Analyse af KL-udspil Sammen om sundhed

Relaterede dokumenter
Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit. Dato: 10. november Tlf. dir.: Kontakt: Anne Ganner Bech

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)

Kort resume af KL publikationerne

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Sygeplejen i fremtiden?

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Vision for Fælles Sundhedshuse

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Det Nære Sundhedsvæsen - muligheder og udfordringer

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Workshop DSKS 09. januar 2015

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Til Sundhedskoordinationsudvalget

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN. - status og aktiviteter i 2016 set fra et KL-perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Status på forløbsprogrammer 2014

Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde

Sundhedspolitisk Dialogforum

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Aktivitetsbeskrivelse, budget

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1.

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Pulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne?

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

Aktivitetsbestemt medfinansiering

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Akutte forløb nu og i fremtiden

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Center Social og Sundhed

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Notat. Parametrene er følgende;

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Sundhedsvæsenets opbygning

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Transkript:

BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. december 2015 Tlf. dir.: 44771846 E-mail: abe3@balk.dk Kontakt: Anne Ganner Bech Sagsid: 29.00.00-G01-22-15 Analyse af KL-udspil Sammen om sundhed Den ældre medicinske patient Indhold Regeringen skal udarbejde en plan for det nære sundhedsvæsen Regeringen skal i den kommende plan sikrer bedre lægedækning Tydeliggøre hvilke opgaver kommunerne skal løse, kompetencer, samt kapacitet og ressourcer Sundhedshuse Bruge regionernes planlægningskompetencer i Kommunerne fx stiller lokaler til rådighed SHS-team, 32 korttidspladser, 8pr. 1. febr. yderligere 16) Kompetenceudvikling, højere kompetenceniveau i ansættelser, sygeplejeklinik, sårpleje telemedicin (BBH) Kommunalt sundhedshus Lægehuse tages op i LKU, ikke aktuelt udfordret med lægedækning Side 1

Den ældre medicinske patient Indhold Bedre lægebetjening af kommunale tilbud Plejecenterlæger Fleksibel adgang til almen praksis på fx midlertidige pladser Evt. sammentænke almen praksis og sundhedshuse Fast tilknyttet lægedækning på plejehjem er også ønsket i Planen sikrer de nødvendige rammer til at udbygge akutfunktioner og øvrige sundhedstilbud i ældreplejen Udvidelse af rammedelegation Fx øjendråber og ernæringsområdet Sundhedsstyrelsen etablerer specialuddannelse af sygeplejersker Kommunerne får mere fleksibel adgang til regionale kompetencer Fx blodprøve. Skal ske via sundhedsaftalerne Side 2

Den nære psykiatri skal styrkes Regeringen skal ligestille psykiatrien med det somatiske område Kommunerne arbejder med fremskudte indsatser så problemer løses i almenområdet Brydehuset har sammen med Borupgård Gymnasium og Produktionsskolen lavet et projekt om Fremskudt indsats på ungdomsuddannelserne. Initiativet handler om forebyggelse på tre niveauer, som samlet set skal sikre, at skolerne har en rusmiddelpolitik, og at de unge har mulighed for både rådgivning og behandling samtidig med at de passer og gennemfører deres uddannelse. Vi har (endnu) ikke haft held med at få hhv. TEC og CPH til at deltage i projektet, men de vil få tilbuddet igen ved årsskiftet. Brydehuset benytter KL s basisscreener som led i indskrivningsproceduren. Det betyder, at alle nye klienter gennemgår en systematisk socialfaglig, lægefaglig og psykologisk screening inden et behandlingstilbud påbegyndes. Der er truffet beslutning om indførelse af koordinerede indsatsplaner, hvor alle involverede parter på tværs af sektorer skal bidrage til en samlet og samtidig behandling af dobbeltbelastede borgere. Der er en udfordring med misbrugere, der fortsat ikke modtager tilstrækkelig psykiatrisk behandling ligger i samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og kommunens opgaveløsning. Kommune har ikke en formuleret strategi for helhed og sammenhæng for den enkelte misbruger. Anbefalingen læner sig op ad ønsket i kommunen om at nedbryde søjletanker. At regeringen præciserer hvem der har ansvaret for at reagere på unges mistrivsel, fravær og evt. misbrug på ungdomsuddannelserne Side 3

Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en klar kronikerstrategi Strategien skal afklare muligheden for lokale kontroller, telemedicinske løsninger, egenkontroller, hjemmeplejens rolle, samt sundhedshusenes rolle Kommunerne skal samarbejde på tværs og dermed mindske afstand til patientrettede tilbud samt sikre borgervolumen Større fokus på at almen praksis henviser til de patientrettede tilbud. Kommune samarbejder med fem andre kommuner i Kommuneklynge Midt om patientrettet forebyggelse målrettet kræftramte borgere. Der er ikke etableret andre tværkommunale tilbud på nuværende tidspunkt. Sundhedsområdet og jobcenteret samarbejder om en fleksibel brug af sundhedstilbud til borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet. Jobcenteret henviser borgere til konkrete sundhedstilbud. Side 4

Styrket demensindsats national handlingsplan skal sikre: At kommunerne kan styrke kompetencerne blandt de kommunale pleje- og træningspersonale. At kommunerne systematisk og tidligt i forløbet kan tilbyde fysisk træning til personer ramt af demens. At kommunerne kan styrke kapaciteten på de midlertidige pleje- og aktivitetstilbud med henblik på at bedre aflastning af pårørende. Lindehaven har akutpladser for demente. Kirstinehaven har daggæstepladser for demente I Plejecentrene og hjemmeplejen er der koordinerende demensvejledere (sygeplejersker) der har taget nogle demensmoduler på Metropol. I plejecentrene og hjemmeplejen er der blandt basispersonalet uddannet demensvejledere, der har tre AMU demensmoduler. Lindehaven har et demenssanserum Plejecentrene har forskellige demens velfærdsteknologi: demensgyngestol, Pawo sælen, dukker, kugeldyner, GPS, reminissenseffekter osv. Der arbejdes aktuelt på at styrke den strategiske og tværgående indsats på området Side 5

Sundhedsindsatsen for børn og unge skal styrkes At sygehuse og kommuner samarbejder om børn med langvarige eller kroniske fysiske eller psykiske sygdomme. At kommuner og almen praksis samarbejder tættere og deler viden omkring de børn, som er socialt udsatte. Deltage i Sundhedsdatabasen ANDET: samarbejde i på tværs Sundhedsplejen har til tider et samarbejde med sygehuset om syge børn og kan deltage i møder ang. disse, men det kunne være meget bedre. Det er et ønske, at samarbejdet med både sygehuse og almen praksis forbedres. Vi har næsten ikke noget samarbejde med almen praksis tror vi får ca. 3 henvendelser om året. er med i Sundhedsdatabasen Udvidelse af antallet af hjemmebesøg til også at omfatte 1½ års og 3½ års besøg, da der lige nu er et slip fra besøget ved 8-9 mdr. og til indskolingsundersøgelsen i 0. Klasse. Der er nedsat en koordinationsgruppe for børn sundhed og trivsel som planlægger sundheds- og tvivselstiltag på tværs af centre og med relevante faggrupper der arbejder med børn. Arbejdet er koordineret med 0-25 årsudvalget. Vi holder tværfaglig sparring her i Sundhedsplejen en gang om mdr. sammen med psykolog, forebyggende sagsbehandlere og pædagogisk vejleder, hvilket virkelig er nyttigt i forhold til at koordinere relevant indsats for s sårbare familier, som udgør ca. 11% af en årgang. Side 6

Kræftrehabilitering en forudsætning for at vende tilbage til hverdagen. At kommunerne i højere grad arbejder sammen om kræftrehabilitering Vi samler kræfterne er et samarbejde mellem, Herlev, Gladsaxe, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune om kræftrehabilitering. Den øgede volumen af borgere gør det muligt for kommunerne at tilbyde en bredere og mere nuanceret vifte af tilbud, så det er muligt at sammensætte et rehabiliteringsforløb, der er tilpasset den enkelte borgeres behov. Vi samler kræfterne har kun været i drift siden maj 2015. Derfor skal samarbejdet i de nærmeste år udvikles i takt med at der indhentes erfaringer i de involverede kommuner. Side 7

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Sammenhæng mellem mulighed for påvirkning af forbrug af ydelser og graden af medfinansiering Differentierede takster Ingen opkrævning, når borgerne flyttes mellem afdelinger på sygehus De forebyggelige indlæggelser vil blive dyrere. Disse udgør dog antalsmæssigt og økonomisk ikke en specielt stor del af den samlede medfinansieringsregning, med en ændret medfinansieringsmodel vil udgiften stige. Ændring i mekanismer for loft for regionernes indtægt af komm. medfin. Ændring i styringsparadigmet større fokus på kvalitet og ikke kun aktivitet Bedre ledelsesinformation Sikring af adgang til relevante data især på forebyggelsesområdet det sker for tit at ændringer på sygehusene bliver meldt for sent tilbage eller slet ikke. Data skal være tidstro. det er uendelig svært at følge effekten af vores indsatser. Side 8

Kvalitet i de kommunale indsatser At kommunerne fortsat medvirker til udviklingen af standarder og retningslinjer for at sikre en mere ensartet praksis i kommunerne baseret på bedste viden. At kommunerne fortsat har fokus på borgernes behov for høj kvalitet hvilket fx kan opnås ved at gå sammen med henblik på at øge det faglige niveau, når patientvolumen er lav i den enkelte kommune. At kommunerne fortsat arbejder på at professionalisere kompetenceudviklingen, der involvere de medarbejdergrupper, som indgår i arbejdet med de enkelte borgerforløb. Kommune deltager aktivt i udviklingen af nationale, regionale og kommunale standarder og retningslinjer på sundhedsområdet. Dette er overordnet set organiseret gennem Kommuneklynge Midt, hvor der udpeges repræsentanter til diverse arbejdsgruppe samt udarbejdes høringssvar på standarder og retningslinjer. Kommune har stor fokus på, at højne kvaliteten af indsatserne på sundhedsområdet, hvilket bl.a. sker ved at oprette tværkommunal samarbejder på relevante områder. På nuværende tidspunkt indgår Kommune i tværkommunalt samarbejde om SHS-team samt kræftrehabilitering. Desuden er der ved at blive opbygget et tværkommunalt samarbejde om hjerneskaderehabilitering Side 9