Cand.scient. Sundhedsstrategisk rådgiver og forsker SST, Implement, PreviaSundhed, SDU 7
8 JA - det virker, hvis vi gør det rigtigt hvad det præcis giver i kroner og øre i DK ved vi inden for 2 år
Pillen virker!!! Forskning har dokumenteret øget produktivitet og øget kvalitet i arbejdet og nedsat sygefravær ved implementeringen af motion på arbejdspladsen Amerikanske studier har dokumenteret at sundhed på arbejdspladsen = højere loyalitet, højere moral og mindre personaleomsætning Endvidere har danske studier vist, at aktive medarbejdere har større energi overskud og er mindre stressede. 9
ROI de vi ved indtil nu fra udenlandske studier Årlig gevinst på mellem 1.4 4.6 dollar for hver brugt dollar (Soler et al. 2010) Sundhedsudgifter reduceret med 3.3 dollar og sygefravær reduceret med 2.7 dollar for hver dollar brugt (Baicker et al. 2010) Sundhed på arbejdspladsen er interdisciplinært. Dvs. at spørgsmål og problemer er for komplekse til at en forskningsdisciplin kan løse det Det er implementeringen der ikke virker Jeg har gennemgået de sidste top-10 studier i DK og der er gennemsnit deltagelsesprocent på 61 % i projektperioden!!!!! 10
Vi kender de sundhedsmæssige udfordringer og ved hvilke indsatser, der skal til Men hvordan sikrer vi os, at de rammer rigtigt - og forankres med succes? 11
12 SundhedsAmbassadøren som forandringsleder
Dokumentationen er tydelig: Sundhedsprojekter dør efter 3 6 måneder pga. manglende organisering af indsatserne på arbejdspladsen og fordi medarbejderne ikke kan se meningen med indsatsen
14 Det er ledelsen i samarbejde med mellemlederne, der skal realisere strategier og er ledelsen og mellemlederne ikke en del af sundhedsarbejdet, bliver det ikke prioriteret.
Sundhedsledelse Definitioner: (findes ikke mange og ingen konsensus) SL går ud på, at lederne skal skabe forudsætninger, rammer og strukturer, der gør det let for medarbejderne, at træffe et sundt valg (Arbejdsmiljørådet) Kræver, at indsatser kommer ind i hverdagen, som en del af arbejdets organisering og tænkes ind i det strategiske grundlag. (Arbejdsmiljørådet) Ledelsesopgaven bliver, at skabe rammer, hvor både sikkerhed, sundhed og trivsel på arbejdspladsen er tænkt ind og er med til at understøtte de strategiske mål (lederne)
Sundhedsledelse Sundhedsfremme skal indtænkes i virksomhedens overordnede strategi og i ledelsesredskaberne, herunder personalepolitikken (Sundhedsstyrelsen) Sundhedsfremme skal prioriteres som en central del af ledelsens arbejde (Arbejdsmiljørådet) Sundhedsfremme skal drøftes i de fora, hvor der tales om strategi fx værdigrundlag, planlægning, produktion, kvalitet, drift og økonomi (Arbejdsmiljørådet) Ledelsen skal bakke op og tro på det. Være rollemodel og kulturbærer, inspirator og motivator (Health promoting leadership, Andrea Eriksson, 2011)
Sundhedsledelse A. Erikssons definition - Et lederskab som arbejder på at skabe en sundhedsfremmende arbejdspladskultur- og værdier med henblik på at inspirere og motivere de ansatte til at deltage i dette udviklingsarbejde.
Hvordan ser sundhedsledelsen så ud i praksis? Direktionen giver grønt lys Mellemlederne nikker Men de forpligter sig sjældent! 18
19 Flere virksomheder har tænkt ud af boksen og har taget de første skridt i retning af at arbejde strategisk med sundhed på arbejdspladsen
1. Ledelsesinvolvering 2. Medarbejderinvolvering 3. Afdækning af sundhedsproblemer og -behov 4. Organisering 5. Kommunikation og ressourceallokering 6. Mål, opfølgning og evaluering. 7. Tilbudsorienterede indsatser 8. Miljøunderstøttende indsatser 20
Motivation
Den sande motivations tre elementer 1. Autonomi 2. Mestring 3. Formål Kilde: Daniel H. Pink; Motivation den overraskende sandhed om motivation. 22
Lederinvolvering Kulturanalyse Det går i den rigtige retning Men vi mangler stadig Konkrete krav til lederne Effektmålinger Tydelig prioritering i hverdagen Kulturforandring 23
Spørgsmål? Mads Andreasen mads@sund.dk Mobil: 6114 4910 Just Bendix Justesen jbjustesen@health.sdu.dk Mobil: 7071 6072 24